Matas siger det her, og manden der grundlagde MD Formulations og siden har stået bag andre hudplejebrands af tilsvarende kvalitet sagde det til et foredrag for nylig: Kombinationen af AHA og A-vitamin kan for alvor sparke til hudens produktion af kollagen.
Rynker skyldes (blandt andet) at huden mister kollagen. De bedste anti-rynke ingredienser derude såsom peptider og A-vitamin prøver netop at skrue den proces tilbage og få huden til at producere mere kollagen.
AHA gør noget andet. AHA står for alpha hydroxy acid – på dansk kalder vi dem frugtsyre. frugtsyrer virker eksfolierende på huden. Det er dem, du får i høj koncentration i en peeling på klinik, og du kan også bruge dem i mindre koncentrationer dagligt derhjemme.
Frugtsyrerne – AHA fjerner døde hudceller fra overfladen af huden og stimulerer fribroblaster og celler længere nede i huden.
Retinol stimulerer dannelsen af collagen og elastin – og resultatet er tilsammen glattere hud.
Er frugtsyre bedre til dette end for eksempel salicylsyre, LHA, carbamid eller andre syrer? Ja. Salicylsyre er godt til fedtet hud og tilstoppede porer, men er slet ikke lige så godt til at udglatte tør og rynket hud, som AHA/frugtsyre er. Alle syrer har hver deres stærke og svage sider, og AHA er bedst til tør, solskadet og rynket hud.
Så AHA bliver altså en slags for-patrulje for A-vitamin. Den fjerner forhindringer og udglatter huden. A-vitamin stimulerer dannelsen af ny kollagen og elastin.
Nej, du bliver ikke 20 år yngre, men har du realistiske forventninger, så virker det faktisk.
Her kan du købe det ( indeholder reklamelinks*)
Du kan købe din AHA og A-vitamin seperat, og der er mange gode valg. Grundlæggeren af MDFormulations står nu bag et nyt mærke SkinBetter Science*, der har opfundet et helt nyt molekyle, der leverere AHA og A-vitamin i samme patenterede molekyle. Det er på vej til danske hudplejeklinikker, og vi skal selvfølgelig skrive mere om det på et senere tidspunkt.
AHA
Der findes flere slags syre, der kaldes AHA. Derudover hedder produkter noget med “AHA”, men indeholder i virkeligheden andre eksfolierende ingredienser, som slet ikke er “AHA” men i stedet enzymer. Til rynker foretrækker vi glykolsyre, som du blandt andet kan finde i
- Pudderdåserne AHA-Peeling
- Paula’s Choice*
- Peter Thomas Roth Glycolic Solutions*
- Filorga Sleep and Peel*
- Mizon AHA 8% Peeling*
- The Ordinary*
- The Inkey List*
- Og mange flere efterhånden. Se efter om der står “glycolic acid” højt på ingredienslisten.
A-vitamin
Der findes mange typer A-vitamin. Læs mere i vores A-vitamin guide.
Du kan finde gode A-vitaminprodukter hos
Beauté Pacifique Clinical – blander estere af A-vitamin med andre gode ingredienser.
Flere af de andre produkter indeholder teknisk set heller ikke A-vitamin (retinol), men mildere og nyere former for retinoider, hvilket dog vil føre for vidt at komme ind på her.
Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Dette påvirker dog ikke vores redaktionelle arbejde og holdninger, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.
PPS. Jeg har ikke selv afprøvet alle ovenstående produkter i praksis med alene vurderet dem ud af ingredienslisten.
Hej Pudderdåser, helt off topic, men håber I kan vejlede mig. Jeg har en 46 år gammel virkelig tør hud, og selv kort tid efter indsmøring strammer min hud, skaller i det yderste lag, og makeup sidder ikke pænt.
Jeg vil gerne prøve jeres produkter, men er i tvivl om hvad jeg skal bruge. Har lige købt jeres Hyaluron serum, men har kun brugt det i et par dage. Jeg har olie over serum inden dag/natcreme.
Jeg renser mildt en gang om dagen, og får så vidt muligt ikke vand i ansigtet. Bruger Avene Thermal i stedet for tonic…
Hvad skal jeg gøre for at komme den stramme fornemmelse til livs? Håber virkelig I kan hjælpe.
Mange hilsner Louise
Hvad bruger du til at rense med?
Hvorfor linker I ikke til produkterne fra The Ordinary? 🙁
Fordi det af en eller anden grund ikke virkede. Der var noget med deres affiliate-system eller et eller andet teknisk. Brugte alt for lang tid på at få det til at virke og så opgav jeg. Men nu virker det igen, så nu har jeg linket.
Gælder det i skriver her også hud der har en snert af rosecea?
Mnnnhhhhjnjaaa……. AHA kan være for skrap for rosacea. Mange med rosacea har bedre gavn af salicylsyre som vi har T-Zone Peelingen. Så det KAN være bedre med T-Zone Peeling + A-vitamin.
I Paula’s Choice Q&A’eb bliver der sagt, at det er helt ok – og endda godt – at blande C-og A-vitamin oven på hinanden. Er I enige i det?
Ja, jeg kan ikke se noget problem i det.
Hejsa ☺️ Min Matas siger jeg ikke må bruge jeres aha-serum med beauty pasific super 3 booster er det korrekt?
Hej Marie
Fik du en forklaring? Det korte svar er, næ, det giver ikke rigtig mening.
Kh. Helene
Jeg har under og efter graviditet haft lidt uren hud og pigmentforandringer. Jeg har brugt jeres T-zone peeling med god effekt på urenhederne sammen med Alt i en creme. Normalt har jeg tendens til tør hud, men lige for tiden har den det faktisk rigtigt fint trods årstids-skift. Jeg har overvejet at bruge jeres A-vitamin forebyggende (nærmer mig de 40…), men vil det så være bedst st bruge AHA-serum (i stedet for T-zone) og A-vitamin, selvom min hud ikke er tør nu? Eller skal jeg hellere bruge hyaluronsyre og niacinemid? Jeg har stadig lidt pigmentforandringer, men aftagende (baby er 9 uger nu)
Tak for gode produkter og god inspiration 🙂
Kære Bente
Jeg beklager det langsommelige svar! Så længe du vælger enten den ene eller den anden peeling, er det ikke så relevant hvilken en det er. I forhold til dine pigment pletter, giver det måske mere mening at vælge AHA-Peeling.
Kombinationen af mild eksfoliering (AHA-Peeling), let fugt (Alt i en Hyaluronsyre), korrigerende behandling (Niacinamid 10% og A-Serum til natten) er god og effektiv: https://pudderdaaserne.dk/2019/10/15/tirsdagstip-tilpas-din-hudpleje-til-saesonen/
Kh. Helene
Hej. Et dumt spørgsmål, men dette er nyt for mig (selvom jeg er 42 år..). Skal man så bruge a-serum og peeling på samme tid efterfulgt af en creme eller hvordan? Fx peeling om morgenen og a-serum om aftenen? Mvh Tine
Hej Tine
AHA-Peeling bruger du morgen og aften, A-Serum er kun til brug om aftenen. Hvis du føler, at huden er tør, kan du tilføje noget let fugt eller en creme. Det kunne være Alt i en Hyaluronsyre, Alt i en Creme eller Anti-age Ansigtscreme.
Husk at AHA-Peeling skal nederst og blive på huden og at beskytte huden med SPF i dagtimerne.
Kh. Helene
Hej. Har købt t zonePeeling for tredje gang, og er meget glad for den. Men min hud er meget tør. Pga vejret og desuden har jeg en del pigment forandringer. Ville det være ok at bruge aha serum og dagen og så t zone peeling til nat. Kunne umiddelbart ikke få sp meget hjælp i Matas.
Mvh Trine.
Kære Trine. Nej. Jeg synes du skal holde fast i T-Zone Peeling og så supplere med noget federe ovenpå. Hvad bruger du ellers?
Skal jeg bruger Aha syren under min vitamin A serum?har kun brugt den om dagen,og vitamin A creme 5% til natten af,og til med lidt hyalronsyre blandet i
har nogle akne ar i huden på næsen mellem bryn efter cystisk akne jeg led af,som yngre
har desuden melasma på overlæben,og kinder hvor jeg tænker at prøve niaciamide 10%…kan det bruges under solcreme,eller ødelægger det dets virkning??
Hej Rævemor
Du kan sagtens bruge AHA-Peeling under din A-Serum. Alle produkter kan bruges under SPF, vi anbefaler dog udelukkende brug af A-Serum om natten. Det er en god idé at forsøge at blive dus med dine ar, de kan blive pænere, men generelt er det ikke så nemt at gøre noget ved. Læs eventuelt her: https://pudderdaaserne.dk/2023/01/24/tirsdagstip-forfin-hudstrukturen-og-formindsk-dine-porer/
KH. Helene