Har du også ærgret dig over, at alle de sjove produkter fra CeraVe ikke er i Danmark? Vi har fået 8 gode basis-produkter, men sammenlignet med alle de hyldemeter, de har i USA, så er der ikke meget sjovt ved det.
Amerikanerne kan købe hele produktserier fra for eksempel CeraVe mod eksem, akne, diabetes-hud og psoriasis. Ingen af disse findes på dansk jord.
De kommer næppe heller til det i deres originale form. Vi må nemlig ikke i hverken Danmark eller resten af EU sælger kosmetiske produkter mod sygdomme. Så hvis der står en sygdom på et kosmetisk produkt såsom psoriasis, akne eller eksem, så er det ulovligt. Kun medicin må sælges mod sygdomme. Alt andet er kvaksalveri. Der er så nogle enkelte undtagelser – for eksempel har Ducray lov til at sælge deres creme mod eksem, fordi det er medicinsk udstyr. Men det er en meget sjælden undtagelse.
Producenter af kosmetik må helt grundlæggende indenfor EU’s grænser ikke beskæftige sig med sygdomme. Og derfor bliver et produkt som dette ulovligt at markedsføre herhjemme.
Det samme gælder produkter mod “akne”. Akne er en sygdom, og kun medicin må sælges mod akne. Derfor ser du også producenter som os benytte sig af rædselsfulde og misvisende udtryk såsom “uren hud”. Fordi det må vi gerne skrive – selvom bumser absolut intet har med at have “uren” eller “beskidt” hud at gøre.
Ingredienser der er ulovlige eller begrænsede i EU
Der er også mange aktive stoffer, som er tilladte i resten af verden, men som er ulovlige at bruge i kosmetik i EU. Et oplagt eksempel er benzoylperoxid. Det er et antibakterielt stof, som du på amerikansk jord finder i en masse populære produkter mod bumser fra alle de store hudplejemærker. På billedet ser du CeraVe Acne Foaming Cleanser med 4% benzoylperoxid. Herhjemme må det kun bruges i lægemidler, og du kan derfor kun købe det i håndkøb på apoteket.
Andre aktiver har også forskellig status. For eksempel må mælkesyre bruges i en lavere koncentration i EU end i USA, hvilket er grunden til at Good Genes fra Sunday Riley findes i flere varianter.
Vi må heller ikke bruge saicylsyre på spray – desværre. Ku’ ellers godt!
Skrappere krav til ingredienslister
Og så har EU også nogle meget skrappere krav til ingredienslister end for eksempel USA har. Et produkt, der er lovligt i USA, skal altså ofte have en helt ny ingrediensliste påtrykt for at være lovlig i EU, der blandt andet kræver deklaration af en række parfumestoffer.
Skal mærkes på dansk
For at et produkt må sælges i Danmark, skal en del af teksten stå på dansk. Produktet funktion skal stå på dansk, sikkerhedsanvisninger skal stå på dansk. Det koster selvfølgelig penge hver gang man skal lave en ny sprogversion – eller bare et klistermærke.
Til gengæld kan vi så glæde os over, at vi kan købe alle de solcremer, som de ikke kan købe i USA. Og det er da heller ikke så ringe endda.