Pudderdåserne Alt i en beskyttelse

16.05.17
Pudderdåserne Alt i en beskyttelse

Pudderdåserne Alt i en beskyttelse

Vores Alt i en beskyttelse indeholder en høj og bredspektret beskyttelse mod både UVA, UVB og infrarøde stråler.

Alt i en beskyttelse indeholder et 100% mineralsk solfilter med en SPF40 samt en UVA-rating på PA++++ (højest mulige).

Hyaluronsyre og C-vitamin fugter, beskytter og udjævner huden og beskytter mod solskader.

Alt i en beskyttelse er en let farvet dagcreme og ansigtssolcreme i et, der både kan stå alene som en meget diskret makeup eller som primer under makeup.

Sådan gør du: 

  • Brug Alt i en beskyttelse i ansigtet hver dag året rundt, når du opholder dig udenfor.
  • Alt i en beskyttelse har en meget let konsistens med en let farve. Brug den som sidste trin i din hudpleje.
  • Den let farvede ansigtssolcreme giver en meget diskret makeup i sig selv, men kan også bruges under foundation og makeup.
  • Alt i en beskyttelse er også en god primer, der forbedrer holdbarheden af din makeup.
  • Alt i en beskyttelse fungerer godt på alle hudtyper. Har du tør hud, skal du sørge for at bruge creme eller olie først på tørre partier.
  • Alt i en beskyttelse kommer i en transparent farve, der fungerer på de fleste hudtoner fra helt lys til gylden.

Vigtigste ingredienser:

  • Mineralsk solfilter i form af zinkoxid og titanium dioxid.
  • Thermus thermophillus ferment er en mikroorganisme, der lever under ekstreme vilkår i vulkanske kilder og lignende varme steder. Ekstraktet af thermus thermophillus modvirker den skadelig effekt af både IR-stråler og UV-stråler i huden.
  • C-vitamin, der forbedrer hudtone, hudens overflade, modstandskraft og modvirker solskader.
  • Hyaluronsyre, der binder fugt i huden og forbedrer dens udseende.

Hvorfor har vi lavet dette produkt?
Vi ønskede at lave en ansigtssolcreme baseret på mineralske solfiltre, der levede op til vores høje krav til UVA-beskyttelse. Samtidig manglede vi et produkt blandt alle de andre farvede dagcremer/BB cream/CC cream, der har den helt rigtige diskrete nuance, der fungerer på selv helt lyse hudtoner, og som samtidig kan hjælpe med at få makeuppen til at holde sig pæn hele dagen.

Hvem er produktet til?
Alle – måske undtagen de helt dybe hudtoner.

Hvad er UVA, UVB og IR?
UVB-strålerne er dem, der forbrænder os og gør huden brun. En solcremes beskyttelse mod UVB er angivet med SPF.

UVA strålerne mærker vi ikke, men de spiller en stor rolle for både hudens aldring, hyperpigmentering, soleksem og ikke mindst kræft i huden. Der findes både lange og korte UVA-stråler, og vores fokus med ALT I EN BESKYTTELSE har været på at sikre en meget høj beskyttelse mod både de korte og lange UVA-stråler.

Læs mere om mærkning af solcremers beskyttelse mod UVA-stråler her.

De infrarøde IR stråler er videnskaben først for nylig blevet opmærksomme på. Der er tegn på, at det infrarøde lys også nedbryder huden og bidrager til hudens aldring. Derfor indeholder ALT I EN BESKYTTELSE også beskyttelse mod IR-stråler.

Pris og forhandler
Vejledende udsalgspris er 245 kroner.

Du kan købe alle vores produkter på Dåseshoppen.dk, i MatasMagasin og SallingSe alle vores forhandlere her.

Se ingredienslister og forklaringer på alle ingredienser her.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
198 kommentarer
Sophie

Fantastisk! Den er allerede bestilt! <3

Anna

😀 altid skønt at få udvidet repertoiret af mineralsk solcreme! Minder jeres nye her om den mineralske solcreme fra Clinique? Den hedder vist bare “Mineral Sunscreen”, og jeg kan huske at I har anbefalet den tidligere. Jeg er lige begyndt at bruge den og er begejstret; den efterlader ikke et hvidt skær og føles ikke fedtet..

Katja Moikjær

Både og. Den har den samme tyndtflydende og lette konsistens.

Marie

Hvordan fungerer den med mascara ?
Jeg har åbenbart en fedtet hud som reagerer med alle mascara undtagen en, clinique der fjernes med varmt vand. Nu jeg så begyndt med solcreme (Avene til fedtet hud) under min makeup og her smitter min mascara af 🙁 også selvom jeg tager pudder eller primer på huden før mascara. Så jeg ville blive meget glad hvis jeres ikke gjorde det 🙂
Forresten må I meget gerne skrive noget om det, jeg kan vel ikke være den eneste med det problem ? Har også meget svært ved at bruge eyeliner og øjenskygge.

Katja Moikjær

Kære Marie
Jeg har samme problem med mascara som dig og har skrevet rigtig meget om det. Men har aldrig oplevet at solcreme gjorde hverken til eller fra i den sammenhæng? (med mindre der var tale om en solcreme, der fik mine øjne til at løbe i vand, men så er det jo noget andet) Skal gerne prøve igen – det er ikke fordi solcremen får dine øjne til at løbe i vand, vel?
Cliniques mascara, som du omtaler der, er netop løsningen på problemet. Den findes også tilsvarende hos MAC eller Estee Lauder:
https://pudderdaaserne.dk/2013/07/02/tube-mascara-aldrig-mere-pandaojne/
https://pudderdaaserne.dk/2015/09/10/tubemascara-vol-2-ingen-pandaoejne-eller-dryssende-mascara/

Marie

Nej øjnene løber ikke i vand af solcremen.
Har også prøvet og lade det tørre godt inden jeg tager makeup på men lige meget hjælper det, bliver sort under øjnene og foroven.
Havde ellers lige fundet en kopi der fungerer med rens creme makeup mascara hvor det ikke smitter af.
Har samtidig også tendens til tør/kombineret/sart hud.
Kunne selvfølgelig prøve en anden ansigtssolcreme men det også dyrt hele tiden hvor jeg bare kan smide det ud igen 🙁

Katja Moikjær

Og det løber også med Clinique-mascaraen? Ja, så er gode råd dyre…
Her har jeg kun problemer, hvis jeg bruger for meget olie og fedt i ansigtet (noget jeg ellers rigtig godt kan lide!) – det opløser og ødelægger min øjenmakeup. Men det forklarer jo slet ikke dit problem med Avenes solcreme.

Marie

Ja det er nemlig kombination af clinique tube mascara og Avene solcreme til ansigt der erproblemet. Jeg gær som jeg plejer, hvor der ingen problemer er, kun solcreme til forskel.
Og derfor ville jeg bare vide om samme problem var med jeres eller ej 🙂

Katja Moikjær

Med forbehold for at jeg aldrig har oplevet det problem – så nej 😀 Det fungerer sammen (Jeg bruger MACs og Lauders versioner af den mascara, men de er ens – samme firma)

Marie

Det må komme an på en prøve 🙂

Marie

Måske et dumt spørgsmål, men der skal vel også solcreme omkring øjnene ? Får også nemt pigment pletter efter graviditet og det vil jeg gerne undgå.

Julia

Hej Marie. Jeg er begyndt at bruge “Setting Powder” ovenpå solcremen. Eller faktisk, først solcreme og så CC-creme for at dække min rødlige hudtone og så setting powder. Jeg ved ikke om det noget møg, men lige pt fungere det for mig 🙂
Tillykke med den lille ny skønne dåser, glæder mig til at prøve den 🙂

Karina

Tusind tak ❤️ Den skal jeg indkøbe øjeblikkeligt – den er alt hvad jeg har ønsket mig af en spf/pleje creme

Lone

Hej Dåser 😃
Kæmpe tillykke 👏🏻 Glæder mig til at få fingre i den nye spf-creme.
Jeg er så lykkelig for Jeres T-zone – min hud har aldrig haft det bedre 💪🏻😘
MEN….vil lige høre: jeg bruger pt T-zone peeling og Anti-age creme; skal jeg bruge solcremen oven på det? Eller skal jeg droppe Anti-age cremen og blot bruge T-zone?
Bedste hilsner
Lone

Helene Randløv

Hej Lone
Ingen af de cremer du bruger er specielt fedtede, så jeg ville nok bare bruge Alt i en Beskyttelse ovenpå begge to. Hvis det bliver for meget, når temperaturen stiger, så kan du altid udelade Anti-age Creme.
Kh. Helene

Tonje

Misunnelig på dere i Danmark som får tak i hærlighetene. Vi i Norge vil også ha! 😁🙏🏼

Helene Randløv

Vi lover, at vi gør, hvad vi kan Tonje <3

Sidsel

Den lyder som lige det jeg mangler – solbeskyttelse, lidt pleje og let farve – bum! Må få fat i en prøve et sted…for man test-køber desværre ikke bare til den pris (er med på at kvalitet koster!)

Anna

Hej med jer!
Jeg synes at kunne huske, at I har skrevet på et tidspunkt, at der ikke “er plads” til særlig meget pleje i cremer med høj solfaktor. Er det forkert husket?
Jeg er ihverfald i tvivl om denne er plejende og stadig kan stå alene som en decideret solcreme?

Helene Randløv

Hej Anna
Den kan stå alene som solcreme, hvis du bruger den mængde, du ville bruge af en solcreme. Der er plejende ingredienser i, men det er solfiltrene, der er vigtigst i dette tilfælde. Sædvanligvis bruger jeg en creme eller et serum under. Den er meget tør, når vandet i den er fordampet, så hvis din hud er tør, vil du behøve noget pleje.
Håber det giver mening.
Kh. Helene

Anna

Tak for svar! Det giver rigtig meget mening og lyder som det jeg søger 🙂

Julie Kathrine

ej hvor fedt! den glæder jeg mig til at prøve! Jeg bor ikke i DK men kommer hjem i denne weekend, så er det muligt (hvis jeg bestiller i aften) at få den leveret til på mandag? (så kan jeg nå det inden jeg flyver hjem igen :D)

Maria

Hvor er det fedt! Yay, glæder mig til at smøre den i fjæset 🙂

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *