Pudderdåsernes Niacinamid 10%

15.12.17
Pudderdåserne 10% Niacinamid

Pudderdåserne 10% Niacinamid

I Niacinamid 10% finder du to særdeles potente ingredienser, der har god effekt på mange forskellige problemområder:

  • Niacinamid (B3-vitamin): Vi har tidligere kaldt niacinamid for ‘ingrediensen der virker mod alt‘. Med en høj andel af niacinamid, får du et effektivt middel mod blandt andet forstørrede porer, mærker efter bumser, hudorme og pigmentpletter. Samtidig giver niacinamid generelt en finere hud med glød.
  • Miniporyl: Miniporyl er et helt nyt ekstrakt af rødkløver, som ikke er ret kendt, men som har vist nogle imponerende resultater i vores leverandørs forsøg. Miniporyl kan reducere mængden af overskydende talg i hudoverfladen, mindske udseendet af forstørrede porer og reducere antallet og størrelsen af iøjnefaldende porer.

Niacinamid 10% er en let serum til alle hudtyper. Vi har ikke brugt udtørrende ingredienser, tværtimod er vores Niacinamid 10% lige så god til tør som til fedtet hud. 

Hvem er Niacinamid 10% til?
Alle. Når vi kalder Niacinamid for “ingrediensen der virker mod alt”, så mener vi det. Videnskaben har studeret effekten af niacinamid på alt lige fra ar til bumser.

Sådan bruger du Niacinamid 10%
Brug Niacinamid 10% 1-2 gange om dagen og se effekt efter cirka 2-4 uger. Brug gerne Niacinamid 10% oven på Pudderdåsernes AHA SERUM eller T-ZONE PEELING. Brug anden creme eller serum ovenpå efter ønske og behov.

Her kan du købe det
Pudderdåsernes Niacinamid 10% koster 199,95 kroner for 50 ml.

Du kan købe alle vores produkter på Dåseshoppen.dk, i Matas Magasin og Salling. Se alle vores forhandlere her.

Se ingredienslister og forklaringer på alle ingredienser her.

PS. Og må vi så have lov at slutte af med vores personlige erfaringer her, for vi har begge to haft en særlig gavn af netop dette serum. Helenes næse med de store porer er blevet synligt pænere. Katjas hyperpigmentering i læbekanten og tindingen, der skyldes en kombination af hormoner og medicin, og som kommer frem hver gang hun glemmer solcreme, er også blevet synligt mindsket.

 

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
261 kommentarer
Kamilla

Kære Pudderdåserne
Skønne-skønne produkter.
Kan jeg bruge Niacinamid 10% og Alt i en hyaluronsyre samtidig, i hvilken rækkefølge og er det et godt mix? Skal der derudover evt tilføjes AHA-serum? Jeg har lidt forstørret porre og ellers vil jeg gerne aldersforebygge og holde min hud ren og sund. Tak for jeres super gode produkter. KH Kamilla

Helle

Anses fregner som pigmentering? Jeg vil blive ked af, at de mindskes

Katja Moikjær

Det kommer an på hvilket middel. Nogle produkter vil også mindske fregner. Niacinamid er ikke et af dem.

Kristina

Kære skønneste kvindfolk
Kan produktet bruges når man har mild rosacea? Det er udtørringen der bekymrer mig lidt, da jeg pt. i forvejen har problemer med at fugte min hud tilstrækkeligt og min nuværende dagscreme er begyndt at give mig klaustrofobi (den føles pludselig u-åndbar, giver opkog, let svien og kløen), og det er eller La Roche Posay UV legere.
Men samtidig ved jeg B3 anbefales netop til denne lidelse….

Helene Randløv

Hej Kristina
Har du læst det tidligere indlæg om Niacinamid? Mange af vores læsere har haft stor gavn af kombinationen af T-Zone Peeling og Niacinamid 10%.
Hvis du også mangler fugt, kunne du eventuelt kombinere med noget let fugt… for eksempel en ordentlig dosis hyaluronsyre. Gå i Matas/Magasin/Salling/anden fysisk forhandler af vores produkter og få prøver. Jeg vil ikke lyve for dig… tilvænning til høje doser af niacinamid kan være en kælling… men med langsom optrapning letter det afgjort ubehaget.
Kh. Helene

Marianne

God dag, de dåser! Jeg har kombinationshud – fedtet t-zone, tør hage og ‘normale’ kinder. I sommerhalvåret får jeg en skøn skovsnegl af rødme på overlæben lige så snart jeg glemmer solcremen (har dog ikke været til kosmetolog, så jeg har ingen ‘diagnose’), og så har de fine linier ellers meldt sig på banen hist og her. Kosmetik er for mig en jungle – men jeg er nået frem til kombinationen T-zone peeling, niacinamid og hyaluronsyre. Lyder det nogenlunde fornuftigt? Og er nævnte rækkefølge den rigtige at påføre dem i? Jeres Alt i en beskyttelse har jeg brugt længe, den er et et must! Jeg er også glad for aha-serum, men tror nok T-zonen skal have lidt mere opmærksomhed. Tusind tak for jeres fantastiske og seriøse arbejde – jeg stoler blindt på jer 😉

Katja Moikjær

Kære Marianne. Beklager det langsomme svar, og jeg håber, du er kommet i gang, for svaret er: ja. Kh. Katja

Astrid

Hej Pudderdåserne. Jeg bruger pt en kombination af jeres t-zone peeling og niacinamid 10% hver aften efter rens. Fordi min hud er meget dehydreret overvejer jeg dog at udvide med plaisir 3in1 serummet ovenpå, for at fugte noget mere. Er det er god idé og vil det overhovedet have noget effekt efter de to andre produkter?

Katja Moikjær

Kære Astrid. Det kan du sagtens. Men der er nu ikke meget fedt i den. Men prøv dig frem. Kh. Katja

Charlotte

Min søn er på isotretionoin-kur, som ikke er afsluttet endnu. Hans hud i ansigtet har været i kraftigt udbrud/udrensning pga. kuren (helt normalt iflg. hudlægen), men er nu i bedring. Kan han bruge niacinamid, selvom kuren ikke er afsluttet, til at dæmpe arene?
Tak for en super blog – har flere af jeres produkter og er særligt mangeårig fan af jeres t-zone-peeling:)

Helene Randløv

Hej Charlotte
Ja, det kan han godt, men jeg vil foreslå en meget langsom optrapning: https://pudderdaaserne.dk/2020/02/18/tirsdagstip-langsom-opstart-et-produkt-ad-gangen/
Og så vil jeg anbefale at han starter med T-Zone Peeling og derefter bruger de to i kombination med hinanden. Husk også en mild rens… Green ‘n’ Nordic Micellar Water (Normal) er virkelig god.
Kh. Helene

Lene F.

Hejsa. Har kig på jeres Niacinamid 10% Serum og på jeres Anti-age Ansigtscreme. Er det en idé at de kombineres, eller er det fint nok bare at bruge én af cremerne?
Mvh Lene 🙂

Helene Randløv

Hej Lene
De kan fint bruges både hver for sig eller i kombination. De indeholder jo helt forskellige ting og har derfor helt forskellig effekt.
Kh. Helene

Christina

Hej!
Hvad er jeres tanker om e-vitamin sera? Jeg har læst, at det skulle have en særdeles helende effekt på huden, og min hud har et hidsigt udseende på grund af et par års baksen med hormonel acne.
Har I testet nogle af disse e-vitamin sera, såsom Vitamin E serum-in-oil fra The Body Shop; Ecookings e-vitamin serum; E-vitamin fra RazSpa – ja?
Jeg forstår mig ikke på ingredienslister – kan I pege mig i retning af, om der er noget, jeg skal kigge efter, når jeg ser efter E-vitamin?
Mange tak for hjælpen!
Smil fra C

Helene Randløv

Hej Christina
Har du ikke skrevet et andet sted også? Jeg synes lige, jeg har set helt samme spørgsmål på en af vores profiler? Der er meget andet jeg ville bruge før jeg valgte et E-Vitamin serum. Personligt har jeg ikke erfaringer med nogle af de produkter, du nævner, men afhængigt af din hud nu, ville jeg nok kigge på noget andet.
Kh. Helene

Josefine

Jeg er startet på jeres niacinamid 10 % serum, som jeg påfører på ren/ afrenset hud hver aften. Jeg har nu flere gange oplevet at der en halv times tid efter påførring fremkommer et tykt/tørt/hvidt “lag”, der hvor jeg har påført produktet. Hvordan kan det være ? Til info, bruger jeg hyaluronsyre + dagcreme ovenpå niacinamid serumet.Jeg har tænkt på, om det kan skyldes, at serumet ikke når at tørre helt ind inden jeg påfører hyaluronsyre og dagcreme ovenpå / skal den tørre helt ind inden ?
VH Josefine 🙂

Helene Randløv

Hej Josefine
Det plejer kun at ske, hvis der er for meget produkt eller hvis man ikke bruger noget ovenpå. Ventetid mellem produkterne er slet ikke nødvendig.
Kh. Helene

Rikke

Hej 😊
Øv øv, jeg prøvede jeres 10% niacinamid-produkt, og det fik min hud til at blive uren og porerne til at blive tilstoppede. Jeg er stoppet med at bruge produktet, men har stadig hudorme ved kinderne i siden, som jeg ellers aldrig har haft før og lidt ved hagen og panden. Hvad søren gør jeg ved det? 🙁 Jeg har set jeres “spørgsmål og svar” om niacinamide om, at det kan give uren hud for nogle, men er ret ked af de hudorme, der er opstået, som jeg ikke plejer at have i de områder.
Mvh. Rikke

Supportdåse

Hej Rikke, det er jeg ked af at høre. Hvilke andre produkter bruger du? Niacinamid og T-zone peeling er nogle af de mest effektive produkter vi har, desværre kan det, som du siger, kræve en forværring før du ser en forbedring… T-zone peeling er alletiders til at få bugt med hudorme, så hvis du har mod på det, ville jeg anbefale dig at give begge produkter en chance. Tag ét ad gangen, og brug det 2-3 gange om ugen om aftenen, og lad huden vænne sig til det. Sørg for at passe godt på din hud med SPF i dagtimerne. Særligt Niacinamid kan have en udtørrende effekt i starten, så hvis du kan væbne dig med tålmodighed og en god fugtighedscreme, tror og håber jeg på at du får tilfredsstillende resultater efter en lille måneds tid.

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *