Solcreme

Solcreme indeholder en kombination af flere forskellige solfiltre, der beskytter huden mod solens skadelige stråler. Nogle solfiltre beskytter mod solens UVB-stråler, andre beskytter mod solens UVA-stråler. De nyeste, moderne solfiltre beskytter også mod de længste UVA-stråler og blåt lys. En optimal solcreme skal indeholde en kombination af alle disse filtre for bedst mulig beskyttelse.

Der findes to typer solfiltre. Mineralske solfiltre virker ved at reflektre hudens stråler og skabe en fysisk barriere på huden. Der findes to mineralske solfiltre, titanium dioxid og zinkoxid. De kemiske solfiltre, som også kaldes de organiske solfiltre, virker ved at trænge ind i huden og neutralisere solens stråler. Der findes mange kemiske solfiltre på markedet.

Du skal bruge solcreme, når du bliver udsat for UV-lys. Solens stråler kan trænge også trænge gennem for eksempel glasruder og skygge, så du skal også beskytte dig, selvom du kun opholder dig i skyggen.

Solens stråler påvirker os året rundt, men i Danmark er det naturligvis ekstra vigtigt at beskytte sig i sommerhalvåret.

Hvad du ønsker at beskytte dig mod, har stor betydning for, hvornår og hvor ofte du bør beskytte dig mod solen. Generelle gode råd om solbeskyttelse handler ofte om at beskytte sig mod kræft i huden og undgå solskoldning. Men vil du også beskytte dig mod rent æstetiske solskader såsom rynker og hyperpigmentering, skal du gå længere end det.

Du skal bruge mellem en kvart og en halv teskefuld solcreme til at dække ansigt og hals, hvis du vil være beskyttet med den solfaktor, som der står på emballagen. Du skal bruge cirka en håndfuld til hele kroppen. Det er mere end hvad du tror.

Prøv at smøre dig ind to gange i træk, hvis du har svært ved at få nok på.

Nej. Det er en virkelig dårlig idé. Solcreme er et højteknologisk og krævende produkt, der er meget svært at lave. Du ender med ikke at være beskyttet, hvis du tror du kan lave et hjemmelavet produkt.

Internettets råd om planteolier kan ikke bruges. De indeholder reelt ingen beskyttelse mod solen.

Pigmentpletter skyldes primært de lange UVA-stråler og det synlige, blå lys. Du skal derfor sørge for at bruge en solcreme med høj UVA-beskyttelse, hvis du vil forebygge pigmentpletter, hyperpigmentering, ar og melasma.

Det er desværre umuligt at se på en solcreme, om den beskytter mod de lange UVA-stråler, men ingredienserne giver dig et fingerpeg om det. Hvis du har hyperpigmentering, er det en fordel at din solcreme indeholder et af disse UVA-filtre på ingredienslisten:

Methoxypropylamino Cyclohexenylidene Ethoxyethylcyanoacetate
Zinc oxide – især hvis der er tilsat lidt farve i form af jernoxid
Phenylene Bis-Diphenyltriazine
Methylene Bis-Benzotriazolyl Tetramethylbutylphenol

Din solcreme fra sidste år, kan godt bruges i år igen. Kig på den og lugt til den. Ser den normal ud? Dufter den normalt? Så virker den endnu. TÆNK har testet gamle solcremer, og de hold stadig beskyttelsen et år efter.

En god tommelfingerregel er, at solcreme skal på så tæt på solen som muligt, det vil sige som det sidste trin i din hudplejerutinen, men selvfølgelig før makeuppen. I teorien ville det selvfølgelig være en god idé at lægge et lag usynlig solbeskyttelse ovenpå sin makeup. I praksis kan det ikke lade sig gøre, den slags produkter findes ikke – i hvert fald ikke nogen, der giver tilstrækkelig beskyttelse. Så brug altid din solcreme som det sidste, før du lægger makeup.

Nej, tværtimod. Internettet har altid været fyldt med tåbelige myter om, at solcreme er farligt. Men solcreme og andre gode solvaner er tværtimod afgørende for at beskytte os mod kræft i huden, herunder hudkræft og modermærkekræft.

Mange solcremer indeholder dibutyl adipat, der er en blød olie, som både giver en skøn konsistens og samtidig gør det nemmere at opløse og blande solfiltrene med de øvrige ingredienser.

Men dibutyl adipat er samtidig ret effektivt til at fjerne neglelak – især hvis den ikke har en ordentlig topcoat på. Det er altså ikke solfiltrene, der fjerner din neglelak, det er olien.

Det gør en stor forskel, hvilken neglelak du bruger. Nogle neglelak og især visse topcoats er mere modstandsdygtige mod en olie som dibutyl adipat