Hudplejerutine til alle – rækkefølge og miks af produkter

07.12.17
5 trins hudplejerutine

5 trins hudplejerutine

Vores guide til hudplejerutine er en hjælp til, hvordan du kan sammensætte din egen hudpleje. Denne guide har set nogenlunde identisk ud, lige siden vi starte bloggen, og da vi lancerede vores egen hudplejeserie, har vi selvfølgelig forsøgt at holde den røde tråd.

Det er IKKE en liste over fem trin du SKAL udføre. Langt fra. Dette er en liste over fem trin du selv kan blande, som det passer til din hud. Vores håb er bare, at den kan bidrage med et overblik i en til tider uoverskuelig hudplejeverden.

Et par vigtige ting at huske, inden vi går i gang:

  • If it works, don’t fix it – virker noget andet for dig, så lad være med at lave det om, bare fordi to skønhedsbloggere har skrevet noget andet på nettet
  • Du skal IKKE følge alle fem trin slavisk. Tanken er, at du tager de trin, der giver mening for dig og ignorerer resten (næsten…).
  • Du behøver IKKE købe samtlige produkter fra et mærke – heller ikke bare fordi det hedder Pudderdåserne. Miks og match alle de dejlige produkter fra alle de gode brands, der findes derude. Der er absolut ingen grund til andet.

1. Rens
Første trin er selvfølgelig at rense huden, hvad end det er med en eau micellaire så som vores Alt i en makeupfjerner, en ansigtsvask til brug med vand, en rensebørste eller hvad du ellers foretrækker at bruge.

Jo mildere, jo bedre. Vand udtørrer huden, og din hud har faktisk godt af kun at blive renset en gang om dagen. Dette kan for eksempel være om aftenen, hvis du bruger makeup.

2. Eksfoliér
Daglig brug af en mild syrepeeling er vores allerbedste tip til din hud. Der findes mange slags syre, som du kan læse om her.

Vi har selv skabt T-zone peeling med salicylsyre og AHA serum med glykolsyre.

Det vigtigste er at vælge en syrepeeling, som bliver siddende på huden. Vasker du den af igen, så har den ingen effekt. Det skal altså være i form af en creme, lotion, gel, flydende toner eller lignende, som du ikke vasker af.

Vi anbefaler salicylsyre til uren hud og til meget sart hud. Glykolsyre er bedst til tør hud, ældet hud og til solskader. Læs mere om syrepeeling her.

3. Korrigerende pleje
Ovenpå din syrepeeling kan du bruge alle de serum og cremer med fantastiske aktive ingredienser, som videnskaben har opfundet. Ønsker du at gøre noget ved rynker, bruger du her dit antiage serum. Er dit problem hyperpigmentering, er det her du bruger dit serum mod det. Har du akne så er basiron en effektiv partner til salicylsyre. Mulighederne er uendelige. Læs for eksempel om:

I vores egen hudplejeserie har vi både en Anti-age Ansigtscreme, som er vores bud på en effektiv cremet serum og vores Ansigtsolie. Begge har et højt indehold af aktive ingredienser og kan naturligvis både bruges alene eller med et ekstra lag creme ovenpå til dig, der har virkelig tør hud.

Dette punkt kan indeholde hvad som helst, som du ønsker at gøre noget ekstra ved. Og ja, i virkeligheden er eksfoliering under punkt 2  noget af det allerbedste, du kan gøre for din hud, og syrepeeling er selvfølgelig også korrigerende og pleje, men noget skulle vi jo kalde de enkelte punkter…

4. Fugt
Har du tør hud? Hvis ja, så læg et ekstra lag creme på. Har du ikke tør hud? Så lad være. Har du kombineret hud? Så brug en fed creme de steder, hvor huden er tør og lad være der, hvor den er fedtet.

Det, der med at bruge fedtet creme, er forbundet med mange myter, men helt ærligt så behøver det ikke være så svært. Føles huden tør og stram, så smør creme på. Føles den fedtet, så lad være.

Vores eget bud her er selvfølgelig Alt i en cremen. Der er mange gode cremer derude. Vælg den der føles rarest. Det behøver bestemt ikke være dyrt.

PS. Skæller din hud? Så er det ikke sikkert den er tør. Læs lige det her, hvis din hud skæller omkring næse eller øjenbryn.

5. Solbeskyttelse
Jeg fik for nylig skældud, fordi billedet på den gamle guide manglede solbeskyttelse, selvom vi endda selv har lanceret vores Alt i en beskyttelse SPF40.

Og ja, det er selvfølgelig for dårligt, og derfor skriver jeg nu indlægget en gang til MED billede af solbeskyttelse på.

For det er naturligvis det allervigtigste skridt, og det eneste du ikke bør springe over. Fordi det i sidste ende handler om liv og død. 1 ud af 7 danskere vil i løbet af deres liv få kræft i huden. Enten som modermærkekræft eller hudkræft.

Så hvad du end gør, pas bedre på i solen. Både med solcreme, skygge, solhat og tøj.

Hvad så med øjencremen, skintonic og facemist?
De spiller ikke nogen afgørende rolle i hudpleje. Brug dem, hvis du af en eller anden grund har et nært forhold til dem eller det føles rart, men hverken vi eller videnskaben tilskriver dem en særlig rolle. En facemist eller skintonic kan selvfølgelig fint indeholde de samme gode ingredienser som en syrepeeling eller en antiageserum og fungere som en sådan – men de hører afgjort til sjældenhederne!

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
67 kommentarer
Mie

Først, 1000 tak for en god blog, som jeg altid søger inspiration og information på!
Jeg har prøvet jeres hudplejeprodukter her for nyligt og vil gerne høre om jeres råd her.
Jeg døjer med uren hud på kinder/hage efter min graviditet for 2 år siden. Jeres t-zone peeling har ‘kureret’ min urene hud i panden, men jeg har altså svært ved at få brugt med de store, røde og gule bumser på kinderne/hagen…
min rutine er således:
Rens (alt i en rens fra jer)
T-zone peeling
Nianicimid (har jeg lige købt for en uge siden)
Basiron (aften – men den udtørrer min hud voldsomt, og da den åbenbart ikke virker, vil jeg egentlig gerne stoppe)
Alm dagcreme (morgen)
Hvad kan jeg gøre for at få bugt med det sidste?
Da jeg snart er 32 vil jeg rigtig gerne bruge anti-age og har forelsket mig i jeres ansigtsolie. Men kan man bruge den når jeg døjer så meget m uren hud?
Jeg ved jeg skriver på et gammelt indlæg men håber alligevel at høre fra jer🙏🏼
Mange hilsener fra Mie

Katja Moikjær

Kære Mie
Svaret er “ja” til det hele 🙂 Prøv det – og lad os så høre hvordan det går. Rigtig meget held og lykke!

Lise

Jeg har virkelig brug for jeres hjælp, da jeg er ved at køre død i mine hudplejerutiner. Jeg vil så gerne gøre det godt og læser ALT på denne fantastiske blog til stor inspiration. Jeg er 51 år, i overgangsalderen og med lidt rødsprængt hud med karsprængninger og efterhånden større porrer. Huden har ændret sig fra at være kombineret til at være mere tør.
Jeg bruger følgende:
Morgen:
AHA-serum, Niacinamid, serum fra Nilens jord med hyaluron, antiage serum samt ved behov alt i en creme. Herefter jeres solbeskyttelse. OG så foundation……
Aften: Mildt apotekerrenseprodukt eller jeres micellar, AHA-serum, Niacinamid,Nilens jord serum, jeres olie og til sidst BP clinical booster.
Jeg tænker, at det er lige lovlig meget i overkanten. Hvordan kan jeg begrænse omfanget og alligevel være godt dækket ind? Min hud virker faktisk lidt overbehandlet og rød.
HJÆLP!

Katja Moikjær

Hej Lise
Det er gode produkter allesammen – fortæl mig hvilke du har oplevet en positiv effekt af?

Maja

Hejsa. Jeg er vild med jeres arbejde og jeg elsker at I er så grundige! Jeg har et kæmpe problem med meget fedtet hud i hele ansigtet, samt store porrer. Jeg døjer ikke meget med bumser, men mere urenheder som man tit kan kradse lidt af med neglene. Jeg har tænkt mig at prøve jeres T-zone Peeling, men udover den, er jeg helt på bar bund. Hvad kan I anbefale? Specielt trin 3 og 4 (hvis 4 er nødvendigt med min meget fedtede hud?) Jeg har været glad for Danish Skin Care serien, men alle produkterne er dyre og der var ikke meget forskel på min fedtede hud. Jeg håber virkeligt, at I kan hjælpe.
Med venlig hilsen Maja

Katja Moikjær

Kære Maja. Jeg synes virkelig at du skal starte med T-Zone Peelingen. Og egentlig ikke andet til at starte med. Der er helt sikkert meget andet, du kan gøre, men det er så vigtigt at vide, hvad der virker og ikke virker, og hvis du starter på 5 produkter samtidig, så aner du ikke, hvad der reelt har virket. Kh. Katja

Ingrid

Kan man bruge jeres ansigtsolie på huden rundt om øjnene? Jeg spørg, fordi jeg i et par nætter har brugt Elizabeth Ardens kapsler med Retinol rundt om øjnene, og nu sidder med en hud der svier som bare pokker.

Katja Moikjær

Kære Ingrid. Ja det kan du godt. Er det huden eller øjnene der er irriteret? Det lyder som om du ikke tåler retinol?

Line

Hej pudderdåser. Det er et lidt gammelt opslag, men jeg håber i ser det og vil hjælpe.
Jeg vil rigtig gerne bruge både T-zone og AHA, da de hver i sær har effekter jeg søger, men jeg har læst blandt andet her, at i anbefaler at man kun bruger en af gangen. Kan man bruge den ene morgen og den anden aften eller skifte mellem dem fra dag til dag?

Helene Randløv

Kære Line
Nej, det anbefaler vi ikke. Du skal vælge den ene eller den anden. Overeksfoliering er på ingen måde hensigtsmæssigt at stræbe efter, brug derfor en flaske af den ene og derefter den anden. Effekten overlapper hinanden, så du har kun brug for en 🙂
Kh. Helene

Line

Hvordan kommer hyalyronsyre ind i dette billede? Må jeg bruge det, selvom jeg eksfolierer med salisylsyre?

Katja Moikjær

Kære Line. Hyaluronsyre er ikke en eksfolierende syre. Den virker helt anderledes og den kan du sagtens bruge sammen med salicylsyre. Brug salicylsyre nederst. Kh. Katja

Sofie

Hej med jer
Er lidt i tvivl om hvorvidt en toner og om peeling er en vigtig del af ens hudplejerutine. Kan ikke lige se hvor det hører ind under i jeres step by step hudplejerutine, så ville bare høre om de to ting er unødvendige – og hvis ikke hvor de så hørte ind:)
Tak for en super brugbar og inspirerende blog.
Kh. Sofie

Katja Moikjær

Kære Sofie. Nej, det synes vi ikke. Vi har skrevet om skintonic her: https://pudderdaaserne.dk/2011/04/13/skintonic-det-skal-man-da-bruge/ – Det er et gammelt indlæg, men meningen gælder stadig 🙂
Peeling (altså gammeldags skrubbecreme) kan være rart en gang i mellem. Men nødvendigt er det ikke.
Vi er glade for, at du kan lide det, vi laver.
Kh. Katja

Celina

må man godt bruge en ansigt skrub inden T zone peeling?

Helene Randløv

Hej Celina
Ja, en sjælden gang imellem, må du gerne. Men det skal højst være en gang om ugen. HØJST!
Kh. Helene

Anne

Hej med jer skønne damer!
Jeg er en kvinde på 30 somre, og det er for nyligt gået op for mig, at jeg skal til at gøre noget ved min hud! Jeg synes denne guide I har lavet her er genial – men det kunne være super fedt, med en HELT udspecificeret guide til alle os ‘nye’ beauty-tøser – en slags hudpleje-rutine for nybegyndere! “Sådan gør du om morgenen” og “Sådan gør du om aftenen”. I må meget gerne tage udgangspunkt i jeres egne produkter. Jeg har selv tør hud, men guiden kunne måske indeholde muligheder for både tør/fedtet/kombineret hud? Jeg har prøvet at læse mig lidt frem til, hvilke produkter der skal bruges morgen og hvilke der skal bruges aften – men jeg kan ikke helt gennemskue det. Jeg er udover disse produkter I skriver om i denne guide faldet over jeres A-Vitamin serum, og dén er jo interessant for en kvinde i min alder. Og der bliver jeg i tvivl – hvornår skal jeg bruge den og inden hvilket produkt? Tak for en super fed blog!

Marie

Tak for gode produkter. Under skridt 3, kan man da bruge så mange korrigerende produktet som ønsket, uden at de modarbejder hinandens effekt? Tak:)

Katja Moikjær

Stort set ja –

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *