Pudderdåserne Alt i en beskyttelse

16.05.17
Pudderdåserne Alt i en beskyttelse

Pudderdåserne Alt i en beskyttelse

Vores Alt i en beskyttelse indeholder en høj og bredspektret beskyttelse mod både UVA, UVB og infrarøde stråler.

Alt i en beskyttelse indeholder et 100% mineralsk solfilter med en SPF40 samt en UVA-rating på PA++++ (højest mulige).

Hyaluronsyre og C-vitamin fugter, beskytter og udjævner huden og beskytter mod solskader.

Alt i en beskyttelse er en let farvet dagcreme og ansigtssolcreme i et, der både kan stå alene som en meget diskret makeup eller som primer under makeup.

Sådan gør du: 

  • Brug Alt i en beskyttelse i ansigtet hver dag året rundt, når du opholder dig udenfor.
  • Alt i en beskyttelse har en meget let konsistens med en let farve. Brug den som sidste trin i din hudpleje.
  • Den let farvede ansigtssolcreme giver en meget diskret makeup i sig selv, men kan også bruges under foundation og makeup.
  • Alt i en beskyttelse er også en god primer, der forbedrer holdbarheden af din makeup.
  • Alt i en beskyttelse fungerer godt på alle hudtyper. Har du tør hud, skal du sørge for at bruge creme eller olie først på tørre partier.
  • Alt i en beskyttelse kommer i en transparent farve, der fungerer på de fleste hudtoner fra helt lys til gylden.

Vigtigste ingredienser:

  • Mineralsk solfilter i form af zinkoxid og titanium dioxid.
  • Thermus thermophillus ferment er en mikroorganisme, der lever under ekstreme vilkår i vulkanske kilder og lignende varme steder. Ekstraktet af thermus thermophillus modvirker den skadelig effekt af både IR-stråler og UV-stråler i huden.
  • C-vitamin, der forbedrer hudtone, hudens overflade, modstandskraft og modvirker solskader.
  • Hyaluronsyre, der binder fugt i huden og forbedrer dens udseende.

Hvorfor har vi lavet dette produkt?
Vi ønskede at lave en ansigtssolcreme baseret på mineralske solfiltre, der levede op til vores høje krav til UVA-beskyttelse. Samtidig manglede vi et produkt blandt alle de andre farvede dagcremer/BB cream/CC cream, der har den helt rigtige diskrete nuance, der fungerer på selv helt lyse hudtoner, og som samtidig kan hjælpe med at få makeuppen til at holde sig pæn hele dagen.

Hvem er produktet til?
Alle – måske undtagen de helt dybe hudtoner.

Hvad er UVA, UVB og IR?
UVB-strålerne er dem, der forbrænder os og gør huden brun. En solcremes beskyttelse mod UVB er angivet med SPF.

UVA strålerne mærker vi ikke, men de spiller en stor rolle for både hudens aldring, hyperpigmentering, soleksem og ikke mindst kræft i huden. Der findes både lange og korte UVA-stråler, og vores fokus med ALT I EN BESKYTTELSE har været på at sikre en meget høj beskyttelse mod både de korte og lange UVA-stråler.

Læs mere om mærkning af solcremers beskyttelse mod UVA-stråler her.

De infrarøde IR stråler er videnskaben først for nylig blevet opmærksomme på. Der er tegn på, at det infrarøde lys også nedbryder huden og bidrager til hudens aldring. Derfor indeholder ALT I EN BESKYTTELSE også beskyttelse mod IR-stråler.

Pris og forhandler
Vejledende udsalgspris er 245 kroner.

Du kan købe alle vores produkter på Dåseshoppen.dk, i MatasMagasin og SallingSe alle vores forhandlere her.

Se ingredienslister og forklaringer på alle ingredienser her.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
198 kommentarer
Martina

Tillykke med hvad der garanteret er endnu et fantastisk produkt 🙂
Jeg har meget tør hud, og bruger normalt en cc creme fra embryolisse let farvet spf 20 ovenpå min dagcreme og under min foundation, som jeg er meget glad for, da den giver en del fugt. Derudover begynder jeg på denne tid af året at bruge en booster med spf 50 fra Dermalogica ovenpå min dagcreme, da en solcreme aldrig har kunne erstatte min almindelige dagcreme pga. den tørre hud.
Jeres produkt er jo umiddelbart lige noget for mig, da det lyder lidt som om jeg ville kunne slå cc creme og booster sammen til dette produkt.
Mit spørgsmål er hvordan den fungerer til meget tør hud?
På forhånd tak for hjælpen 🙂

Katja

Hej, det lyder som et skønt produkt. Ku i lægge fuld inci op og lade mig vide om mineralerne er i nano/ mikroform? Tak 🙂

Julie

Lyder som en perfekt solcreme til ansigtet. Vil den fungere til sart rosacea-hud? Og er der ingredienser i, som er tilstoppende? På forhånd tak for svar 🙂

Lone H

Tillykke med sidste nye familie medlem. Glæder mig til at prøve den ude i byen. Er selv kæmpe fan af Elizabeth arden city prevage så jeg klapper i mine små hænder hvis denne er lige så god aelvom den kun er spf 40. Hvad er begrundelsen for at den ikke er spf 50 ?

Helene Randløv

Hej Lone
Fordi vi har fokuseret på rar konsistens, matterende effekt, UVA og selvfølgelig høj SPF. Da vi var tilfredse med formuleringen endte testen på SPF 40.
Kh. Helene

Alberte

Hej Pudderdåserne.
Jeg mangler nogle nye produkter, og jeg har kigget lidt på jeres udvalg, da det har fået gode anmeldelser.
Jeg tænkte at købe disse tre, og benytte dem i denne rækkefølge:
1) T-Zone Peeling
2) AHA Serum
3) Alt-i-en-beskyttelse
Er denne rutine tilstrækkelig, og er det den rigtige rækkefølge?
Jeg har tør hud nogle steder, men på siden af næsen og lidt over øjebrynene, og samtidig uren hud lidt hist og her. Håber i kan svare.
Mvh Alberte

Helene Randløv

Hej Alberte
Først og fremmest tak for tilliden!
T-Zone Peeling og AHA-Serum må ikke benyttes på samme tid. Hvis din hud er overvejende tør, skal du fokusere på det og derefter adressere urenhederne. Derfor vil jeg anbefale, at du starter med AHA-Serum og Alt i en Beskyttelse. Hvad renser du huden med?
Kh. Helene

Emilie

Hej 🙂 har i planer om at lave den i en mørkere farve så os med farve også kan prøve jeres lækre produkt? 🙂

Helene Randløv

Hej Emilie
Har du prøvet den? Vi har haft piger og kvinder med meget forskellige hudfarver til at teste den, og da den er meget transparent, har den været god på de fleste.
Kh. Helene

Emilie

så må jeg lige forbi matas elller magasin og tjekke om den passer i farven 🙂

Simone

Jeg er simpelthen så KÆMPE fan. Godt gået damer!

Liselotte

Er det korrekt opfattet, at I to har lavet det første solfaktorprodukt uden hvederester, uden macademiaolie og uden olivenolie? Er det muligt at tjekke for mig, at det virkelig er uden hvederester i nogen af ingredienserne? I fald det er tilfældet bliver det produkt nummer tre fra jer, som er med i min lille daglige rutine, og I slår så John Masters på antal produkter, der virker for mig:)

Nanna

Det bliver rigtigt spændende at prøve!
Umiddelbart har jeg altid været skeptisk, når andre cremer reklamerer med, at de beskytter mod IR stråling. IR stråling er jo “bare” varmestråling, og det virker usandsynligt, at en lille smule creme, kan virke som “varmeskjold”. Men det lyder til, at jeg faktisk skal tage det seriøst eller hvad?

Alma

Hej med jer. Jeg har fået at vide at jeg har en tør hud som mangler fugt. Så jeg skal undgå fedtede cremer, og i stedet søge efter dem som giver fugt. Vil jeres Alt-i-en-beskyttelse være en mulighed til mig?
Jeg har desuden mørk hud, vil man kunne se cremen på min hud ift. at det er en farvet dagcreme?
Tak for skønne produkter.

Katja Moikjær

Kære Alma. Det forstår jeg simpelthen ikke – du har tør hud, der ikke skal have fedt? Hvem har sagt det?
Alt i en beskyttelse er primært en solcreme, og det har alle hudtyper brug for. Men vores øvrige produkter er bedre egnede til at hjælpe på tør hud – kan du fortælle lidt mere om din hud? Så kan jeg bedre hjælpe 🙂
Kh. Katja

Alma

Hej igen,
Tak fordi I vil hjælpe mig.
Jeg har fået at vide et par steder at jeg har tør hud efter at have fået lavet en hudanalyse. Så jeg antager at dette er rigtigt. Min hud skinner dog nogle gange. Da jeg spurgte om hvordan det kan være at en tør hud kan se fedtet ud, fik jeg at vide at jeg bruger cremer der med meget vandindhold, og lidt fugtindhold. Så huden binder sig ikke til det fugtgivende. Giver dette mening? Det var i forbindelse med en messe, personen var nok uddannet kosmotolog.
Jeg har altid troet at jeg har normalt/kombineret hud, men nu hælder jeg til at jeg har normal/tør hud.

Timothy Benjamin

Hej,
Har du monstro dehydreret hud?
Hvis huden er dehydreret (mangler vand og fugt), så produceres der olie for at kompensere for dehydreringen, så dét kan godt være grunden til at din hud skinner på trods af at den er tør.

God weekend!

Alma

Interessant. Det kan sagtens være. Jeg synes bare jeg drikker nok vand, men i perioder kan det godt gå galt.
Jeg har et andet spørgsmål. Indeholder cremer til tør hud generelt fedt (olier)? Hvad indeholder en creme til fedtet hud?
God weekend 🙂

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *