Hej med jer,
Jeg tænkte på, om I mon har nogle gode råd til at undgå fedtet hår?
Jeg har et tyndt, fint hår og har altid haft meget af det, men da jeg de sidste 5 år har været igennem et længere sygdomsforløb har jeg i den periode desværre tabt rigtig meget af det. Jeg synes at det bliver fedtet henover en nat (jeg bader stort set aldrig om aftenen af samme årsag) og føler hver morgen at det er tilpas slemt til, at jeg ikke kan gå på job med det, da det ser for uhygiejnisk ud. Derfor vasker jeg pt hår hver eneste morgen. Jeg synes bare det er enormt træls, og tænker også at må slide meget på det hår, der er tilbage. Jeg har forsøgt mig med diverse råd så som at skære ned på hårvaskene for at affedte håret osv. Jeg synes måske at det blev en lille smule bedre af det, men jeg havde det alligevel altid skidt med at vise mig offentligt på 2. dagen og derefter indtil næste vask, så jeg synes ikke, at det var holdbart i længden 🙁
Jeg har tænkt på, om jeg får det for varmt om natten, og om jeg måske derfor sveder mere, og at det kunne resultere i det fedtede hår.. Men synes bare at det sker, selvom jeg sørger for at sove køligt. Jeg har i perioder brugt tørshampoo fra Klorane for at udskyde hårvasken en dag, men synes ikke det er holdbart i længden. Derudover anvender jeg ingen produkter i håret, da jeg er bange for at det bare vil fedte yderligere.
Kender I til nogle gode tips, anbefalelsesværdige produkter, rutiner eller andet? I så fald tages det hele imod med kyshånd!
Tak for en rigtig god blog!
På forhånd tak!
Mvh. M.
Kære M.
Tak for dit gode spørgsmål. Jeg håber, du er blevet rask og har det bedre nu.
Fedtet hår handler om to ting.
1. Hovedbundens produktion af fedt. Den er styret af vores hormoner, og den kan vi ikke påvirker udefra.
2. Hvor tykt hår vi har. Her taler jeg alene af personlig erfaring, men jeg mener, at alle os med tyndt og fint hår har en langt større tendens til fedtet hår, simpelthen fordi den smule hår, vi har, ikke kan opsuge fedtet fra hovedbunden hurtigt nok.
Hvis det kan trøste dig, så ved jeg præcis, hvordan du har det. Jeg har aldrig kunne gå ud uden at vaske hår først.
Den dårlige nyhed er, at der ikke rigtigt er nogen kur. Os med tyndt og fedtet hår får bare aldrig den der tykke manke, som kunne løse problemet. Og hvor meget fedt, hovedbunden producerer, kan vi ikke gøre noget ved.
Mit bedste råd til fedtet og tyndt hår er at vaske hår hver dag med en mild shampoo, som er mild mod både hår og hovedbund. Undgå shampooer til fedtet hår, de er som regel nogle kradsbørstige sataner. Du kan så holde pause de dage, hvor du ikke skal ud, men det gør i praksis ikke nogen forskel.
Jeg ved godt, der findes folk derude, der selv har vænnet håret af med hyppige hårvaske. Det har aldrig fungeret for mig og jeg kender heller ikke nogen, det virker for. Englands førende hårekspert er enig med mig.
Jeg har dog et par tips alligevel:
1. Produkter som giver tykkere hår
Der findes produkter derude som reelt giver tykkere hår. Jeg har prøvet tre, der virker, men på helt hver sin måde:
I dit tilfælde ville jeg starte med Gosh’ serien tror jeg. Også på grund af prisen.
Disse produkter kan reelt give tykkere hår, hvilket nok vil betyde den største forskel for dig.
2. Tørshampoo
En god tørshampoo løser ikke problemet i længden og er heller ikke supergodt for hovedbunden, men den er stadig en uundværlig life-saver på en travlt morgen. Brug den med god samvittighed, når du har brug for det. Prøv volumenvarianten fra Batiste. Den tror jeg, du vil have gavn af.
3. Produkter mod fedtet hovedbund
Der findes et utal af produkter mod fedtet hår, de fleste virker ikke. Og hvorfor skulle de også det? De kan ikke nedsætte hovedbundens produktion af fedt udefra. Det er ikke fysisk muligt.
Alligevel har jeg – meget til min overraskelse – oplevet to, der faktisk virker. Den ene er en shampoo fra Davines, den anden er en hovedbundskur fra Moroccanoil. Jeg har oplevet selv, at de virker på mig – men kan ikke forklare hvorfor. De burde ikke virke…
Jeg håber, det hjalp lidt, selvom jeg ikke kan byde på den ultimative kur. Herhjemme er der kun en ting der virker: Graviditet. Der sker simpelthen noget med mine hormoner, når jeg er gravid, så jeg får dobbelt så meget hår, der ikke fedter. Jeg kan dog ikke anbefale det alene for hårets skyld…
Kærlig hilsen
Katja
PS. Jeg går ud fra, du og din læge har styr på, at du ikke lider af nogen vitamin- eller mineralmangel efter din sygdom?
Jeg har haft nøjagtig samme problem. Jeg bruger hårpudder fra Gunn-Britt på anden dagen. Det er det eneste der har hjulpet mig. Og så op med håret i en hestetrailer eller knold på tredje dagen hvor håret så vaskes om aftenen. Håret skal så føntørres fuldstændig. Ikke lufttørre eller være semi tørt.
Det har taget et års tid, men nu døjer jeg ikke med lige så hurtigt fedtet hår
Haha hestetrailer!!! Jeg mener selvfølgelig hestehale 😉
Hej Susse
Meningen forblev intakt trods auto-correct 😛
Tak for dine erfaringer!
Kh. Helene
Hello ladys
Jeg bakser / baksede også med fedtet hår. Fik anbefalet en serie med 3 produkter til fedtet hår fra Erayba Danmark. Se evt deres hjemmeside. Det hjalp mig af med mit fedtede hår. Jeg har stadig shampooen og bruger den engang imellem❤️
Tak, for dit råd! Det lyder spændende :-*
kh. Helene
Jeg har byttet rundt på rækkefølgen af balsam og shampoo, det virker supergodt. Mason P børsten gør en forskel for mit fine hår fra day one, når det ser fedtet ud i løbet af dagen, reder jeg det igennem (men duede ikke på min søsters fine hår – det blev einsteinelektrisk). Hårpudder fra Matas var en øjenåbner og reddede min pandehårsfrisure.
Er det så den med nylon-/vildsvinehår du bruger, eller er det ren vildsvin? Og hårpudderen, er det den der hedder volume powder?
Jeg har også problemet og det er fedtet hver morgen da jeg har forhøjet stofskifte og derfor har en øget varme/ svedproduktion. Matas urteproteinnshampoo til fedtet hår er fantastisk sammen med Matas skælshampoo selv om man
Ikke har skæl men bare skal friske
hovedbunden op
Hej Vicki
Tak for anbefalingen, jeg kender faktisk ingen af dem :-*
Kh. Helene
Jeg har selv haft problemet jeg begyndte at bruge neutrals shampoo el. sanex der er hverken silikone, for meget sulfat, parabemer osv osv det har hjulpet mig lidt på problemet. .. men jeg kan fx ik føntørrer mit hår det fedter allerede samme dag nogle timer efter jeg har gjort det 🙁 eller for den sags skyld når jeg bruger glattejernen…
Hej igen, drop Hårklinikken, har selv prøvet dem, talt m. mange derindefra nok får nogen lidt hår igen men det er små dun og bliver aldrig kraftigt eller længere. Hårtab er for det meste hormonelt hvad dine ‘ svedeture ‘ også peger imod. Kom en smule æbleeddike i sidste hårsmykke = koldt vand. Det bliver dødblankt, og ja farvning ødelægger også hårrødderne, find evt. en god natur frisør. Held og lykke.
Jeg har selv meget fint hår, der skulle vaskes hver anden dag, og hver anden dag så det fedtet ud. Jeg er gået over til “Curly Girly” princippet, og bruger ikke længere shampoo overhovedet. De alm sæbestoffer som er i mindst 90% af alle shampooer får mit hår til at fedte og min hårbund klør når håret er fedtet. Nu vasker jeg mit hår i silikonefri balsam hver 2. eller 3. dag. Og mit hår ser ikke fedtet ud, og jeg træner endda næsten hver dag. Søg på nettet og find ud af mere om “Curly Girly”. Så knækker og filtrer dit hår ikke mere. I øvrigt så er shampoo’en i Nordisk Birk serien fra Urtekram uden de skadelige sæbestoffer. En god og silikonefri balsam er faktisk Garnier Respons Balsam med Avocado og Sheabutter. Og begge produkter er nogenlunde billige. “Curly Girly” er et super princip til at undgå filtret hår, kløende hårbund og fedtet hår.
Hej jeg ved godt jeg er mand og nok ikke har så langt hår som jer andre, men vil nu alligevel godt give mit bud, som har virket for mig. Hver morgen når jeg vågner er mit hår også fedtet. Om jeg har vasket det dagen før eller ej spiller ingen rolle. (Jeg har også tyndt fint hår) Jeg har prøvet både hårpudder og tørshampoo´er, som rigtig nok affedtede mit hår, men jeg følte altid at håret blev lidt stift af det, og ikke som jeg ønskede når jeg havde brugt det. Så jeg prøvede noget andet, og det var babypudder. Og det virker bare så godt for mig. Jeg hælder bare lidt i hænderne, gnidder dem sammen, og så op i håret med det. Det affedter håret lige med det samme, så det straks ser mere fyldigt ud. Og det bedste af det hele er at håret føles som hår uden noget i. det hverken klistre, fedter, eller føles stift. Jeg har brugt denne metode det sidste år nu og er rigtig glad for det. Det er nemt hurtigt og billigt. Samtidig vasker jeg kun hår en til to gange om ugen med shampoo, på grund af at min hud meget hurtig bliver virkelig tør, men det er nu en anden historie 🙂
Som sagt har jeg jo kort hår og kender ingen piger som bruger denne metode ,udover en blogger som engang skrev, at det også virkede for hende, men jeg ville nu gerne give mit bud alligevel når nu det har virket så godt for mig altså 🙂 Rigtig god weekendt, og endnu engang held og lykke med jeres snarlige lancering af produkter 🙂 Hilsen Henrik
Er der nogen af jer der så kan anbefale en god hårbørste? jeg har fint hår og krøllet hår der kan se gruset ud…
Hej Saadet
Jeg kan varmt anbefale den børstetype, som både har naturhår og lidt længere plastikbørster. Det er simpelthen genialt! Jeg har en af dem med i månedens favoritter fra maj, som jeg udgiver på torsdag.
Kh. Helene
Tak for hjælpen… 🙂 glæder mig til torsdag så
Du spørger bare, hvis du behøver svar på noget omkring børsten :-*
Hej Pudderdåser.
Hvad med os, der har hår nok for 3 og stadig har fedtet hår?
Jeg ligner en der aldrig går i bad pga min enorme fedtproduktion i hovedbunden.
Det skal lige siges, at jeg har PCOS, så der er noget med de der hormoner i forvejen.
Jeg ligner simpelthen en der har dyppet håret i frituregryden.
Tak for gode produkter. Føjer snart flere til arsenalet.
Hej Susan
Hvordan vasker du hår? Gør du håret vådt, inden shampooen kommer i? Inden afblegning blev mit hår virkelig fedtet, men en gang shampoo i tørt hår løste problemet for mig.
Kh. Helene