
Det har krævet meget store overvejelser at få valgt de ti cremer til denne torsdags top ti, for i virkeligheden er jeg ikke så krævende, når det kommer til stykket. Det, jeg bekymrer mig om, er, at konsistensen er god, og at beskyttelse er tårnhøj. Selvom de fleste ryster på hovedet af mig og min hang til tårnhøj solbeskyttelse, så er der ingen tvivl i mit sind om altid at vælge den højest mulige SPF. Så længe dagene er korte, har jeg ingen problemer med at nøjes med SPF 30 eller SPF 20, men så snart vi når april (og selvfølgelig på ferier) så er jeg tilbage hos min trofaste SPF 50.
En tredjedel
Min begrundelse for at vælge SPF 50 er, at jeg vil have den højest mulige UVA beskyttelse. Kun ganske få mærker oplyser om UVA beskyttelsen, men de senere år er det heldigvis blevet tydeligere på emballagen og nogle firmaer har endda adopteret den japanske mærkning PA+-++++. Begrundelsen for at vælge SPF 50 over SPF 30 giver i sig selv meget lidt mening, fordi vi taler om ganske få procent højere beskyttelse.
Der, hvor det netop gør en stor forskel, er UVA beskyttelsen, den skal nemlig minimum optage en tredjedel af den samlede SPF. Meget hurtig hovedregning giver altså over halvtreds procent højere UVA beskyttelse i SPF 50. Derfor er det et ret indlysende valg i mine øjne.
Top ti
I denne top ti har jeg forsøgt at ramme så bredt som muligt, fordi vi får et hav af forespørgsler netop angående solbeskyttelse. Der er derfor en del af de cremer, som er bredt repræsenteret på Apoteket, en enkelt fra Matas, et par stykker fra hudplejeklinikker og så er der dem fra parfumerier og stormagasiner. Der er luksus, budget, mineralsk, matterende, flydende og cremet… De er med vilje skrevet i alfabetisk orden, for vi har alle forskellige præferencer, og det, som fungerer godt for mig, fungerer ikke nødvendigvis godt for dig.
- 1. Avène Réflexe Solaire SPF 50+: Den er lidt sej at smøre ud, men den er meget behagelig og slet ikke fedtet på huden. Min T-zone, som ellers hurtigt bliver fedtet, er mat i længere tid, hvorfor jeg især er glad for denne creme på de varme dage. Parfumeret (ingen allergene parfumestoffer).
- 2. Benefit Specialist Dream Screen SPF 45 PA+++: Denne lotion er meget flydende og skal rystes grundigt inden brug. Den er oliefri og har en god primer effekt, den ligger virkelig fint på huden og har en let matterende effekt. Den har altså ikke SPF 50, men til gengæld er UVA beskyttelsen i orden. Uparfumeret.
- 3. Bioderma Photoderm AR SPF 50+ (UVA 33): Det er en fin lys og meget let farvet lotion. Rosactiv reducerer rødme i huden, hvorfor den meget hurtigabsorberende lotion er ekstra god til sensitiv hud. Uparfumeret.
- 4. Darphin Soleil Plaisir SPF 50: Cremen føles rig og blød uden at fedte. Den indeholder forskellige anti-age ingredienser blandt andet alger. Den er rigtig god til den lidt tørre hud, men kan selvfølgelig fint bruges af alle. Parfumeret (indeholder allergene parfumestoffer).
- 5. IS Eclipse SPF 50+ PerfecTint Beige: Her er en god mineralsk solbeskyttelse, som både findes i en ufarvet version og to forskellige transparente nuancer. Det er en cremet konsistens, som godt kan gryne lidt afhængigt af underlaget. Uparfumeret.
- 6. Kiehl´s Ultra Light Daily UV Defence SPF 50 PA+++
: Det er en meget let creme, som nærmest smelter ind i huden. Den er oliefri og har en let matterende effekt. Det er den solcreme, jeg har genkøbt flest gange, især fordi den også er rigtig god under makeup. Uparfumeret.
- 7. La Roche-Posay Anthelios XL Ulta-Light Fluid SPF 50+: Denne lotion er helt flydende og skal rystes grundigt inden brug. Den er ekstra god til de varme dage og til stranden, fordi den samtidig er vandresistent. Den er i høj kurs både hos ham den langhårede og hos mine knægte. Uparfumeret.
- 8. Nuxe Sun Fondant Cream For Face SPF 50: Det er en lækker rig creme, der især er god til den ældre og lidt tørre hud. Cremen er let at smøre ud og den giver huden et let skær. Parfumeret (indeholder allergene parfumestoffer).
- 9. Sisley Super Soin Solaire Youth Protector SPF 50+ PA++++
: En meget eksklusiv og virkelig lækker creme i en mindst lige så eksklusiv lufttæt emballage. Den er rig og lidt sej på huden, samtidig med at den har en let kølende og matterende effekt. Parfumeret (indeholder allergene parfumestoffer).
- 10. Vichy Idéal Soleil Bronze SPF 50: Det er en meget let gelécreme, som grundet den ret store mængde alkohol leverer en forfriskende og kølende effekt. Den er især et hit hos ham den langhårede, fordi den på ingen måde fedter eller efterlader spor af creme på huden. Parfumeret (ingen allergene parfumestoffer).
Ovenfor har jeg ved hver enkelt creme skrevet, om den er parfumeret eller ej, og om den eventuelt indeholder allergene parfumestoffer. Den eneste af cremerne, som er så parfumeret, at ingen af mændene i mit liv ville røre den, er NUXE. Den dufter kraftigt men dejligt, og min mor synes, den er virkelig skøn.
Hvad går du efter, når du vælger solcreme? Og hvilken er din favorit?
Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.
Jeg er på jagt efter en ansigssolcreme, der ikke svier i øjnene, som kan bruges både til mig selv men også til min lille pige. Hvilken bruger I selv i ansigtet på de små?
Hej Louise
Du skal gå efter de fysiske filtre. Det er nemlig, de kemiske der svier i øjnene. Desværre er de fleste af dem, de klassiske spøgelsescremer.
Kh. Helene
Med en rødhåret og fregnet mand bliver der indkøbt solcreme i mængder! Det vigtigste er at den absorberes hurtigt og ikke fedter eller dufter. Synes det kan være svært at gennemskue spf i udlandet – og ofte har de ingen testere stående. Det er gennemgående La Roche-posay og Vichy der bliver indkøbt, da de er franske og vi ferierer i Saint Tropez.
Hej Cendie
Hvor er det bare godt, at han rent faktisk beskytter huden. Det har altid været mig, der tvang min mand til at bruge SPF, heldigvis virkede min tale om UVA stråler vist sidste år… gnæk gnæk!
:-*
Min favorit er La Roche-Posay Anthelios XL Dry touch, som også engang var jeres 🙂 Hvordan kan det være den ikke er med på listen?
Hej Helle
Jeg valgte en anden fra La Roche-Posay, det betyder ikke, at jeg ikke kan lide andre af deres solcremer. Den, du nævner, er mand og børn ikke lige så begejstrede for, som de er for denne.
Kh. Helene
Jeg var vældig meget fan af Biotherms sportsspray med faktor, den laver de desværre ikke mere. Men fandt en ny favorit i Cliniques spf 40 face cream. Faktor 30 eller 40 fungerer fint for mig 🙂 i hvert fald indtil jeg en dag finder noget der virker bedre, men jeg har kombineret hud i ansigtet, så ikke alt der fungerer godt.
Hej Gitte
Jeg er STOR fortaler for, at man bruger det man kan holde ud at bruge, det er trods alt bedre end ingenting, og SPF 30 og 40 er jo i langt de fleste tilfælde rigeligt!
Kh. Helene
Tak for jeres fremragende blog!
Jeg har på et tidspunkt læst et sred- husker ikke hvor – at de sidste 20 SPF’er i SPF 50 kræver en masse kemikalier og at man derfor bør holde sig til SPF30… Bullshit? Totalt bullshit?
Hej Anne
Det kræver ikke flere “kemikalier”, end der ellers er i. Solfiltre fylder meget i creme, og som jeg skriver er dækningen fra SPF 30-50 kun et par procent højere, når det gælder UVB beskyttelsen, forskellen finder du i UVA beskyttelsen og den er vigtig for mig.
Kh. Helene
Jeg har købt Rudolph Care solcremer til i år. De var sat ned i Allers webshop sidste efterår, så jeg glæder mig til at prøve dem. Skal man egentlig lade være med at smøre solcreme i øjenomgivelserne? Jeg har også kun erfaret at det svier, men det gir jo ret god mening at bruge det netop dér? Og det bliver så rodet med makeup på, når øjnene svier og løber i vand :sunglasses:
Hej Stine
Det der svier er de kemiske filtre, og de svier frygteligt! Jeg har ikke selv de store problemer, når solcremen har en overvægt af fysiske filtre, og det smører jeg også omkring dog ikke helt tæt på øjnene.
Kh. Helene
Hvilken solcreme vil i anbefale til perioral dermatitis?
Jeg bruger IS Clinical eller en anden kun med mineralsk filter. Det giver mindre irritation.
Har I prøvet Purely Professionals nye solcreme? Jeg kunne godt tænke mig at høre jeres mening om den! Personligt synes jeg, den er super god.
Hej Louise
Yep, den er skøn! Og selvom jeg ved, at den er formuleret med meget høj UVA beskyttelse, syntes jeg at det blev forvirrende at medtage en SPF 30.
Kh. Helene
Kunne det tænkes, I lavede en lille guide til, hvordan man lægger pæn makeup sammen med solcreme?
Det kan godt være, det er mine evner, der ikke rækker, men jeg synes altid, det ender i en gang uskønt fedteri, når jeg forsøger mig med solcreme og samtidig gerne vil dække ujævnheder mv.
Løsningen har hidtil været BB-cream med faktor 20, men jeg har sart og lys hud, og burde helt klart hoppe med på faktor 50-holdet.
Hej Vibeke. Et lille tip er en primer. Jeg bruger selv spf 50 og min foundation den ville bare ikke sidde. Bruger en primer fra gosh over min solcreme og det hjælper rigtig meget.
Hej Vibeke
Hvilken solcreme og makeup bruger du? Jeg har vitterlig aldrig haft problemer med makeup kontra solcreme, så jeg tænker, at solcremen bare ikke er så god til din hud? Prøv eventuelt Bioderma, som har lidt farve eller MAC, som har en primer med SPF 50. Vichy har også en BB-creme med SPF 50.
Kh. Helene
Tak for svar Christina og Helene 🙂
Sidste sommer forsøgte jeg mig med en solcreme fra Lancôme (kan ikke huske, hvad den hed), og så lidt foundation de steder, hvor der var noget, der skulle dækkes. Det endte med et ret så fedtet look, som ikke blev bedre, når jeg så også svedte.
Tror jeg prøver med den Vichy BB-creme faktor 50, Helene foreslår. Jeg er rigtig glad for BB-cremeløsningen resten af året, og hvis solbeskyttelsen kan klares med en anden creme med højere faktor, er jeg glad. Tak for tip!
Hej Vibeke
Det eneste men i forhold til Vichy er farverne. De er desværre meget mørke. Derfor er det selvfølgelig super vigtigt, at du lige prøver den, inden du køber :-*
Kh. Helene
Tak for tip, Helene!
Så bliver farven nok en udfordring, jeg er sådan en total blegfis. Jeg må kaste mig ud i at prøve, og finder forhåbentlig en løsning på både lidt farve i ansigtet og solbeskyttelse.
Hej Vibeke
Har du prøvet om Vichy virker til din hud?
Kh. Helene
Vil det sige, at der altid er uva-beskyttelse i cremer med spf? Det er først i de senere år, at jeg er blevet mere obs på uva, og jeg har derfor sorteret cremer fra, der ikke oplyser noget om uva-beskyttelsen. Men det er altid min. en tredjedel, også i de alm. dagcremer med spf (altså, ikke deciderede solcremer)? Derudover: hvad er egentlig forskellen på solcreme til ansigtet og spf-dagcremer (udover at beskyttelen som oftest er lavere)? Med andre ord: Kan jeg bruge en solcreme som dagcreme? Jeg synes nemlig, det bliver lidt tungt med to cremer ovenpå hinanden. Tak for en skøn blog!
Hej YM
Ikke altid tilstrækkelig UVA-beskyttelse.
Jeg kan ikke selv holde ud at bruge creme under min solcreme om sommeren, så jeg undlader bare cremen.
Måske kan du få glæde af at læse her:
https://pudderdaaserne.dk/2014/03/26/dagcreme-og-solcreme-hvad-skal-du-vaelge/
Kh. Helene
Min yndlingssolcreme laves af Australian Cancer Council – de australiere har bare en stor respekt for solen og så kan de lave en solcreme, der ikke løber, når man sveder i sommerheden! Men medmindre man ofte er i Australien kan det hurtigt blive ekstremt dyrt at bestille den hjem…
Sidste sommer forsøgte jeg mig ad med Biodermas Photoderm LEB SPF 30 og den fungerede også rigtig godt under make-up. Efter at have læst dit indlæg, har jeg dog erfaret, at den kun er mærket med UVA, så jeg må vist hellere få fat på en anden solcreme.
TAK for jeres gentagne tests af solcreme! Jeg elsker fx at I har testet hvor meget de smitter af på hvidt tøj – det er dejligt nede-på-jorden-relevant 😀
Hej Kathrine
Øj, hvor den lyder spændende den solcreme!
Du kan ROLIGT fortsætte med Biodermas Photoderm LEB SPF 30. Den har netop tårnhøj UVA beskyttelse! SPF er måleenheden for UVB, problematikken er at der ikke er en lignende måleenhed for UVA beskyttelsen.
Det er et super interessant emne, og YDERST relevant.
Kh. Helene
Jeg havde ikke fanget at SPF angav UVB – det er en yderst brugbar information, og nu er det blevet nemmere at navigere i solcremsjunglen. Stor tak herfra!
Kære Kathrine
Det er også VIRKELIG en jungle at finde rundt i, jeg er bare glad for, at du kan bruge det :-*
Kh. Helene
Hej pudderdåser. . Tak for en skøn blog. Hvilken solcreme ville i anbefale til uren hud (fedter i løbet af dagen, mange talgknopper og hudorme på hagen, bumser i kanten af ansigtet). Jeg har ikke, endnu, kunnet tåle nogen former for cremer/ansigtscreme. Jeg bruger derma clay cleanser fra dermalogica og thermal spring water fra avene (et must når jeg ingen cremer kan bruge). Af ansigtscreme har jeg prøvet active moist fra dermalogica, fra avene har jeg prøvet skin recovery cream, skin recovery creame RICH, tolerance extreme og cleanance K. Og faaborg pharma archiv creme. Fælles ved alle cremer, er at jeg får bumser “under huden”, nærmest bylle/cyste-agigt.
Tror I, at jeg vil kunne tåle nogen solcreme?
med venlig hilsen Rikke
Rikke, kan du fortælle mere om din hud. Helt præcis hvor sidder de bumser? Kan du beskriver dem nærmere? Er din hud generelt tør eller fedtet? Kh. Katja
Kan I sige mig om Bioderma cremen er med mineralsk eller kemisk filter?
Uden at lægge hovedet på blokken, vil jeg sige det er en blanding, men jeg kan desværre ikke huske det i hovedet og jeg kan ikke lige finde en INCI :-*
Så fandt jeg lige æsken… Det er en blanding.
Kh. Helene
Hej, er I stødt på et alternativ til den fantastiske Cliniderm Light & Matifying Sun Face Gel Cream som desværre ikke findes mere? I har omtalt den for længe siden.
Hej Elisabeth
Jeg synes at de fleste af de matterende solcremer er ret gode, dem finder du hos Vichy, La Roche-Posay og Avéne.
Du kan sagtens få Cliniderm, du skal bare et smut til Sverige eller Norge :-*
Kh. Helene
Hej Helene, tak for svar. Jeg har pløjet mig gennem de fleste af Malmøs apoteker uden at finde den, men vil prøve næste gang jeg er i Norge 🙂
Hej Elisabeth
Æv, den burde ikke være SÅ vanskellig at finde :-/ Har du tjekket forhandlerlisten?
Kh. Helene
Hvordan finder man ud af, om det er fysiske eller kemiske filtre der er i solcremen? 🙂
Hej Anna
Jeg er ikke helt med? Du skal læse ingredienslisten, og se hvilke filtre der er i pågældende creme. Det er langsommeligt og træls i begyndelsen, men efter kort tid kan du filtrene i hovedet. Eller kopier dem over i en sms du sender til dig selv, så du altid har listen over filtrene ved hånden.
Læs eventuelt her: https://pudderdaaserne.dk/2014/03/20/miljo-og-allergimaerkede-solcremer-mangler-hoj-uva-beskyttelse/
Kh. Helene
Hejsa.
Nu har jeg lige læst jeres indlæg omkring solcreme til ansigtet – men synes jeg er blevet mere forvirret end jeg var i forvejen.
Jeg er blevet anbefalet af en veninde at begynde og bruge solcreme til ansigtet fast om sommeren, det har jeg aldrig skænket en tanke førhen, andet end hvis jeg solbadede.
Men min tvivl går på… Kan man bruge disse ansigts solcremer, som dagcreme – eller skal de ovenpå ens egen ansigtcreme? Da jeg synes det lyder som noget af en omgang smørelse til hovedet så… – og hvordan med makeup, ikke at jeg bruger meget, men fungere det fint med solcreme??
Mvh Tina
Hej Tina
Du kan fint bruge solcremen som dagcreme, det gør jeg selv, du skal bare sørge for at bruge nok. Du kan endda få solcremer med lidt farve i, så det er et rigtigt alt i et produkt 🙂
Jeg har aldrig problemer med kombinationen af solcreme og makeup, og jeg bruger SPF 50 året rundt. Hvis din hud fedter, kan du med fordel vælge en matterende solcreme eller bruge en primer.
Kh. Helene
Hej Helene.
Jeg faldt over følgende beskrivelse af solcreme fra Juhldal, og er simpelthen blevet enormt nysgerrig på, om det er et fusket salgstrick, eller om der faktisk er noget om, at den bedste solbeskyttelse er hudens pigmentering, som man så bare skal sikre gode rammer for? Hvad siger du? Umiddelbart giver det jo god nok mening, at farvningen af huden ikke bare er solskade, men en forsvarsmekanisme.
http://www.med24.dk/hudpleje/solbeskyttelse/solcreme/juhldal-sunlotion-spf10-150-ml/product_info.php/cPath/50_103_1087/products_id/964
Derudover har jeg sat jagten ind på en god solcreme, jeg kan bruge til dagcreme hele sommeren, og leder derfor efter en med nogle gode ingredienser, udover solfiltre. Jeg har Rudolph og PurelyProfessional i kikkerten lige nu – kan du anbefale en af dem? Eller er der noget andet, der er endnu bedre?
Min hud ligger altid lige på vippen mellem udtørret og fedtet/blank/uren, og selvom jeg kun er 25 er rynkerne begyndt at kravle frem.
Og et andet spørgsmål: bruger du også SPF50 til kroppen, og hvilken? Jeg købte for nyligt en Bioderma Photoderm MAX 50+ i Ungarn, men huden i ansigtet fedter til af den, og jeg reagerer også allergisk med rindende øjne osv, selvom jeg ikke smører tæt på øjnene. Så jeg overvejede bare at bruge den til kroppen, og så noget andet i ansigtet, men faktor 50 lyder bare virkelig voldsomt, når jeg egentlig også gerne vil være bare lidt brun. 😉
Derudover; hvad er forskellen på sololie og solcreme, og hvorfor skal man bruge det ene frem for det andet?
Tak for en dejlig og oplysende blog, og jeg håber, du vil tage dig tid til at svare. Og i øvrigt, tak for T-Zone og AntiAge! De er blevet min gode pyjamas. 🙂
Hej Sofie
Først og fremmest skal du have tak for ros!
Forskellen på creme og olie (altså hvis SPF er høj) er konsistensen, og man skal bare bruge det, man har det bedst med, eller det der passer bedst til ens overbevisning.
Der er ikke noget galt med at bruge SPF 50 til kroppen, man kan sagtens blive brun alligevel. Og det er fin brug af en solcreme, som generer øjnene. Ellers brug den på håndrygge og på brystet.
Jeg er ikke helt sikker på, hvad du mener med gode ingredienser. Selv ville jeg vælge Elisabeth Arden Pro, som både er baseret på fysiske filtre og så er der også lidt farve i. Den holder min hud ret pæn mat, uden at den bliver tør.
Altså… Det er ikke noget salgstrick at huden er bedre beskyttet mod solskader, hvis den i forvejen er brun. Bruningen af huden ER et forsvar, men det betyder desværre ikke, at man ikke kan få solskader. Efter mange timers læsning, har jeg fundet en undersøgelse, som beskriver, at den maksimale beskyttelse du kan opnå med melanin (i hvid hud) er SPF 2, det er selvfølgelig bedre end ingenting, men ikke nok for langt de fleste af os.
Hvis du er frisk på lidt let læsning 😉 så kan du læse meget mere her:
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2671032/
Når det er sagt er det bærende filter i Juhldal Sunlotion fysisk og altså ret effektivt mod UVA strålerne, som er dem du bør bekymre dig om.
Håber du fik svar på dine spørgsmål, ellers må du endelig skrive igen.
Kh. Helene
Hej Helene.
Nu har jeg lige haft lidt tid til at nørde lidt rundt i hvad markedet byder på, og det er godt nok svært at finde en god løsning!
Det ideelle ville jo være at finde en solcreme, med høj UVA-beskyttelse, også ved lange bølgelængder, men at filtret er fysisk, så det ikke svier i øjnene, at det er bare nogenlunde miljø- og allergivenligt, og at cremen i øvrigt indeholde gode fugtmagneter, antioxidanter osv., så den kan erstatte dagcremen, uden at man mangler noget.
… Og her lyder Elizabeth Arden Pro’s TAP virkelig som et godt bud! Jeg har bare ikke kunnet finde den til under 750 kr., og det er desværre meget mere, end jeg kan give. Kender du tilfældigvis til, at den kan købes billigere et eller andet sted?
Jeg havde Rudolph og PP med i overvejelserne, fordi jeg har en (måske naiv) forventning om, at de vælger ingredienser med omtanke, både mht solfiltre, og hvad der ellers er af fugtende og plejende ingredienser. I jeres indlæg om miljø- og allergimærkede ingredienser lyder det også som om, Rudolphs ansigtssolcreme 50 fanger selv langbølget UVA, men når jeg læser på UVA-filtret, DHHB, lyder det til, at det kun kan absorbere op til bølgelængder på 354 nm? PP indeholder Tinosorb M, så den burde være sikker nok. Men, ved du, om DHHB og Tinosorb M er kemiske eller fysiske? Jeg kan ikke tåle Matas’ stribede solcreme, og gætter på, det måske er Tinosorb S, den er gal med der.
Jeg har også læst mere op på Juhldals creme siden sidst, og undrer mig over, hvad det er, de kalder “naturlige solfiltre udvundet af planter”. Så vidt, jeg kan se, er det isoamyl p-methoxycinnamate, som vist er et generelt solfilter? Jeg kan i hvert fald ikke finde noget nærmere om, hvad det absorberer.
Artiklen gav god mening, tak! Det bekræftede da lige, at solcreme er en god idé. 🙂
Jeg er stadig næsten lige så forvirret, her i solcreme-junglen, og bange for at vælge forkert, da det jo ikke just er billige produkter. Så, hvad vil du anbefale, hvis forhåbningerne til produktet er:
– allergivenligt, så jeg undgår rindende øjne
– gør ikke huden alt for fedtet, blank eller klistret
– dækker rigeligt ift. både UVA og UVB
– indeholder gode fugtmagneter og “cellenæring” (du ved mere om det end jeg), så den kan erstatte en god dagcreme.
– maxmaxmax 300 kr.
Hvis der er et produkt, som er tilgængeligt i USA, eller bare billigere derovre, er det også en mulighed, da jeg er så heldig at skulle på rejse derovre fra på mandag.
Og igen, tak for hjælpen! Det er virkelig dejligt, at I er nogen, der gør markedet bare lidt mere gennemsigtigt og forståeligt. Vi vil jo allesammen bare passe godt på vores hud, og snydes mindst muligt. Så er det godt at have nogen at støtte sig lidt op af. 🙂
Og god sommer!
KH Sofie.
Hej Sofie
Jeg vil lige starte med at ødelægge det lidt for dig. Det, du søger, findes ikke.
Du siger, du vil have en solcreme med fysisk filter, så den ikke svier i øjnene. Det forstår jeg godt, det bruger jeg selv. Men det udelukker langt de fleste solcremer på markedet. Herunder alle dem, du selv nævner. Der findes kun to fysiske solfiltre: Titanium dioxid og zinkoxid. Alle andre UV filtre er kemiske.
De to fysiske solfiltre bruger man i dag i nano-form. (Ellers bliver det en virkelig klistret hvid solcreme, som ingen har lyst til at bruge). Hvilket gør at miljømærker og miljøvenlige brands udelukker de fysiske filtre.
Så du kan ikke få en solcreme, der er både miljøvenlig/miljømærket og med fysisk filter. Altså må du vælge.
Naturlige solfiltre udvundet af planter er noget vås. Det findes ikke. https://pudderdaaserne.dk/2013/07/22/bagom-naturlige-solcremer-amazing-space-og-tromborg/
Så du må vælge hvad der er vigtigst for dig når det kommer til solcreme. Hvis du vil undgå rindende øjne og bruge fysisk filter, så vil jeg anbefale Coolas mineralske solcremer eller den fra IS Clinical, som jeg har omtalt ved et par lejligheder.
Kh. Katja
Jeg har lige indkøbt La Roche-Posay Anthelios XL Comfort 50+ i stedet for Ultra-Light, fordi jeg (på trods af sommervarmen) har tør hud og egentlig hellere vil skinne end revne. Tiden vil vise om det var en fejl, for har købt den som creme, selvom den også var i lotion. Hvis den er for fed kan man jo bruge den om foråret/efteråret. Jeg kan skrive hvad jeg synes om den her, når jeg har prøvet den, for der er muligvis andre her som godt kunne bruge noget lidt fugtgivende =)
Hej Sara
Det er du meget velkommen til, det er kun godt med flere erfaringer:-*
Kh. Helene
Kære Pudderdåser
Har brug for jeres altid gode hjælp og råd! Jeunesse!!! Er det fup eller fakta? Jeg har flirtet med idéen om at få det hjem længe. Hende jeg kender -som også sælger det, roser det helt vildt -men det gjorde hun også med plastre, dengang hun SOLGTE dem. De er fortid nu.
Jeg vil så gerne have det er en vidunder creme, CREMEN. Jeg er ude i Serum og dagcreme.
Mit problem er bare den manglende info der er at hente på nettet.. Ingen erfaringer, kun fra sælgere selv.
Jeg er 29, har lige fået to børn, jeg er proppet med pigmentændringer, linier og pludselig også lidt uren hud:(
HJÆLP!
Hej Dorthe
Det eneste vi har testet fra Jeunesse er dette produkt:
https://pudderdaaserne.dk/2015/03/22/jeunesse-og-eyesential-oejeblikkeligt-oejenloeft/
Så jeg kan ikke rigtig hjælpe med for og i mod.
Jeg ville kaste mig over Eucerin, hvis jeg var dig, Even Brighter serien er genial til pigmentforandringer. Hvad bruger du nu?
Kh. Helene
Hvis andre har sarte øjne som mig og reagere på Vichy og La Roche Posay så kan jeg virkelig anbefale Bio Solis.. Er sluppet totalt for øjne der løber i vand en hel dag og den er så behagelig 🙂
Hej Mette
Hvor køber du det mærke?
KH. Helene
Jeg har købt dem hos Ezzence.dk men de forhandler dem ikke mere 🙁
Hej Pudderdåser
Jeg har fået konstateret rosacea og er bedt om at anvende solfaktor 50, da jeg skal have laserbehandling. Jeg søgte på google for at finde solcreme faktor 50 til ansigtet med farve. Og fandt jeres top 10 liste hvor blandt andet bioderma er nævnt. Jeg har brugt cremen nu i 14 dage og selv under træning med sved har jeg ingen problemer med svien i øjne. Fedt 🙂
Så tusind tak for hjælpen
Glad for at du kan bruge det :))
Hejsa. Tak for en fantastisk blog. Jeg har fået så meget hjælp til min underlige hud på den her side. Jeg har et spørgsmål: hvad synes i om ( Elisabeth) Rudolf ‘ s solcreme der hedder noget med face? Eller om formula 10.0.6 dagcreme m solfaktor. Jeg fik den sidste anbefalet fordi der var salicyl i. Jeg har tør, lidt sensitiv hud med hudorme og får de store cyste-lignende bumser. Jeg bruger t-zone mv. Kh Rikke
Hej Rikke
Med mindre vi taler om SPF 50 fra Rudolph er UVA beskyttelsen ikke tilstrækkelig, Formula 10.0.06 er kun SPF 15 og jeg kender ikke til filtrene, så jeg kan råde dig i forhold til beskyttelsen. Har du prøvet Kiehl’s?
Kh. Helene
Hej Pudderdåser,
Jeg overvejer at købe nævnte Bioderma solcreme, men ville først høre jer om I vurderer den kan bruges under makeup?
Mvh Johanne
Hej Johanne
Den jeg omtaler her kan sagtens, det har jeg i hvert fald selv gjort.
Kh. Helene
Hej Pudderdåser.
Det er et lidt gammelt indlæg, men hvor har jeg lært meget i dag! Jeg har glædeligt brugt Kiehl’s i et par somre. Den fungerer godt til min hud, som er henholdsvis uren, men tør og sensitiv. Jeg blev så informeret om i deres stand i Magasin, at den ikke er egnet til solbadning, men “kun” til hverdagsbrug, da den ikke beskytter godt nok imod solen til dette formål. Hvad mener I, kan jeg bruge den både til hverdagsbrug og på stranden?
Jeg håber I finder tid til at svare. Jeg har ellers elsket den, da jeg har en meget sart og problematisk hud. Men den vil jeg jo også gerne beskytte mod både tidlig aldrig og hudkræft :)!
Kære Camilla. Det er noget værre pjat. En SPF50 er en SPF50 lige meget hvordan man vender og drejer det. Hvis der står SPF50 på produktet er der SPF50 i – man måler det på samme måde. Det afhænger selvfølgelig af at man bruger nok. Hvis du vil opnå den SPF50, så skal du bruge den samme mængde, som man vil bruge af en almindelig solcreme. Den eneste fornuft i deres argument kan være at man med en let ansigtscreme eller en foundation med SPF for eksempel er mindre tilbøjelig til at bruge nok. Men SPF50 er SPF50 – no matter what.
Mange tak for svar, dejligt at du tog dig tid! Jeg syntes også, at det lød helt off. Godt at du kunne afklare det for mig :).
Hej! Tak for en underskøn blog:-) Hvilken solcreme til ansigtet vil du anbefale – hvis man som jeg, har en del (voksen) bumser/akne. Har tidligere anvendt Vicky,som skulle være til formålet men altså! Det er jo virkelig en fed og tyk omgang. Jeg ønsker en let, som ikke kan mærkes på huden og som ikke fedter, for alt i verden. – Og som ikke giver flere bumser. Åh åh…det var meget….Håber virkelig du kan anbefale et par stk. her til sommeren:-)
Hej Lotte
Jeg vil være fræk og anbefale vores nylancerede Alt i en Beskyttelse. Og nummer 2, 3, 6 og 7 fra dette indlæg.
Kh. Helene
Hej, tak for et god indlæg. Jeg har brugt bioré auqa Rich 50 PA+++, som jeg købte på en tur til udlandet. Den tører helt usynligt ind. Dvs ingen hvid hud og ingen shine eller creme synligt på huden. Hvilken en af jeres anbefalinger minder mest om det?
Kære Simone. Jeg kender den desværre ikke personligt, så jeg kan ikke sammenligne direkte
Hej med jer,
Tak for indlægget.
Jeg er en fyr i midt 20’erne, der er begyndt at få små rynker i panden, og derfor vil jeg nu begynde at blive lidt mere konsekvent med solcremen. I forvejen har jeg ret bleg hud, lyst hår og blå øjne.
Det, der normalt afholder mig fr at bruge solcreme, er at jeg synes, det er så trættende at vente på, at den fedtede creme tørrer – og samtidig har jeg lidt sart hud. Det vil sige store porre i t-zonen som har tendens til at blive lidt fedtede.
Hvilken solcreme vil I anbefale til sådan en som mig? Det er sjældent, at jeg får bumser, og de kommer som regel omkring munden, hvis det endelig er. Men som sagt er min hud lidt fedtet/skinnende med store pore i panden og mellem øjenbryn.
så: En solcreme, der tørrer hurtigt, er nem at påføre og ikke fedter huden for meget (men heller ikke tørrer den ud, for det er vel sådan, man får fedtet hud og bumser i første omgang..?)
Jeg vil sige at en hvilken som helst af disse vil fungere?
Det med at få bumser af solcreme er noget svært noget. Nogle gange kan man også reagere på filtrene, så det er umuligt at forudse på forhånd.
Hej med jer… og tak for man næsten altid finder et svar når man søger ang skønhed og produkter på nettet fra jer 🙂
Jeg har et spørgsmål ang solcreme som jeg har lidt svært ved og gennemskue..
jeg har mild rosacea måske tænker jeg selv det nok mere bare er meget sart hud 🙂 så har jeg acne og cyster(heller ikke voldsomt, bare af den meget genstridige slags, og er lige kommet i behandling med isotretinoin … så er gået fra fedtet hud til helt vanvittigt tør hud, jeg søger en solcreme der giver masser og masser af fugt, ikke giver acne og som ikke irriterer min rosacea og så må den gerne kunne bruges under mineral pudder … tror du nogle af disse kan bruges til dette formål ?
På forhånd tak
Mvh Line
Kære Line. Tak fordi du læser med. Jeg har hørt folk med rosacea sværge til enten kemisk filtre eller til fysisk filtre. Helt ærligt…. du bliver nødt til at prøve dig frem. Hvad er din erfaring tidligere med solcreme? Hvilke har du haft gode og dårlige erfaringer med?
Hej:) Jeg bruger flittigt jeres t-zone peeling hver aften, som også holder min akne og diverse knopper nede. Den har ihvertfald gjort en kæmpe forskel for min hud! Derfor kan jeg forstå at det er vigtig og beskytte sig om dagen når man bruger syre peelinger? Jeg er dog lidt bekymret for at putte solcreme i ansigtet til hverdagsbrug, da jeg tænker om det ikke lukker porrende til og evt. kan få flere bumser til at poppe frem?
Jeg var i Matas og ville ha’ købt en ansigtssolcreme fra striberne, men ekspedienten sagde det er for meget til hverdagsbrug. Det i anbefaler her, er det ansigts solcreme eller dagcreme med spf i? Er der en forskel? Er jeg helt gal på den?:)
Kære Josephine
Prøv at læse her: https://pudderdaaserne.dk/2014/03/26/dagcreme-og-solcreme-hvad-skal-du-vaelge/#eas_redir=true
Glem hvad produktet kaldes – hvor høj var SPF?
Hvad sker der når der er meget alkohol i en solcreme ? Er det ikke dårligt for huden
Hej Mette
En sart hud vil ofte reagere på en stor mængde alkohol. Og generelt virker alkohol jo udtørrende.
Kh. Helene
Hej Pudderdåser
Jeg har læst lidt rundt på jeres blog og er blevet noget klogere, men stadig usikker på hvad jeg skal vælge 🙂
Jeg har fået pigmentforandringer i ansigtet, sandsynligvis pga. p-piller, og lægen fortæller at det aldrig går væk, så total sunblock er vejen frem. Dvs. SPF 50 og evt hat. Jeg har det problem, at jeg SVEDER. Jeg har også relativt svært ved at finde dagcremer, da jeg føler at min hud ikke kan ånde. Jeg føler, at det ligger som en maske på min hud, og så koger jeg bare indeni i stedet. Lige nu bruger jeg cliniques 3-trins rensesystem med deres gel-lotion. Den er tilpas let til at det fungerer på min hud. Til gengæld føles det så endnu tungere at have solcreme ovenpå. Jeg gik i matas for at få foreslag til en let SPF 50, fordi jeg cykler på arbejde og generelt har det varmt. Jeg blev foreslået Coolas SPF 50 til ansigtet, og den føltes vildt let og lækker – men i ansigtet synes jeg faktisk stadig, at den “lukker mig inde”. Har I et forslag til en LET ansigtssolcreme, men som stadig er tilpas beskyttende? Jeg vil nødig have værre pigmentforandringer i ansigtet 🙁
Kære Johanne. Alle disse omtalte solcremer er gode bud MEN jeg har ikke nogen garanti for, hvordan de føles på dig. Hvis jeg var dig ville jeg gøre følgende: Gå i matas, magasin, apoteket eller hvor du ellers kan komme i nærheden af. Bed dem om små prøver på alt hvad de har. Gå hjem og prøv. 1 af gangen. For det er ekstremt individuelt hvilken du vil føle dig mest tilpas i. Jeg har aldrig oplevet den der indelukkede fornemmelse af solcreme, det er så individuelt. Så det bedste råd er: prøv før du køber! Kh. Katja
Kære Katja. Mange tak for svar! Jeg kan slet ikke forstå, hvordan andre kan holde ud at have fedtet solcreme i ansigtet, men det må være min hud der er speciel så, siden jeg slet ikke kan klare det 😛
Hvordan gør du med makeup? Først og fremmest synes jeg jo, at solcreme er noget fedtet stads, så make-uppen lægger sig ligesom bare ovenpå. Det trænger ikke rigtig ind. Og hvad nu, når man bør tage solcreme på flere gange om dagen? Kører I bare solcreme rundt i hovedet igen, eller ligefrem fjerne makeup, og så lægge det igen bagefter?
Jeg er simpelthen så opgivende, efter min læge “ordinerede” faktor 50 hver dag. Men samtidig vil jeg jo gerne undgå, at de pigemntforandringer bliver værre.
Hej johanne. Nej jeg tager ikke solcreme på igen når jeg har makeup på.
Prøv at læse det her indlæg: https://pudderdaaserne.dk/2018/07/16/nyt-solraad-smoer-solcreme-paa-to-gange/
Måske den her også kunne hjælpe dig?
https://pudderdaaserne.dk/2017/07/21/fredagsfavorit-garnier-ambre-solaire-sensitive-advanced-hydrating-face-protection-mist-spf-50/
Har du prøvet vores alt i en beskyttelse? Den opfører sig meget anderledes. Prøv at se om du kan finde en tester i Matas.
Hej pudderdåserne!
Mange tak for jeres fantastiske viden og hjælp og ikke mindst gode produkter.
Jeg har ret meget melasma og vil gerne bruge den rigtige solcreme. Jeg har undersøgt på nettet og hos jer, men er lidt forvirret i forhold til filter. Jeg var overbevist om, at jeg skulle bruge en solcreme med et fysisk filter i forhold til ophobning af varme i huden osv.
Behøver jeg ikke det? Kan jeg godt vælge en af dem ovenfor i forhold til melasma. Der er nemlig ikke det store udvalg når det kommer til fysisk filter og det er sgu også lidt svært at gennemskue. Jeg bruger pt jeres alt i en beskyttelse hver dag, men den er jo heller ikke spf 50. Er det rigeligt?
Når jeg har makeup på bruger jeg itcosmetics cc cream hvor der er spf50. Det gider jeg bare ikke altid og det ville være rart med et alternativ til en lettere og stadig sikker løsning. Det der melasma er sgu helvede!
Tak for gode produkter!
Vh Line
Hej Line
Nej, det har jeg aldrig hørt om, godt nok genererer kemiske solfiltre varme, men slet ikke i det omfang. Du kan bruge lige præcis de filtre, du har lyst til, så længe du får dem brugt. Mine SPF favoritter er fra: https://pudderdaaserne.dk/2019/06/14/fredagsfavorit-evy-technology-sunscreen-mousse-spf-50/
Har du læst her: https://pudderdaaserne.dk/2018/08/27/en-haveejers-bekendelser-mine-aarlige-pigmentpletter/
Kh. Helene
Mange tak for svar!
Jeg kigger nærmere på jeres links, men rart at vide at der er er større udvalg.
Vh Line
Hej Pudderdåserne
Jeg har prøvet flere forskellige solcremer til ansigtet men har fornemmelsen af at jeg ikke kan tåle dem. Mine øjne løber i vand eller svier. Og jeg er omhyggelig med ikke at få noget i øjnene.
Men dette oplever jeg ikke med jeres alt i en beskyttelse. Hvad er det der er i de andre produkter som ikke er i jeres? Jeg syntes at ha læst en artikel om det men den kan jeg ikke finde.
Venlig hilsen
Gitte
Hej Gitte
Forskellen er de fysiske/mineralske filtre i modsætning til de kemiske filtre langt de fleste solcremer indeholder.
Kh. Helene
Hej.
Hvad er forskellen på dagcreme med spf og ansigtssolcreme? Jeg bruger kun dagcreme med spf men burde jeg bruge solcreme beregnet til ansigt? Og bruger man det året rundt? Også om vinteren?
Der er ingen forskel: https://pudderdaaserne.dk/2019/03/26/tirsdagstip-spf-er-spf/
Hvad tænker I om at købe denne parfume, hvis man døjer med perioral dermatitis? Ledte nemlig efter én med mineralsk filter, som I har anbefalet: https://karmameju.dk/collections/karmameju-sun/products/face-cream-spf-30-solbeskyttelse-til-ansigtet