Rækkefølge og hudplejerutine: Sådan bruger du vores (og andres) produkter sammen

18.09.14
Pudderdåsernes hudplejerutiner

Pudderdåsernes hudplejerutinerVi får rigtig mange spørgsmål fra jer, der har svært ved at overskue, hvilken rækkefølge I skal bruge vores nye produkter og også alle andre produkter. Og jeg kan sgu godt forstå jer, det er noget af det sværeste at overskue.

Pudderdåserne har selvfølgelig også vores egen tilgang. Denne basis hudplejerutine for alle har vi skrevet om flere gange, og jeg håber, I allerede har læst dette, eller at I vil gøre det nu.

Nu har vi så lanceret vores egen serie, som vi selvfølgelig har lavet ud fra den samme filosofi, som vi altid har haft. Og jeg skal prøve at forklare, i hvilken rækkefølge man skal bruge vores produkter – og ikke mindst, hvordan I kombinerer dem med jeres gode gamle favoritter fra andre mærker. Noget vi selvfølgelig også selv gør, samtidig med at vi hele tiden skal teste nye produkter til bloggen. Så ja – vi blander selvfølgelig også selv vores eget og andre mærker!

1. Rens
Huden skal selvfølgelig renses og makeup skal fjernes. Det der med partout at ville vaske huden både morgen og aften er ikke nødvendigvis en god ting. Pas godt på hudens eget naturlige beskyttende fugtlag og rense den så blidt som muligt. Less is more.

Vi har lavet en Alt i en makeupfjerner, som vi selv synes er den bedste nogensinde til at fjerne makeup fra hele ansigtet. Den er en eau micellaire, som I også kender det fra andre mærker.

Skal jeg så ikke vaske mit ansigt i vand? Nej, ikke nødvendigvis. Bruger du rigtig meget makeup, kan det være nødvendigt med et skridt mere i din renserutine, men en helt almindelig hverdagsmakeup kan du sagtens fjerne med Alt i en Makeupfjerner alene.
Hvorfor har I ikke lavet en ansigtsvask? Så langt er vi ikke nået endnu, vi ønsker at producere produkter, der skiller sig ud, så indtil videre må du bruge et andet mærke til det formål. Til dette trin kan du selvfølgelig bruge et hvilketsomhelst andet renseprodukt end vores, hvad end det er en almindelig ansigtsvask, en Konjac svamp, Bioderma eller hvad dit hjerte måtte begære.

2. Eksfolier
Det allervigtigste når det kommer til at bruge daglig kemisk eksfoliering som vores T-zone peeling eller AHA-Peeling er, at det er det allerførste produkt du bruger (efter rensning selvfølgelig, men du kan også bruge det om morgenen uden at have vasket huden først). Du må bare ikke bruge andre cremer før din kemiske peeling.

Det samme gælder selvfølgelig, hvis du hellere vil bruge Avene Cleanance K, Exuviance eller nogen af de andre gode syreprodukter derude. De skal på først.

Og du skal kun bruge en. Du skal altså vælge mellem dem og må IKKE bruge AHA-Peeling og T-zone peeling samtidig.

3. Korrigerende pleje
Efter eksfoliering kan du nu bruge et serum eller creme med en masse gode aktive ingredienser, som skal løse dine problemer. Er du på min alder så bruger du her et antiage-produkt som for eksempel vores Anti-age creme. Det er også på dette tidspunkt, du skal bruge ethvert andet anti-age produkt, serum, produkt mod pigmentfejl eller hvad du ellers kan finde på.

Hvis du (som jeg selv) gerne vil kombinere flere produkter som for eksempel Anti-age creme og et serum mod pigmentforandringer, så gør du bare det. Rækkefølgen betyder mindre, men brug som hovedregel de aktive ingredienser nederst.

Har du akne er det her, du kan vælge at bruge basiron ovenpå din syrepeeling (effektiv kombination!).

Har du en 19-årigs babyhud, så lader du bare være med at gøre noget som helst. Heldige dig…

4. Fugt
Hvis du har lige så tør hud som jeg så har du nu stadig følelsen af tør og stram hud. Så nu smører du et ekstra lag af en god creme ovenpå. Til det formål har vi lavet Alt i en creme, men du vælger selvfølgelig den, du bedst kan lide.

Hvis du har fedtet hud eller din ud bare føles perfekt efter trin 3, så bare glem alt om dette punkt. Hvis du har kombineret hud, så er et af de bedste tricks bare at nøjes med at bruge creme på de tørre partier og udelade de fedtede.

5. Solbeskyttelse
Hvis du altid bare sørger for at bruge syreholdige produkter nederst, solfaktor allerøverst og så putte alt andet ind derimellem, så går du aldrig helt galt i byen.

Og solbeskyttelse er selvfølgelig vigtig og skal på til sidst. Og nej beklager, vi har ikke lavet nogle solcremer i denne omgang. Fem produkter var nok til at starte på, så der må I ty til de mange andre gode mærker, hvad end det er som en dagcreme med SPF eller en solcreme.

Mix og match
Vi har forhåbentlig gjort det klart mange gange nu, hvor vigtigt det er at blande produkter og lade være med at lytte til producenter, der gerne vil sælge dig en kæmpe pakke og forsage alt andet. Så det gælder selvfølgelig også vores egne.

God fornøjelse, jeg håber, det bidrog med lidt hjælp og eller så spørg igen.

PS. Og nej, du behøver ikke en seperat øjencreme.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
259 kommentarer
Randi

Hej.
Kan man godt rense med olie (https://pudderdaaserne.dk/2012/12/12/tirsdagstip-rens-med-olie/) før man bruger en syrepeeling? For der sidder jo stadig olie på huden efter man har skyllet ansigtet. Som jeg har forstået det, skal syrepeelingen på allerførst.
Venlige hilsener
Randi

Katja Moikjær

Ja det kan du godt, men der skal ikke sidde et tykt lag af olie bagefter på huden. Det må du sørge for at tørre af/vaske af alt efter hvordan du nu gør.

Ruth

Endnu engang rigtig rigtig god indlæg. taaark ((-:

Katja Moikjær

Glad for at du kan lide det, Ruth 🙂

Christina Frederiksen

Hejsa
Jeg har lige købt 4 af jeres produkter og glæder mig til at prøve dem.
Jeg har et spørgsmål angående rens af huden. I skriver om det, men jeg er stadig ikke helt sikker på, hvordan det hænger sammen.
Når jeg har renset ansigtet i jeres Alt i en makeupfjerner, er det så nødvendigt også at rense med en ansigtsrens, eller kan jeg gå direkte til exfoliering. Jeg mener, om man SKAL rense med en ansigtrens bagefter, eller det er noget, man kan VÆLGE at gøre.
Jeg håber, jeg kan tåle jeres makeupfjerner. Jeg kan desværre ikke tåle Biodermas – den irriterer mine øjne.
Mange hilsner fra Christina

Katja Moikjær

Hej Christina
Nej, du skal bestemt ikke gøre begge dele. Det, jeg mener, er, at jeg nogle dage (især om aftenen og når jeg har makeup på) bruger jeg alt- i en makeupfjerneren. Hvis jeg derimod er i bad, så vil jeg hellere bruge en ansigtsrens til vand. Så du skal endelig ikke rense dobbelt – jeg siger bare, at du helt selv kan vælge, hvordan du renser din hud (bare du gør det blidt)
Kh. Katja

Kian

Hej
Tillykke med serien – glæder mig til at prøve den og fedt at I også har tænkt på god emballage

Kian

Ei – resten af min kommentar blev “ædt”…
Jeg ville spørge om det er bedre for min lidt tørre hud hvis jeg springer Neutral ansigtsvask over og nøjes med makeup-fjerner, vand og konjak svamp?
Kian

Katja Moikjær

Altså personligt foretrækker jeg den sidste model, du stiller op – den bruger jeg selv 😉 Er fan af min konjac svamp.
Men der er ikke noget dårligt i Neutral ansigtsvask. Så…. Vælg den af de to, du synes føles bedst. Du bør kunne mærke efter selv, om din hud føles udtørret bagefter ansigtsvask?

Katja Moikjær

Og tak 🙂 Det var MEGET vigtigt for os

Line

Er det okay at bruge T-zone peeling, hvis man i forvejen bruger en eksfolierende skintonic? 🙂

Katja Moikjær

Nej, kun et syreprodukt ad gangen. Hvilken skintonic bruger du?

Line

Enten Clarins toning lotion with iris eller Clarins Gentle exfoliator brightening toner 🙂

Katja Moikjær

Beklager – der er syre i. AHA så vidt jeg husker, eller en blanding. Du må vælge, enten eller.

Nina

Hej
Nu har jeg købt tzone peeling og brugt det i et par uger. Jeg har gjort ligesom der står her.
Problemet er bare at jeg synes jeg har fået flere bumser af det, og de hudorme jeg havde før, de er blevet klar(til at klemme ud, hvilket man ikke skal, man kan ikke lade være) . Det samme oplevede jeg ved avene clerance k.
Ligner næsten en teenager igen.
Gør jeg noget forkert? Eller skal jeg stoppe med at brug den?

Katja Moikjær

Hvor længe og hvor meget brugte du den? Hvordan gjorde du med Cleanance K? Stoppede med den?

Charlotte

Hej, har også lige købt jeres t-zone peeling og har to spørgsmål til den. I skriver at man kun må bruge et syre produkt ad gangen. Jeg bruger også mild clarifying lotion fra Clinique efter rens. Eftersom det også er bha er det så ikke ok at bruge den før peeling?
Og hvad med min Dual moisture emulsion fra Ling. Skal den på før eller efter t-zone? Jeg ville sige før, men er usikker?
Jeg er ved at skære ned på alle produkter, men vil jo gerne kunne bruge det op jeg har 🙂

Katja Moikjær

Kære Charlotte
Ifht. Clinique – både T-zone peelingen og Clarifying Lotion er en BHA-peeling. T-zone peeling indeholder 2 % salicylsyre, Clarifying Lotion indeholder 0,5 %. Det giver absolut ingen mening at bruge dem samtidig. Vælg mellem dem – eller tøm den først den ene og så den anden.
Ifht. LING har jeg selv tænkt meget over det også. Jeg elsker LING Dual Moisture. Og jeg er nået frem til at T-zone peelingen (eller Clarifying Lotion for den sags skyld SKAL på først. Hvis du læser LINGs eget 4-trins hudpleje system, så hedder det: Trin 1: Rens og eksfolier, Trin 2: Hydrate. Og der er faktisk også et par eksfolierende produkter hos LING. De ligger alle i trin 1. Og T-zone peeligen er et eksfolierende produkt.
Derudover vil effekten af T-zone peelingen bliver nedsat af Dual Moisture nedenunder. Det modsatte tvivler jeg på er tilfældet. Tværtimod 🙂

Charlotte

Mange tak for udførligt svar, det giver altsammen sammen god mening! Og ros til jer for at lancere produkter som supplerer det ellers voksende danske beautymarked, som nok er omfangsrigt, men som fortsat har nogle mangler ift det udenlandske af slagsen…. Al held og lykke med projektet, jeg er allerede fan 😉

Katja Moikjær

Tusind tak Charlotte

Anne

Hej med jer.
Først og fremmest – jeg er vild med jeres meget nede på jorden måde at forholde jer til produkter på. Og i gør min dagligdag lettere fordi jeg ikke behøver selv at foretage researchen- tak 🙂
Jeg har lige et par spørgsmål til det med rutinerne:
Jeg har lige købt jeres t-zone peeling som jeg glæder mig til at komme i gang med at bruge. Men er kommet lidt i tvivl – når jeg bruger den, skal jeg så fortsat også bruge en scrub 1-2 gange pr uge som jeg har gjort indtil nu? eller er det nok med den kemiske peeling?
Og næste spørgsmål – hvornår i rutinen påfører jeg skin tonic – vil det være efter den kemiske peeling? Her afslører jeg måske at jeg ikke helt følger jeres rutineanbefalinger. Men jeg har længe været fan af at påføre skin tonic efter afrensning og inden serum, om ikke for andet så fordi det føles rart 🙂
På forhånd tak for hjælpen
kh Anne

Katja Moikjær

Hej Anne
Tusind tak 🙂 Og dejligt at høre, at du fortsat bruger skintonic, når du så godt kan lide det 🙂 Jeg ville bruge den før T-zone peelingen, men det afhænger lidt af hvilken det er og hvad der er i?
Du kan godt kombinere T-zone peelingen med scrub 1-2 gange om ugen. Trap langsomt op og mærk efter at det ikke er for meget for din hud – jeg gør det også selv fordi det føles rart 😉 Men du behøver selvfølgelig ikke. Scrub er behageligt men ikke nødvendigt – gør hvad du føler for.
Kh. Katja

Anne

Hej Katja
Tak for dit lynhurtige svar. Brugte T-zone peelingen i går aftes, og jeg er allerede fan 🙂
Den skin tonic jeg bruger er Ole Henriksen Pick me up face mist. Og den er jeg så nok selv kommet frem til at jeg muligvis ikke kan bruge sammen med, da der Alpha Hydroxy Acids i. Er det ikke noget med, at man ike må bruge to syrer på en gang? I så fald må jeg jo vælge eller bruge den ene morgen og den anden aften.
Endnu engang tak for din hjælp
Kh Anne

Helene Randløv

Hej Anne
Det er ikke særlig hensigtsmæssigt at bruge flere syreprodukter samtidig, heller ikke morgen og aften :-/
Spørgsmålet er så, hvor højt indholdet er, og hvad PH-værdien ligger på i Pick Me Up Mist?
Kh. Helene

Anne

Hej igen.
Jeg ku ikke få lov til at svare direkte på din kommentar, Helene, så derfor så svarer jeg lige på mit eget svar:-)
Jeg har forsøgt at finde ud af PH-værdien osv, men kan faktisk ikke rigtig finde det. Fandt en ingrediensliste på det vedhæftede link, men der står ikke noget om mængde og Ph værdi. Så måske bruger jeg så bare den ene først og den anden bagefter. Linker er her:
https://www.olehenriksen.com/p-25-pick-me-up-tonic.aspx
Og ingredienslisten ser således ud:
Water (Aqua, Eau), Hamamelis Virginiana (Witch Hazel) Leaf Extract, Glycerin, Polysorbate 20, Calcium Ascorbate, Sodium Ascorbyl Phosphate, Panthenol, Aloe Barbadensis Leaf Juice, Rosa Canina Flower Extract, Vaccinium Angustifolium (Blueberry) Fruit Extract, Rubus Fruticosus (Blackberry) Fruit Extract, Prunus Persica (Peach) Fruit Extract, Macrocystis Pyrifera Extract, Chamomilla Recutita (Matricaria) Extract, Citrus Aurantium (Orange) Fruit Extract, Citrus Grandis (Grapefruit) Fruit Extract, Citrus Medica Limonum (Lemon) Fruit Extract, Lavandula Angustifolia (Lavender) Flower/Leaf/Stem Extract, Xanthan Gum, Oleth-20, Sorbitol, Phenoxyethanol, Caprylyl Glycol, Hexylene Glycol, Ethyhexylglycerin, Fragrance (Parfum
Endnu engang tusind tak for hjælpen
Kh Anne

Helene Randløv

Hej igen Anne
Jeg fandt det heller ikke lige, men har skrevet og spurgt, fordi jeg har hørt så meget om Pick me Up 🙂 Uden mere info ville jeg ikke selv bruge de to produkter hverken sammen eller morgen og aften.
Kh. Helene

Anne

Hej igen,
Nej, det er også der jeg er endt:-) Glæder mig til at høre, om du får svar fra dem og hvad svaret er:-)
Tak for hjælpen.
Kh Anne

Helene Randløv

Jeg vender tilbage, når jeg har hørt nærmere, der går med stor sandsynlighed noget tid, hvis jeg overhovedet må få det oplyst 😀 Hvilket ikke er spor sikkert.
Kh. Helene

Mille

Tak for en meget fin guide. Jeg er virkelig en newbie indenfor området, og kunne smadder godt bruge lidt vejledning til at komme ordentligt i gang, så hvis I har tid til at sende et godt råd i min retning, så ville jeg blive meget glad 🙂
Jeg er så elendig til at passe på min hud, så jeg gør nærmest aldrig noget for det, hvilket jeg har besluttet at lave om på 😀
Jeg anvender en sjælden gang imellem en ansigtscreme fra Body Shop (http://www.thebodyshop.dk/hudpleje/dag-og-natcreme/seaweed-mattifying-day-cream.aspx#), da den trænger hurtigt ind, hvilket er et must for mig 🙂 Og min mascara fra Clinque vasker jeg bare af i badet.. Måske ikke det aller smarteste for huden?
Nå, men jeg kigger på jeres produkter og tænker at anskaffe mig makeup-fjerneren og t-zone-peelingen.. Som jeg tænker at kombinere med ovennævnte ansigtscreme. Men hvad vil I ellers anbefale?
I nævner noget om ansigtsvask, men hvad er det lige det er? Er det det samme som rensemælk/vaskegele/ansigtsvaskegel? Kan I anbefale en god og gerne billig ansigtsvask? 🙂
På forhånd mange tak for svaret!
Mvh. Mille

Helene Randløv

Hej Mille
Tak for tilliden!
Nu nævner du selv Alt i en makeupfjerner og den kan sagtens stå alene som rens af huden. På den måde slipper du for at finde en ansigtsvask i første omgang. Hvis du alligevel gerne vil have vand i ansigtet, kan jeg anbefale Neutrals renseskum, eventuelt til badet om morgenen.
T-zone Peeling skal på efter rens og før din creme og så behøver du faktisk ikke andet. Den vil være en god makker til din creme fra TBS.
Nu går jeg ud fra, at din hud er forholdsvis uproblematisk med få urenheder og eventuelt en let fedtet T-zone? I så fald tror jeg, du vil elske både vores Alt i en makeupfjerner og vores T-zone Peeling.
Kh. Helene

Mille

Mange tak for dit svar, Helene 🙂
Så vil jeg ligge ud med bare at prøve de to nævnte sammen med min ansigtscreme.. Mener dog ikke, at der er solfaktor i den specifikke, som jeg bruger. Er det et problem, når man bruger jeres T-zone peeling? Synes hurtigt at ansigtscremer med solfaktor i fedter min hud rigtig meget, og den eneste, som jeg synes, har været hurtig til at trænge ind i huden, er den nævnte fra TBS..
Tjah, har lidt store porer og ind imellem få dissiderede urenheder, men tror ikke umiddelbart at det er specielt unormalt eller voldsomt 🙂 Synes dog at jeg oftere har haft problemer med urenheder det sidste års tid (er stoppet på mine p-piller, som jeg har været på i 10 år), så tænker det er tid til at gøre en større indsats 🙂
Mange tak for hjælpen!!

Helene Randløv

Hej Mille
Det er et problem, hvis du opholder dig meget i solen. Der er mange gode solcremer, men desværre er de også altid rigtig dyre.
P-piller og hormoner i det hele taget får meget ofte huden til at flippe ud, hvad enten man slutter eller begynder :-/
Hold dig fra solen i et par måneder og brug de tre nævnte produkter. Til marts/april bør du bruge en af de lette solcremer fra apoteket.
Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *