Lørdagslook classic: Mit go-to smokey eye

25.11.12
Smokey eyes med MAC Smut

Smokey eyes med MAC Smut

Når jeg skal lave et rigtig mørkt smokey eye, så ender det 9 ud af 10 gange op med at blive med øjenskyggen Smut fra MAC. Okay måske 9,75 gange ud af 10… Derfor viser jeg den også i dag med ældre billeder, I tidligere har set. For jeg mange billeder med helt det samme look.

Fordi Smut er en unik farve, som kan noget helt særligt. Det er en meget dyb mørk brun, med sorte og røde undertoner og en meget diskret rød glimmer, som er stort set usynlig. Måske det er på grund af det røde, at jeg elsker den så meget? Fordi dens særlige undertoner fremhæver det grønne i mine øjne. Til gengæld så er smokey eyes stort set det eneste, jeg bruger den til, samt at lægge lidt ekstra kontrast og dybde i et andet look. Som farve alene i globelinjen fx. fungerer den slet ikke på mig.

Øjnene

Smut Smokey eye

Først har jeg lagt sort eyeliner (vores favorit er Gosh Velvet Touch) langs den øverste kant og derefter splattet den ud med Smut på en 219 pensel fra MAC. Med samme pensel har jeg lagt Smut på hele låget tonet op i globelinjen. Derefter har jeg tegnet med sort eyeliner langs den nederste vippekant og tværet den ud med Smut på samme 219 pensel. Til sidst har jeg blendet overgangen ud med en lille smule mat brun øjenskygge på en 222 pensel, i dette tilfælde Omega. Som highlighter under brynet har jeg brugt Brule (på det store billede er det Shroom som giver lige lidt mere shimmer. Brule er min highlighter, når jeg skal bruge en med præcis samme farve som min hud næsten). Til sidst masser af sort mascara. Alt er fra MAC (pånær mascaraen).

Kinder
På kinderne har jeg Wet n wild Coloricon Blusher i Mellow Wine, som er en virkelig fin og billig blush.

Læber
På læberne har jeg Bobbi Brown Lip Color i Desert Rose (en favoritfarve i næsten-min-egen-læbe-farve).

MAC og Bobbi Brown kan du købe i Magasin og på Magasins webshop. Du kan også købe MAC på maccosmetics.dk. Wet n wild kan du købe i Føtex, Bilka og på Nelly.com.

Hvis du for øvrigt vil lære det der med smokey eyes, så er det nu på torsdag, du har chancen på vores makeupskole. Der er billetter til salg på Billetto.

Lægger du smokey eyes? Hvordan og med hvilke produkter gør du?

Pudderdåsernes makeupskole

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

 

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
7 kommentarer
henriette

Flot makeup til en skøn kvinde<3 Altid gode læsning hos jer og råd!!

Pudderdåse Katja

Tak Henriette 🙂

Helle

jeg har lavet et indlæg med smokey eyes http://belladotte.blogspot.dk/2012/11/smokey-eyes-pa-en-gammel-pige.html
jeg ved ikke om jeg har lagt den rette makeup på smokey eyes 🙂

Pudderdåse Katja

Det ser rigtig godt ud Helle

Helle

mange tak 🙂

Anne

Min absolut yndlings øjenskygge til at lave smokey/mørke øjne er Cliniques Kitty Cat. Den er mørk brun/grå og lyset reflekterer helt fantastisk i den. Ellers bruger jeg kun MAC og Bobbi Brown skygger på nær så lige denne her.

Pudderdåse Katja

Eeeeeej det var en af mine første skygger til smokey eyes tilbage i… uuuuhadet er mange år siden. Fantastisk farve

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *