Farvel pigmentpletter: Eucerin Even Brighter

07.04.14
Eucerin Even Brighter før og efter billeder

Eucerin Even Brighter før og efter billeder

En budgetvenlig creme til hjemmebrug, der virker på hyperpigmentering uden irritation og bivirkninger?

Indtil Eucerin lancerede deres Even Brighter serie troede jeg det ikke muligt. Jeg har aldrig prøvet en creme mod hyperpigmentering, der rent faktisk virkede og holdt, hvad den lovede.

Den bedste mulighed har derfor til i dag været Cosmelan, der er effektivt, men også dyrt og ubehageligt. Eucerin Even Brighter ændrer på det billede.

Det sidste år har jeg haft hyperpigmentering i panden. Hyperpigmentering, melasma, pigmentpletter, leverpletter, graviditetsmaske – kært barn har mange navne. De brune pletter i ansigtet er noget de fleste kvinder kender. Det kommer nemlig typisk på grund af hormonelle forandringer i forbindelse med graviditet, p-piller eller som en bivirkning af visse typer medicin. Når først man har haft det en gang, kommer det igen, så snart huden kommer i ubeskyttet kontakt med solens stråler.

Det er jeg som I kan se på førnævnte link et godt eksempel på. Jeg havde fået ret pæn hud efter et forløb med Cosmelan, og en enkelt dag i forårssol uden beskyttelse ødelagde det.

Men det giver mig jo så heldigvis en god mulighed for at vise effekten af Eucerin. For den virker, og jeg er imponeret.

Studier til at dokumentere det

Eucerin Even Brighter Concentrate

Ikke mindst fordi Eucerin har fundet på noget helt nyt OG de kan dokumentere det. Ingrediensen hedder B-resorcinol. Stoffet virker ved at hæmme enxymet tyrosinase, der er ansvarlig for den øgede produktion af farvestoffet melanin i huden.

Beiersdorf, der producerer Eucerin, har publiceret flere studier af B-resorcinol. Blandt andet dette, der viser, at B-Resorcinol var mere effektivt til at bremse tyrosinase end både hydroquinon, kojic acid og arbutin.  Dette betyder ikke nødvendigvis at det også er mere effektivt til at behandle pigmentpletter end hydroquinon på rigtige mennesker, men det er interessant.

I dette studie har en gruppe på 20 patienter brugt B-Resorcinol på en side og placebo på den anden. Resultaterne viste, at B-Resorcinol mindskede deres pigmentering på den behandlede side.

Gradvise resultater uden gener
For mit eget vedkommende er der ingen tvivl om, at Even Brighter virker. Som altid, når det handler om pigmentpletter, så er effekten langsom og gradvis. Dine pigmentpletter forsvinder ikke fra den ene dag til den anden, men efter cirka en måned vil du kunne se, at de er falmet. Jeg har endnu ikke prøvet et andet produkt til almindelig hjemmebrug, hvor jeg var i stand til at se forskellen på et før-og-efter billede.

Samtidig har jeg ikke oplevet en eneste bivirkning. Produkterne er lækre og behagelige, i modsætning til de syreprodukter, der er alternativet.

Hvis du har pigmentpletter og ønsker at gøre noget ved dem, så sender jeg en meget varm anbefaling afsted til Eucerin Even Brighter som et første forsøg. De er billige, uden bivirkninger og nemme at få fat på, hvilket gør dem til et oplagt førstevalg, før man tyer til klinikbehandlinger.

Her kan du købe det
Even Brighter serien består af Even Brighter Clinical Concentrate, Even Brighter Day Cream, Even Brighter Night Cream og Even Brighter Clinical Spot Corrector.

Jeg har brugt Even Brighter Clinical Concentrate to gange om dagen i cirka en måned. Jeg har også brugt dag- og natcremen nogle dage, men ikke hver dag. (Jeg har mange andre produkter at teste jo).

Produkterne koster mellem 165 og 280 kroner på apoteket og webapoteker.


På nettet kan du finde dem cirka en tredjedel billigere hos tyske Apo-rot

.

PS. Husk solcreme! Jeg kan ikke understrege nok, hvor vigtigt det er. Solen fungerer som fremkaldervæske på pigmentpletter.

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
61 kommentarer
Malene H

Ved slet ikke om det er noget hen i samme grad, men… Når solen kommer frem og jeg har opholdt mig i den, så får jeg en fin brun kulør (jeg er mulat) OG af og til hvide områder på en 1 cm/ø…. Er det så HYPOpigmentering, eller kan det skyldes tør hud? Jeg har nemlig også tør og sart hud… 🙂
Mvh. Malene

Katja Moikjær

Hvor sidder de hvide områder?

Malene H

De kan komme både på armene og i ansigtet…

Louise

Hvorf er det tåbeligt der er octocryene i natcremen, dvs solfilter og ovenikøbet et der kan give allergi. Der burde være et ordentligt USA filter i og angivelse af styrke dvs PPD tal herfor, når vi taler pigmenteringsproble,er. Så ville jeg hellere købe avene eller andre ikke-apoteks cremer

Katja Moikjær

Hej Louise
Jeg ville bestemt heller ikke anbefale denne som solcreme i sommerperioden. Der skal du have fat i en helt anden – gerne SPF 50 og med høj UVA. Jeg har i dette indlæg testet effekten af koncentratet på pigmentpletter – det skal afgjort ikke tolkes som en anbefaling af dagcremen som solbeskyttelse. Det er et helt andet produkt, som ikke er anmeldt i dette indlæg. Kh. Katja

Polly

Jeg er meget enig – jeg har selv brugt Eucerin Even Brighter natcremen og Eucerin Filler dagcremen siden i sommer, og jeg må sige at min hud aldrig har været pænere. Det er slut med foundation for mig til hverdag, jeg bruger blot lidt concealer hist og pist og det er skønt 🙂 En klar anbefaling fra mig også. Det skal nævnes, at jeg er 40 år og har født to børn, så jeg oplevede netop pigmentforandringer, pletter mv. Kh Polly

Katja Moikjær

Dejligt at høre Polly 🙂

Mille Emilie

TUSIND tak for dette indlæg Katja. Den må jeg prøve, jeg er selv ramt af de skide pigmentpletter i panden og på overlæben. Åhhh.. det er så træls og virkelig not very sexysexy! Haha.. miss moustache! Mums..
Jeg har før haft succes med “Tyrostase Pigment Creme” fra Beaute Pacifique, men den skal man altså bruge morgen og aften i ca. 6 mdr før man kan se ændringer. Og så er cremen sådan en lidt ulækker gul konsistens som ligner indtørret bussemænd når det ‘tørre’. Haha! Nu har jeg bestilt denne du nævner i indlægget, den virker jo fantastisk. Så håber den også virker på mig!
Tak for en fantastisk god beautyblog. Elsker at følge med og få gode råd og tips!
Knus

Katja Moikjær

Tak Mille 🙂 Håber det fungerer for dig også 🙂

Josefine

Hej Katja.
Dette indlæg kommer jo som sendt fra himlen -TAK!
Har du nogle gode råd til en god dagcreme med solbeskyttelse i? Jeg synes virkelig det er en jungle -hvor høj faktor er nødvendig? Hvilke fedter ikke, men er samtidig “fede” nok til tør hud? Findes de til SU-venlige priser?
I har sikkert skrevet om det før, men det må jeg have misset?
kh j

Katja Moikjær

Når du svarer på dette indlæg, så går jeg ud fra, at du har pigmentpletter? Så skal du have gang i en ansigtscreme med faktor 50: https://pudderdaaserne.dk/2013/04/14/den-ultimative-solcreme-la-roche-posay-anthelios-xl-dry-touch-gel-cream-spf-50/
Det er mulig, du skal have lidt ekstra “fedt” under. Men du skal op i så høj faktor for at holde pigmentpletterne væk.

Anne

Har prøvet Cosmelan og det virker jo men de kommer igen, og super at der er et mildere alternativ, hvor man ikke behøver at “gemme sig” i mens behandlingen står på 🙂
– Hvis man bare vil bruge et af produkterne, hvilken vil i så anbefale? Jeg har pletterne i ca halvdelen af mit ansigt, så tænker at jeg vil smøre over det hele, da det er svært at ramme kun pletterne..
– Hvis jeg også bruger BHA, serum, dagcreme og solcreme hver dag, i hvilken rækkefølge skal jeg så sætte Even Brighter ind (det afhænger vel også af hvilken af dem i anbefaler, når jeg kun vil bruge en)? og virker tingene overhovedet men alle de lag ovenpå hinanden?

Katja Moikjær

Så ville jeg bruge concentrate. Eventuelt spot correctoren men IKKE i hele hovedet med den.
Og disse to ville jeg putte ind mellem BHA og serum 🙂

Anne

Tak for svar 🙂
Kan jeg godt bruge concentrate og spot corrector samtidig?
Altså hvis jeg kun bruger spotcorrector der hvor det er værst, og så concentrate i hele hovedet?
Hvor længe holder de 6 x 5 ml concentrate ca?

Katja Moikjær

Det har jeg gjort 🙂 Concentrate er nemlig ret lækker. Den holder heller ikke så længe her. Jeg er måske en måned om at tømme sådan en pakke.

Louise

Vil du vurdere at koncentratet giver mest effekt?
Har brugt dagcremen siden februar, og ved ikke helt om jeg kan se en ændring.

Katja Moikjær

Ja det synes jeg helt sikkert. Eller måske faktisk Spot Corrector. Dagcremen alene gør heller ingen forskel her.

Louise

Og den putter man direkte på de enkelte pletter? 🙂
Nu vi er ved pletter. ..kan du anbefale en foundation der dækker den slags, gir en flot glød og holder HELE dagen uden at ligne en maske? (Der var da ikk så mange krav, vel ;-))

Katja Moikjær

Nej da 😀
Jeg vil sige, at dine krav er modsatrettede. En fuldt dækkende foundation fjerner også en del glød fra ansigtet. En supercremet foundation der giver glød til huden holder ikke længe. Så det er noget med at finde den gyldne mellemvej.
Først og fremmest lad være med at prøve at dække 100 procent: https://pudderdaaserne.dk/2012/06/12/tirsdagstip-ga-efter-den-letteste-daekning/
Shiseido måske? https://pudderdaaserne.dk/2013/09/03/perfekt-foundation-shiseido-sheer-and-perfect-foundation/
Og ja – direkte på de enkelte pletter

Louise

Tak. Vil kigge nærmere på Shiseido 😀

Maiken

Hej lækre Pudderdåser!
Jeres anmeldelse er som sendt fra himlen (næsten)!
Jeg har i laaaang tid, og over flere omgange forsøgt at få de “solpletter” på min hud væk, med Cliniques Even Better, men uden virkning!
Har kigget lidt forskellige steder, men det er jo som at lede efter en nål i en høstak 😉
Jeres test ser meget lovende ud, og det er jo ikke voldsomt mange penge man skal af med, i forhold til Clinique f.eks 🙂
Så den ryger lige i kurven, når jeg besøger Apo-rot!

Katja Moikjær

Hvor er det dejligt at du kunne bruge det 🙂

cs

Nu har jeg bestil hele molevitten, jeg skal fandme ikke rende rundt med det mustache jeg pt har hvis jeg kan blive fri! Dejligt at vide der er andre derude med samme problem! 🙂
Jeg bestile over apo-rot, men da jeg ikke er en haj til tysk kan jeg ikke helt finde ud af hvor længe de er om levering, nogen der ved det ? 🙂
Tak for et fuldstændig fantastisk indlæg, nu håber jeg det virker på mig 🙂

Helene Randløv

Hej CS
Det er altid kommet i løbet af et par dage og aller højst en uge, når jeg har købt der fra.
Kh. Helene

Katja Moikjær

Tusind tak. Og det forstår jeg edderh… godt. Du er bestemt ikke alene, langt de fleste kvinder får det på et eller andet tidspunkt efter p-piller eller graviditet.
Jeg plejer at få min pakke fra Apo-Rot efter måske fire dage? Under en uge i hvert fald. Held og lykke

Nanna

Hej 🙂 Hvor lang tid skal man blive ved med at bruge den – kan man stoppe, når man har fået det ønsket resultat eller hvordan? Og har den samme effekt hvis man vælger ikke at bruge dag- og nat cremen?
Vh Nanna

Helene Randløv

Hej Nanna
Det er koncentratet, som har den største virkning, effekten vil blot blive understøttet af cremerne. Du har effekt så længe du bruger det, men pletterne vil komme igen, så snart du møder solen igen.
Kh. Helene

Helle

Jeg bruger spot correctoren om aftenen, er lige begyndt at bruge den om morgenen også og håber på bedre resultater. Jeg overvejer at investere i serummet også, men er lidt forvirret over det kommer i de små ampuller. Er der en fiks idé bag det? Jeg tænker der måske er mere produktspild på den måde..?

heidi guldborg

Virker det også til ar fra acne?

Helene Randløv

Hej Heidi
Det tvivler jeg på, det er en anden type pigmentforandring, man ser ved arvæv. Produkter med AHA kan have god effekt på aknear
Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *