Rækkefølge og hudplejerutine: Sådan bruger du vores (og andres) produkter sammen

18.09.14
Pudderdåsernes hudplejerutiner

Pudderdåsernes hudplejerutinerVi får rigtig mange spørgsmål fra jer, der har svært ved at overskue, hvilken rækkefølge I skal bruge vores nye produkter og også alle andre produkter. Og jeg kan sgu godt forstå jer, det er noget af det sværeste at overskue.

Pudderdåserne har selvfølgelig også vores egen tilgang. Denne basis hudplejerutine for alle har vi skrevet om flere gange, og jeg håber, I allerede har læst dette, eller at I vil gøre det nu.

Nu har vi så lanceret vores egen serie, som vi selvfølgelig har lavet ud fra den samme filosofi, som vi altid har haft. Og jeg skal prøve at forklare, i hvilken rækkefølge man skal bruge vores produkter – og ikke mindst, hvordan I kombinerer dem med jeres gode gamle favoritter fra andre mærker. Noget vi selvfølgelig også selv gør, samtidig med at vi hele tiden skal teste nye produkter til bloggen. Så ja – vi blander selvfølgelig også selv vores eget og andre mærker!

1. Rens
Huden skal selvfølgelig renses og makeup skal fjernes. Det der med partout at ville vaske huden både morgen og aften er ikke nødvendigvis en god ting. Pas godt på hudens eget naturlige beskyttende fugtlag og rense den så blidt som muligt. Less is more.

Vi har lavet en Alt i en makeupfjerner, som vi selv synes er den bedste nogensinde til at fjerne makeup fra hele ansigtet. Den er en eau micellaire, som I også kender det fra andre mærker.

Skal jeg så ikke vaske mit ansigt i vand? Nej, ikke nødvendigvis. Bruger du rigtig meget makeup, kan det være nødvendigt med et skridt mere i din renserutine, men en helt almindelig hverdagsmakeup kan du sagtens fjerne med Alt i en Makeupfjerner alene.
Hvorfor har I ikke lavet en ansigtsvask? Så langt er vi ikke nået endnu, vi ønsker at producere produkter, der skiller sig ud, så indtil videre må du bruge et andet mærke til det formål. Til dette trin kan du selvfølgelig bruge et hvilketsomhelst andet renseprodukt end vores, hvad end det er en almindelig ansigtsvask, en Konjac svamp, Bioderma eller hvad dit hjerte måtte begære.

2. Eksfolier
Det allervigtigste når det kommer til at bruge daglig kemisk eksfoliering som vores T-zone peeling eller AHA-Peeling er, at det er det allerførste produkt du bruger (efter rensning selvfølgelig, men du kan også bruge det om morgenen uden at have vasket huden først). Du må bare ikke bruge andre cremer før din kemiske peeling.

Det samme gælder selvfølgelig, hvis du hellere vil bruge Avene Cleanance K, Exuviance eller nogen af de andre gode syreprodukter derude. De skal på først.

Og du skal kun bruge en. Du skal altså vælge mellem dem og må IKKE bruge AHA-Peeling og T-zone peeling samtidig.

3. Korrigerende pleje
Efter eksfoliering kan du nu bruge et serum eller creme med en masse gode aktive ingredienser, som skal løse dine problemer. Er du på min alder så bruger du her et antiage-produkt som for eksempel vores Anti-age creme. Det er også på dette tidspunkt, du skal bruge ethvert andet anti-age produkt, serum, produkt mod pigmentfejl eller hvad du ellers kan finde på.

Hvis du (som jeg selv) gerne vil kombinere flere produkter som for eksempel Anti-age creme og et serum mod pigmentforandringer, så gør du bare det. Rækkefølgen betyder mindre, men brug som hovedregel de aktive ingredienser nederst.

Har du akne er det her, du kan vælge at bruge basiron ovenpå din syrepeeling (effektiv kombination!).

Har du en 19-årigs babyhud, så lader du bare være med at gøre noget som helst. Heldige dig…

4. Fugt
Hvis du har lige så tør hud som jeg så har du nu stadig følelsen af tør og stram hud. Så nu smører du et ekstra lag af en god creme ovenpå. Til det formål har vi lavet Alt i en creme, men du vælger selvfølgelig den, du bedst kan lide.

Hvis du har fedtet hud eller din ud bare føles perfekt efter trin 3, så bare glem alt om dette punkt. Hvis du har kombineret hud, så er et af de bedste tricks bare at nøjes med at bruge creme på de tørre partier og udelade de fedtede.

5. Solbeskyttelse
Hvis du altid bare sørger for at bruge syreholdige produkter nederst, solfaktor allerøverst og så putte alt andet ind derimellem, så går du aldrig helt galt i byen.

Og solbeskyttelse er selvfølgelig vigtig og skal på til sidst. Og nej beklager, vi har ikke lavet nogle solcremer i denne omgang. Fem produkter var nok til at starte på, så der må I ty til de mange andre gode mærker, hvad end det er som en dagcreme med SPF eller en solcreme.

Mix og match
Vi har forhåbentlig gjort det klart mange gange nu, hvor vigtigt det er at blande produkter og lade være med at lytte til producenter, der gerne vil sælge dig en kæmpe pakke og forsage alt andet. Så det gælder selvfølgelig også vores egne.

God fornøjelse, jeg håber, det bidrog med lidt hjælp og eller så spørg igen.

PS. Og nej, du behøver ikke en seperat øjencreme.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
259 kommentarer
Henriette

Jeg er i tvivl om hvad jeg skal gøre med pigmentpletter som ikke er blevet bedre med alderen. Jeg har efterhånden prøvet stort set alt. Det eneste der holder det nogenlunde nede er min dagcreme som er factor 50 og den bruger jeg året rundt. Kan i anbefale nogle af jeres produkter? Og i så fald hvordan og i hvilken rækkefølge?
Tak for en supergod blog😊
Bh.

Helene Randløv

Kære Henriette
Først vil jeg lige være fræk og spørge dig, om du bruger nok SPF? Det er alfa og omega, at du bruger nok.
Af vores produkter hjælper: AHA-Serum, Niacinamid 10%, A-Serum 2%/5% og Ansigtsolie.
Kh. Helene

Emilie

God artikel. Hvis nu man er glad for HERO fra Karmameju, hvor passer den så ind i rutinen?

Helene Randløv

Hej Emilie
Det afhænger jo af, hvad du ellers bruger af produkter? Det giver ikke meget mening at bruge den sammen med vores peelinger for eksempel. Ellers ville jeg nok sige før.
Kh. Helene

Mette

Spørger måske dumt 😉🙈
Men efter rens, kan jeg så bruge aha-Serum, og efterfølgende bruge niacinamid 10% eller skal jeg vælge en af dem?…

Helene Randløv

Hej Mette
Det kan du sagtens. De eneste af vores produkter, du ikke må kombinere/bruge samtidig er AHA-Serum og T-Zone Peeling.
Kh. Helene

Matilde

Hej!
Jeg er for nyligt begyndt at bruge t-zone peelingen og niacinamid 10% og er allerede yderst tilfreds med resultatet. Jeg har dog ét spørgsmål: kan jeg godt tage sol i solariet nu når jeg bruger disse produkter? Hvis ja, anbefales det så at bruge solcreme i hovedet?
Mvh
Matilde

Helene Randløv

Kære Matilde
Vi anbefaler ikke brug af solarie. Du bør bruge SPF i ansigtet hver dag hele året.
Kh. Helene

Sara

Hej!
Hvor kommer Ninacinamid og Alt i en hyaluronsyre ind i hudplejerutinen? Er det efter en evt aha-serum, A-serum og inden anti-age?
På forhånd tak 😀

Helene Randløv

Hej Sara
Bortset fra AHA-Serum kan du stort set påføre produkterne i den rækkefølge du vil.
Her hjemme ser rækkefølgen sådan ud: AHA-Serum, Alt i en Hyaluronsyre, A-Serum, Niacinamid 10% og creme.
Kh. Helene

Emma

Jeg har købt jeres gaveæske med T-zone peeling og niacinamid. Hvilken skal jeg tage på først?

Helene Randløv

Hej Emma
Eksfolierende syre skal altid nederst, du skal altså bruge T-Zone Peeling først.
Kh. Helene

Rikke

Hej
Har efter anbefaling købt jeres hyaluronsyre og niacinamid 10%. Havde egentlig tænkt niacinamid som serum og den anden som dagcreme. Nu bliver jeg i tvivl, om der reelt set er to serums, og jeg skal bruge noget andet oven på?

Katja Moikjær

Det er begge serum. Om du skal bruge noget andet ovenpå kommer helt an på om du føler du har behov for det? Hvordan føles det?

Ida

Jeg er bare lige nødt til at forstå det helt sikkert: kan man indsætte flere produkter i step 3?
Jeg bliver fedtet, med forstørrede porer og tendens til urenheder. Samtidig er jeg ved at nærme mig en alder hvor man gerne vil sætte ind på linjer. Ligeledes synes jeg at huden kan have svært ved at absorbere “tunge” produkter, men jeg kan “mangle” noget ved de lette. Kunne en kombi være;
Morgen: Avene Cleanance vask, Niacinamid serum, Avene Cleanance Comedomed.
Aften: Avene Cleanance vask, T-zone peeling, A-serum, Avene Cleanance Comedomed.
Jeg har stadig Avene produkter tilbage, og vil derfor lade det indgå mens jeg tester andet af. Trods brugen af det, “fedter” jeg stadig.
Vil ovenstående kombi sparke røv, eller være for “produkt-tungt”? (Hvis man da overhovedet kan spørge en forhandler om det 😉

Katja Moikjær

Kære Ida. Selvfølgelig kan du spørge – og beklager det langsomme svar. Jeg vil gerne have dig til at bruge T.Zone Peeling både morgen og aften, men derudover så bare giv den gas – men husk kun at starte på et nyt produkt ad gangen.

Christina

Hej 🙂
Jeg er vildt interesseret i at prøve nogle af jeres produkter, men jeg har så ofte prøvet, at købe meget dyre produkter til min meget forvirrede hud, som ikke har virket eller som jeg har reageret på med udslæt (Jeg er ikke allergisk – bare sart). Der er ingen garanti for, hvad jeg slår ud af, og derfor kan jeg trods forsigtighed heller ikke tage forbehold. Er det muligt at få en prøve inden køb?
Og så til min egentlige spørgsmål:
Jeg har rosacea, ikke voldsomt, men en smule rødme på kinder og næse. Det største problem er egentlig en grov tekstur og store porer. Derfor tænker jeg, at jeg ville købe makeup-fjerneren, efterfulgt af T-Zone-peeling, Niacinamid og så afslutte med Anti-Age Creme. Men nu kan jeg se i denne artikel, at der skal fugt OVENPÅ anti-age cremen. Jeg har rimelig tør hud og sensitiv, samtidig med at jeg også har åbne porer og rødme, så hvad anbefaler i her?
På forhånd tak.
Med venlig hilsen,
Christina.

Helene Randløv

Hej Christina
Gå i Matas/Magasin/Salling og fortæl dem, hvordan det hænger sammen og få nogle prøver.
Der SKAL ikke nødvendigvis fugt oven på Anti-age Ansigtscreme, men det er en let creme, derfor kan det være, at en tør hud vil mangle lidt…
Umiddelbart synes jeg, det lyder som nogle velvalgte produkter til din hudtype, og få eventuelt en prøve med på Alt i en Creme også. Så kan du jo bruge den efter behov.
Kh. Helene

Emmely

Hej med jer
Jeg har hørt rigtig godt om jeres produkter og tænker at jeg vil kaste mig ud i at prøve dem. Jeg er en pige på 23 år, men tør og lidt sart hud. Jeg vil gerne gå mere op i min hud og begynder allerede nu at tænke på at passe godt på min hud, så den vil se ung og frisk ud så længe som muligt 😂 Jeg tænker derfor at vil starte med en aftenrutine der hedder. Vask mit ansigt med vand (jeg bruger ikke make up til dagligt), derefter bruge jeres AHA peeling, efterfulgt af jeres anti age creme og til sidst min egen creme fra apoteket til min tørre hud. Er det for meget for en 23 årig ung hud? Jeg vil så gerne “udskyde” mine rynker så meget som muligt, men kan det også blive for meget? Håber i forstår mit spørgsmål og dilemma 🙈
Hilsen en rynkeskræmt Emmely

Helene Randløv

Hej Emmely
Først og fremmest vil jeg anbefale dig at læse dette indlæg: https://pudderdaaserne.dk/2019/10/15/tirsdagstip-tilpas-din-hudpleje-til-saesonen/
Det giver et fingerpeg om, hvilke trin der bør/kan være i dit daglige ritual. Dernæst vil jeg meget gerne opfordre dig til at droppe det vand! Det er simpelthen skidt for en tør og sart hud: https://pudderdaaserne.dk/2019/01/08/tirsdagstip-drop-vandet/
Mangler du anbefalinger til rensevand, er mine favoritter i øjeblikket (udover vores egen selvfølgelig) Matas Mild Micellar Water og Green ‘n’ Nordic Micellar Water. AHA-Peeling er ikke noget specielt mildt produkt og det er derfor ekstra vigtigt, at du sørger for at trappe langsomt op: https://pudderdaaserne.dk/2020/02/18/tirsdagstip-langsom-opstart-et-produkt-ad-gangen/
Anti-age Ansigtscreme er et udmærket bud på en creme, men jeg kan ikke sige meget, der giver mening om kombinationen af de to produkter, når jeg ikke ved, hvilken creme det er, der er “min egen creme”.
I forhold til at udsætte rynker, handler det primært om at have fugtmættet hud og bruge masser af SPF. Så de to ting du afgjort mangler i det nævnte ritual er: Alt i en Hyaluronsyre og https://pudderdaaserne.dk/2019/06/14/fredagsfavorit-evy-technology-sunscreen-mousse-spf-50/
Det er ikke sådan at huden bliver doven, eller at hudpleje pludselig ikke virker, hvis man starter tidligt… Derimod er det alfa og omega at forebygge, da det er næsten umuligt at reparere.
Kh. Helene

Emmely

TAK for svar! Så vil sådan en her rutine være god?
Rens
Aha peeling
Alt i en hyaluronsyre
Dagcreme
Solcreme
Jeg har prøvet at sætte mig lidt mere ind i jeres produkter og stødte også på jeres A serum. Ville den også være god at inddrage i rutinen? Eller erstatte noget? Jeg er interesseret i det mest effektive i forhold til forebyggelse af rynker 🙈

Helene Randløv

Hej Emmely
Hvilken rens og dagcreme drejer det sig om?
På sigt er A-Serum fint men til en start kan du ligeså godt sørge for at fugte grundigt.
Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *