Siden vi i 2014 lancerede hudpleje, har vi modtaget hundredvis af næsten enslydende beskeder: ”kan I ikke også lige producere X hårprodukt uden parfume?”. Det er der jo andre, der gør rigtig godt… men tanken har alligevel ulmet. Sidste år lancerede vi først ALT I EN K|U|R… hvorefter vi bevægede os ud på helt dybt vand med PEELINGSHAMPOO. Den er vi naturligvis stadig glade for og stolte af, men den har altså været en drillepind (det er den nok snart færdig med).
For nogle år siden begyndte vi at tale lidt om det der med hårpleje. Det er selvfølgelig altid sådan det starter, men det blev ved snakken i lang tid. Da vi endelig tog beslutningen om at gå i gang, var det med nogle helt andre produkter, end vi er endt med. Når nu vi selv skal sige det, er vi pivstolte og rigtig glade for resultaterne.
En to mange…
”Hvis vi skal have sådan én, bliver vi også nødt til at have sådan én”. Nogenlunde sådan har det lydt på vores udviklingsmøder. Og sådan blev det til, at vi i dag lancerer hele seks produkter på én gang. Det er helt vanvittigt angstprovokerende, og vi ryster i bukserne ved tanken om, hvordan vores hårserie bliver modtaget. Produkterne er til alle, du kan altså bruge produkterne, uanset om du har langt hår, fint hår, irriterende hår, kombineret hår, ødelagt hår, kort hår, glat hår, kruset hår, bølget hår eller hvilken som helst type krøller. Der er selvfølgelig produkter, der er bedre til lige netop dit hår end andre, men det altafgørende er i virkeligheden mængden af produkt, du bruger.
Styling
Alle produkterne fokuserer selvfølgelig på håret, men hvis du har læst med her på bloggen tidligere, ved du, at vi prioriterer hovedbunden mindst ligeså højt. Det betyder, at også stylingprodukterne er formuleret, så de ikke generer hovedbunden. Leder du efter det vildeste hold og den største volumen, finder du den sandsynligvis ikke hos os. Til gengæld er det produkter, der fungerer i hverdagen og i flere dage i træk, uden at genere hovedbunden. Selvfølgelig har vi fået hjælp af skønne venner, der har testet og givet konstruktiv kritik. De endelige produkter er også resultatet af deres tilbagemeldinger.
Pudderdåsernes hårserie
Serien har hidtil bestået af ALT I EN K|U|R og PEELINGSHAMPOO. Nu er det blevet tid til at præsentere de seks nye produkter:
Klik ind på hvert enkelt produkt ved at følge de links i teksten ovenfor, så kan du læse om dem.
Allerede da vi løftede sløret for, hvad vi har arbejdet på, var der masser af ønsker om produkter til dit og dat. Indtil videre har vi et stort ønske om, at vores hårserie er anderledes. Produkterne skal kunne bruges derhjemme… også af dem, der ikke lige har en ekstra arm til at sætte håret i nakken. Derfor ved vi endnu ikke, hvad det ender med… men vi har MASSER af idéer både til gængse produkter med et twist og nogle tosserier, som vi slet ikke ved, om kan lykkes.
Se ingredienslister og forklaringer på alle ingredienser her.
Kæmpe tillykke med jeres nye produktserie 😀
Tusind tak
Hvor er det fedt, at I har gjort det. Stort tillykke med lanceringen. Jeg så jer på Matas live. Sådan en skøn energi :-D. Produkterne skal klart afprøves i mit naturkrøllede hår og min sarte hovedbund. I er nogle seje dåser (Y) :-*
Tusind tak
Hej, det lyder spændende! Jeg har allerede købt jeres tørshampoo, jeg har et spørgsmål inden jeg kaster mig ud i resten. Jeg har længe overvejet at prøve olaplex no. 0, 3 og 6, men jeg er lidt usikker på effekten da jeg ikke får step 1 og 2 hos frisøren. Men nu har i jo lavet en serie til håret og hvordan vil jeg kunne bruge den til mit tørre og affarvede hår, istedet for olaplex? Eller er det helt umuligt at sammenligne?
Tak for altid brugbare råd og oplysende info i skønhedsjunglen 🙂
Hej Wickie
Denne her er HELT for egen regning. Trin 1 og 2 hos frisøren er både virkelig godt og virkelig skidt, når vi taler afblegning. Det er i hvert fald min oplevelse. Selve afblegningen smadrer måske ikke håret lige så meget, men til gengæld skal det have mange flere tæv for ikke at blive gult.
No. 3 er god som leave-in, men tørrede på sigt mit hår ud. Så den er rigtig god, hvis du sørger for at fugtmætte håret med god olie. De sidste produkter, jeg prøvede fra Olaplex, var 4 og 5, og det var en katastrofe i mit hår. Derfor vil jeg nødigt vejlede dig lige med hensyn til dette.
Vores pleje er primært fedt, og lidt proteiner… og derfor rigtig svært at sammenligne.
Kh. Helene
Hej, jeg vil høre, om i har prøvet en af de mange hovedbundsbørster som efterhånden er på markedet? Fx karmamejus? Jeg tænker om der er en fidus ved at bruge den når man vasker hår med jeres shampoo; netop for at hjælpe med fordelingen hvis det er et produkt som ikke skummer?
Hej Maria
Både Peelingshampoo, Alt i en Shampoo og Vaskebalsam er lette at fordele i hovedbunden uden andre remedier.
Kh. Helene
Hej. Har lige købt Peeling Shampoo, på opfordring af min datter. Jeg glædede mig til at afprøve den. Men pumpen virker ikke, har haft den oppe flere gange, og hver gang går der en masse shampo til spilde. Pumpen sætter sig fast efter et tryk. Øv.
Hej Karin
Ja, Peelingshampoo er en rigtig drillepind. Det har jeg skrevet et indlæg om her: https://pudderdaaserne.dk/2020/12/08/ryst-den-og-find-taalmodigheden-frem/
Vi har haft voldsomme udfordringer med emballage på grund af pandemien, så derfor er det først nu Peelingshampoo er på vej i ny forbedret emballage.
Kh. Helene