20 skønne favoritter til under 100 kroner vol. 2

15.04.12

Jeg har længe gerne ville lave en opdateret version af dette indlæg. For selvom man hurtigt kan købe sig fattig i de produkter, vi skriver om, så er verden heldigvis fuld af fantastiske produkter til under en 100-lap. Faktisk er der så mange, at det, der startede som en top 15 ligesom sidst, endte som en top 20. Typisk mig…

1. Maybelline Superstay 24hr Foundation
Begge Pudderdåser bruger jævnligt denne foundation, hvilket vel er et adelsmærke i sig selv. Det er uden sammenligning den bedste foundation, jeg har prøvet, fordi den sidder pænt, og så holder den bare. Den klarer både en svedig bustur i 5A eller syv næsepudsninger på en formiddag, uden så meget som at smitte af. Maybelline Superstay 24hr koster 99,95 kroner og kan købes i Matas, stormagasiner og i større supermarkeder. Eneste problem er farverne, som kan trække op lidt pink eller fersken. Så test den grundigt, før du køber den.

2. Gosh Velvet Touch Eyeliner
Eyeliner er et produkt, hvor der absolut ingen grund er til at bruge mange penge. Dyre eyelinere er ikke spor bedre end de billige i min erfaring. Gosh laver med deres Velvet Touch Eyeliner de bedste eyelinere, jeg kender. De er cremede og nemme at lægge på, men tørrer hurtigt ind og sidder supergodt fast. De er også vandfaste. Gosh Velvet Touch Eyeliner koster 69,95 og kan købes i Matas, stormagasiner og i større supermarkedet.

3. HTH Hjælper Tør Hud Lotion
Min mormor brugte HTH. Når jeg dufter til den, så kommer jeg til at tænke på hende. Men udover mormor-imaget så er HTH vel nok Danmarks billigste frugtsyre peeling. Den indeholder AHA i form af Lactic Acid, også kaldet frugtsyre (i HTH’s tilfælde er det faktisk mælkesyren lactic acid, men det virker ens), og vi kender det fra dyre ansigtsbehandlinger i højere koncentrationer. Kan købes i større supermarkeder for 39 kroner og kan jævnligt findes i tilbudsaviserne til en 20’er.

4. MAC øjenskygger
Hvad laver MAC i en artikel om billige produkter, spørger du måske dig selv. Men hvis du køber MACs øjenskygger som refill til palette, så koster de kun 97 kroner stykket. Det synes jeg er billigt for en god øjenskygge, det får du ikke meget billigere mange steder. Og i forhold til at give 50 kroner i supermarkedet får du bare så meget mere for pengene. MACs øjenskygger er de bedste. Punktum. En tom palette til at lægge dine øjenskygger i koster 35 kroner for en palette til 4 eller 110 for en palette til 15. Du kan købe dem i Magasin i Århus og i København, samt på MACs hjemmeside. Men ikke i de andre Magasin og Salling, da det er et PRO produkt.

5. Stuhr Mild Styling Hard Mud Wax
Jeg elsker muddervoks som er perfekt til at give struktur til mit fine hår, og Stuhrs billige version slår de dyre med flere længder. Nu har de også lavet den i en astma- og allergimærket version uden parfume mm. Jeg har prøvet dem alle derude, og Stuhrs er klart min favorit. Kan købes i Matas, Føtex m.fl. til 69,95.

6. Maybelline The Colossal Volum’ Express Mascara
Mascara er igen et produkt, hvor der virkeligt ingen grund er til at bruge mange penge. Maybelline og L’Oreal laver nogle af de bedste mascaraer på markedet til ikke ret mange penge. Jeg har valgt at fremhæve The Colossal Volum’ Express, fordi det er min favorit til at gøre mine tynde og korte vipper lange, tykke og dramatiske. Men begge mærker har mange andre rigtigt gode muligheder. Koster 89.95 og kan købes i Matas, stormagasiner og større supermarkeder.

7. Matas Saltvandsspray
Du kan købe en dyr saltvandsspray hos frisøren, men du kan også købe den fra Matas striber, som kan akkurat det samme, selvom den ikke ser så fancy ud. Saltvandsspray er et genialt produkt til at give struktur og fylde til skandinavisk fint hår, og der er ingen grund til at bruge flere penge på det end de 64,95, den koster hos Matas.

8. Decubal Lip & Dry Spots Balm
Denne er snart nævnt mange gange her på Pudderdåserne, men det er også et af vores favoritprodukter. En super lille pomade, der indeholder lanolin, e-vitamin, salicylsyre mm. og som er genialt til at holde tørre og sprukne læber bløde og fugtige. Brug den også på flossede neglebånd og andre steder. Hvis du overvejer Elizabeth Ardens middelmådige Eight Hour Cream, så prøv denne i stedet. Den koster 59,95 kroner på apoteket.

9. Matas Fod- og Hælkur
Carbamid er ingrediensEN, hvis du har hård hud på fødderne. Enhver effektiv fodcreme bør indeholder en stor mængde carbamid (urea eller urinsyre kaldes det også). Matas Fod- og Hælkur indeholder cirka 25 % carbamid og er hamrende effektiv til at behandle hård hård hud og revnede hæle. Jeg har altid kæmpet med dybe revner på hælene, men dagligt brug af denne kur holder mine fødder bløde og glatte. Den er ret fedtet, hvilket er godt for mine tørre fødder, men du skal kunne med den meget fedtede konsistens. Koster 67 kroner i Matas, men er ofte på tilbud.

10. Purely Professional Kids Baby Shampoo
Jeg har skrevet mangt og meget om Purely Professional, og jeg er selv dybt afhængig. Som med alle andre produkter er revnende lige gyldigt, om der står på det at det er til børn, voksne, mænd eller kvinder. Så den slags går vi ikke op i herhjemme. Derfor bruger jeg gerne selv Purely Professional Kids Baby Shampoo (og for den sags skyld de andre børneprodukter) og nyder, at de er billigere end voksen-serien. Faktisk er det lige nu den, der står i min bruser. Kan købes for 90 kroner her.

11. Rimmel Moisture Renew læbestift
Rimmel laver nogle rigtigt gode læbestifter, som sagtens kan måle sig med de dyreste, både når det kommer til holdbarhed og plejende egenskaber. Helene siger, at når hun har haft Rimmels læbestifter på, så føles hendes læber så dejlige bagefter. De er også blødgørende og behagelige, men holder samtidigt længe og er super pigmenterede. Kan købes i Matas for 69,95.

12. Ecotools
Pensler kan man hurtigt købe sig meget fattig i, men med kunstige hår får du væsentligt mere for dine penge end de ofte dyre naturlige. Ecotools er et rigtig fint valg af en god kvalitet. Med priser fra cirka 39 kroner op, så er de absolut rimelige i prisen.

13. TRESemmé tørshampoo
Synes det er længe siden, vi har skrevet om TRESemmé tørshampoo, er det ikke? Well, ingen over, ingen under. Det er den bedste! Læs mere her og køb den for 89 kroner i Føtex, Bilka og udvalgte Matas.

14. Wet n wild blushes
Man kan købe billige blushes og man kan købe dyre blushes, men Wet n wild viser med al tydelighed, at det du betaler for hos de dyre mærker er indpakningen og mærket. Her er indpakningen usandsynlig billig, der er ikke nogen blære-effekt. Men kvaliteten af selve blushen er uovertruffen. Kan købes i Bilka og Føtex til 59 kroner. Læs anmeldelsen her.

15. L’Oreal Color Riche Nails
Neglelak bliver lavet på stort set samme måde, med stort set de samme ingredienser og på stort set de samme fabrikker, lige gyldigt hvilket mærke der er tale om. De billige neglelakker er fuldt ud lige så gode som de dyreste. Jeg kunne lave en lang liste over gode og billige neglelak, faktisk vil jeg sige, at alle mærker er gode, og at forskellene mellem de enkelte lakker er større end mellem de enkelte mærker. Det handler kun om at vælge den farve, man bedst kan lide. L’Oreal har for relativ nylig lanceret en ny serie Color Riche Nail med 58 (!!!) forskellige farver i små fine flasker til 40 kroner stykket. De er fantastiske og det er ikke det sidste, vi skriver om dem.

16. Aloe Vera Gel
Jeg har kaldt Avivirs Aloe Vera produkter for den eneste aftersun, der virker, og det mener jeg. Deres After Sun koster 130 kroner, men den klassiske Aloe Vera gel til 100 kroner er min absolutte favorit after sun. Jeg har den på køl og så er den fantastisk på solbrændt hud. Efter en solskoldning kan jeg forskel der, hvor jeg har smurt den på efterfølgende.

17. A-Derma Exomega
Tror du at en pudderdåse bruger dyr anti-age creme hver dag og de vildeste ingredienser fra de smarteste producenter? Så tro om igen – Helene bruger A-Derma Exomega som ansigtscreme, for den kan få hendes hidsige hud til at falde til ro. Jeg selv bruger den hvor som helst, hvor min hud er tør eller irriteret. Den koster fra 59 kroner for 50 ml. og fåes i størrelser op til en mindre spand. Kan købes på apoteket og online.

18. Yves Rocher Waterproof Eye Pencil
Jeg kan lave en meget lang liste over virkelig gode makeuprodukter til ikke ret mange penge fra Yves Rocher, som virkelig har formået at ryste det støvede postordre image af sig. Men jeg skulle jo vælge, og jeg valgte Yves Rocher Waterproof Eye Pencil. Fordi min sorte er blevet væk, og jeg savner den rigtig meget! Jeg har mange andre sorte eyelinere, men denne er rigtig god. 59 kroner er et fund. Og tjek også lige Yves Rochers andre makeup produkter, deres hjemmeside virker dog ikke lige nu.

19. Neutral Ansigtsrens
Produkter, som du vasker af dig igen, er det generelt ikke værd at bruge penge på. Ingen af de fine ingredienser, man putter i, sidder længe nok til at gøre en forskel. Og når Neutral Ansigtsrens er så lækker, billig og velformuleret, hvorfor så betale mere? Læs mere i anmeldelsen her.

20. Babyservietter
Hvis du som mig er mor til en lille størrelse, så har du alligevel mindst tre pakker liggende rundt omkring i dit hjem, en i bilen og en i tasken. De kan også med stor fordel bruges som en hurtig ansigtsrens. Forskellen på dem og specielle ansigtsservietter er i mange tilfælde meget lille. De gode ansigtsservietter kan fjerne vandfast makeup, mascara osv. Det kan babyservietter næppe. Men udover at fjerne tung makeup, så er de akkurat lige så gode som dem til ansigtet, der er meget dyrere. En del af dem er dog oliebaseret, så det er værd at være opmærksom på, hvis du har meget fedtet hud. Kan købes i ethvert supermarked til få penge.

Har I nogle produkter til listen?

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
46 kommentarer
Christina

Uh skal prøve Rimmel læbestift, mud wax og Maybelline måske – kan I sige noget om dækkeevnen i Maybellines foundation? Kan godt lide at de dækker meget 🙂
Bruger man voksen i spidserne bare?
Ellers er jeg meget enig med jer ang. mascara, rens, hælkur og Aderma creme 🙂 Neutrals deo er også min yndlings deo, har prøvet biotherm og helena rubenstein m.m., men Neutral er bedst! 🙂
PS lige et ekstra spørgsmål. Jeg overvejer at købe Youngbloods mineralpudder/foundation og fik at vide af den søde mand i magasin at den bedste pensel til at opnå fuld dækkeevne er en tæt pensel, der er skåret helt lige over. Nilens Jord har lavet en magen til. (Den sorte serie). Ved I om den er lige så god som youngblood’s egen pensel? Har I prøvet begge mærker?

Pudderdåse Katja

Den dækker ret godt. Det er bestemt ikke et let foundation.
Hvordan du bruger voksen kommer jo helt an på, hvor langt hår du har og hvilken frisure du vil lave? Så det må du fortælle lidt mere om?
Jeg har faktisk ikke prøvet hverken den fra Youngblood eller Nilens Jord, så jeg bliver dig svar skyldig? Men jeg har prøvet flere fra Nilens Jord, og de er generelt rigtig gode, så hvis du synes den føles ens, ville jeg ikke være bange for at gøre forsøget (udgiften er jo også til at overskue). Hvad er det for en pensel helt præcis fra Youngblood?

christina

Tak for hurtigt svar 🙂 har langt hår, vil bare gerne få det til at se mindre nyvasket og flyvsk ud. Men har aldrig rigtig brugt voks. Kan man det i langt hår?
Det er denne pensel http://www.shop.hellethorup.dk/Børster—Pensler-250.aspx?ProductID=17008

Pudderdåse Katja

Åh! Men er det ikke den fra Nilens jord jeg bruger her?
https://pudderdaaserne.dk/2011/05/15/youtube-video-sadan-laegger-du-foundation/
Det er min favoritpensel! Er det den du mener?
Du kan sagtens bruge voks i langt hår. I spidserne som du siger

Helle

Jeg har Nilens jord kabukibørste fra den sorte diamant serie, som jeg bruger med min Youngblood mineralpudder. Jeg synes at den fordeler mineralpudderen rigtig fint, men efter to års brug og en del vaske er hårene blevet lidt skæve. Tror derfor at jeg vil købe en kabukibørste fra Youngblood næste gang, men via ebay hvor de koster ca. 240 kr. inkl. forsendelse. 🙂

Annette

Dejligt med sådan et indlæg! Købte forleden dag Neutral Face Wash, og er allerede forelsket. Den fjerner let make.up og jeg føler virkelig at ansiget er renset! Skønt skønt skønt! Det eneste minus, er den der underlige lugt, men det kan jeg leve med, så længe mit ansigt føles rent.

Pudderdåse Katja

Fedt! Den underlige lugt er fraværet af parfume 😀

Annette

Ja, og det er jo en fantastisk fordel. Men af og til lugter parfumefrie produkter overhovedet ikke af noget. Men fair nok 😀 Men tak til jer for at anbefale den så meget, at jeg kun kunne blive fristet.
Men er her i den sidste uge blevet vildt glad for Matas Naturs dag- og natcreme, og kan klart anbefale det – og de koster også under 100 kr. 😉 Da jeg brugte Dermalogica blev min næse fedtet i løbet af dagen, men med Matas Natur sker det ikke og make-uppen holder hele dagen 😀

Pudderdåse Katja

Matas Natur er fantastisk! Vi elsker det. (anmeldelse på vej)

Charlotte Louise

Angående pensler, hvad synes I så om ELF’s? I foundation-videoen blev deres Powder Brush så vidt jeg husker nævnt som god, men har I erfaringer med de andre? Jeg tænker især på Studio-linjen 🙂
Og hvilke kvalitetspensler SKAL man bare have til smokey eyes? Er det bare smudge-børsten, der er den helt centrale?
Og er enig i mange af favoritterne! Elsker billige, gode produkter og synes I har en fin balance af dyre (Rudolphs care fx, puha det er dyrt!) og produkter som disse.

Pudderdåse Katja

Tak skal du have 🙂
Elf har nogle fine pensler. Jeg er fan af deres studio line og deres bamboo. Især den i min foundation video.
Men hold dig fra deres aller billigste – de andre serier. Dem jeg har set har været noget virkelig skrammel. Og det er jo ikke fordi bamboo eller studio er dyrt 😉
Vær forberedt på at ind i mellem kan der være et løst skaft. Klares meget nemt med en klat lim.
Og hvis vi snakker kvalitetspensel til smokey eyes så er det MAC 219!!!

Maria Dybdahl

Mac refill øjenskygge koster 95kr og Matas fod og hæl kur koster 67kr, men er på tilbud lige nu til 35kr.

Pudderdåse Katja

Godt du er kvik! Jeg har kopieret den del fra det gamle indlæg 😉 Tak

anna

Jeg er nu ret sikker på, at man også kan købe refill-skygger i magasin i aarhus og så kan man også købe dem på macs egen hjemmeside på nettet.
Jeg elsker denne slags indlæg, så tak! Jeg kan lide, når der bliver talt om all time favoritter. Det, der bare virker.. det, man ikke kan undvære… år efter år.
Det er dejligt med råd til billige og rigtig gode produkter. Især tørhampoo, ansigtsrens og mascara behøver ikke at koste meget i mine verden, fordi de bruges op så hurtigt.
L’Oreals neglelakker er geniale – især på grund ad den brede børste og de holder godt. Jeg har prøvet fire meget forskellige farver nu og alle har holdt bedre end andre neglelakker. Jeg har til gengæld aldrig prøvet en god Dependlak…
Men. Indpakning er vigtigt for mig. Jeg synes fx at ELF og Wet n wild bliver for billigt at se på og røre ved. Jeg har omvendt en chanel blush, som slet ikke er lige så god som nogle af mine billige blushere, men jeg elsker at bruge den ikke desto mindre!

Pudderdåse Katja

Ja selvfølgelig, du har absolut ret mht. MAC. Det er som skrevet nedenfor, fordi jeg bare har kopieret (bustet!) fra det gamle indlæg. Selvfølgelig kan man købe i Århus og online.
Og tak for de pæne ord. Det er også den slags produkter, der for alvor er sjovest at skrive om. Og jeg forstår HELT sikkert det med indpakningen. Altså…. Jeg har købt adskillige produkter pga indpakningen alene 😀 Men det er ikke nødvendigvis dem jeg bruger

M

Tusind tak for et fedt indlæg..
Jeg har et lille spørgsmål, jeg har en tendens til at få lidt fedtet t-zone, kan du anbefale en Foundation som kan hjælpe lidt på det?- virker superstay foundationen måske på det?
Tusind tak for en super fed blog!!

Pudderdåse Katja

Ja, det gør den. Du skal i hvert fald starte med en foundation som er god til den slags, før du begynder med alt mulig andet. Superstay er et udemærket bud 🙂 Men det bedste er altid at huske en blot paper i tasken: https://pudderdaaserne.dk/2011/06/28/tirsdagstip-blot-papir/
Og mange tak for de pæne ord 🙂

Bodil

Super indlæg – elsker også gode og billige ting! Det eneste jeg endnu ikke har prøvet fra jeres liste er A-derma cremen,så jeg må forbi nærmeste apotek og hente en prøv meget snart. Synes dog ikke at Rimmel læbestiften holder specielt godt og farverne er heller ikke lige i skabet til mig!

Pudderdåse Katja

A-Derma er et must at prøve! Som Maria fra Modemedmere.dk sagde tidligere til mig, da vi drak kaffe, købte hun en med hjem fra Frankrig som altid i “industrial size”. Jeg tror ikke, jeg kender en creme, som flere bloggere bruger 😀

Svenskofilia

Hvilken herlig liste! Men kan ikke sige ja til punkt 13, Batiste er den absolut bedste tørshampoo! 🙂

Pernille

Tak for dén. Den må printes ud og kigges efter hver gang jeg løber tør for noget 🙂

Pudderdåse Katja

Dejligt at kunne hjælpe 🙂

StyleStories

Rigtig godt indlæg, elsker når I har anbefalinger! Jeg har været glad for Matas’ alt-i-en ansigtsrens i mange år, den fjerner makeup’en i en håndevending, også på øjnene. Og så vil jeg lige tilføje mit yndlingsprodukt, nemlig Smith’s Rosebud Salve. Har aldrig fundet noget bedre til læberne, elsker den.

Pudderdåse Katja

Fedt! Tak for anbefalingerne

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *