Fredagsfavorit: OPI Avoplex Nail & Cuticle Replenishing Oil

07.07.12

Efter sidste weekend og billedet af de mange neglelakker som jeg var ved at teste, har der været storm i min inbox, for hvad gør man for at undgå at neglene bliver fuldstændig smadrede af at tage neglelak af og på 97 gange?
Svaret er egentlig simpelt, det, du skal bruge, er en virkelig god lakfjerner, en god fodcreme og en olie, som kan beskytte neglebåndene og sørge for at neglene ikke bliver alt for udtørrede.

Sædvanligvis sværger jeg til en bestemt olie, som jeg har brugt i årevis. Min næse er ikke særlig glad for duften på de fleste negleolier og derfor er jeg netop vendt tilbage til den samme olie igen og igen. Nu ville skæbnen dog, at det ikke var den sædvanlige olie, som lå i tasken, men derimod OPI Avoplex Nail & Cuticle Replenishing Oil. Det er første gang, jeg har prøvet den og selvom duften er lidt kraftig, så er den til at holde ud. Den dufter meget frugtigt, en lidt pudsig blanding af agurk, melon og hvede.

Den trænger hurtigt ind i huden og neglene ser sunde og fine ud efter ganske kort tid. I hvert fald kan man her snart en uge efter de ualmindelig mange swatches ikke spore skader på mine negle og det er alligevel lidt vildt. Jeg havde egentlig regnet med at mine negle ville reagere  med at se både tørre og slidte ud, men det gør de slet ikke, yay!

OPI Avoplex Nail & Cuticle Replenishing Oil fås i to størrelser med 7,5 ml og 15 ml til henholdsvis 90 kroner og 160 kroner. OPI finder du i Magasin, i Matas og i Sephora og på Magasin Onlineshop.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
4 kommentarer
Maria

Er i sponsoreret af magasin, siden det altid er deres shop i henviser til?? Bare et spørgsmål, som jeg ikke har kunne finde svar på herinde…. 🙂

Pudderdåse Helene

Hej Maria
Når vi skriver sponsorerede indlæg, fremgår det tydeligt både foroven og forneden i indlægget. Jeg henviser til Magasin her, fordi det var der, jeg lige fandt olien. Så der er ingen dybere mening med det.
Kh. Helene

Pudderdåse Katja

Hej Maria
Vi har også en affiliateaftale med Magasin og de fleste andre webshops på dette område. Dvs. at hvis der bliver købt noget, så får vi en procentdel. Hvis den type aftale er i kraft på et indlæg, så står det altid i bunden. Som fx i dette indlæg: https://pudderdaaserne.dk/2012/07/07/jeg-skal-aldrig-til-bal-uden/
Du kan læse mere her:
https://pudderdaaserne.dk/om-2/produktomtale-2/
Vi har lavet sponsorerede indlæg med Magasin som fx. dette: https://pudderdaaserne.dk/2012/06/12/helenes-favoritter-i-magasin-onlineshop/ og der står der, som Helene siger, altid oplyst, at det er et sponsoreret indlæg. Vi har ikke den samme sponsor hele tiden (det har vi i hvert fald ikke haft endnu – det kan da godt være det kommer en dag, hvem ved). Men NÅR der er tale om sponsorerede indlæg og indhold, så står det ALTID oplyst. Det samme gælder affiliate aftaler. I netop denne artikel er linket til Magasin ikke et affiliate link, dvs. det er ikke noget, vi tjener noget på. Derfor der ikke står noget 🙂
Kh. Katja

Charlie

Alletiders – tak for et godt tip 🙂

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *