Jeg har længe gerne ville lave en opdateret version af dette indlæg. For selvom man hurtigt kan købe sig fattig i de produkter, vi skriver om, så er verden heldigvis fuld af fantastiske produkter til under en 100-lap. Faktisk er der så mange, at det, der startede som en top 15 ligesom sidst, endte som en top 20. Typisk mig…
1. Maybelline Superstay 24hr Foundation
Begge Pudderdåser bruger jævnligt denne foundation, hvilket vel er et adelsmærke i sig selv. Det er uden sammenligning den bedste foundation, jeg har prøvet, fordi den sidder pænt, og så holder den bare. Den klarer både en svedig bustur i 5A eller syv næsepudsninger på en formiddag, uden så meget som at smitte af. Maybelline Superstay 24hr koster 99,95 kroner og kan købes i Matas, stormagasiner og i større supermarkeder. Eneste problem er farverne, som kan trække op lidt pink eller fersken. Så test den grundigt, før du køber den.
2. Gosh Velvet Touch Eyeliner
Eyeliner er et produkt, hvor der absolut ingen grund er til at bruge mange penge. Dyre eyelinere er ikke spor bedre end de billige i min erfaring. Gosh laver med deres Velvet Touch Eyeliner de bedste eyelinere, jeg kender. De er cremede og nemme at lægge på, men tørrer hurtigt ind og sidder supergodt fast. De er også vandfaste. Gosh Velvet Touch Eyeliner koster 69,95 og kan købes i Matas, stormagasiner og i større supermarkedet.
3. HTH Hjælper Tør Hud Lotion
Min mormor brugte HTH. Når jeg dufter til den, så kommer jeg til at tænke på hende. Men udover mormor-imaget så er HTH vel nok Danmarks billigste frugtsyre peeling. Den indeholder AHA i form af Lactic Acid, også kaldet frugtsyre (i HTH’s tilfælde er det faktisk mælkesyren lactic acid, men det virker ens), og vi kender det fra dyre ansigtsbehandlinger i højere koncentrationer. Kan købes i større supermarkeder for 39 kroner og kan jævnligt findes i tilbudsaviserne til en 20’er.
4. MAC øjenskygger
Hvad laver MAC i en artikel om billige produkter, spørger du måske dig selv. Men hvis du køber MACs øjenskygger som refill til palette, så koster de kun 97 kroner stykket. Det synes jeg er billigt for en god øjenskygge, det får du ikke meget billigere mange steder. Og i forhold til at give 50 kroner i supermarkedet får du bare så meget mere for pengene. MACs øjenskygger er de bedste. Punktum. En tom palette til at lægge dine øjenskygger i koster 35 kroner for en palette til 4 eller 110 for en palette til 15. Du kan købe dem i Magasin i Århus og i København, samt på MACs hjemmeside. Men ikke i de andre Magasin og Salling, da det er et PRO produkt.
5. Stuhr Mild Styling Hard Mud Wax
Jeg elsker muddervoks som er perfekt til at give struktur til mit fine hår, og Stuhrs billige version slår de dyre med flere længder. Nu har de også lavet den i en astma- og allergimærket version uden parfume mm. Jeg har prøvet dem alle derude, og Stuhrs er klart min favorit. Kan købes i Matas, Føtex m.fl. til 69,95.
6. Maybelline The Colossal Volum’ Express Mascara
Mascara er igen et produkt, hvor der virkeligt ingen grund er til at bruge mange penge. Maybelline og L’Oreal laver nogle af de bedste mascaraer på markedet til ikke ret mange penge. Jeg har valgt at fremhæve The Colossal Volum’ Express, fordi det er min favorit til at gøre mine tynde og korte vipper lange, tykke og dramatiske. Men begge mærker har mange andre rigtigt gode muligheder. Koster 89.95 og kan købes i Matas, stormagasiner og større supermarkeder.
7. Matas Saltvandsspray
Du kan købe en dyr saltvandsspray hos frisøren, men du kan også købe den fra Matas striber, som kan akkurat det samme, selvom den ikke ser så fancy ud. Saltvandsspray er et genialt produkt til at give struktur og fylde til skandinavisk fint hår, og der er ingen grund til at bruge flere penge på det end de 64,95, den koster hos Matas.
8. Decubal Lip & Dry Spots Balm
Denne er snart nævnt mange gange her på Pudderdåserne, men det er også et af vores favoritprodukter. En super lille pomade, der indeholder lanolin, e-vitamin, salicylsyre mm. og som er genialt til at holde tørre og sprukne læber bløde og fugtige. Brug den også på flossede neglebånd og andre steder. Hvis du overvejer Elizabeth Ardens middelmådige Eight Hour Cream, så prøv denne i stedet. Den koster 59,95 kroner på apoteket.
9. Matas Fod- og Hælkur
Carbamid er ingrediensEN, hvis du har hård hud på fødderne. Enhver effektiv fodcreme bør indeholder en stor mængde carbamid (urea eller urinsyre kaldes det også). Matas Fod- og Hælkur indeholder cirka 25 % carbamid og er hamrende effektiv til at behandle hård hård hud og revnede hæle. Jeg har altid kæmpet med dybe revner på hælene, men dagligt brug af denne kur holder mine fødder bløde og glatte. Den er ret fedtet, hvilket er godt for mine tørre fødder, men du skal kunne med den meget fedtede konsistens. Koster 67 kroner i Matas, men er ofte på tilbud.
10. Purely Professional Kids Baby Shampoo
Jeg har skrevet mangt og meget om Purely Professional, og jeg er selv dybt afhængig. Som med alle andre produkter er revnende lige gyldigt, om der står på det at det er til børn, voksne, mænd eller kvinder. Så den slags går vi ikke op i herhjemme. Derfor bruger jeg gerne selv Purely Professional Kids Baby Shampoo (og for den sags skyld de andre børneprodukter) og nyder, at de er billigere end voksen-serien. Faktisk er det lige nu den, der står i min bruser. Kan købes for 90 kroner her.
11. Rimmel Moisture Renew læbestift
Rimmel laver nogle rigtigt gode læbestifter, som sagtens kan måle sig med de dyreste, både når det kommer til holdbarhed og plejende egenskaber. Helene siger, at når hun har haft Rimmels læbestifter på, så føles hendes læber så dejlige bagefter. De er også blødgørende og behagelige, men holder samtidigt længe og er super pigmenterede. Kan købes i Matas for 69,95.
12. Ecotools
Pensler kan man hurtigt købe sig meget fattig i, men med kunstige hår får du væsentligt mere for dine penge end de ofte dyre naturlige. Ecotools er et rigtig fint valg af en god kvalitet. Med priser fra cirka 39 kroner op, så er de absolut rimelige i prisen.
13. TRESemmé tørshampoo
Synes det er længe siden, vi har skrevet om TRESemmé tørshampoo, er det ikke? Well, ingen over, ingen under. Det er den bedste! Læs mere her og køb den for 89 kroner i Føtex, Bilka og udvalgte Matas.
14. Wet n wild blushes
Man kan købe billige blushes og man kan købe dyre blushes, men Wet n wild viser med al tydelighed, at det du betaler for hos de dyre mærker er indpakningen og mærket. Her er indpakningen usandsynlig billig, der er ikke nogen blære-effekt. Men kvaliteten af selve blushen er uovertruffen. Kan købes i Bilka og Føtex til 59 kroner. Læs anmeldelsen her.
15. L’Oreal Color Riche Nails
Neglelak bliver lavet på stort set samme måde, med stort set de samme ingredienser og på stort set de samme fabrikker, lige gyldigt hvilket mærke der er tale om. De billige neglelakker er fuldt ud lige så gode som de dyreste. Jeg kunne lave en lang liste over gode og billige neglelak, faktisk vil jeg sige, at alle mærker er gode, og at forskellene mellem de enkelte lakker er større end mellem de enkelte mærker. Det handler kun om at vælge den farve, man bedst kan lide. L’Oreal har for relativ nylig lanceret en ny serie Color Riche Nail med 58 (!!!) forskellige farver i små fine flasker til 40 kroner stykket. De er fantastiske og det er ikke det sidste, vi skriver om dem.
16. Aloe Vera Gel
Jeg har kaldt Avivirs Aloe Vera produkter for den eneste aftersun, der virker, og det mener jeg. Deres After Sun koster 130 kroner, men den klassiske Aloe Vera gel til 100 kroner er min absolutte favorit after sun. Jeg har den på køl og så er den fantastisk på solbrændt hud. Efter en solskoldning kan jeg forskel der, hvor jeg har smurt den på efterfølgende.
17. A-Derma Exomega
Tror du at en pudderdåse bruger dyr anti-age creme hver dag og de vildeste ingredienser fra de smarteste producenter? Så tro om igen – Helene bruger A-Derma Exomega som ansigtscreme, for den kan få hendes hidsige hud til at falde til ro. Jeg selv bruger den hvor som helst, hvor min hud er tør eller irriteret. Den koster fra 59 kroner for 50 ml. og fåes i størrelser op til en mindre spand. Kan købes på apoteket og online.
18. Yves Rocher Waterproof Eye Pencil
Jeg kan lave en meget lang liste over virkelig gode makeuprodukter til ikke ret mange penge fra Yves Rocher, som virkelig har formået at ryste det støvede postordre image af sig. Men jeg skulle jo vælge, og jeg valgte Yves Rocher Waterproof Eye Pencil. Fordi min sorte er blevet væk, og jeg savner den rigtig meget! Jeg har mange andre sorte eyelinere, men denne er rigtig god. 59 kroner er et fund. Og tjek også lige Yves Rochers andre makeup produkter, deres hjemmeside virker dog ikke lige nu.
19. Neutral Ansigtsrens
Produkter, som du vasker af dig igen, er det generelt ikke værd at bruge penge på. Ingen af de fine ingredienser, man putter i, sidder længe nok til at gøre en forskel. Og når Neutral Ansigtsrens er så lækker, billig og velformuleret, hvorfor så betale mere? Læs mere i anmeldelsen her.
20. Babyservietter
Hvis du som mig er mor til en lille størrelse, så har du alligevel mindst tre pakker liggende rundt omkring i dit hjem, en i bilen og en i tasken. De kan også med stor fordel bruges som en hurtig ansigtsrens. Forskellen på dem og specielle ansigtsservietter er i mange tilfælde meget lille. De gode ansigtsservietter kan fjerne vandfast makeup, mascara osv. Det kan babyservietter næppe. Men udover at fjerne tung makeup, så er de akkurat lige så gode som dem til ansigtet, der er meget dyrere. En del af dem er dog oliebaseret, så det er værd at være opmærksom på, hvis du har meget fedtet hud. Kan købes i ethvert supermarked til få penge.
Har I nogle produkter til listen?
Ej hvor er det her indlæg bare godt og mega brugbart 🙂 Fedt fedt fedt!!!
Hvor er det dejligt at høre 🙂
Jeg har netop byttet min natcreme ud med HTH, og elsker den! Væk er urenheder, væk er rødmen og min porer trækker sig mere og mere sammen. Kan klart anbefales!
Er dog lidt i tvivl om, hvor tæt på øjnene jeg kan smære den? -acid-delen virker lidt skræmmende på det punkt..
Derudover mangler jeg en god dagcreme. En der har solfaktor og kan håndtere kombineret hud?? Lige nu bruger jeg La Roche Posay Anthelios AC, og den er skøn, men giver ikke helt fugt nok, og er ved at blive sindssyg træt af, at den ‘fnulrer’ sammen med andre cremer eller serum..
Du kan sagtens bruge den rundt om øjnene og på låget, du skal bare passe på at du ikke får det i øjet. Det er ikke rart!
En god dagcreme med fugt og solfaktor. Uha der er jo mange. Prøv at starte med at søge, vi har skrevet MEGET om solfaktor sidste år. Og der kommer en ny serie indlæg snart om de nye 2012 produkter.
Super indlæg!!
Som tørshampoo kan jeg lige tilføje at talkum fra apoteket er alle tiders – billigere og mildere end “rigtig” tørshampoo. prisen kan jeg ikke lige huske, men det er i hvert fald under 100 kr. 🙂
Langt under 100! Men jeg har faktisk aldrig prøvet
Gosh Velvet Touch Eyeliner dur bar slet slet ikke på mig :'(
den vil slet ikke “sætte sig fast” når jeg prøver at lægge den, det er ligesom min hud/øjenkant slet ikke vil tage imod.
Er glad for deres Twist (eller hvad den nu hedder) 😀
tak for et dejligt indlæg! skal helt sikkert ud og kigge på en del af tingene.
Med hensyn til babyservietterne som I også bruger til at fjerne make-up, så kan jeg absolut anbefale Netto’s renseservietter som koster 20 kr – der er 25 stks i pakken.
De hedder Jeune og er 3 i1 servietter med både rensemælk, tonic og øjenmakeup fjerner.
Der er kamille og aloe vera i og de er uden alkohol.
De har vundet flere tests som de bedste renseservietter.
Sjovt. Dem synes jeg er de absolut dårligste jeg har prøvet 🙂
Men jeg er ret glad for Levevis Renseservietter 30 stk fra Føtex til 19.95 (ca)
De er uden parfume og parabener
Dem har jeg ikke prøvet? Det bliver jeg vist nødt til 🙂
Har I et tip til hvor jeg kan købe HTH-cremen? Er meget glad for den, men siden den var til salg i Netto har jeg ikke kunnet finde en forretning, der sælger den.
Føtex og Bilka 🙂
Tak for tippet om HTH cremen, jeg har normalt de tørreste stænger, som ikke en gang locobase vil nedlægge, men HTH vil det er bare for lækkert endelig, at have fået flotte sommerben 🙂
Lige det indlæg jeg havde brug for. Tusind tak.
Fandt bloggen i går og vil nu være her hele tiden (ca 😉
Jeg står og skal skilles og flytte for mig selv, hvilket betyder der skal spares mange steder, og makeup og plejeprodukter bliver i hvert fald ét af dem, så den her blog er perfekt.
Også dejligt at se mindre forblændelse af dyre mærker og en masse sund fornuft!
Forresten har jeg også lidt produkter til listen.
Jeg har, måske i 15 år, brugt Max Factor 2000 Calorie mascara, stort set hver dag. Jeg har prøvet mange andre og kun fundet Dior Show kan måle sig, men den er jo så meget dyrere. Den giver tykke, lange, ikke klumpede vipper. Der er en grund til at de stadig har den efter…hvad? 20 år, måske?
Man kan få 2000 Calorie til under 100 kr og ret ofte til 69 kr i Parfume Discount. (hvor jeg også finder meget andet af mit faste dullegrej billigt) (desværre er den vandfaste udgave ikke god)
Istedet for at købe de dyre Gilette barberblade til kvinder, køber jeg, og har gjort i årevis, Bic engangsskrabere med aloe vera (grøn pakke) til mænd i Føtex til 43 kr for 10. De holder mindst lige så godt som ikke-engangs. De har masser af aloe vera på og er bedre hvis du spørger mig! Jeg bruger dem til ben og under arme osv, men også til mine øjenbryn.
Af makeup renseservietter køber jeg Levevis 30 stk, uden parfume og parabener, i Føtex til 19,95 (ca.) De er de bedste jeg har prøvet indtil videre.
Jeg har altid haft sindsygt tørre ben! Men ikke mere. Dove pro-age nourshment body cream oli giver vildt bløde ben i mange dage. Mener den koster omkring 55-65 kr i Føtex. (desværre hjælper den ikke mine vildt tørre hænder, mærkeligt)
Det var lige hvad jeg kunne komme tanke om her og nu.
Tak igen for indlægget.
Hej Anna
Fede produkter! Tak for listen – de skrabere skal jeg lige tjekke. Og ja – 2000 calories er en super mascara!
Kh. Katja
Super godt indlæg, selvom jeg er lidt sent på den med kommentaren, kan jeg godt se, hehe.
Jeg må også tilslutte mig Rosebud til 99,- kr. Fantastisk produkt, der kan fixe tørre albuer, sprukne læber, tør hud i ansigtet, rødme omkring næsen efter forkølelse …. simpelthen et vidunderprodukt, som må ejes af alle! 🙂