Skal det være dyrt at passe godt på sit hår? Nej, tværtimod. Shampoo er shampoo, og der er ikke antydningen af forskel på dyr og billig shampoo. Der er i bund og grund kun et par måder at lave shampoo på og så kan man lave nogle små variationer.
Der er langt større forskel, når vi begynder at se på stylingprodukter og mere avancerede plejeprodukter til håret, men selv her er det også muligt at finde produkter til under 100 kroner. Vi har samlet vores favoritter her.
Vi har tidligere skrevet om makeup og senere kommer hud. Der er link til forhandlere i bunden af indlægget, og find de tidligere versioner af indlægget her og her og her– der er stadig flere af de gode favoritter, som er på markedet – flere af dem er bare røget ud, fordi prisen i dag er hoppet op over de 100 kroner.
Indlægget indeholder reklamelinks
Tangle Teezer The Original
Den gode gamle originale Tangle Teezer koster kun 65 kroner i vejledende normalpris. Der er nogle meget høje før-priser rundt omkring på diverse netshops, men I må ikke spørge mig, hvor de kommer fra. Den helt almindelige originale Tangle Teezer koster kun 65 kroner i for eksempel Matas.
Aussie 3 minute miracle
Kan du lide lugten af Aussie? Jeg kan ikke. Det kræver en helt særlig næse at gå i bad med en Aussie 3 Minute Miracle. Men kan du det, så er belønningen blødt og lækkert hår. Lugten af 3 Minute Miracle bliver ikke hængende, så du behøver ikke være bekymret for at dufte af kokos og eksotiske frugter resten af dagen. 3 Minuter Miracle koster 49 kroner for 250 ml. i blandt andet Matas og større supermarkeder.
Matas stylingstriber
Vi vil også gerne slå et slag for hele Matas stribede styling serie, for der er mange gode køb i blandt. De koster mellem 30 og 60 kroner, og der er endda flere muligheder uden parfume. Du kan læse om flere af dem her og her og her og her og her og i mange andre gamle indlæg.
Stuhr Dry Shampoo
Stuhr tørshampoo er blevet favorit-tørshampoo hjemme hos begge Pudderdåser. Den giver bare det helt perfekte niveau af fylde til fint hår samtidig med at den gør fedtet hår pænt at se på. Den findes i en version til lyst hår og en med farve til mørkt hår – jeg har brugt den til lyst hår. Den koster cirka 80 kroner i Føtex, Bilka og på Stuhrs egne saloner. Læs anmeldelse her.
Gosh Vitamin Booster Cleansing Conditioner
Gosh Vitamin Booster Cleansing Conditioner er både god og billig, hvis du vil prøve denne milde måde at vaske hår på. Selv fint og fedtet hår som mit bliver ikke tynget af denne lette cleansing konditioner. Gosh Vitamin Booster Cleansing Conditioner koster 99 kroner for den store pumpe med 450 ml. Læs mere i anmeldelsen her.
Matas Argan Leave-in Hårkur
Matas leave-in hårkur med arganolie er en meget lækker og billig kur til håret, der mest af alt minder om langt dyrere produkter fra for eksempel Moroccanoil eller Purely Professional. Læs anmeldelsen her. Matas Argan Leave-in Hårkur koster 45 kroner i Matas.
L’Oréal Paris Studio Line TXT Volume Texturizing Spray
Denne favorit er ikke en del af L’Oréals officielle danske sortiment, men jeg køber den i Normal, hvor de heldigvis har den. For den er min absolutte favorit til at give øjeblikkelig fylde og form til fladt hår. Det er en hårspray med stivelse i, der giver øjeblikkelig løft til håret, og jeg har brugt mange flasker af den. Den har været min yndlings siden den kom for snart mange år siden. Jeg frygter at den helt forsvinder ud af markedet, men den tid den sorg. Vi kan stadig købe den i Normal for
Revlon Nutri Color Creme
Okay, det er lidt snyd det her, for de store Nutri Color Creme fra Revlon koster over 100 kroner. Men der findes nogle små tuber, som vist egentlig ikke er på det danske marked, men som nogle webshops har fået fat i. Og jeg er virkelig glad for Nutri Color Creme, som jeg har skrevet mere om i dette gamle indlæg. Jeg har dem faktisk i håret lige nu. De er gode til at genopfriske eller justere hårfarven, og så synes jeg helt ærligt, at de er nemmere at arbejde med end for eksempel Maria Nila. De er blødere og giver mere fugt. Men med det forbehold, at jeg mest har brugt pastelfarver fra Maria Nila og kun de mere almindelige farver fra Revlon. De små Nutri Color Creme tuber på 100 ml. koster kun cirka 60 kroner online, hvilket gør det til en noget billigere oplevelse. Jeg har købt dem på Nicehair og på Billigvoks.
L’Oréal Elvital Fibralogy
Vi har efterhånden skrevet meget om Elvital Fibralogy, men jeg gør det gerne igen. I Fibralogy finder du L’Oréals innovative teknologi med at bruge flydende glas til at gøre tyndt hår tykkere med. Det kan du også finde i mange af L’Oréals langt dyrere brands, men hos Elvital får du det hele billigere. Læs anmeldelsen her.
Matas non-slip hårklemmer
Er du træt af hårnåle, der glider ud af håret? Matas har løst det problem med deres hårnåle med non-slip belægning. Det virker – de sidder bedre fast end almindelige glatte hårnåle. Og så koster de kun 29 kroner for 20 stk.
Trine’s Wardrobe
Dygtige Trine har lavet mange gode hårprodukter, og de koster alle under 100 kroner. Vi kan fremhæve både den gode tørshampoo og den lette cremevoks Argan Oil Texture Cream. Du finder Trine’s Wardrobe i Matas.
John Frieda
Jeg har en stor forkærlighed for John Frieda. Priserne svinger lige omkring de 100 kroner, men produkterne er generelt overbevisende og gør det, de påstår, hvad end det er anti-frizz eller volume. Jeg kunne vælge mange produkter herfra, men kan for eksempel fremhæve Sheer Blonde Brillantly Brighter shampoo og balsam, der fremhæver blond hår og deres effektive anti-frizz behandling, der alle koster under 100 kroner. John Frieda forhandles af Matas.
Har du nogle favorit-produkter til håret, der koster under 100 kroner?
Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.
Hej damer, har i mon fundet et alternativ til L’Oréal Paris Studio Line TXT Volume Texturizing Spray? jeg savner den!! baaaaaah!
Den her! Den er HELT magen til (bortset fra duften) https://www.lorealparis.dk/products/hair-styling/styling-spray/stylista-bighair
er det virkelig sandt!? OMG! og det er ikke en af de dersenes tørshampoo lign produkter med sticky stuff i hovedbunden? Åh hvor er det godt nyt. Jeg skrev til Loreal og spurgte til den gamle. De henviste ikke engang til den nye. Det var en verdensklasse teksturspray. Jeg tester den nye 🙂 tak <3
Den er HELT akkurat magen til. Bortset fra duften. Promise!!!
Hej.
Kan i anbefale en god balsam til fint hår det bliver bleget (men nemt klasker) og gerne en god heat protektion spray der ikke fedter. Har prøvet flere der alle virker til at fedte og har kun kunnet finde en rigtig dyr en der ikke gjorde.
Hej Stina
Måske skulle du i stedet skifte shampoo? På dit lillebitte billede ser det ud som om du har kort hår? I så fald er det med balsam nærmest en umulighed.
Jeg er glad for Purely Professionals Heat Spray.
Kh. Helene