Pudderdåsernes Niacinamid 10%

15.12.17
Pudderdåserne 10% Niacinamid

Pudderdåserne 10% Niacinamid

I Niacinamid 10% finder du to særdeles potente ingredienser, der har god effekt på mange forskellige problemområder:

  • Niacinamid (B3-vitamin): Vi har tidligere kaldt niacinamid for ‘ingrediensen der virker mod alt‘. Med en høj andel af niacinamid, får du et effektivt middel mod blandt andet forstørrede porer, mærker efter bumser, hudorme og pigmentpletter. Samtidig giver niacinamid generelt en finere hud med glød.
  • Miniporyl: Miniporyl er et helt nyt ekstrakt af rødkløver, som ikke er ret kendt, men som har vist nogle imponerende resultater i vores leverandørs forsøg. Miniporyl kan reducere mængden af overskydende talg i hudoverfladen, mindske udseendet af forstørrede porer og reducere antallet og størrelsen af iøjnefaldende porer.

Niacinamid 10% er en let serum til alle hudtyper. Vi har ikke brugt udtørrende ingredienser, tværtimod er vores Niacinamid 10% lige så god til tør som til fedtet hud. 

Hvem er Niacinamid 10% til?
Alle. Når vi kalder Niacinamid for “ingrediensen der virker mod alt”, så mener vi det. Videnskaben har studeret effekten af niacinamid på alt lige fra ar til bumser.

Sådan bruger du Niacinamid 10%
Brug Niacinamid 10% 1-2 gange om dagen og se effekt efter cirka 2-4 uger. Brug gerne Niacinamid 10% oven på Pudderdåsernes AHA SERUM eller T-ZONE PEELING. Brug anden creme eller serum ovenpå efter ønske og behov.

Her kan du købe det
Pudderdåsernes Niacinamid 10% koster 199,95 kroner for 50 ml.

Du kan købe alle vores produkter på Dåseshoppen.dk, i Matas Magasin og Salling. Se alle vores forhandlere her.

Se ingredienslister og forklaringer på alle ingredienser her.

PS. Og må vi så have lov at slutte af med vores personlige erfaringer her, for vi har begge to haft en særlig gavn af netop dette serum. Helenes næse med de store porer er blevet synligt pænere. Katjas hyperpigmentering i læbekanten og tindingen, der skyldes en kombination af hormoner og medicin, og som kommer frem hver gang hun glemmer solcreme, er også blevet synligt mindsket.

 

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
261 kommentarer
Trine

Hej dåser. Er det for meget at kombinere aha serum, niacinamid og anti-age cremen dagligt? Alle jeres produkter! Et andet spørgsmål: når huden får en daglig mild peeling er det så nødvendigt at bruge ansigtsscrub 1-2 gange om ugen? Tak for en super blog 🙏

Katja Moikjær

Kære Trine. Nej det er slet ikke for meget! Og du behøver ikke bruge en ansigtsscrub. Gør det hvis du kan lide det, men det gør næppe stor forskel

KJ

For 5 uger siden begyndte jeg, at bruge jeres t-zone og med jeres antiage creme over. Naturlig er ansigt afrenset inden. Synes dog stadig der er, at ane porrene på hagen.små sorte irriterende prikker. Er det mon denne jeg skal bruge under for bedre effekt? Eller???? Please help…..

Katja Moikjær

Ja, du kan godt bruge den ovenpå T-Zone Peeling for ekstra effekt. Den er god til porer og hudorme.

Jannie

Hej søde dåser. Må den bruges i øjen-omgivelserne?

Helene Randløv

Ja, men ikke i øjnene vel 🙂
Kh. Helene

Pernille

Hver gang jeg bruger jeres Niacinamid så tørre min hud fuldstændig ud – trods det at jeg bruger creme efterfølgende. Den lyder som et mirakelmiddel, hvad gør jeg forkert? 🙂

Helene Randløv

Kære Pernille
Det er ret normalt, du kan læse om mine første oplevelser med så høj koncentration her: https://pudderdaaserne.dk/2017/05/07/maanedens-favoritter-april-2017/
Fortæl lidt mere om, hvad du bruger af produkter.

Marianne

Hej, har Rosacea så vil høre hvilken af jeres produkter I anbefaler til dette? Jeg lider mest af røde kinder og karsprængninger.
På forhånd tak :0)

Helene Randløv

Hej Marianne
Mange har god effekt af en kombination af T-Zone Peeling og Niacinamid 10%
Husk en mild rens og høj SPF.
Kh. Helene

Marianne

Hej pudderdåserne,
Jeg håber, I kan hjælpe mig. Jeg lider rigtig meget af fedtet hud, og den begynder allerede at skinne efter et par timer – især næse og pande. Lige pt. bruger jeg både jeres t zone peeling og niacinamid creme. Dog synes jeg at min hud er blevet være mht. til “fedt” efter jeg også er startet på niacinamid cremen. Har I nogle foreslag til hvad jeg kan gøre eller bruge af produkter, så min hud bliver mindre fedtet? Jeg har kigget på Pharmaceris t serie. Kan I anbefale den?
Håber I kan hjælpe.
Hilsen Marianne

Helene Randløv

Hej Marianne
Hvordan bruger du de to? Og hvordan renser du huden?
Kh. Helene

Marianne

Hej Helene,
Jeg renser først huden med en rensegel fra Vichy (den grønne til fedtet hud), og derefter bruger jeg t zone peeling og niacinamid ovenpå.

Marianne

Hej Helene,
Jeg bruger først en rensegel fra Vichy (deres grønne serie). Bagefter bruger jeg først t zone peeling og så niacinamid cremen.

Katja Moikjær

Hvor længe har du brugt den kombination nu?

Marianne

Jeg har brugt den kombination siden slut september sidste år. Kan I anbefale nogle andre produkter, som kan hjælpe på min fedtede hud? Jeg har haft kig på pharmaceris – kan I anbefale det?

Pernille

Hej pudderdåser
Hvad mener I om de nye cremer m b12 fra vitacreme og den nye serie med mo-ler?
Er det effektivt eller spild af penge?

Katja Moikjær

Jeg aner det simpelthen ikke! Jeg har ikke før set B12 i creme. Men jeg skal nok få læst op i det.

Louise

Hej. Jeg er 28 år gammel og har i en lang periode nu døjet med urenheder.. En del i panden/ved tindingerne samt hormonelle udbrud på hagen og på halsen. Jeg har før haft købt jeres t zone peeling, men min hud er både kombineret, men også meget sensitiv og jeg reagerer ofte kraftigt på salicylsyre, så mine urenheder kun bliver forværret og der kommer flere. Ville denne creme nicinamid måske kunne hjælpe, tror I? På forhånd tak 🙂

Helene Randløv

Hej Louise
Det er helt almindeligt at reagere sådan på salicylsyre i starten, hvor længe har du brugt det?
Læs for eksempel her: https://pudderdaaserne.dk/2015/08/24/kan-salicylsyre-give-mere-uren-hud-starten/
Hvad siger lægen? Det lyder ikke umiddelbart, som om det er et job for T-Zone Peeling alene.
Kh. Helene

Louise

Hej Helene
Jeg har brugt det i op til 3-6 måneder af flere omgange, og jeg synes jeg slår voldsomt ud af det. Ikke kun urenheder, men også røde plamager og irritation som kløe osv. Jeg har ikke været ved lægen med det, da jeg oftest hører at de tilbyder piller, som jeg ikke helt ved om? Jeg har lyst til at tage, da de bivirkninger ofte er ret voldsomme. Men det kan være det bare er mig.. Har I måske nogle andre forslag?

Anja

Hej Pudderdåser
Hvad er forskellen på jeres T-zone peeling og jeres Niacinamid 10 %? Jeg har lige været i Matas, hvor der var tilbud på jeres serie -yay!:-) Men de kunne ikke helt svare på det i butikken. Jeg har jeres T-zone peeling, fordi jeg har ret synlige porer og hudorme på næsen. Resten af min hud er forholdsvis pæn med en bums i ny og næ. Men hudormene ville jeg gerne kunne gøre mindre synlige (Min søn siger, at min næse ligner lidt et jordbær!? Hahaha) Så hvad vil I anbefale?:-)
Kærlig hilsen
Anja

Amanda

Jeg synes det lyder skønt med hjælp til rødmen og de store porer. Men hveranden aften bruger jeg Basiron, en gel mod bumser, der indeholder benzylperoxid. Burde jeg i stedet købe en serum med 5% niacinamid? Kan det bliver for meget for min hud med begge produkter? Jeg planlægger at bruge serummet om morgenen, så det ville ikke blive blandet med basiron-gelen. Jeg håber meget i kan hjælpe mig, nu hvor det er jeres ekspertise område 🙂

Helene Randløv

Hej Amanda
Både T-Zone Peeling og Niacinamid kan sagtens bruges i kombination med Basiron. Du kan sagtens bruge dem efter hinanden om aftenen også. Læs mere om kombinationen af T-Zone Peeling og Benzylperoxid her: https://pudderdaaserne.dk/2014/10/01/hvad-er-forskellen-paa-salicylsyre-og-basiron/
Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *