I skrivende stund sidder jeg i baglokalet i House of Stars i Randers. Det er nemlig dagen hvor Jeffree Star Cosmetics’ Jawbreaker kollektion er blevet lanceret. Det var min mening, at jeg ville have udgivet dagens favorit fra toget på vej fra København. Så langt nåede jeg aldrig, fordi jeg faldt i søvn i toget. Nu hvor jeg er ankommet, opdager jeg, at jeg har glemt det produkt, jeg ville tage billede af… Ja, det gik lidt hurtigt, da jeg pakkede. Derfor sidder jeg her og overvejer, hvad jeg skal vælge at skrive om i stedet. Lige i øjeblikket er jeg temmelig kedelig. Mange af de produkter jeg bruger i hverdagen er nemlig gamle kendinge eller vores egne produkter. Og selvom de er virkelig gode, så er det jo ikke så spændende at læse om de samme produkter og favoritter igen og igen…
Gamle travere
Når jeg har travlt, vælger jeg typisk produkter, jeg kender rigtig godt. Så er der nemlig ikke uheldige overraskelser i løbet af dagen. Derfor tager det typisk også meget længere tid for mig at teste produkter om sommeren. Sådan her ser min makeup ud stort set dagligt i øjeblikket:
- Evy Technology Sunscreen Mousse SPF 50: Den seje mousse bruger jeg som primer under makeuppen. Den bliver siddende og holder samtidig på makeuppen.
- Pudderdåserne.dk Musthave Alt i en Beskyttelse SPF 40: Den fungerer både som SPF og helt let makeup.
- Hourglass Ambient Lighting Powder i farven Dim Light: Hver morgen bliver jeg lidt forskrækket over farven, den er så mørk, men det er den altså ikke på huden. Den får bare huden til at se perfekt ud.
- Urban Decay Eyeshadow Primer Potion: Den er altid god, men om sommeren er den fast inventar. Naturligvis fordi den holder på makeuppen, men den holder også på solcremen.
- GOSH Brow Sculpting Fibre Gel: Efter jeg har fået tatoveret mine bryn, bruger jeg stort set kun denne type bryn produkter. Denne her holder hårene på plads og giver god farve til selve håret. Også når jeg ikke lige har fået farvet bryn.
- Irina The Diva #Glamgoalspalette: Denne palette er vitterlig fast inventar i min makeuptaske. Den er så nem at have med, og den indeholder alt, hvad jeg har brug for.
- Marc Jacobs Beauty Le Marc Liquid Lip Crayon: Farven er så smuk, dyb og pink. Den holder godt og sidder pænt på læberne.
Hvilke produkter vælger du, når du har travlt?
I løbet af dagen
Uden min elskede vifte gik det ikke, jeg har det så varmt, når varmen er så trykkende, som den er i øjeblikket. Den bruger jeg, når jeg tager makeup på, når jeg sidder, når jeg skriver og i det hele taget hele dagen. Den kan jeg ikke slet ikke leve uden!
Min go to når jeg har travlt og tingene bare skal spille (som i stort set altid):
Origins Vitazing SPF 15 energy booster
Youngblood mineral foundation
Rimmel øjenskygge. En lys brun med let glimmer.
Clinique Lash power mascara
5 minutter, så er jeg klar 🙂
Hej Mille
Det er et godt kit!
Kh. Helene
Nu virker I jo til at være ret skrappe når det kommer til brugen af syre i ansigtspleje, så jeg har lige et enkelt spørgsmål. Jeg kigger lidt på nogle produkter fra ecooking, hvoraf det ene er et serum med salicylsyre og det andet er en maske med AHA i. Masken skal kun bruges 1 gang om ugen, men kan man godt kombinere disse, eller er det for hårdt for huden?
Hej Maria
Anbefalingerne fra/for Ecooking kender jeg ikke, ligesom jeg ikke kender pH-værdien for den pågældende serum. Vores anbefalinger er, at man ikke kombinerer/bruger to eksfolierende syrer (samtidig).
Kh. Helene
Hej Helene,
Hvordan bruger du Dim light? I hele ansigtet, som highlight eller andet?
Jeg har længe haft lange øjne efter de hourglass produkter, men ved ikke om jeg vil få den brugt 🙂
Hej Heidi
Jeg har skrevet om den her: https://pudderdaaserne.dk/2017/07/02/maanedens-favoritter-juni-2017/ og i flere lørdagslooks: https://pudderdaaserne.dk/category/maerker/h/hourglass/.
En stor pensel og rundt i hele ansigtet punktum… Så nemt og mega pænt, hvis du spørger mig 😛
Kh. Helene