Det er et meget stort ønske, vi får opfyldt i dag. I dag lancerer vi nemlig et serum, der har været længe undervejs. Det er et serum, der giver masser af fugt uden at være det mindste fedtet. Et serum, der tilfører fylde, glød og volumen til huden. Et serum, der kan bruges af alle, hvad enten de har knastør eller fedtet hud.
I et par måneder har vi smurt både os selv, venner og familie ind. Det betyder, at den hurtigt har fået ben at gå på. Katja oplever ny spændstighed i en efterhånden lidt slap ansigtshud, mens Helenes kronisk tørre pande har fået ny glød.
Tre typer
Vores Alt i en Hyaluronsyre indeholder tre forskellige typer hyaluronsyre. Den virker på tre niveauer ved at mindske fine linjer, fugte og øge hudens fasthed.
Størrelse betyder alt, når det handler om hyaluronsyre, og ved at benytte os af tre forskellige størrelser hyaluronsyre kan vi opnå flere forskellige effekter på flere niveauer i huden. Man måler størrelsen af hyaluronsyre i enheden kilodalton (kDa) – det er meget småt!
- De mindste hyaluronsyre-molekyler er under 50 kDa og trænger derfor længst ned i huden, hvilket har en anti-age effekt.
- De mellemste molekyler på mellem 1500 – 1800 kDa hjælper med at binde fugten i huden, samt dæmper rødme og irritation i huden.
- De største molekyler (over 2000 kDa) giver fugt til den øverste del af huden og virker også udfyldende på de øverste lag.
Hudens eget fedtstof
Squalane giver balanceret fugt til huden. Squalane er et fedtstof, der findes naturligt i vores hud. Den føles meget behagelig og ikke-fedtende på huden og virker stabiliserende selv på fedtet hud.
MultiMoist forbedrer hudens fugtindhold, glathed og hudens udseende. Det er en ingrediens udvundet af kokos, som vi er blevet meget glade for, og som du finder i flere af vores produkter.
Hvem er dette produkt til?
Kvinder og mænd i alle aldre kan have gavn af Alt i en Hyaluronsyre. Særligt dem, der oplever en tør hud, eller at huden er begyndt at blive tyndere eller slappere på grund af alder, sol eller tørhed. Det er også en god let fugtserum til dig, der har fedtet hud eller bare ikke kan lide fed creme.
Sådan bruger du Alt i en Hyaluronsyre:
Brug den to gange om dagen og gerne efter en af vores peelinger: T-Zone peeling eller AHA-Serum. Brug den i ansigtet og gerne omkring øjnene og på læberne.
Vi ved godt, at der efterhånden er mange sera og ansigtscremer i vores sortiment, og at det kan være forvirrende. Budskabet herfra er: Det gør ikke den store forskel, hvilken rækkefølge du vælger. Start altid med enten T-Zone Peeling eller AHA-Serum, derefter kan du næsten gøre, som du vil.
Alt i en Hyaluronsyre er uden parfume og den er vegansk.
Pris og forhandler
Vejledende udsalgspris er 199,95 kroner.
Du kan købe alle vores produkter på Dåseshoppen.dk, i Matas, Magasin og Salling. Se alle vores forhandlere her.
Se ingredienslister og forklaringer på alle ingredienser her.
Hvor dejligt! Stort tillykke med jeres nye produkt. Jeg er selv meget glad for Pestle og Mortars hyaluronsyre, men er ikke så glad for emballagen og prisen! Så jeres produkt skal helt sikkert have en stor chance! Jeg ser frem til at prøve den 😊
Hej Lea
Der er meget stor forskel på konsistensen, vi har ikke forsøgt at lave den samme. Der er ingen grund til at producere noget, der allerede er fantastisk <3
Kh. Helene
Uhh spændende og tillykke! Jeg vil glæde mig til at prøve jeres, da jeg slet ikke er fan af den tynde flydende konsistens hos Pestle og mortar!
Kære Mia
Så tror jeg, at du bliver glad.
Kh. Helene
Uuh hvor lækkert!
Har I mon overvejet at lave en skintonic/micellar water?
Jeg synes de fleste på markedet giver en træls film på huden efterfølgende 🙄
Hej Mikala
Vores Alt i en Makeupfjerner er en rensevand (Micellar Water)
Kh. Helene
Spændende! Jeg har brugt jeres produkter siden de blev lanceret og er meget tilfreds. Pt. bruger jeg makeupfjerneren, så AHA-serum, niacinamid serum og alt-i-en creme. AHA’en kun om aftenen, da jeg ikke er så god til at få brugt faktor i ansigtet til hverdag – især ikke nu hvor efteråret kommer. Mit spørgsmål er om denne serum er i stedet for alt-i-en cremen eller i stedet for niacinamiden eller skal/kan bruges som et ekstra trin? Jeg synes efterhånden der er mange trin/lag så haha.
Hej Amalie
Den kan ikke erstatte nogen af de omtalte produkter, men det kan godt være, at du kan undvære Alt i en Creme, når du bruger denne.
Kh. Helene
Efter jeres anbefaling, har jeg haft stor glæde af pestle and mortars hyaluron serum. Hvordan adskiller jeres sig fra den?
Først og fremmest konsistensen.
Kh. Helene
Kan serumet brukes som en lett krem for litt fetere hud, eller må det “forsegles” med krem som de fleste andre hyaluronsyreserum? Og hvor kan jeg finne ingredienselisten? Til slutt, hvis det er lov å komme med forslag til fremtidige produkter hadde det vært utrolig gøy om dere kunne lage et lettere serum med ceramider, kolesterol og fettsyrer i 3:1:1 ratio, det er jo noe som støttes av forsking som gunstig for hudbarrieren, men utrolig vanskelig å finne! 😊
Kære Birgit
På grund af indholdet af squalane kan den godt stå alene som fugt, men du må lige prøve dig frem.
Kh. Helene
Jeg har meget grov hud og mange talg knopper, samtidig med at jeg er tør.
Hvilke produkter fra jeres egen serie vil i anbefale ?
Kære Jannie
Er du sikker på, at det er talgknopper og ikke keratosis pilaris (søg i søgefeltet, der er flere indlæg om emnet)?
Et godt ritual kunne se sådan ud: https://pudderdaaserne.dk/2019/01/22/tirsdagstip-den-bedste-base-er-hudpleje/
Produkter kunne være:
Alt i en Makeupfjerner
AHA Serum
Alt i en Hyaluronsyre
Niacinamid 10%
hvis huden er meget tør Ansigtsolie
Kh. Helene
Er den egnet til rosacea?
Hej Mirjam
Ja, det vil jeg mene.
Kh. Helene
Kære pudderdåserne.
Jeg er helt ny i jeres univers, men har lidt problemer med at finde ud af hvilke produkter jeg skal købe, så nu forsøger jeg lige at skrive her 🙂
35 år. Har store porer i panden, på næsen og lidt ud på kinderne og hagen.
Derudover ganske normal hud tror jeg. Kan have lidt tendens til sensitiv hud på kinderne.
Er det så jeres t-zone peeling? Men hvad ellers? Altså hvad vil i anbefale af jeres produkter?
Glæder mig til at komme igang.
kh.
Kære Anne
Velkommen til! Start med at læse om det gode ritual her: https://pudderdaaserne.dk/2019/01/22/tirsdagstip-den-bedste-base-er-hudpleje/
Af produkter kunne det være:
Alt i en Makeupfjerner/Alt i en Sæbe
T-Zone Peeling
Alt i en Hyaluronsyre
Niacinamid 10%
(Nat) A-Serum 2%
Evt. Alt i en Creme/Anti-age Ansigtscreme
(Dag) SPF/Alt i en Beskyttelse SPF 40/Sololie SPF 30
Kh. Helene
Hej I skønne to 🙂
Jeg har både T-zone peeling, Niaciamid, A-serum og nu denne nye darling, Alt i en Hyaluronsyre, hvilken rækkefølge skal man benytte dem i?
Hej Mia
I indlægget ovenfor står der: Budskabet herfra er: Det gør ikke den store forskel, hvilken rækkefølge du vælger. Start altid med enten T-Zone Peeling eller AHA-Serum, derefter kan du næsten gøre, som du vil.
Og det står vi naturligvis ved :-*
Kh. Helene
Jeg blev helt overrasket over, at den allerede var i min Matas på nørrebro i dag. Men den virker umiddelbart rigtig rar.
Hej Nanna
Ja, det overrasker også mig… men det var da dejligt :-*
Kh. Helene