Kvalitets blush til 59 kroner: Wet n Wild Coloricon Blusher

20.10.11
Wet n wild color icon blush

Blush er et af de produkter, jeg oftest anbefaler folk at bruge lidt ekstra på. Ikke fordi kvaliteten nødvendigvis er bedre hos de dyrere mærker, men fordi de billige mærker er smækfyld med glimmer. De er som oftest markedsført mod et yngre publikum, og det er stort set håbløst at finde et mat blush i de billige rækker i supermarkedet eller Matas.

Stor var min glæde derfor, da jeg så, at Wet n Wild havde matte blushes. Det var jo egentlig logisk nok, eftersom de er et af de eneste – hvis ikke det eneste – supermarkedsmærke, jeg kender, der har matte øjenskygger.

Wet n wild color icon blush

 

Kvalitetsblush til 59 kroner
Og Wet n Wilds blush skuffer ikke. De har en super konsistens, er kraftigt pigmenteret, og ud af de fire, jeg har prøvet, er to matte og to er med shimmer. Og selv af de to med shimmer er glimmeren meget fin og diskret på kinden, selvom den ser mere kraftig ud i æsken.

Nogle af farverne er meget pigmenterede og skal lægges på med en let hånd. Men det kendetegner efter min mening en kvalitetsblush. At arbejde med disse er fuldt ud på linje med at arbejde med de matte blushes fra langt langt dyrere mærker.

Det, du ikke får for pengene, er indpakningen. Wet n Wild har noget af den billigste og skrabede plastikindpakning, jeg længe har set. Den medfølgende pensel kan du heller ikke bruge til noget. Men hvis du kan se bort fra det, så får du en virkelig god kvalitet blush for dine penge. Og oven i købet muligheden for et mat blush, som er et særsyn i de billige rækker.
De fire farver, jeg har prøvet er:
Pearlscent Pink, Heather Silk. Mellow Wine og Berry Shimmer.

Wet n wild coloricon blush

Pearlscent Pink er slet ikke pink men derimod peachy/koral med shimmer. Men pænt shimmer – ikke glitter – på kinderne. Heather Silk er en mat pink. Mellow Wine er min favorit – en mat koral. Hvorfor de kalder den wine, har jeg ingen anelse om. Berry Shimmer er en pink (med lidt koral) med shimmer.

 

Her kan du købe det
Opdateret forhandler information 12. oktober 2017:

Bilka og Føtex forhandler desværre ikke længere Wet n Wild. Normal har mærket, men produkterne skifter tit. Jeg har set blushen i Normal, men som altid med parallelimport, må du have tålmodighed og lede.

Jeg har fundet Coloricon blushen online hos Ellos og Makeup-Online..

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
18 kommentarer
Camilla A.

Kan ikke få Nelly linket til at virke??
Men hvor er blushen fin til dig. Den klæder dit nye look:)

Pudderdåse Katja

Tak Camilla 🙂
Har du prøvet igen? Det virker fint her.

Line

Fin fin blog fra en ny læser her.
Dog undre det mig at jeg aldrig kan finde jeres blog øverst på linien sammen med de andre blogs. Jeg er i forvejen læser på bl.a Emily Salomon, så af og til klikker jeg jo bare videre og læser “naboerne” Jeres kan jeg kun komme til via fx. Facebook hvor jeg er fan

Pudderdåse Katja

Hej Line.
Tak for de pæne ord. Det kommer på et tidspunkt. Bare rolig 🙂 Der er bare så mange der skal på at det tager tid. I mellemtiden kan du bruge linkene i bunden.
Kh. Katja

Sarah

Hvor ser du bare godt ud 🙂
Må jeg spørge om noget? Når man har en hud med tendens til urenheder og lidt rødlige undertoner, kan man så stadig bruge en blush? Jeg har set nogle piger med den fineste rødmen på kinderne, men de havde selvfølgelig også den fineste hud.. Og jeg er lidt usikker på, om det bare vil gøre ondt værre, hvis jeg forsøger mig med det samme, når min hud nu er så træls som den nu er.. SUK!! 🙂
Tak for en fantastisk blog i øvrigt 🙂
Hilsen Sarah

Pudderdåse Katja

Hej Sarah
Tak skal du have. Og selvfølgelig kan du det! Du skal bare have lagt en pæn bund først med concealer og Foundation. Jeg har lavet indlæg om sådan lægger du concealer og sådan lægger du foundation.
http://pudderdaaserne.dk/2011/09/29/sadan-laegger-du-concealer/
http://pudderdaaserne.dk/2011/05/15/youtube-video-sadan-laegger-du-foundation/
Det er relativt nemt at reducere det røde i kinderne og selvfølgelig kan du gå med blush. Helene er fx. meget meget rød i hovedet uden concealer og foundation. Og ser knusende godt ud med blush 🙂
Kh.

Sarah

Tusinde tak for svaret 🙂 Jeg kaster mig fluks over guides’ne og så må jeg have indkøbt mig sådan en blush.
Igen, tak for den fantastiske blog og svar på spørgsmålet
Kh Sarah

Pudderdåse Katja

Selvtak, dejligt at du kunne bruge det 🙂

Liselotte

Se det er derfor I er så gode, konkrete råd/svar på konkrete spørgsmål:-)

Pudderdåse Katja

Tak Liselotte 🙂

Anna Bro

Det er altså flot med det hår -og kinder. Men hvad er læbestiften? 🙂

Pudderdåse Katja

Tak Anna 🙂 Det er Bobbi Brown Desert Rose fra denne nye kollektion: http://pudderdaaserne.dk/2011/10/16/bobbi-brown-marrakesh-chic-kollektion-efterar
Jeg er heeelt vild med den

Anna Bro

Det forstås!

Billig og god blush | All Issues

[…] kr. Min favorit er nr. 831.  Linker lige til Pudderdåsernes fine anmeldelse af blush’ene her. Share this:TwitterFacebookLike this:LikeBe the first to like this post. Dette indlæg blev […]

Camilla

Kan se jeg er lidt sent på den – men tak for en god blog 🙂
Katja, du ser bare drøngodt ud på det billede!
Kærligst,
Camilla

Pudderdåse Katja

Tak Camilla, hvor var det sødt sagt.

Duddi

🙂 Jeg er også ny på sitet, men kommer helt sikkert igen! Hvor var det liiige man kunne købe denne blush? Bor i Jylland 🙂
Smil fra Duddi

Pudderdåse Katja

Wet n wild kan du finde hos bla. Føtex og Bilka. Og tak 🙂

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *