Tirsdagstip: Ryst den og find tålmodigheden frem

Peelingshampoo og Alt i en K|U|R
08.12.20

Peelingshampoo og Alt i en K|U|R

Det er lidt bizart at blive klar over, hvordan man selv reagerer i situationer, hvor andre reagerer helt anderledes. Det er sket for mig i forbindelse med lanceringen af Peelingshampoo, som desværre er en rigtig drillepind. Først var der en sending pumper, der ikke helt kan det, de plejer at kunne. Og så har vi ikke været gode nok til at formidle at Peelingshampoo ikke bare skal rystes… Den skal VIRKELIG have en ordentlig omgang. Det ER en tyktflydende shampoo, og den ER sej for pumpen at hive op. Oftest skal pumpen have hjælp, fordi den sætter sig fast eller kører MEGET langsomt op igen. Det er et kæmpeproblem, og vi er utrolig kede af det besvær, Peelingshampoo og dermed vi forårsager. Vi satser på at problemet er løst i løbet af foråret næste år. Indtil da må du desværre finde tålmodigheden og tilgivelsen frem.

Vi skal nok få det løst
Som sagt satser vi på at der er en løsning på vej i løbet af foråret… sandsynligvis før. Som du ved, arbejder vi på, at al vores emballage er produceret af OWP. Det gælder også de store pumpeflasker. Det tager bare noget tid at finde den helt rette emballage, derfor er det noget, der lade vente lidt på sig. Selvfølgelig har vi modtaget klager, der er sågar én, der har hældt hele balladen ud i en anden beholder og skåret flasken over. Derfor skylder vi en kæmpe stor tak for tålmodigheden.

Ryst den og find tålmodigheden frem
Måske lyder overskriften lidt som starten af en pjece om vandladning med forstørret prostata… men det hører ikke rigtig hjemme her. Udfordringen med Peelingshampoo har dog også flere sider. Først og fremmest har vi været lidt for gavmilde med den peelende ingrediens, perlite, det er heldigvis forholdsvis nemt at ændre. Så er der pumperne… uanset hvor gerne vi ville, har vi ikke en jordisk chance for at kontrollere dem. Derfor kommer vi ud for, at en sending ikke lever op vores standard. Det er ikke bare træls for os, det ender også med at være det for dig. Lige den del af produktionen har været meget berørt af Covid-19 og følgerne deraf. Det eneste, vi kan gøre, er at beklage. Som sagt arbejder vi intenst på en løsning, og indtil da håber vi, at du vil huske at:

  • Ryste din Peelingshampoo RIGTIG meget før hver eneste brug.
    Bruger du pumpen før, den er blevet rystet, stopper pumpen til… med ekstremt meget stædighed, kan man godt få den til at virke igen, men det tager simpelthen mere tid, end jeg selv er villig til at bruge på en shampoo. Så er det alligevel lettere at hælde den ud i hånden.

Vi håber, at du har lyst til at prøve vores Peelingshampoo alligevel… Den er i al beskedenhed virkelig effektiv også til andet end bare hårvask.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
6 kommentarer
Anne - Sofie A

Ja jeg har ved Gud også bandet over den pumpe og hældt det over på anden flaske, men jeg har ikke rystet det faldt mig bare ikke ind. 😅

Helene Randløv

Hej Anne-Sofie
Det står ellers på etiketten bag på 😛 Nu også på et klistermærke. Det er SÅ træls! Det er vi enige om, og tro mig… det er ikke pæne gloser jeg finder frem, når noget ikke virker.
Kh. Helene

Grete

Den skal rystes voldsomt men det er det hele værd, hvis man har udfordring med hovedbundet.
Jeg har eksperiment med at opbevare den stående på “hovdet”, men der skal stadig rystes ligeså voldsomt.

Helene Randløv

Hvor er det bare dejligt at høre Grete <3
Kh. Helene

Ditte

Jeg har ingen problemer haft med at få det ud OG min ellers kløende hovedbund har det nu dejligt. Den er virkelig effektiv. Tak!

Anne

Hvor er det fint, at I bare melder ærligt ud. 👍 Det kan man forholde sig til og så ved man, at der bliver arbejdet på problemet.
Jeg er en af dem der havde opgivet. Jeg synes simpelthen at det var for besværligt, så jeg droppede den og lod resten af familien om, at bruge den op.
Men nu får den lige en chance mere. 😊

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *