Torsdags top ti: Let fugtpleje

Torsdags top ti: Let fugtpleje
25.07.24
Torsdags top ti: Let fugtpleje

Hellige makrel, hvor var det bare ikke ret let at finde ti produkter til Torsdags top ti: Let fugtpleje. Det endte dog alligevel med ti produkter, jeg kan stå hundrede procent inde for. I tirsdags skrev jeg ”Tirsdagstip: Ret op på fugten nu (og undgå tør vinterhud)”. Det var der, det gik op for mig, at vi vist ikke har skrevet et samlet indlæg om let fugtpleje siden 2013. Det er altså temmelig længe siden! Årene går og der er heldigvis kommet mange skønne produkter til i årenes løb. Der er lidt for enhver smag og pengepung. Der er nogle dyre men også MEGET skønne produkter. Så er der en masse midt i mellem, og så er der nogle ret budgetvenlige. Forleden måtte tage mig selv i ikke at blive overordentligt knotten over et spørgsmål. Derfor vil jeg godt lige forsøge at mane pris- og mærkesnobberiet i jorden.

Skruen uden ende

Det handler om andet og mere end bare tilstrækkelig fugtpleje, når vi taler om tør hud. Du kan smøre creme på, ligeså tosset du vil, hvis du ikke tager andre forholdsregler. En udfordret barriere skal repareres hele vejen rundt. En tør hud med en fedtet T-zone bliver oftest mishandlet med masser af rens og udtørrende masker. Det ender før eller siden med, at huden bliver tør, og på det tidspunkt er det svært at behandle. Det er derfor jeg overhovedet påbegyndte denne liste. Det er særligt, den måde du renser din hud, der afgør, om du har problemer eller ej. Måske viser problemerne sig slet ikke som tørhed, men som bumser, rødme eller endda ekstra fedtet hud. Siden jeg lærte at rense min hud uden vand, bliver min hud slet ikke tør på samme måde længere.

Let fugtpleje

I forbindelse med at jeg vred min hjerne for at komme på de mest passende produkter, spurgte jeg også Katja. Sagen er, at vi faktisk VIRKELIG godt kan lide fede cremer begge to. Faktisk er min foretrukne fugtpleje tættere på salve, altså cremer med MEGET høj fedtprocent. Derfor var det en lidt større udfordring at finde ti produkter, end jeg havde forventet. Nu bliver jeg jo nok ikke mindre sart eller sær med årene… Derfor er det stadig sværere at finde cremer og fugtpleje, der lever op til mine krav. Hvis du ikke orker at læse endnu en anprisning af Cremen, så skal du springe nummer 4 over. Det er svært ikke at nævne den. Cremen opfylder netop præcist de utroligt mange krav, jeg selv har til creme. Det gør de andre produkter herunder også på hver deres måde.

Tekst markeret med * indeholder reklamelinks

Produkter markeret med ¤ er modtaget som anmeldereksemplar

Tekst markeret med $ er reklame for eget produkt

1. Lumene Nordic Bloom Vegan Collagen Essence*

Desværre har jeg endnu ikke det store kendskab til mærket Lumene, selvom jeg har kigget på det i årevis. I Matas købte jeg derfor dette produkt med hjem som det sidste til ”Torsdags top ti: Let fugtpleje”. Fordi det selvfølgelig skulle testes grundigt, inden jeg vidste, om den fortjente en plads. Det er et meget geléagtigt serum, konsistensen gør det let at fordele, og man skal virkelig ikke bruge ret meget. Den holder godt på fugten under min SPF, og den fungerede også glimrende til natten. Den fugter effektivt på flere niveauer, fordi den indeholder tre forskellige størrelser hyaluronsyre molekyler.

2. Beauté Pacifique Superfruit Hydrating Face Mist*

Denne her mist er simpelthen guld værd, når man er sådan lidt cremesart. Der er dage, hvor jeg slet ikke kan holde creme ud, og så er en mist jo genial. Superfruit-serien har efterhånden en del år på bagen, men det er til stadighed Hydrating Face Mist, der er min favorit. Hvis jeg føler huden er lidt tør, så virker den også både over og under creme. Det er et produkt, jeg altid har på lager, netop for at have noget til de der svære dage. Denne mist er både rar, let og ikke mindst meget tilgængelig.

3. Elizabeth Arden Superstart Skin Renewal Booster*

Selvom det er nogle år siden, jeg sidst brugte Superstart Skin Renewal Booster, står den stadig knivskarpt i hukommelsen. Hvert år i februar købte jeg den, fordi det betød, at min hud ville være klar til sommer. Det her med at forsage creme er jo hverken nyt eller atypisk for mig. Så jeg har lært alle løsningerne at kende af nød. Superstart Skin Renewal Booster skrev vi sponsoreret om, da den blev lanceret. Det betød altså et årelangt forhold, fordi den bare virker. Den er drøneffektiv, og huden får det bedre på rekordtid, selvom huden er blevet RIGTIG tør.

4. Pudderdåserne Cremen*$

Er jeg lidt partisk her… ja, selvfølgelig. Cremen er MIN creme, og jeg elsker den! Den blev bare lige som den skulle. Der er ingen mellemting hos mig, enten smører jeg salve i ansigtet, ellers skal det være helt let. Cremen er det bedste bud på en mellemting. Den plejer, beroliger, mindsker irritation og rødme, den virker i dybden og alt det klarer den uden at være fedtet. Der er selvfølgelig flere af vores produkter, der kunne være landet i dette fine selskab. Alt i Hyaluronsyre og Multi-Peptid + EGF er gode bud på lettere sera, der kan stå alene.

5. Kiehl’s Ultra Facial Toner*

Er der en serie jeg har brugt meget, så er det Ultra Facial. Kiehl’s er heldigvis blevet meget mindre glade for alkohol i årenes løb, så er efterhånden masser af favoritter. Ultra Facial Toner bruger jeg oftest som et ekstra lag fugt under mine cremer om vinteren. Det var faktisk først sidste år, jeg brugte den i løbet af sommeren, og det var et kæmpe hit. Den er mælket i konsistensen, og virker øjeblikkeligt lindrende. Den er især uundværlig, når jeg tester et eller andet, der gør huden sur. Så er hjælpen altid nær med Ultra Facial Toner på hylden.

6. GOSH Primer+ Hydramatt

Det virkede ikke fair at skrive denne liste uden at have GOSH Primer+ Hydramatt. Det er på en gang det mest sære og samtidig mest fantastiske produkt. Det er jo egentlig et makeupprodukt, men jeg har også ofte brugt den, bare fordi den er rar. Nu bliver det måske lidt forvirrende… for vi var faktisk ikke SÅ gode venner i starten. Den er i mangel af bedre ord virkelig sej i konsistensen, men du får den flotteste hud, der samtidig er velfugtet. GOSH Primer+ Hydramatt er noget så selvmodsigende som en fugtende primer, der virker matterende. Den gør begge dele VIRKELIG godt!

7. Clinique Dramatically Different Moisturizing Lotion+ Face Cream*

Det er umuligt for mig at skrive et indlæg om cremer uden at nævne Clinique DDML+. Det er simpelthen, så skøn en creme. De andre varianter er jeg aldrig blevet lige så glad for, men der er altså to endnu lettere versioner. Derfor er der også en mulighed, hvis du tænker, at denne her er ALT for tung for dig. Clinique har jo også hele Moisture Surge serien, hvor der også er en masse skøn fugt. Clinique DDML+ er jo en klassiker og siden reformuleringen for mere end ti år siden, har jeg brugt den fast.

8. Pestle & Mortar Pure Hyaluronic Serum

Let fugtpleje er naturligt nok en kategori, jeg går ret meget op i, fordi jeg har det svært med creme. Mit møde med Pure Hyaluronic Serum var derfor en aha-oplevelse ud over det sædvanlige. Indtil da havde jeg ikke været videre begejstret for produkter med hyaluronsyre. Det var også først med Pure Hyaluronic Serum, jeg blev helt overbevist om effekten. Hyaluronsyre kan jo ikke bare fugte, huden får også glød, og slap hud kan endda blive mere spændstig. Det var alt det jeg opdagede, da jeg begyndte at bruge Pure Hyaluronic Serum, der gør en kæmpeforskel for huden.

9. Sisley Émulsion Écologique Formule Avancée*

Denne creme er simpelthen fabelagtig, temmelig dyr men virkelig dejlig, derfor fortjener den sin plads her! Det var sidste år, jeg testede den efter en sygdomsperiode, hvor min hud var knasende tør. Da jeg stod overfor at skulle til nogle fester, hvor jeg jo gerne ville have pæn hud, var jeg lidt desperat. Efter lanceringen af Émulsion Écologique Formule Avancée stod den på bordet, så en dag, jeg arbejdede kom den på. Det var et overordentligt tiltrængt skud fugt, og huden var straks meget rarere at være i. Det er trods alt dejligt at vide, at der er en redning, selv når alt andet fejler.

10. The Inkey List Peptide Moisturizer

Bortset fra Lumene ovenfor er The Inkey List min nyeste kærlighed blandt mærkerne i denne Torsdags top ti: Let fugtpleje. Det er en hel linje af bundsolide produkter, hvorfor det er et mærke, jeg anbefaler hele tiden. Samtidig er det et budgetvenligt alternativ, produkterne har gode høje koncentrationer og er uparfumerede. Til et event, blev jeg klar over, at vi deler mange holdninger med de inspirerende grundlæggere af mærket.
Peptide Moisturizer var et af de produkter, jeg ikke tidligere har prøvet, men jeg er vild med den creme. Den fugter godt i dybden, samtidig med at den er rar og let i konsistensen.

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Dette påvirker dog ikke vores redaktionelle arbejde og holdninger, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
4 kommentarer
Mette

Hej Pudderdåser,
Har I mon også nogle gode bud på cremer det er lidt “tungere” i det ? Jeg er meget glad for jeres Cremen og også Clinique Moisture Surge serien, men når vejret bliver koldere er de ikke nok og min hud er næsten uudholdelig tør, trods diverse fugt og peptid sera under.
Skal jeg prøve at tilføje en olie? Eller har I et andet bud?
Tak for en super blog og lækre produkter.
Venlig hilsen Mette

Helene Randløv

Kære Mette
Olie er ikke et dårligt bud, ellers er der diverse balms, for eksempel denne her: https://pudderdaaserne.dk/2024/06/28/maanedens-favoritter-juni-2024/ og så er der jo gode gamle Nivea, som jeg også bruger meget.
Kh. Helene

Mette

Hej Helene,
Tusind tak for svar. Jeg må en tur i Matas/Magasin og prøve olie/balms.
Venlig hilsen Mette

Helene Randløv

Kære Mette
Så håber jeg, at du finder noget, der kan slukke hudens tørst. Og helt seriøst… hvis du kan tåle parfume, skulle du tage at prøve den klassiske blå Nivea i dåse, som natcreme.

Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *