Pudderdåsernes store guide til A-vitamin

24.09.24

Dette indlæg er første gang udgivet 18. oktober 2017. Ny version er skrevet 24. september 2024. Indlægget indeholder reklamelinks*

A-vitamin hedder også retinol og er vel nok den mest testede og af hudlæger elskede hudplejeingrediens.

Nye teknologiske muligheder for at skabe mildere, men stadig effektive hudplejeprodukter med A-vitamin har skabt helt nye produkter, og samtidig er der ny lovgivning på vej, der sætter begrænsning i brugen af A-vitamin. Derfor er det nu tid til en opdateret version af dette gamle indlæg, som vi første gang skrev i 2017.

Meget er sket siden dengang. Vi har fået mere viden om nogle ting, men andre ting er det samme: Nemlig at A-vitamin i alle dets former stadig er den uden sammenligning bedst dokumenterede ingrediens i hudpleje.

Akne, rynker, hyperpigmentering

A-vitamin er effektivt mod en lang række af hudproblemer. Hos lægen kan du få A-vitaminsyre på recept, men et velformuleret A-vitamin produkt fra kosmetikkens verden er ikke nødvendigvis et dårligere valg.

A-vitamin har et årelangt cv, hvor det har fjernet rynker, akne, hyperpigmentering og endda mindsket størrelsen på hudens porer. Der er så mange studier af emnet, at jeg ikke engang vil begynde at hive enkelte frem her.

Bivirkninger

Irritation og rødme er en risiko ved brug af produkter med A-vitamin i. Det er ikke nødvendigvis produkter for alle, og ligesom når du bruger syre er brug af solcreme vigtigt. Start langsomt og forsigtigt ud, hvis du prøver A-vitamin for første gang. For at illustrere hvor forskelligt man kan reagere på A-vitamin, så har min egen hud endnu ikke reageret irriteret på A-vitamin. Helenes hud tåler derimod stort set ingen A-vitamin overhovedet bortset fra granactive retinoid.

A-vitamin- ranglisten

Hvis vi skal opstille de gamle og velkendte typer A-vitamin, så kan man lave en liste, der sådan her ud:

  • A-vitamin syre/retinoider
  • Retinaldehyd
  • Retinol
  • Retinol estere

Den øverste er mest effektiv, og den mindste er mindst effektiv. Den øverste er samtidig også forbundet med flest bivirkninger, mens den nederste er forbundet med færrest bivirkninger. Så der er altså et klart forhold mellem mest effekt og flest bivirkninger. (kilde)

Siden er der så kommet flere nye typer retinoider til, som kosmetikken bruger. På internettet har jeg set dem placeret et eller andet sted i hierarkiet mellem retinaldehyd og de rigtige retinoider. The Ordinary placerer dem selv i på deres egen liste lige under retinaldehyd. Problemet er, at vi (som altid) mangler ordentlige sammenlignelige data og faktisk ikke ved det med sikkerhed.

Retinoider

De klassiske retinoider kan du kun få på recept, og de er i Danmark kun godkendt til brug mod hudsygdomme. De har en veldokumenteret effekt på rynker også, men det er altså off-label brug i Danmark. Jeg ved ikke om hudlæger udskriver dem til det herhjemme? Det er aldrig noget, jeg selv har forsøgt mig med.

De nye retinoider i kosmetik omfatter blandt andet retinyl retinoate, hydroxypinacolone retinoate (granactiv retinoid) og en spritny oleyl adapalenate, som jeg ikke engang har prøvet endnu. Sammenlignet med alle de gamle har vi stadig meget få data på disse nye opfindelser, men de er lovende. De lover alle høj effekt og færre bivirkninger, men flere gode undersøgelser er tiltrængt.

Hydroxypinacolone retinoate finder du blandt andet hos:

Retinyl Retinoate finder du blandt andet i:

Retinaldehyd

Retinaldehyd eller bare retinal finder du i kosmetik, og den er dokumenteret effektiv mod både akne og rynker. Du finder blandt andet retinaldehyd i:

Retinol

Retinol er hele A-vitamin molekylet og sådan set det samme, som du finder i en pille med A-vitamin. Der er RIGTIG mange produkter med retinol pt. Den nuværende maksimalt tilladte koncentration er 1 procent. Den bliver indenfor en overskuelig fremtid sænket til 0,3%. Men for nu kan du stadig glæde dig over høje koncentrationer retinol fra for eksempel:

Estere

A-vitamin estere er blandt andet retinyl palmitat og retinol acetat. De er de mildeste af de gamle. Både i forhold til effekt og i forhold til bivirkninger. Du finder dem blandt andet i:

Og så er der alle dem der blander

Dette skal du huske når du køber A-vitamin

Så når du nu spørger os: Hvilken en virker bedst, så har jeg ikke svaret. Først og fremmest handler det om din hud. Hvor sart den er og hvor meget den har brug for. Start ALTID forsøgt og trap langsomt op.

Formulering betyder alt for effektiviteten, og det kan ingen af os vurdere. A-vitamin er EKSTREMT sart, og meget kommer indkapslet i specielle leveringssystemer, der skal øge effekten. Ingen af os har en chance for at sammenligne dette direkte.

Emballagen er meget vigtig. A-vitamin er lysfølsomt og hvis du køber et produkt i en krukke, så kan du ofte knap nok nå at åbne krukken, før de aktive ingredienser er fordampet. I dette studie var nedbrydningen af retinol og retinol palmitat værre end granactive retinoid, der var relativt stabil (kilde).

Du kan ikke sammenligne koncentrationer på tværs af A- vitamin typer – og tallet er heller ikke alt.

Lige om lidt kommer der som sagt nye regler, som lægger en helt ny og stram begrænsning på mængden af retinol, retinyl acetat og retinyl palmitat. Snart kan du ikke længere købe ansigtscremer eller serum med mere end 0,3% retinol i. Årsagen er ikke din sarte ansigtshud, men derimod din krops samlede optag af A-vitamin, som de kloge hoveder i EU er bekymrede for. Reglerne træder først i kraft i november næste år, og der bliver en overgangsperiode. Men jeg tør godt spå om, at vi kommer til at se mange reformulerede A-vitamin produkter.

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Dette påvirker dog ikke vores redaktionelle arbejde og holdninger, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

 

A-vitamin er til aftenbrug
Cremer med A-vitamin bør bruges om aftenen inden sengetid. A-vitamin bliver nedbrudt ved kontakt med solen. Nogle mener også, at A-vitamin kan være decideret fototoksisk på huden. Andre mener det modsatte. Under alle omstændigheder skal du kun bruge din A-vitamin creme en gang i døgnet, så det kan lige så godt være om aftenen.

Brug den gerne sammen med syrepeeling. A-vitamin er ikke en peeling, så du kan godt kombinere med et AHA et BHA produkt, men start forsigtigt op. Bivirkninger og irritation ved A-vitamin er hyppige.

Det er også vigtigt at bruge A-vitamin meget længe, før du vurderer effekten. Gerne 3 måneder før du kan vurdere den fulde effekt.

A-vitamin ranglisten
Her er en liste over typer af A-vitamin i hudpleje, rangeret efter hvor stor effekt de har på huden.  Vi starter nedefra og op. De første er de svageste. Jo længere nede af listen, jo mere effekt og jo flere bivirkninger. (Primær kilde)

Retinyl palmitate og retinyl acetate regnes blandt de svageste A-vitaminer i hudpleje. De skal først omdannes til retinol og så derefter til A-vitaminsyre, hvilket gør det til en længere proces. De har effekt, men der skal større mængder til. Der er flere studier af retinyl palmitate og retinyl acetate, hvor deres effekt boostes med et hjælpestof af en slags og kombineret med den rette følgesvend eller i store koncentrationer kan disse svagere a-vitaminer virke på rynker og uv-skader.

  • Beauté Pacifique Super 3 Booster indeholder retinyl palmitate og retinal acetate
  • Environ indeholder retinyl palmitate

Retinol er en forgænger til både lægens A-vitaminsyre og den mere effektive retinaldehyd. Retinol har dokumenteret effekt især på rynker. I huden omdannes retinolen til A-vitaminsyre og retinaldehyd, men har færre bivirkninger.

  • Paula’s Choice CLINICAL 1% Retinol Treatment
  • The Ordinary bruger retinol i nogle af deres omformulerede retinol-produkter.
  • Excuviance Super Retinol concentrate
  • Restylane Night Serum

Retinaldehyd er i studier mere effektivt end retinol og har vist en effekt på akne. Har du uren hud, så er det ifølge videnskaben denne A-vitamin du skal vælge, og i den videnskabelige litteratur er den også en favorit til rynker, der giver den største effekt med få bivirkninger. Man kan undre sig over, at ikke flere bruger den?

  • Avène bruger retinaldehyd i mange af deres produkter. For eksempel den nye Ystheal intense (0,1%) og Avène Physiolift Precision Filler (0,3%)

Boblere:

Retinyl retinoate er en helt ny form for retinol, der er blevet studeret af en enkelt gruppe koreanske forskere. De mener, det er den bedste af dem alle, men når vi ikke har andre studier at sammenligne med, så er det meget svært at sige noget om.

Hydroxipinacolone retinoate er et andet blad i den urskov af nye former for retinol, der er skudt op. To italienske studier beskæftiger sig med den som tilbehør til aknebehandling, men de er ikke særlig konkrete.

  • Verso bruger retinyl retinoate.
  • The Ordinary har netop reformuleret deres retinol-produkter, og den gode gamle er udgået. I de nye kan du finde hhv hydroxipinacolone retinoate og retinol.

Her kan du købe det (reklamelinks)
Avène købes på apoteket eller online hos Escentual og Apo-rot.

Beaute Pacifique super3booster kan du købe i blandt andet Matas.

Excuviance, Restylane og Environ forhandles på klinikker.

Paula’s Choice CLINICAL 1% Retinol Treatment finder du på Paulas egen europæiske webshop. Læs hele anmeldelsen her.

The Ordinarys nye retinolprodukter finder du på The Ordinarys egen webshop.

Verso finder du i Magasin eller online på Boozt. Lookfantastic.dk har også et mindre udvalg.

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
114 kommentarer
Tanja

Hej hvad synes i om ingredienser i ordinary retinal0,2% emulsion?
Er den god eller no go?

Helene Randløv

Kære Tanja
Du kan læse det hele i indlægget, så jeg vil anbefale dig at læse der til en start.

Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *