Tirsdagstip: Sådan bruger du nok SPF

09.05.23

Måden, hvorpå man tester solbeskyttelsen i produkter, i mangel af bedre ord… vanvittig! Når du synes, du har taget rigeligt på, kan du roligt tage samme mængde og smøre dig ind igen. Først derefter er der en chance for, at du har nok på. Sådan bruger du nok SPF er en vejledning i at opnå den reelle SPF, der står på dit produkt.
Så meget er der jo INGEN, der bruger”. Det er fakta! ”Jamen, hvorfor tester man så ikke på en anden måde?”. Det spørgsmål, kan jeg godt røbe, at producenter verden over også stiller. Som jeg lagde ud med at sige… Det er aldeles gakket. Der er virkelig brug for og plads til forbedring på området. Indtil da må vi og alle andre selvfølgelig følge den lovgivning, der er. Derfor tester vi produkter i de laboratorier, hvor man altså bruger denne absurde mængde af SPF.

Beskyt dig selvom skaden er sket

Måske er skaden allerede sket for dit vedkommende? Det er alligevel en rigtig dårlig undskyldning for ikke at beskytte sig tilstrækkeligt. Det kan godt være, at du allerede synes, at din hud er gammel og plettet med grove porer. Desværre kan det sagtens blive endnu værre. For hver eneste forbrænding du får, øger du risikoen for hudcancer med halvtreds procent. Det er det altså ikke værd! Desværre kan du ikke nulstille huden, så dine dårlige beslutninger i ungdommen forfølger dig hele livet. Du er desværre heller ikke fredet, bare fordi du er ung. Statistikken over tilfælde af hudcancer hos helt unge kvinder går den HELT forkerte vej i øjeblikket. Så husk både dig selv, dine døtre, søstre og veninder på, at SPF er en nødvendighed hver eneste dag. Skygge, solbriller, masser af SPF og en solhat med bred skygge er nødvendig beskyttelse!

Sådan bruger du nok SPF

Når jeg selv tager solbeskyttelse på, gør jeg det over længere tid. Afhængigt af årstiden bruger jeg først en mousse med SPF 50. Når den er fordelt, hyggesnakker jeg med en af gutterne eller drikker en kop te. Så kører jeg Alt i en Beskyttelse på… det er ikke specielt pænt på dette tidspunkt. Så børster jeg tænder, sætter hår eller hvad jeg finder på. Og først derefter smører jeg det ud. Hvis du synes metoden lyder lidt overdrevet, så er der stor sandsynlighed for, at du bruger ALT for lidt SPF. Det er overhovedet ikke nogen nem opgave at fordele den absurde mængde creme på huden. Oven i købet er SPF jo sjældent det eneste cremeprodukt, man har i ansigtet om morgenen. Min hud har det i hvert fald bedst med noget fugt under SPF, uanset hvilken en jeg bruger.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
5 kommentarer
Anne

Jeg bekymrer mig selv om dette! Jeg har altid tænkt 1 tsk til ansigtet. Er det ikke nok? Nu har jeg i øvrigt forsøgt mig med La Roche Posays Antihelios SPF 50 i den flydende variant, som mange åbenbart elsker, men jeg synes den er underligt svær at få fra flaske til ansigt uden det løber ned af fingre og hænder og hals.. Er 1 tsk af denne tilsvarende 1 tsk af mere cremede varianter ? Det virker ikke helt rigtigt…

Helene Randløv

Hej Anne
Det er RIGTIG svært med de meget flydende varianter… spray er helt umulig. For hvor meget er en teske spray? Meningen går jo lidt af, hvis man skal spraye det ud i hånden først. Procentdelen (koncentrationen) af UV-filtrene ændrer sig ikke afhængigt af konsistensen eller bør ikke gøre det. Det er endnu en af faldgruberne i forhold til metoden, man UV-tester produkter :-/

Kh. Helene

Pernille

Virkelig dejligt i skriver/oplyser om det her! Jeg var slet ikke klar over, hvor meget der i virkeligheden skal til – tak for det!🙏🏼

Kamilla

Jeg tænker, det er da ikke nok at kun smøre sig ind om morgen? Selv om man bruger faktor 50 + uva uv etc. Skal man ikke gøre det flere gange om dagen?
Hvor mange gange anbefaler I man putter solcreme i ansigtet i løbet af en dag? Og ikke mindst, hvad gør man med sin makeup?

Helene Randløv

Hej Kamilla
Selvfølgelig skal man have SPF på i løbet af dagen. Er du i solen også selvom det er bag et vindue, ville jeg selv opfriske cirka hver anden time. Mit trick er en spray: https://pudderdaaserne.dk/2020/07/07/tirsdagstip-saadan-beskytter-du-huden-tilstraekkeligt/

Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *