Peptider – en guide til rynkernes fjende nr. 1

27.02.24

Indeholder reklamelinks*

Hvis vi skal udnævne en enkelt ingrediens, der er bedst til at mindske rynker her og nu, så er det peptider. De kan selvfølgelig ikke stå alene – solcreme, antioxidanter, fugtpleje og AHA skal der også til, men peptider er det bedste og især nemmeste, du kan finde på creme eller serum, når det kommer til at få rynker til at syne mindre.

Peptider er små kæder af aminosyrer, som fungerer som signalstoffer, der kan få huden til at gøre forskellige ting, afhængig af hvilken peptid du bruger. Nogle type peptid kan få din hud til at producere mere kollagen, elastin eller hyaluronsyre.  Nogle kan berolige din hud eller virke drænende. Andre peptider kan stimulere dannelsen af nye hudceller. Og nogle påstår endda også, at visse typer peptider kan få dine små ansigtsmuskler til at slappe af  og på den måde forebygge små mimiske rynker. Der kommer hele tiden nye peptider til med flere egenskaber – både indenfor kosmetik, medicin og helt andre områder. 

Peptider vs. retinol

Men hvorfor fremhæver jeg så peptider som det bedste, når vi også har gode gamle A-vitamin?  Studier har sammenlignet retinol (A-vitamin) med et af de mest kendte peptider Matrixyl 3000 og fundet, at peptiden Matrixyl 3000 virkede både hurtigere og bedre end retinol. 3% Matrixyl mindskede rynker bedre og øgede hudens tykkelse mere end 0,07% retinol og vigtigst af alt: Uden de bivirkninger og irritation, der ofte er forbundet med retinol.

Du kan selvfølgelig med al rimelighed spørge, hvad der så ville ske, hvis vi sammenlignende med en højere koncentration af retinol – ville den så ikke kunne være mere effektiv? Eller hvad med granactive retinoid eller en af de andre typer A-vitamin derivater – er de ikke muligvis bedre? Svaret er et rungende klart måske. Peptiders store fordel er, at de i modsætning til A-vitamin er forbundet med en meget lille risiko for irritation og er meget nemmere at bruge. Og den rigtigt gode nyhed er, at du sagtens kan blande og bruge både retinol og peptid sammen.

Mange peptider – stor forskel

Der findes mange peptider, og navnene lyder så ens, at det for os almindelige mennesker er så godt som umuligt at skelne dem.

Vi har derfor forsøgt os med en samlende oversigt her. Der findes i øvrigt også peptider, der kan bruges til alt muligt andet end hudpleje som for eksempel i hårprodukter og øjenvippeserum, men dem har vi ikke taget med her.  Du finder også peptider i nogle af de nyeste og mest omtalte former for medicin. Men i dag handler det udelukkende om rynker.

For at gøre det endnu mere forvirrende har flere af peptider skiftet navn undervejs eller har bare flere navne. Der var færre forskellige navne for nogle år tilbage, men nu har man taget flere forskellige navne i brug for at kunne differenciere mellem dem. Navnene minder meget om hinanden. De hedder allesammen noget i stil med palmitoyl-pentapeptide 3 eller palmitoyl hexapeptide-52, men selvom navnene lyder ens, er der tale om meget forskellige stoffer med forskellige egenskaber.

Samtidig har meget få af dem publiceret forskning bag sig. For adskillige har vi udelukkende producentens egne data at læne os op af.

Flere af produkterne i dette indlæg indeholder flere forskellige peptider og i bunden finder du derfor en samlet oversigt over dem, som vi mener, er gode produkter lige nu.

Kollagenstimulerende peptider

De mest udbredte og bedst dokumenterede peptider er dem, vi bruger til at stimulere hudens indhold af kollagen og elastin. Når vi bliver ældre, så mister vi kollagen og elastin. Vores hud bliver tyndere, og vi får rynker. Disse peptider kan snyde huden til at danne mere kollagen og elastin. Huden bliver tykkere og fastere, og rynker synes mindre.

Matrixyl og Matrixyl 3000 – Matrixyl og efterfølgeren Matrixyl 3000 er blandt de mest kendte peptider. Den er produceret af tyske Sederma og kan findes i mange hudplejeserier lige fra Olay, Apotekets og Matas egne produkter, Clinique, L’Oréal, Jan Marini, Dr. Jart, Mary & May, La Prarie, The Ordinary til Pudderdåserne og en fantasillon andre. Den er ekstremt velkendt og anerkendt, blandt andet fordi Matrixyl har en enkelt ting, som de andre ikke har: Et publiceret og uafhængigt studie. Sederma selv har selvfølgelig lavet massevis af studier af effekterne, men i 2013 udgav et engelsk universitet et studie, der viste, at Matrixyl øgede hudens indhold af kollagen. Og at have et studie fra et uafhængigt universitet bag sit produkt – det er der ikke nogen af de andre der har.

Matrixyl er navnet på stoffet palmitoyl pentapeptide-3. Palmitoyl pentapeptide-3 virker som sagt ved at stimulere hudens dannelse af kollagen.

Efter Matrixyl kom Matrixyl 3000. Matrixyl 3000 består af de to stoffer palmitoyl tripeptide-1 og palmitoyl tetrapeptide-7 (de har også skiftet navn og kan hedde noget andet bag på dit creme – det skal jo ikke være nemt det her) og har ifølge producenten selv endnu bedre egenskaber end forgængeren. Siden har Sederma også lanceret endnu flere efterfølgere med helt andre egenskaber. Der findes mange mange andre peptider end Matrixyl 3000 i denne kategori, men det er stadig den mest udbredte. Der kommer dog hele tiden nye, og det er helt umuligt at sige noget om, hvilken en der bedst.

Peptider der stimulerer dit, dut og dat

De kollagen-stimulerende peptider kan i nogle tilfælde også skubbe til dannelsen af for eksempel elastin og hyaluronsyre. Og nogle af dem virker endnu dybere. Sedermas nyeste skud på stammen er Matrixyl Morphormics, som virker endnu dybere og ifølge Sederma selv stimulerer dannelsen af fibronectin og styrker den ekstracellulære matrix, hvilket hjælper på lodrette rynker og især nasolabiale folder.

Palmitoyl hexapeptide-12 er et eksempel på en helt anden type peptid for eksempel, der virker bedre på hudens overflade og kan virke støttende på huden og give en bedre barrierefunktion. Dem findes der også flere af. 

Eller hvad siger I til en peptid, der er lavet af azelainsyre? Jeg har aldrig personligt set den i brug – men det er da fantastisk.

Kobberpeptider

Ordet “kobberpeptid” bruges også om alle disse peptider generelt, men egentlig er der kun en, nemlig copper tripeptide-1, også kaldet GHK-Cu.

GHK-Cu blev først fundet i en menneskelever i 1973. Det findes altså i din egen krop. Man mener, at GHK-Cu virker ved at regulere optagelsen af kobber i celler. Kobberpeptid er især studeret til brug ved sårheling, men der findes også studier, der viser, at det kan mindske rynker, øge hudens elasticitet mm. Kobberpeptid bruges også i produkter mod hårtab, og du kan stadig finde den i hudplejeprodukter derude, selvom de fleste producenter foretrækker de nye peptider. GHK-Cu har blandt andet det kendetegn, at den farver ret kraftigt blåt.  

Neuropeptider

En særlig kategori peptider bruges i cremer, der hævdes at efterligne effekten af Botox. Disse virker efter sigende ved at hæmme nerveimpulserne og kaldes neutopeptider.

Blandt de de mest kendte er Argireline (acetyl hexapeptide-3), Syn-Ake (dipeptide diaminobutyroyl benzylamide diacetate) og X-50 Myocept (palmitoyl hexapeptide-52 og palmitoyl heptapeptide-18).

Producenterne af neuropeptiderne har stået bag en meget aggressiv markedsføring, og vi har set ord som “Botox-in-a Lipotec, der producerer Argireline, siger selv, at Argirelin er det samme som “botulinum toxin but safer and smoother, this anti-wrinkle peptide, the first of its generation, attenuates wrinkles and expression lines, reducing the depth by 17% in 15 days and the face becomes smoother.”

For nu at være helt ærlig, så  virker det meget usandsynligt, at disse peptider i en creme kan trænge så dybt ind under huden og lamme musklerne på samme måde som Botox gør i en injektionssprøjte. Jeg tvivler derimod ikke på, AT de virker. Det har vi efterhånden en del data på. Men spørgsmålet om hvordan de virker, har vi simpelthen ikke et ret godt svar på endnu.

EGF 

EGF – Epidermal Growth Factor – vækstfaktorer. Hvis jeg siger peptid – så tænker man nok ikke lige på EGF, der normalt ligger i en helt anden klasse, men EGF er også et peptid. På ingredienslisten hedder den noget med Oligopeptid-1 afhængig af, hvor den stammer fra. Står der Barley SH-Oligopeptide-1 på din ingrediensliste, har den vokset på genmodificeret byg. Står der bare SH-Oligopeptide 1 på din ingrediensliste har man i stedet genmodificeret en E.Coli bakterie til at fremstille EGF. Jeg fandt denne pædagogiske artikel fra en af mine gamle favorit-podcasts, der forklarer det grundigt. Det er samme metode, man bruger til at fremstille for eksempel insulin.

På det amerikanske marked kan du også købe produkter med human vækstfaktor, der er lavet af ægte stamceller fra mennesker. Dem må man altså ikke sælge i EU!

Det var et sidespor – hvad gør EGF så ved huden? Det kan få vores hud til at danne nye hudceller. Effekten af Bioeffects Barley SH-Oligopeptide-1 er veldokumenteret og har vist positiv effekt på både rynker, ar efter akne, solskader og meget mere. (Kilde blandt andet her)

Hvor de kollagenstimulerende peptider påvirker den måde dine hudceller opfører sig på, så virker EGF i stedet ved at få huden til at danne nye hudceller – og det er altså et helt andet game. Læs mere om Bioeffect her.

De klassiske

Hvis du “bare” vil have den sikre vare, så er et produkt med et højt indhold af Matrixyl eller Matrixyl 3000 stadig et virkelig godt og solidt valg. Det kan du finde i gode, gamle produkter som The Ordinary Matrixyl 10%*, Pudderdåserne Anti-Age Ansigtscreme eller Pudderdåserne Ansigtsolie.

De andre

Hvis du vil prøve nogle af de lidt nyere typer peptider, så indeholder Plaisir Collagen Booster* to af de nyere peptider fra Matrixyl-brandet, og The Ordinarys Buffet indeholder to af de kollagenstimulerende peptider samt et par neuro-peptider.

Paula’s Choice Calm Rescue and Repair er et godt eksempel på at peptider kan andet end at afhjælpe rynker. Lignende beroligende peptider finder du i øvrigt også i de to efterfølgende serum:

De omfattende blandinger

Paula’s Choice Pro-Collagen Multipeptide Booster indeholder 6 forskellige peptider, som jeg helt ærligt ikke ved ret meget om. Det er virkelig ingredienser, som vi har meget lidt information om. Men jeg har prøvet den selv, og min hud er fan.

Pudderdåsernes Multipeptid+EGF er vores egen blanding af 6 forskellige peptider fra alle ovennævnte kategorier pånær kobberpeptid.

Og så er der Drunk Elephant Protini Polypeptide Cream* – den indeholder en blanding af 9 forskellige peptider og vækstfaktorer.

Vil du gerne prøve kobberpeptider? Så læs her.

EGF

Bioeffect er den islandske producent af den unikke byg-baserede EGF, som du kun finder i deres egne produkter.

Udover vores egen har jeg så vidt jeg ved kun brugt produkter fra Klairs med SH-Oligopeptide 1 i, men dem har jeg til gengæld også været glad for. Ingrediensen findes i mange af Klairs produkter, også dem hvor du ikke lige venter det – men deres Midnight Blue Youth Activating Drops er et dedikeret EGF produkt.

Og så er der selvfølgelig EGF i Pudderdåsernes Multipeptid+EGF.

Opsamling

Der er ikke rigtigt nogle dårlige valg her. Det handler om hvad du ønsker til din hud. Bare fordi vi ved mest om Matrixyl 3000, betyder det jo ikke nødvendigvis, at den er bedst. Det kunne jo også betyder, at vi bare ikke har fået lavet de rigtige studier endnu. Der kommer hele tiden produkter på markedet, det er meget svært at følge med, og de får stadigt flere og nye egenskaber. Vi har måske stadig kun set begyndelsen.

Hvad er dine egne erfaringer med peptider?

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Dette påvirker dog ikke vores redaktionelle arbejde og holdninger, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
85 kommentarer
K

Havde lige skrevet langt og sikkert indviklet spørgsmål og creme og olie på én gang. Det er nu slettet fordi jeg kan se I allerede har svaret Line. Tænker bare jeg MÅ prøve den olie NU 🙂
– elsker simpelthen at de her indlæg er så informative. Handler GERNE hvor I får kommision hvis I lover at fortsætte med at servere fakta så lysende klart. TAK!

Katja Moikjær

Tusind tak 🙂

Pernille

Jeres blog er simpelthen den bedste og mest interessante jeg nogensinde har læst. Jeg er en sucker for beauty produkter og elsker at læse om det og prøve en masse forskelligt.
Jeg har netop bestilt 7 forskellige produkter fra The Ordinary (bla.Matrixyl) som bare ligger og venter på posthuset… Glæder mig vildt til at komme igang med at prøve produkterne og håber de kommer til at gøre noget godt for min MEGET fedtet hud og røde prikker/ar fra teenage årene med bumser.
Glæder mig til at der kommer nyt på bloggen 🙂

Katja Moikjær

Tak Pernille. Hvor er det sødt sagt!

Camilla

Tusind tak for en fantastisk blog. Jeg er pt gravid og savner en god olie/ creme til mit trætte ansigt. Ved i om det er ok at bruge olie med matrixyl i? Jeg kan ikke umiddelbart finde noget på nettet andet end at A-vitamin eller retinol er No Go.

Katja Moikjær

Det er helt fint 🙂

Birgit

Er det noe ny info om når produktene deres blir tilgjengelig for bestilling til Norge? Har SÅ lyst til å teste dem ut, men finner ingen steder som sender hit 🙁

Katja Moikjær

:-((( Nej. Undskyld!!!

Agnethe

Kan man godt bruge jeres olie selvom man har fedtet hud? Havde tænkt jeg vil prøve jeres t-zone, men vil også gerne have noget mod rynker.
Tak for en god blog 🙂

Katja Moikjær

Kære Agnethe. Der er mange med fedtet hud, der er glade for den. Andre med fedtet hud bryder sig ikke om olie. Den har mange gode fordele – men om du vil kunne lide følelsen af mere olie på huden, vil komme an på dig selv. Den er i hvert fald god for huden.
Kh. Katja

Simone

Hej med jer! 🙂 Jeg har googlet og googlet, men synes ikke, jeg kan finde nogen steder om ovenstående produkt fra The Oridinary indeholder parfume? Jeg har forsøgt at kigge på ingredienslisten, men forstår naturligvis ikke halvdelen af ordene 😀
Håber I kan hjælpe.
Og tak for en super god blog med altid spændende indlæg!!

Katja Moikjær

Kære Simone. Det gør den ikke 🙂

Camilla

Hej 🙂
Jeg er 28 år med normalt hud. Jeg kan dog godt få en smule tør hud om vinteren. Jeg vil meget gerne forebygge rynker. Jeg vil gerne bruge jeres serie af produkter. Jeg bruger allerede jeres alt i en beskyttelse inden min makeup. Hvilke produkter synes i jeg skal købe? Og i hvilken rækkefølge skal de påføres?

Katja Moikjær

Kære Camilla. Undskyld mit langsomme svar. Har du læst dette indlæg? https://pudderdaaserne.dk/2014/09/18/raekkefoelge-og-hudplejerutine-saadan-bruger-du-vores-og-andres-produkter-sammen/
Gode produkter til dig er AHA serum, antiage ansigtcreme og ansigtsolien. AHA serum skal altid nederst.

Theresa

Kære jer to. Jeg kører pt en morgenrutine med jeres T-zone Peeling og herefter The Ordinarys Niacinamide inden jeres anti-age creme for at holde urenheder i skak. Men kunne man imellem disse tilføje The Ordinarys Matrixyl? (jeg vil nemlig gerne holde den til dagen, da jeg om aftenen kører hyaluronsyre, jeres AHA samt Ordinarys Advanced Retinoid). Endnu engang tak for den bedste blog! 🙂

Katja Moikjær

Ja det kan du sagtens

Nanna

Hej. Jeg er lidt forvirret over jeres “GO” til Theresas morgen- og aftenrutine, da hun bruger t-zone peeling om morgen, og jere AHA om aftenen. I skriver andet sted at man kun må bruge et af disse produkter, da man ellers giver huden for meget syre. Kan man godt bruge det ene morgen og det andeet aften?

Katja Moikjær

Nej selvfølgelig ikke! Men det var heller ikke det, hun spurgte om 🙂

Dorte

Hej – tak for en vildt god side!
Kan man bruge jeres olie, hvis man har acne rosacea (i mild grad)? Min hudlæge har nemlig sagt, at alle olier er bandlyst. Men det er efterhånden mange år siden, så jeg tænkte, at der måske er sket noget siden da? 🙂

Katja Moikjær

Kære Dorte. Nogle med rosacea kan godt tåle olie. Andre kan slet ikke. Vores ansigtsolie er hverken værre eller bedre på det punkt end andre olier. Har du reageret på olie før? Kh. Katja

Jeannie

Hej. Skriver til jer da jeg er lidt i tvivl om hvilke produkter jeg egentlig skal bruge og hvordan jeg skal kombinere dem. Bruger pt. En argan olie sammen med en rynkecreme. Men lider af utrolig tør hud og har begyndende rynker/rynker nogle steder. Bruger pt. Kun argan olie og rynkecreme if min hud er virkelig dehydreret, så skal måske kombinere rynkecreme med en fugtcreme eller hvordan og faldt jeg over denne olie som jo ser super god ud, hvordan vil den skulle bruges, inden alm creme eller ?

Katja Moikjær

Kære Jeannie. Du kan både bruge den over og under creme. Når min hud er allertørrest bruger jeg den faktisk under cremen. Så “forsegler” cremen olien, så den virker endnu bedre. Kh. Katja

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *