Pudderdåserne Alt i en Hyaluronsyre

Pudderdåserne Alt i en hyaluronsyre
15.09.19

Pudderdåserne Alt i en hyaluronsyre

Det er et meget stort ønske, vi får opfyldt i dag. I dag lancerer vi nemlig et serum, der har været længe undervejs. Det er et serum, der giver masser af fugt uden at være det mindste fedtet. Et serum, der tilfører fylde, glød og volumen til huden. Et serum, der kan bruges af alle, hvad enten de har knastør eller fedtet hud.
I et par måneder har vi smurt både os selv, venner og familie ind. Det betyder, at den hurtigt har fået ben at gå på. Katja oplever ny spændstighed i en efterhånden lidt slap ansigtshud, mens Helenes kronisk tørre pande har fået ny glød.

Tre typer
Vores Alt i en Hyaluronsyre indeholder tre forskellige typer hyaluronsyre. Den virker på tre niveauer ved at mindske fine linjer, fugte og øge hudens fasthed.
Størrelse betyder alt, når det handler om hyaluronsyre, og ved at benytte os af tre forskellige størrelser hyaluronsyre kan vi opnå flere forskellige effekter på flere niveauer i huden. Man måler størrelsen af hyaluronsyre i enheden kilodalton (kDa) – det er meget småt!

  • De mindste hyaluronsyre-molekyler er under 50 kDa og trænger derfor længst ned i huden, hvilket har en anti-age effekt.
  • De mellemste molekyler på mellem 1500 – 1800 kDa hjælper med at binde fugten i huden, samt dæmper rødme og irritation i huden.
  • De største molekyler (over 2000 kDa) giver fugt til den øverste del af huden og virker også udfyldende på de øverste lag.

Hudens eget fedtstof
Squalane giver balanceret fugt til huden. Squalane er et fedtstof, der findes naturligt i vores hud. Den føles meget behagelig og ikke-fedtende på huden og virker stabiliserende selv på fedtet hud.
MultiMoist forbedrer hudens fugtindhold, glathed og hudens udseende. Det er en ingrediens udvundet af kokos, som vi er blevet meget glade for, og som du finder i flere af vores produkter.

Hvem er dette produkt til?
Kvinder og mænd i alle aldre kan have gavn af Alt i en Hyaluronsyre. Særligt dem, der oplever en tør hud, eller at huden er begyndt at blive tyndere eller slappere på grund af alder, sol eller tørhed. Det er også en god let fugtserum til dig, der har fedtet hud eller bare ikke kan lide fed creme.

Sådan bruger du Alt i en Hyaluronsyre:
Brug den to gange om dagen og gerne efter en af vores peelinger: T-Zone peeling eller AHA-Serum. Brug den i ansigtet og gerne omkring øjnene og på læberne.
Vi ved godt, at der efterhånden er mange sera og ansigtscremer i vores sortiment, og at det kan være forvirrende. Budskabet herfra er: Det gør ikke den store forskel, hvilken rækkefølge du vælger. Start altid med enten T-Zone Peeling eller AHA-Serum, derefter kan du næsten gøre, som du vil.

Alt i en Hyaluronsyre er uden parfume og den er vegansk.

Pris og forhandler
Vejledende udsalgspris er 199,95 kroner.

Du kan købe alle vores produkter på Dåseshoppen.dk, i MatasMagasin og SallingSe alle vores forhandlere her.

Se ingredienslister og forklaringer på alle ingredienser her.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
94 kommentarer
Anja

Elsker denne prisvenlige Hyaloron, har efterhånden været igennem mange flasker og den er et fast produkt på hylden. Både morgen og aften kommer den på. Men har virkelig et kæmpe ønske. Det er sindssygt svært at se hvornår man er ved at løbe tør for produkt.. jeg kan ikke se hvor meget der er tilbage i flasken. Kan I ikke forsøge at efterkomme det, gerne på alle produkter på flaske? Pumpen er fantastisk forresten. Virker bare hele vejen igennem 🙂 tak for gode produkter

tina

Den er HELT fantastisk. Strammer virkelig op. Bruger Niacinamid & Alt i en hyaluronsyre.. Elsker elsker. Gir meget mere opstrammende effekt end T- zone & Anti ange. <3

Helene Randløv

Hej Tina
Hvor er det bare skønt at høre.
Kh. Helene

Alexandra

Kære pudderdåser!
Jeg har netop købt denne her, da jeg har hørt godt om den. Og jeg har brugt den i dag. Men min hud bliver godt nok varm af at have den på, og det er som om at den fnugger på mit ansigt, jeg kan sådan rulle noget af fra min kinder. Er det noget som i kender til?
Jeg har danset min hud, også smidt det her på, også min dagcreme
Jeg har fra naturens side tør hud, særligt når vejret skifter.
Alt det bedste fra Alexandra

Helene Randløv

Hej Alexandra
Bliver huden varm? Altså som en allergisk reaktion, så skal du bestemt ikke bruge den! Fnuller er et kendt problem, har du læst her: http://pudderdaaserne.dk/2019/09/24/tirsdagstip-drop-ventetiden/
Mængde og tid er afgørende faktorer for risikoen for fnuller. Måske er vores nyeste lancering Cremen i virkeligheden et bedre match til din hud.
Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *