Tirsdagstip: Forfin hudstrukturen og formindsk dine porer

24.01.23

Lige så længe jeg har været bevidst om dem, har jeg været ked af mine store porer på næsen. I tidens løb har jeg prøvet et hav af produkter og behandlinger, der skulle forfine hudstukturen. Nogle har hjulpet… i hvert fald i en periode, andre har stort set ikke haft effekt. I takt med at vores hudplejeserie har vokset sig større, har jeg da heldigvis set en markant forbedring.
Da jeg var teenager, gjorde jeg alt det forkerte. Alt der skummede, skrubbede og udtørrede, kørte jeg i ansigtet. Til dagligt går jeg og bilder mig ind, at folk generelt er blevet klogere. Desværre lander der stadig læsere i indbakken, der er overbevist om, at skrub og skum er vejen frem. Hvis vand og sæbe kunne rense porerne og fjerne bumser, havde INGEN i hele verden hverken hudorme eller bumser!

Tekst markeret med $ er reklame for eget produkt

Forfin hudstrukturen og formindsk dine porer med Pudderdåserne Musthave

En sød følger spurgte forleden, om hvad man skulle bruge for, at porerne blev mindre, eller om det er ønsketænkning. Til det svarede jeg, at strengt sagt er det ønsketænkning, og det står jeg ved. Katja blev lidt knotten og spurgte, hvad jeg mente med det… for vi har jo T-Zone Peeling og Niacinamid 10%. De kan sandsynligvis hjælpe dig noget af vejen. Faktisk har flere af vores produkter haft en virkelig god effekt på mine porer. Præcist hvilke produkter og ingredienser der virker, har jeg forsøgt at sammenfatte her:

  • T-Zone Peeling $:

    Når porerne driller, er peeling sagen. Kemisk peeling er naturligvis vores foretrukne, og det er også syrerne, der har størst effekt. T-Zone Peeling indeholder 2% salicylsyre, der udmærker sig ved at trænge ned i porerne og rydde op. Derfor kan man sagtens opleve forværring af bumser og få temmelig fedtet hud i starten. T-Zone Peeling indeholder i øvrigt niacinamid, der også sørger for, at porerne opfører sig ordentligt.

  • Niacinamid 10% $:

    Ingrediensen der virker mod alt”, det er sådan en slags hudguvernante. Niacinamid har så mange positive egenskaber, at jeg ikke vil liste dem her. Den sørger simpelthen for, at huden opfører sig ordentligt. Det er det serum jeg slet ikke tør at undvære. Når jeg har holdt for lange pauser resulterer det altid i at min hud bliver træls og rød. Udover 10 % niacinamid er der også et rødkløverekstrakt, der virker særligt på porerne. Da vi så billederne fra testen med denne ingrediens, var vi ikke i tvivl. Den meget grovporede mandehud var markant mere jævn og finere i strukturen efter brug af ekstraktet.

  • A-Serum $:

    Da vi lancerede A-Serum havde jeg faktisk opgivet at mine porer nogensinde ville blive mindre tydelige. Derfor var det både en kæmpe glæde og overraskelse at opleve en synlig forbedring ret så hurtigt. Det var så synligt, at jeg fik kommentarer fra dem, der kender mig godt. En glat og finporet hudstruktur er bare så meget pænere og makeuppen ligger bare bedre.

  • Alt i en Beskyttelse SPF 30 $:

    Den er nævnt til sidst, men det er nok den vigtigste. Oprigtigt talt er jeg ret sikker på, at mine store porer er min huds tegn på solskader. I mine unge dage gjorde jeg, hvad jeg kunne for at beskytte mig. Det gjorde jeg, fordi jeg havde MANGE ødelagte feriedage og -nætter i bagagen. Det var altså ikke, fordi jeg var før min tid. Det skal lige siges, at i 1996 blev den (lillebitte tube) SPF 15, Apoteket kun havde fem styks af, kaldt for ”Sun Block”. Alle grinede af mig og min SPF, det har de gjort i årevis. I dag er det mig der griner… for skaderne kan man desværre ikke blive kvit. Derfor skal man undgå dem til at starte med.

Undervejs på rejsen ”Forfin hudstrukturen og formindsk dine porer” kan det godt føles nytteløst. Det tager lang tid, du vil ikke se lynhurtige resultater. Det er det gode ritual og vedholdenheden, der virker. Først så jeg bedring med T-Zone Peeling, så kom Niacinamid 10% og ændrede alt. Så var det A-Serum, der virkelig overraskede mig. Alt i et Kosttilskud $ havde også tydelig effekt på porerne især på næsen. En anden ting, der også har forbedret min hudstruktur er mindre vand. Det kan du læse herunder i ”Brug en klud”. Det er først de sidste to år, jeg har brugt vaskeklude på den måde, som jeg beskriver. Og det har gjort en stor forskel. Alderen hjælper naturligvis ikke på sagerne, når det kommer til store porer. Der er dog en lille smule at hente med ovenstående og selvfølgelig også lignende produkter.

Brug en klud

Præcist hvornår sammenhængen mellem brugen af vaskeklude og forbedringen af min hud gik op for mig, ved jeg ikke. Men jeg har nævnt det et par gange i diverse indlæg. Nu skriver jeg det igen, for det er så markant en ændring, som jeg ikke engang turde drømme om. Naturligvis kan jeg ikke garantere, at det kan gøre en forskel for dig. Det er i hvert fald nemt og billigt at teste af eller billigere end noget andet, jeg har prøvet. Det går i al sin enkelthed ud på udelukkende at bruge en blød opvredet frottéklud med rensevand på som eneste rens. Hvis jeg virkelig har givet den gas med øjenmakeuppen, bruger jeg måske lidt ekstra opmærksomhed der.

  • Vrid kluden op med lunkent vand.
  • Hæld rensevand, micellar water eller Alt i en Makeupfjerner på det ene hjørne.
  • Start med at rense øjnene, så du ikke for gnedet et eller andet ind i dine øjne. Produktet siver jo gennem kluden, så der er én side til hvert øje. Bruger du meget makeup, giver det måske mening at bruge et særskilt produkt enten på huden eller til øjnene.
  • Meningen med kluden er at begrænse vandmængden. Derfor må du ikke skylle hverken det ene eller det andet produkt af. Vask eventuelt vaskekluden undervejs og vrid op igen.

Det er naturligvis vigtigt at du ikke skrubber og skurer med kluden. Du skal rense stille og roligt, ellers kan du ende med en overeksfoliering og det er du virkelig ikke interesseret i.

Tekst markeret med * indeholder reklamelinks

Alt i en Beskyttelse $

Hvis nu du er nået helt her til, undrer du dig måske lidt over et af produkterne ovenfor? Og jo… det er ganske vist, at Alt i en Beskyttelse er tilbage, nu med SPF 30. Den vigtigste beskyttelse i vores øjne er alligevel UVA-beskyttelsen, og den er uændret på PA++++. I løbet af denne uge er den online på Matas.dk*, hvor du allerede nu kan skrive dig op til den. I løbet af i morgen skriver jeg nok et indlæg, hvor jeg besvarer de oftest stillede spørgsmål om vores relancerede Alt i en Beskyttelse.

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Dette påvirker dog ikke vores redaktionelle arbejde og holdninger, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
5 kommentarer
Anne

Hej
Tak for alle jeres gode indlæg, jeg er vild med at i går lidt videnskabeligt til værks og ikke nødvendigvis lægger jernfast på ét mærke eller tosset dyrt produkt. Jeg håber dog i kan hjælpe mig, for jeg er stadig skrub forvirret ift hudpleje rutine.

Jeg har længe brugt noie, men effekten er ikke som ønsket, og det virker fjollet at skulle have det tilsendt hver gang (ikke specielt miljøvenligt). Jeg har brugt deres ansigtsrens, serum, dagcreme og solcreme (spf50).

Jeg er dog begyndt ar døje med pigmentpletter i panden i sådan en grad at folk om sommeren tror jeg har snavs siddende i panden. Jeg er kun i midten af 30erne, men er fra en tid hvor man desværre anbefalede solarie til akne, så det brugte jeg meget i mine teenageår. Jeg har ikke brugt solarie i snart 20 år, men betaler prisen nu.

Min hud rødner meget let, men jeg bliver aldrig solskoldet. Jeg er dog blevet meget bevidst om solens påvirkning af huden og bruger derfor solcreme hver dag. Jeg har tendens til urenheder omkring kinder og hage, og har mørke rander under øjnene. Derudover døjer jeg også med store porrer som nævnt i denne artikel, og kunne godt tænke mig en finere struktur i huden.

Jeg har for nyligt skiftet til at bruge Miild ansigtsrens (ville være fedt at se en test af deres produkter) og så er jeg begyndt på jeres A-serum 2%. Kan i anbefale en god hudplejerutine, der måske kunne hjælpe min plagede hud lidt? Jeg har lidt svært ved at finde ud af hvordan jeres produkter bedst kombineres 😅

Mvh Anne

Helene Randløv

Kære Anne
Personligt er jeg ret vild med Miilds blushes… de er virkelig fine. Ansigtsplejen er meget dyr i forhold til ingredienserne, synes jeg. Du er velkommen til at sende en besked til os enten på Facebook/Messenger eller på Instagram/Direct. Der kan vi bedre sende information frem og tilbage og links til nyttige tips. Umiddelbart vil jeg dog bede dig læse her: https://pudderdaaserne.dk/2022/10/25/tirsdagstip-hold-det-enkelt-eller-basispakken-fra-pudderdaaserne/
Forandring tager laaaaang tid. Kort sagt er krigen mod mørke rande et tabt slag, bliv glad for din corrector :-/
Skriv endelig som nævnt ovenfor, der kan jeg meget bedre svare fyldestgørende og grundigt på dine spørgsmål <3
Kh. Helene

Mette

Hej pudderdåserne. Jeg døjer med nogle porer på næsen som jeg godt kunne tænke mig at prøve at gøre noget ved. Jeg er allerede igang med t-zone, niacinamid og a-serum 2% og har brugt dem i flere år. Og er nu også gået i gang med det med vaskekluden. Lige nu bruger jeg kun t-zone og niacinamid om morgenen, så mit spørgsmål går på om der mon er mere hudforbedring at hente ved at bruge dem to gange om dagen?
Venlig hilsen Mette

Helene Randløv

Hej Mette
Ja, det vil jeg mene, især niacinamid kan gøre en væsentlig forskel.

Kh. Helene

Mette

Hej Helene.
Tusind tak for svar, det vil jeg prøve 😀
Venlig hilsen Mette

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *