Hudorme – sådan fjerner og forebygger du dem

12.10.16
Produkter mod hudorme

Produkter mod hudorme

Hudorme er slet ikke så svære at slippe af med eller i hvert fald gøre en del mindre, når blot man har de rigtige redskaber og ved, hvad man skal gøre. I denne guide fortæller vi dig, hvad der virker, og hvad der ikke virker.

Hudorme opstår, når fedt fra hudens porer producerer for meget fedt, og det overskydende fedt blander sig med døde hudceller og andet skid i åbningen af poren. Når hudens eget fedt kommer i kontakt med luften på overfladen, bliver blandingen til en sort prop.

Det her virker IKKE på hudorme:

  1. Ansigtsvask – du kan vaske til du er en rosin med indtørret hud. Hudorme kan ikke vaskes af.
  2. Skrubbecremer – kan ikke trænge igennem proppen.
  3. Ansigtsmasker – kan opsuge overskydende fedt fra huden, hvilket er en hjælp, men løsner ikke hudorme.
  4. Basiron og andre antibakterielle midler mod bumser – de virker mod betændelsen i bumserne. Der er ingen betændelse eller bakterier til stede så længe en hudorm bare er en hudorm.
  5. Peel-off masker og strips. Føles tilfredsstillende et øjeblik, men problemet vender bare tilbage.

Det her virker til gengæld, hvis du har problemer med hudorme.

1. Kemisk eksfoliering med salicylsyre
For at få løsnet proppen op, skal der en mild kemisk eksfoliering til. Kemisk eksfoliering er produkter med en mild syre, der løsner de døde hudceller og fjerner proppen – blidt og effektivt. Der findes flere forskellige gode syrer, som vi har skrevet meget mere om blandt andet her, men salicylsyre er førstevalget til hudorme, da salicylsyre har en unik evne til at trænge gennem fedt og eksfoliere indeni hudens porer.

Jeg kender kun til to brugbare produkter med salicylsyre. Vores egen T-zone Peeling med 2% salicylsyre og Paula’s Choice BHA produkter.

Anden syre såsom LHA, AHA eller PHA virker også, så hvis du af den ene eller anden grund ikke vil bruge salicylsyre, så kan du også have gavn af nogle af de andre muligheder. Det vigtigste er, at der er tale om et velformuleret produkt med en optimal koncentration og PH-værdi, som SKAL BLIVE SIDDENDE PÅ HUDEN. For at en mild daglig syrepeeling skal fungere, skal den sidde på huden. I en ansigtsvask, som man vasker af huden igen, skyller man det jo af med det samme, før den kan nå at virke.

2. Blid mekanisk eksfoliering
Når jeg siger mekanisk eller fysisk eksfoliering mener jeg enhver form for eksfoliering, der virker ved at skrubbe døde hudceller væk. Det er ikke nok i sig selv til at fjerne hudorme, men kan være et godt supplement til en kemisk eksfoliering.

Skrubbecremer hører til i denne kategori, men de mere moderne muligheder er at foretrække. Det vigtigste er, at det er blidt ved huden. Mærk selv efter – vær opmærksom på om din hud reagerer negativt.

Gode muligheder er:

  • Elektriske rensebørster
  • Konjac-svampe
  • Tørbørster til ansigtet (Karmameju og Aveda)
  • Eller bare en blød vaskeklud

3. Niacinamid

Niacinamid er B3 vitamin, og det er en meget interessant ingrediens i hudpleje, der kan utroligt mange ting. Den kan blandt andet få hudens porer til at opfører sig ordentligt og få forstørrede porer til at skrumpe igen. Læs mere om niacinamid i dette indlæg her.

Der er en smule niacinamid i ovennævnte T-zone Peeling, men hvis du for alvor vil se, hvad niacinamid kan, så kan du prøve:

Pudderdåserne 10% Niacinamid

Paula’s Choice Resist 10% Niacinamide BoosterFind den her på hendes europæiske webshop.

Oil of Olay Total Effects serien, som man desværre ikke længere kan købe i Danmark, men Feelunique har den.

Pudderdåsernes Antiage Ansigtscreme med 1% niacinamid

Matas Special Ansigtsgelé – jeg kender ikke koncentrationen, men det er en budgetvenlig mulighed

Tag punkterne i rækkefølge – start med nummer 1
Jeg har skrevet de tre punkter i prioriteret rækkefølge. Start med nummer 1 – et syreprodukt. Hvis det virker men ikke helt nok, så tilføj et produkt fra nummer to. Og hvis du så lige vil have det sidste med, så prøv at se, hvad niacinamid kan gøre for din hud – det har også mange andre fordele.

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
44 kommentarer
Anne

Jeg oplever at både jeres T-zone peeling og AHA-creme er for kraftig for min hud – også selvom jeg kun bruger dem Ca. Hver 5. Dag. Min hud bliver så tør. Jeg ved at det er vigtigt at produkter med kemisk peeling, skal forblive på huden, men hvad nu hvis jeg vasker det af efter 5, 10, 20 eller 30 min, så vil produktet vel have virket lidt alligevel – dog knap så meget – eller er jeg helt forkert på den?! Altså vil det overhovedet fungere i virkeligheden? Eller har I andre foreslag?

Katja Moikjær

Du har produkterne liggende? Så prøv det! Men jeg tror du skal prøve et mildere produkt måske med en lavere koncentration i stedet. Paula’s Choice har, cliniques mildeste clarifying toner eller måske et PHA produkt. Har du prøvet andre produkter med syre?

Anne

Jeg prøvede exuviance på et tidspunkt for flere år siden. Det gik rigtig fint husker jeg. Exuviance bruger PHA ikke? Så måske, jeg skal prøve det igen, eller prøve et mildere produkt, som du foreslår. Tak for svar

Katja Moikjær

Jo de gør. Så synes jeg bestemt du skal prøve en exuviance igen. De bruger glucolactone, der er en PHA. Det ville jeg klar forsøge.

BB

Jeg prøvede jeres T-zone peeling og den havde lidt effekt, men sa jeg gik over til jeres AHA-serum i stedet forsvandt de helt!

Janni S.

Jeg døjer som sådan ikke med hudorme, men har mange talgknopper. De er pokkers irriterende, når man ellers har forholdsvis pæn hud. Nogle gode råd mod talgknopper?

Ida

Hvad med retinol? Jeg har læst hos beautyspace at det skulle have god effekt sammen med bha. Hvad tænker i om det?

Majbritt

Jeg vil høre om I har nogen gode råd til bumser der opstår i forbindelse med forurening. Jeg har aldrig rigtig haft bumser før, men flyttet til en by i udlandet som er meget forurenet, hvilket har fået min hud til at gå amok i bumser, især i panden. Nogen gode råd?

Charlotte

Smør godt med en smule ganske almindelig honning, gerne flydende, da det er det letteste. Det behøver ikke sidde på huden, skal bare smøres på og vaskes af, så er bumsen stort set væk dagen efter.

Sara

Jeg har de “lukkede komedoner” eller lukkede hudorme, fungerer det også på dem? 🙂

Tina

Hvis man nu når til punkt tre, skal man så fortsæt bruge cremen fra punkt et? (Ikke at jeg er nået dertil, er fortsat igang med jeres T-peeling)

Katja Moikjær

Ja 🙂 Peeling er grundstenen – der er meget få mennesker, der ikke har gavn af at bruge sådan en dagligt,

Marie

Hvornår skal man bruge den? Bruger jeres peeling morgen og aften – kan man bruge Pc nincinimid før eller efter peelingen?

Katja Moikjær

Efter. Altid peeling først og så andre ting efter.

HeLene

Fantastisk godt indlæg! Jeg deler det videre fordi det er så brugbart og velskrevet! Mange tak!!!

ByNanna&Freja

Super gode tips! Ved i om de billige elektriske rensebørster virker ligeså godt som de dyre? 🙂 / ByNanna&Freja

Helene Randløv

Hej Nanna og Freja
Det gør de sjældent… jeg vil ikke udelukke, at der er billige børster, der oscillerer med den rette frekvens. Det er primært denne oscillation, der er gavnlig i forhold til akne og hudorme, hvorfor den er ret vigtig i forhold til virkningen.
Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *