Pudderdåserne Alt i en Hyaluronsyre

15.09.19
Pudderdåserne Alt i en hyaluronsyre

Pudderdåserne Alt i en hyaluronsyre

Det er et meget stort ønske, vi får opfyldt i dag. I dag lancerer vi nemlig et serum, der har været længe undervejs. Det er et serum, der giver masser af fugt uden at være det mindste fedtet. Et serum, der tilfører fylde, glød og volumen til huden. Et serum, der kan bruges af alle, hvad enten de har knastør eller fedtet hud.
I et par måneder har vi smurt både os selv, venner og familie ind. Det betyder, at den hurtigt har fået ben at gå på. Katja oplever ny spændstighed i en efterhånden lidt slap ansigtshud, mens Helenes kronisk tørre pande har fået ny glød.

Tre typer
Vores Alt i en Hyaluronsyre indeholder tre forskellige typer hyaluronsyre. Den virker på tre niveauer ved at mindske fine linjer, fugte og øge hudens fasthed.
Størrelse betyder alt, når det handler om hyaluronsyre, og ved at benytte os af tre forskellige størrelser hyaluronsyre kan vi opnå flere forskellige effekter på flere niveauer i huden. Man måler størrelsen af hyaluronsyre i enheden kilodalton (kDa) – det er meget småt!

  • De mindste hyaluronsyre-molekyler er under 50 kDa og trænger derfor længst ned i huden, hvilket har en anti-age effekt.
  • De mellemste molekyler på mellem 1500 – 1800 kDa hjælper med at binde fugten i huden, samt dæmper rødme og irritation i huden.
  • De største molekyler (over 2000 kDa) giver fugt til den øverste del af huden og virker også udfyldende på de øverste lag.

Hudens eget fedtstof
Squalane giver balanceret fugt til huden. Squalane er et fedtstof, der findes naturligt i vores hud. Den føles meget behagelig og ikke-fedtende på huden og virker stabiliserende selv på fedtet hud.
MultiMoist forbedrer hudens fugtindhold, glathed og hudens udseende. Det er en ingrediens udvundet af kokos, som vi er blevet meget glade for, og som du finder i flere af vores produkter.

Hvem er dette produkt til?
Kvinder og mænd i alle aldre kan have gavn af Alt i en Hyaluronsyre. Særligt dem, der oplever en tør hud, eller at huden er begyndt at blive tyndere eller slappere på grund af alder, sol eller tørhed. Det er også en god let fugtserum til dig, der har fedtet hud eller bare ikke kan lide fed creme.

Sådan bruger du Alt i en Hyaluronsyre:
Brug den to gange om dagen og gerne efter en af vores peelinger: T-Zone peeling eller AHA-Serum. Brug den i ansigtet og gerne omkring øjnene og på læberne.
Vi ved godt, at der efterhånden er mange sera og ansigtscremer i vores sortiment, og at det kan være forvirrende. Budskabet herfra er: Det gør ikke den store forskel, hvilken rækkefølge du vælger. Start altid med enten T-Zone Peeling eller AHA-Serum, derefter kan du næsten gøre, som du vil.

Alt i en Hyaluronsyre er uden parfume og den er vegansk.

Pris og forhandler
Vejledende udsalgspris er 199,95 kroner.

Du kan købe alle vores produkter på Dåseshoppen.dk, i MatasMagasin og SallingSe alle vores forhandlere her.

Se ingredienslister og forklaringer på alle ingredienser her.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
102 kommentarer
Lea

Hvor dejligt! Stort tillykke med jeres nye produkt. Jeg er selv meget glad for Pestle og Mortars hyaluronsyre, men er ikke så glad for emballagen og prisen! Så jeres produkt skal helt sikkert have en stor chance! Jeg ser frem til at prøve den 😊

Helene Randløv

Hej Lea
Der er meget stor forskel på konsistensen, vi har ikke forsøgt at lave den samme. Der er ingen grund til at producere noget, der allerede er fantastisk <3
Kh. Helene

Mia

Uhh spændende og tillykke! Jeg vil glæde mig til at prøve jeres, da jeg slet ikke er fan af den tynde flydende konsistens hos Pestle og mortar!

Helene Randløv

Kære Mia
Så tror jeg, at du bliver glad.
Kh. Helene

Mikala

Uuh hvor lækkert!
Har I mon overvejet at lave en skintonic/micellar water?
Jeg synes de fleste på markedet giver en træls film på huden efterfølgende 🙄

Helene Randløv

Hej Mikala
Vores Alt i en Makeupfjerner er en rensevand (Micellar Water)
Kh. Helene

Amalie

Spændende! Jeg har brugt jeres produkter siden de blev lanceret og er meget tilfreds. Pt. bruger jeg makeupfjerneren, så AHA-serum, niacinamid serum og alt-i-en creme. AHA’en kun om aftenen, da jeg ikke er så god til at få brugt faktor i ansigtet til hverdag – især ikke nu hvor efteråret kommer. Mit spørgsmål er om denne serum er i stedet for alt-i-en cremen eller i stedet for niacinamiden eller skal/kan bruges som et ekstra trin? Jeg synes efterhånden der er mange trin/lag så haha.

Helene Randløv

Hej Amalie
Den kan ikke erstatte nogen af de omtalte produkter, men det kan godt være, at du kan undvære Alt i en Creme, når du bruger denne.
Kh. Helene

Lis chirholm

Efter jeres anbefaling, har jeg haft stor glæde af pestle and mortars hyaluron serum. Hvordan adskiller jeres sig fra den?

Helene Randløv

Først og fremmest konsistensen.
Kh. Helene

Birgit

Kan serumet brukes som en lett krem for litt fetere hud, eller må det “forsegles” med krem som de fleste andre hyaluronsyreserum? Og hvor kan jeg finne ingredienselisten? Til slutt, hvis det er lov å komme med forslag til fremtidige produkter hadde det vært utrolig gøy om dere kunne lage et lettere serum med ceramider, kolesterol og fettsyrer i 3:1:1 ratio, det er jo noe som støttes av forsking som gunstig for hudbarrieren, men utrolig vanskelig å finne! 😊

Helene Randløv

Kære Birgit
På grund af indholdet af squalane kan den godt stå alene som fugt, men du må lige prøve dig frem.
Kh. Helene

Jannie

Jeg har meget grov hud og mange talg knopper, samtidig med at jeg er tør.
Hvilke produkter fra jeres egen serie vil i anbefale ?

Helene Randløv

Kære Jannie
Er du sikker på, at det er talgknopper og ikke keratosis pilaris (søg i søgefeltet, der er flere indlæg om emnet)?
Et godt ritual kunne se sådan ud: https://pudderdaaserne.dk/2019/01/22/tirsdagstip-den-bedste-base-er-hudpleje/
Produkter kunne være:
Alt i en Makeupfjerner
AHA Serum
Alt i en Hyaluronsyre
Niacinamid 10%
hvis huden er meget tør Ansigtsolie
Kh. Helene

Mirjam

Er den egnet til rosacea?

Helene Randløv

Hej Mirjam
Ja, det vil jeg mene.
Kh. Helene

Anne

Kære pudderdåserne.
Jeg er helt ny i jeres univers, men har lidt problemer med at finde ud af hvilke produkter jeg skal købe, så nu forsøger jeg lige at skrive her 🙂
35 år. Har store porer i panden, på næsen og lidt ud på kinderne og hagen.
Derudover ganske normal hud tror jeg. Kan have lidt tendens til sensitiv hud på kinderne.
Er det så jeres t-zone peeling? Men hvad ellers? Altså hvad vil i anbefale af jeres produkter?
Glæder mig til at komme igang.
kh.

Helene Randløv

Kære Anne
Velkommen til! Start med at læse om det gode ritual her: https://pudderdaaserne.dk/2019/01/22/tirsdagstip-den-bedste-base-er-hudpleje/
Af produkter kunne det være:
Alt i en Makeupfjerner/Alt i en Sæbe
T-Zone Peeling
Alt i en Hyaluronsyre
Niacinamid 10%
(Nat) A-Serum 2%
Evt. Alt i en Creme/Anti-age Ansigtscreme
(Dag) SPF/Alt i en Beskyttelse SPF 40/Sololie SPF 30
Kh. Helene

Mia

Hej I skønne to 🙂
Jeg har både T-zone peeling, Niaciamid, A-serum og nu denne nye darling, Alt i en Hyaluronsyre, hvilken rækkefølge skal man benytte dem i?

Helene Randløv

Hej Mia
I indlægget ovenfor står der: Budskabet herfra er: Det gør ikke den store forskel, hvilken rækkefølge du vælger. Start altid med enten T-Zone Peeling eller AHA-Serum, derefter kan du næsten gøre, som du vil.
Og det står vi naturligvis ved :-*
Kh. Helene

Nanna

Jeg blev helt overrasket over, at den allerede var i min Matas på nørrebro i dag. Men den virker umiddelbart rigtig rar.

Helene Randløv

Hej Nanna
Ja, det overrasker også mig… men det var da dejligt :-*
Kh. Helene

Anna

Uuuh hvor spændende – den glæder jeg mig til at prøve! 😀
Lige et afklarende spørgsmål; min aftenrutine er lige nu T-zone, niacinamid, A-serum 2 % og så en creme – hvor passer hyaluronsyren ind her? Og gør den overhovedet?

Helene Randløv

Hej Anna
I indlægget ovenfor står der: Budskabet herfra er: Det gør ikke den store forskel, hvilken rækkefølge du vælger. Start altid med enten T-Zone Peeling eller AHA-Serum, derefter kan du næsten gøre, som du vil.
Kh. Helene

Nina

Jeg begynder at få tør hud på grund af det koldere vejr og mange cykelture. Vil denne hjælpe?

Katja Moikjær

Ja 🙂

Maud

Jeres T-zone peeling har reddet min hud – tusind, tusind tak!
Hvis jeg skal vælge mellem at købe jeres anti-age creme eller jeres nye hyaluronsyre, hvilket en ville I så anbefale?
Jeg bruger i forvejen T-zone peeling efterfulgt af niacinamid 10% og til sidst anti-age creme om aftenen / alt-i-en-beskyttelse SPF40 om morgenen.
Har rigtig fedtet hud, og er interesseret i at forebygge rynker, mindske ar osv. 😆(er 28 år)

Helene Randløv

Hej Maud
Hvis du har rigtig fedtet hud, ville jeg nok skifte til Alt i en Hyaluronsyre. Anti-Age Ansigtscreme og Alt i en Hyaluronsyre virker forskelligt, der er ikke Matrixyl 3000 i Alt i en Hyaluronsyre.
Kh. Helene

Esther

Jeg er så glad for jeres produkter. Så tak for dem.
Nu hvor er kommer denne hyaluronsyre begynder jeg at blive i tvivl om hvilke produkter jeg skal vælge. Min hud har egentlig ikke de store problemer. Lidt tørre kinder og lidt fedtet t-zone. Jeg er lige over 30 og de første fine linjer om øjnene er begyndt at vise sig. Så hvad skal jeg vælge for at få en god anti-age effekt? Lige nu bruger jeg rens, jeres t-zone peeling (om aftenen), jeres ansigtsolie og alt i en creme (om aftenen).
Så skal olien udskiftes med hyaluronsyre eller med jeres anti-age creme? Eller skal jeg bare fortsætte?

Helene Randløv

Hej Esther
Start med at læse dette indlæg: https://pudderdaaserne.dk/2019/01/22/tirsdagstip-den-bedste-base-er-hudpleje/
Alt i en Hyaluronsyre (fugt) kan ikke erstatte Ansigtsolie (fedt).
Kh. Helene

Frederikke

Hej, vil man kunne bruge jeres hyaluronsyre efter microneedling?

Helene Randløv

Hej Frederikke
Vi er ikke fortalere for microneedling: https://pudderdaaserne.dk/2019/01/09/dermaroller-hyperpigmentering-og-andre-bivirkninger/
men umiddelbart er der vist ikke noget der taler imod at bruge den.
Kh. Helene

Eva

Hej. Jeg har længe været glad for Lings Dual Moisture Emulsion som fugtserum. Jeg er netop løbet tør og overvejer nu jeres nye serum i stedet. Jeg bruger jeres t-zone-peeling, niacinamid og a-serum med stor begejstring. Kan Lings serum og jeres det samme eller hvor adskiller de sig? Min hud tørster uden et fugtserum her i de koldere måneder.

Helene Randløv

Hej Eva
Ling Dual Moisture Emulsion er jo et fantastisk produkt, hvordan bruger du den? De to har naturligvis meget forkellige konsistenser, men funktionen er nogenlunde ens. Der er som du kan læse herover tre forskellige størrelser hyaluronsyre i vores, hvor jeg går ud fra, at Ling benytter sig af den mindste type for at fugte.
Kh. Helene

Eva

Tak for opklarende svar☺️ jeg bruger Ling om morgenen under min fugtighedscreme, da jeg ellers er knastør. Olie har dog aldrig rigtig været min ting, men fugtserum er et must.

Helene Randløv

Hej Eva
Min hud kan heller ikke undvære fugt, og den er heller ikke altid glad for olie. Der er selvfølgelig undtagelser, vores egen selvfølgelig… men også flere andre.
Kh. Helene

Kim

Hvad er forskellen på jeres serum og la roche posay hyalu B5 serum?

Katja Moikjær

La Roche-Posay bruger to typer hyaluronsyre samt B5 vitamin. B5-vitamin er en beroligende og reparerende ingrediens. Vi bruger den fx i vores læbesalve.
Vi bruger tre typer hyaluronsyre og squalane.
Jeg synes egentlig den største forskel er, at der er ret meget alkohol i La Roche-Posay. Den kan derfor godt ende med at føles mere udtørrende i sidste ende. Der er rigtig mange gode alternative hyaluronsyre-serum derude, men jeg ville aldrig selv vælge en med en masse alkohol i, der trækker fugt ud igen.

Sille

Den skal jeg prøve! Lyder lige som noget for mig. Lige nu bruger jeg Pestle og Mortars hyaluronsyre, men synes den føles lidt klistret når den er tørret og synes den føles meget tynd og flydende. Hvordan er jeres hyaluronsyre i forhold til denne?

Katja Moikjær

Hej Sille. Jeg er enig med dig 🙂 Jeg kan bedre lide vores. Den har en meget blød konsistens. Hvis du smutter forbi Magasin eller en af de cirka 60 Matas der har den på lager (tjek Matas.dk), så kan du mærke den. Kh. Katja

Michella

Når man komme det meste på i vilkårlig rækkefølge må man så blande det hele i hånden og komme det på? Eller skal det lagvis på?

Helene Randløv

Hej Michella
Det skal på lagvis. Det er en rigtig dårlig idé at blande produkter i hånden: https://pudderdaaserne.dk/2019/03/19/tirsdagstip-lad-vaere-med-at-blande/
Kh. Helene

Maja

Hej Pudderdåserne!
Kæmpe tillykke med jeres nye produkt, det lyder som et must have.
Jeg døjer selv med tør, sensitiv og uren hud. Jeg kunne virkelig godt tænke mig at prøve jeres alt i en hyaluronsyre, men jeg er i tvivl om hvilke af jeres produkter der ville være bedst til min hudtype. Er der en rækkefølge og nogle bestemte produkter i ville foreslå?
Kh. Maja

Helene Randløv

Hej Maja
Du må fortælle lidt mere om din hud og hvad du ellers bruger af produkter. Læs for eksempel her: https://pudderdaaserne.dk/2019/08/27/tirsdagstip-lad-os-hjaelpe-dig/
Kh. Helene

Henriette

Hej
Jeg glæder mig til at føje dette produkt til min hudpleje, men jeg drømmer om et nyt/opdateret blogindlæg med forslag til rækkefølgen på påføring af produkterne. Jeg er 45 og har rynker – ikke i voldsom grad, men de er der og lidt tendens til tørhed. Pt bruger jeg: Aha 5%, Niacinamid, Anti-age og Alt-i-en. Hvor kommer denne creme ind henne og er der noget, jeg bør ændre?
Mange hilsner
Henriette

Henriette

Jeg mener selvfølgelig A-Serum 5 % og ikke Aha 5 % i min kommentar.
Sorry!

Helene Randløv

Så først denne kommentar bagefter… Så jeg har svaret med dem begge to :-*

Helene Randløv

Hej Henriette
Bruger du AHA Serum eller A-Serum 5%? De to er der virkelig stor forskel på. Som du kan læse mange steder på bloggen er der mere eller mindre kun to regler for vores serie… Du SKAL vælge enten AHA Serum eller T-Zone Peeling, de to må aldrig bruges sammen eller samtidig. Bruger du en af dem, skal de nederst. Bortset fra det, kan du sådan set smøre cremer og sera på i den rækkefølge, du ønsker.
Det kunne være:
Morgen:
AHA Serum
Alt i en Hyaluronsyre
Niacinamid 10%
Anti-age Ansigtscreme (husk især at bruge den om øjnene)
Alt i en Creme
SPF i dagtimerne hver dag hele året
Aften
AHA Serum
Alt i en Hyaluronsyre
Niacinamid 10%
A-Serum 5%
Anti-age Ansigtscreme (husk især at bruge den om øjnene)
Alt i en Creme
Kh. Helene

Henriette

Tusind tak for et godt og brugbart svar. Hvis jeg køber olien, hvor skal den så smides ind?

Helene Randløv

Hej Henriette
Før eller efter Alt i en Creme.
Kh. Helene

Stine

Hej Helene
Jeg vil blot lige høre hvorfor det nu er, at man skal vælge enten at bruge AHA- serumet eller t-zone peelingen, og altså ikke en kombination af de to? Skyldes det at de er for kraftige for huden, hvis de kombineres?

Helene Randløv

Hej Stine
Det er en overvejende risiko for overeksfoliering, der er grunden til vores anbefaling. Det er bestemt ikke godt for huden, hverken på kort eller lang sigt.
Kh. Helene

Cecilie

Hej Pudderdåserne <3
Kan man godt bruge jeres produkter i denne rækkefølge?
T-zone peeling, niacinamid og så til sidst alt i en hyaluronsyre eller skal den på før niacinamid?
Hvor mange produkter vil i anbefale man max bruger? Jeg plejer at afslutte med en creme til sidst.
Kh <3

Katja Moikjær

Hej Cecilie. Ja det kan du i hvert fald. Rækkefølgen af Niacinamid og Hyaluronsyre betyder ikke noget, vælg den der fungerer bedst for dig. Bare altid T-Zone Peeling nederst.
Antallet af produkter er der sådan set ingen øvre grænse for – andet end hvad du orker 🙂

Emilie

Kære pudderdåser,
Det lyder virkelig som en spændende og lækker serum!
Nu har jeg lige investeret i Beaute Pacifiques Serum Paradoxe, som jo er baseret på squalane – giver det så mening at kombinere den med jeres produkt, som også indeholder en hel del squalane?
På forhånd tusind tak 🙂
Emilie

Helene Randløv

Hej Emilie
Det kan jeg ikke svare på, om du synes 🙂
Vores indeholder ganske rigtigt masser squalane, men det er jo som en slags transportmedie for hyaluronsyren.
Kh. Helene

Dina

Hvis man nu ikke ved hvad man skal vælge: A-serum eller denne nye hyaluron, hvad vil I så anbefale hvis man har tendens til lidt tør hud, men med nogle dybdeliggende urenheder (dem under huden der ikke rigtig kan trykkes) + lidt poser under øjnene og meget fine linjer?
Bruger allerede jeres AHA og antiage creme ☺️

Helene Randløv

Hej Dina
Helt klart Alt i en Hyaluronsyre. Poser under øjnene kan generelt ikke afhjælpes med creme eller andre produkter, der skal du tjekkes for allergi.
Kh. Helene

Charlotte

hej pudderdåserne:-) er vil med jeres nye serum… men jeg har tænkt på om den egentlig kunne have en effekt på øjenvipperne? har meget porøse vipper og er blevet immun over vippeserum og tiltænkte derfor at holde en pause og derfor prøve med at smørre jeres hylauronsyre på vipper… sikket et lidt spøjst spørgsmål ..men man bliver jo desperat af at have 3 øjenvipper på hvert øje..ha ha… bruger også castor olie på vipperne,:-):-)

Helene Randløv

Hej Charlotte
Jeg er glad for at bruge den i håret…Såøøøh, hvorfor ikke? Jeg synes mit hår er MEGET mindre slidt, end det plejer at være. Jeg tvivler dog på, at du kan bruge begge dele samtidig… altså olie og Alt i en Hyaluronsyre.
Kh. Helene

Fie

Hej med jer! Først og fremmest elsker jeg jeres produkter, jeres grundighed og oplysthed.
Jeg har købt jeres Alt i en hyaluronsyre og synes at jeg kan se, at jeg får ret mange urenheder af den. Kan det passe?
Jeg døjer ellers ikke med så mange urenheder og har heller ikke ændret andet i min rutine end den ene ting.
Bare en undren. Det kan jo også være noget andet.

Helene Randløv

Hej Fie
Det lyder sært… men selvfølgelig kan det være en mulighed. Havde du meget tør hud inden?
Kh. Helene

Cecilie Friis Borup

Kære pudderdåserne. Jeg syne jeres nye produkt er super lækkert og dejligt i konsistensen. Men jeg synes min makeup fnulrer sådan efter jeg har brugt produktet. Har I andre brugere der oplever det samme?

Mette

Hej med jer.
Jeg købte med stor glæde jeres produkt og tænkte det lige måtte være noget for mig.
Til min ærgrelse opdagede jeg først bagefter at den indeholder silikone og det er endda nr. 2 på ingredienslisten.
Jeg synes i plejer at være gode og kritiske i forhold til ingredienser i produkter. Så hvorfor silikone i dette produkt?

Katja Moikjær

Hej Mette. Fordi silikone er en god ingrediens. Den er god – både for huden og for produktet. Der er silikone i de fleste af vores produkter. Læs mere om silikone her: https://pudderdaaserne.dk/2012/12/27/guide-silikone-godt-eller-skidt/

Cecilie

Hej pudderdåserne!
Jeg har virkelig tør og sensitiv hud og det virker som om at t-zone peeling og niacinamid er for hårdt til min hud efter flere måneders brug. Jeg tænker derfor at prøve og bruge jeres hyalorunsyre alene og så med en creme ovenpå. Hvis min hud har det bedst sådan er det så nok hudpleje eller virker hyaloronsyre ikke alene?

Camilla

Jeg bliver lidt forvirret, grundet de mange mulige valg af antiage. Jeg har tør hud, der er begyndt at være ok rynket (er slut 20’erne), men synes jeg har en del dybe linjer under øjnene, mellem brynene og smilerynker. Jeg har jeres AHA serum jeg er glad for.
Men hvad anbefaler i jeg ellers bruger i forhold til at få en antiage effekt og mindske mine rynker? Jeg bruger aktuelt en almindelig dag/nat creme til tør hud, men ønsker antiage og bliver i tvivl om hvad jeg skal vælge, da i har flere slags retter imod dette. Håber i kan hjælpe mig :)??

Helene Randløv

Hej Camilla
Først og fremmest vil jeg anbefale, at du får tjekket om du behøver briller. Det skriver jeg ikke for at være flabet, men fordi netop rynkerne mellem brynene og under øjnene godt kan tyde på, at du kniber øjnene sammen. Dernæst er guiden her: https://pudderdaaserne.dk/2019/10/15/tirsdagstip-tilpas-din-hudpleje-til-saesonen/
en god rettesnor i forhold til at få det gode hudplejeritual på plads.
Mild rens (hvad bruger du nu?)
AHA-Peeling
Alt i en Hyaluronsyre
A-Serum 2% (kun aften)
Anti-age Ansigtscreme både som dagcreme og øjencreme
Evt. Ansigtsolie til natten.
Husk rigelig SPF i dagtimerne.
Kh. Helene

Jeanette Sørensen

Hvis jeg ønsker både at bruge t zone Peeling, grundet store pore og tendens til urenheder i t zonen. Men jeg også gerne vil have gavn af niacinamid, a vitamin og hyaluronsyre til fine linier. Hvilke måde skal jeg så anvende dem? Jeg er 38 år og har kombineret hud.

Katja Moikjær

Kære Jeanette. Du kan sagtens bruge dem alle samtidig – det gør jeg selv. Men start kun med et nyt produkt ad gangen: https://pudderdaaserne.dk/2020/02/18/tirsdagstip-langsom-opstart-et-produkt-ad-gangen/

Sara

Hej Dåser! Det er altid spændende når der kommer et nyt produkt fra jer – selv om denne jo ikke er en “ny” nyhed længere 😉 Jeg havde tidligere jeres T-zone peeling, men opgav den da jeg fik slemme anfald af keratosis pilaris når jeg brugte den (på trods af langsom opstart osv). Jeg har dog fedtet hud i panden og omkring næsen og min hud rødmer let, vil jeres Hyaluronsyre kunne hjælpe på det? Lige nu er min rutine meget simpel og består af jeres Alt i en makeupfjerner, Alt i en creme og en solcreme 😊

Helene Randløv

Hej Sara
Vil du ikke lige fortælle, hvordan du brugte T-Zone Peeling og sammen med hvilke andre produkter?
Alt i en Hyaluronsyre er primært til tænkt fugt og rynker.
Kh. Helene

Maja

Hej Dåser
Jeg har i mange år brugt jeres t-zone, niacinamid og a-serum. Jeg har dog for nyligt skiftet t-zone ud med Paulas C. for at få et tyndere lag (den er helt klar væske). Don’t go there! Har fået så dehydreret hud, og det er ikke lykkedes mig endnu at komme det til livs…
Jeg har de seneste par måneder brugt jeres hyaluronsyre efter niacinamid morgen og aften. Jeg kan ikke se, hvad ellers det skal være end dette produkt, da jeg ikke har haft udskiftninger! Men den svider altså ret meget, og jeg føler, at min hud er blevet enormt sensitiv. Jeg bruger ingen parfume (bruger La Roche Posay’s Toleraine Rich). Kan I oplyse mig, om der er noget i jeres produkt, der kan give gener? Jeg elsker (elsker!) konsistensen, og jeg vil nødigt skulle ud og finde en erstatning…
Kh Maja

Helene Randløv

Hej Maja
Er det Alt i en Hyaluronsyre der svier? Det giver absolut ingen mening… Kan du forklare lidt mere? Prøv kun at bruge den med creme oven på, hvis den stadig svier, må der jo være et eller andet i, du ikke kan tåle, men hvad det skulle være har jeg ikke noget bud på. Skriv endelig en besked til mig på FB eller Insta, der er det lidt nemmere at have en dialog kørende, end det er her.
Kh. Helene

Anne Kirstine

Hej pudderdåserne. Tak for nogle skønne artikler!
Jeg har besluttet mig at gå i gang med jeres hudplejeserie da jeg har læst så meget godt om den.
Jeg har atopisk eksem i ansigtet, som engang imellem blusser op. For et par måneder siden prøvede jeg et sæt fra Ole Henriksen, som var medvirkende til at jeg ikke fik et udbrud i lang tid. Nu er det opbrugt og jeg synes det er for dyrt at fortsætte med +det kommer i krukke…
Jeg har tænkt mig at prøve jeres aha peel,, Alt i en creme og alt i en SPF 40, men er i tvivl om hvilken serum jeg skal bruge. Nogen forslag?
Kh Anne Kirstine
PS. Jeg har også overvejet at prøve a-derma produkterne i tidligere har anbefalet.

Helene Randløv

Hej Anne Kirstine
Kan du måske hjælpe mig lidt og oplyse hvilke produkter, du brugte fra OH, ellers er det ret vanskeligt for mig at finde noget der matcher 🙂
Hvilke A-Derma produkter mener du? Der er jo en del…
Kh. Helene

Ann-Katrine

Hej.
Jeg er lige begyndt på jeres produkter, og er rigtig glad for dem.
Jeg bruger pt. aha, a-serum, hyaluronsyre og antiageserum, dette er aften, om morgenen undlader jeg aha og a-serum.
Jeg er 40 år, jeg synes linjerne især omkring øjnene bliver mere og mere tydelige. Vil det give mening at bruge jeres ansigtsolie ovenpå antiageserummet? Eller vil I anbefale andet? Jeg kan godt lide ideen med de naturlige ting i olien.
Jeg har desuden lidt tydelige porer på næsen, vil det give mere mening for mig at bruge t-zone peeling end aha?

Helene Randløv

Hej Ann-Katrine
Du kan sagtens bruge AHA-Peeling om morgenen også… hvis din hud vil det selvfølgelig. Du vil bestemt have mere gavn af T-Zone Peeling i forhold til porerne på næsen, især i kombination med Niacinamid 10%. Anti-age Ansigtscreme er en glimrende øjencreme, faktisk kan alle vores produkter bruges omkring øjnene, men selvfølgelig ikke i øjnene. Anti-age Ansigtscreme og Ansigtsolie kan fint kombineres, men brug Ansigtsolien under Anti-age Ansigtscreme.
Kh. Helene

I

Hej Pudderdåserne! Tak for gode produkter, som jeg har brugt i flere år nu!
Kan jeg bruge Hyaluronsyre ovenpå Nacianamid? Altså t-zone peeling, Nacianamid og så Hyaluronsyre?

Patricia

Halløj. Jeg har læst at squalane skulle være tilstoppende. Er det korrekt? Jeg døjer med lidt forstørrede/tilstoppede porer i t zone og på kinderne. Har været glad for BP serum paradoxe, men overvejer at stoppe da den indeholder squalane. Kiggede så på jeres hyaluron, og så at den også indeholder squalane. Hm, hvad gør jeg.
Mvh Patricia.

Helene Randløv

Hej Patricia
Nej, squalane er ikke mere tilstoppende end alt mulig andet, nærmere tværtimod.
Kh. Helene

Nanna Laugaard Pedersen

Jeg glæder mig meget til at prøve denne! Jeg døjer med fedtet hud og store porer, så jeg skal have fundet det rette eksfolierende produkt jeg kan bruge efter rens og inden denne. Jeg er i tvivl om jeg skal vælge t-zone eller aha-serum?
Jeg plejer desuden at tilføre min afsluttende creme lidt af Urtegårdens A-vitamin, vil jeg også kunne tilføre en dråbe til min nye hyalorinsyreserum?

Helene Randløv

Hej Nanna
Først og fremmest fraråder jeg generelt at blande dine cremer op, om det kan lade sig gøre med Alt i en Hyaluronsyre, kan jeg ikke svare på.
Hvis du har fedtet hud, er der ingen tvivl om, at du skal vælge T-Zone Peeling.
Kh. Helene

Mary

Jeg bruger t-zone peeling efterfulgt af niacinamid. Kan jeg bruge denne også? Eller bliver 3 lag creme lige i overkanten? Jeg har lidt uren hud og store porrer, men samtidig vil jeg også have noget der kan hjælpe på slap hud.

Helene Randløv

Hej Mary
Til slap hud vil jeg anbefale A-Serum i stedet. Den har også god effekt på porer og tekstur.
Kh. Helene

Pernille

Hej piger. Jeg er faldet over et par (amerikanske) artikler der kritiserer hyalyronesyre for faktisk kun at virke når vejret er fugtigt. Hvis det er tørt vejr (påstår de) trækker HY.syre bare fugt op FRA huden fremfor at tiltrække fugt TIL huden… Egentlig passer det meget godt med min egen erfaring med at selv de MEGA dyre HY.syre ikke har nogen effekt på min hud overhovedet… Men har I hørt om det? og hvad tænker I?

Katja Moikjær

Hej Pernille. Ja, det er helt rigtigt at hvis du bare putter hyaluronsyre på huden uden et vist indhold af vand, så er det ikke godt for huden. Men vi producenter af cremer har jo tilsat væske, fedt osv. i produkterne, som kompenserer for dette og tilfører fugt til huden.
Men hvis du selv oplever, at de ingen effekt har så synes jeg ikke du skal bruge dem – lyt til din hud. Hvis du har ung hud med fylde i forvejen, så har du næppe stor effekt.

Anja

Elsker denne prisvenlige Hyaloron, har efterhånden været igennem mange flasker og den er et fast produkt på hylden. Både morgen og aften kommer den på. Men har virkelig et kæmpe ønske. Det er sindssygt svært at se hvornår man er ved at løbe tør for produkt.. jeg kan ikke se hvor meget der er tilbage i flasken. Kan I ikke forsøge at efterkomme det, gerne på alle produkter på flaske? Pumpen er fantastisk forresten. Virker bare hele vejen igennem 🙂 tak for gode produkter

tina

Den er HELT fantastisk. Strammer virkelig op. Bruger Niacinamid & Alt i en hyaluronsyre.. Elsker elsker. Gir meget mere opstrammende effekt end T- zone & Anti ange. <3

Helene Randløv

Hej Tina
Hvor er det bare skønt at høre.
Kh. Helene

Alexandra

Kære pudderdåser!
Jeg har netop købt denne her, da jeg har hørt godt om den. Og jeg har brugt den i dag. Men min hud bliver godt nok varm af at have den på, og det er som om at den fnugger på mit ansigt, jeg kan sådan rulle noget af fra min kinder. Er det noget som i kender til?
Jeg har danset min hud, også smidt det her på, også min dagcreme
Jeg har fra naturens side tør hud, særligt når vejret skifter.
Alt det bedste fra Alexandra

Helene Randløv

Hej Alexandra
Bliver huden varm? Altså som en allergisk reaktion, så skal du bestemt ikke bruge den! Fnuller er et kendt problem, har du læst her: https://pudderdaaserne.dk/2019/09/24/tirsdagstip-drop-ventetiden/
Mængde og tid er afgørende faktorer for risikoen for fnuller. Måske er vores nyeste lancering Cremen i virkeligheden et bedre match til din hud.
Kh. Helene

Tina C

Min sarte rosacea hud elsker jeres hyaluronsyreserum. Tak for at produktet er så rent, så min hud kan tåle det.
Er det go eller no go at kombinere med jeres 2% a-vitamin serum?

Helene Randløv Hansson

Kære Tina
De to produkter kan sagtens kombineres… men om din hud gider det, kan jeg desværre ikke svare på <3

Kh. Helene

Helle

Hej Dåser!
Hvor mange % hyaluronsyre er der i jeres produkt?
Mvh Helle

Helene Randløv Hansson

Hej Helle
Det giver absolut ingen mening at tale om procentdelen af hyaluronsyre, det er udelukkende størrelsen, der er interessant.

Kh. Helene

Theresa

Hej 🙂 Jeg bruger alt i en hyaluron før niacimid om morgenen og før a-vitamin serum om aftenen – Efter at have læst lidt rundt herinde, så skal den på EFTER istedet?? Tak for nogle skønne produkter <3

Helene Randløv

Hej Theresa
Det ved jeg ikke, hvor du har læst. Det skriver vi mig bekendt ingen steder?

Kh. Helene

Marlene

Jeg har netop købt en ny Hyaluronsyre fra jer, men den har både ændret lugt, konsistens og farve. Hvad skyldes dette? Jeg var så glad for det “gamle” produkts lugt, konsistens, farve og følelse 🫤

Helene Randløv

Hej Marlene
Formlen er den samme, og intet er ændret. Dog gælder det, som med alle andre produkter, at ingredienserne af og til varierer på netop de tre parametre.
Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *