Lørdagslook: Early Girl

20.04.19
Lørdagslook: Early Girl
Lørdagslook: Early Girl
Nogen… havde igen glemt almindelige briller, og det er lidt svært at se makeuppen igennem solbriller. Så selvom jeg føler mig ualmindeligt dårligt tilpas uden brillerne, så gav det ikke mening at tage billede med solbriller med spejlglas…

For mit vedkommende giver det ikke meget mening at have en bil. Det tager som regel længere tid at finde parkering, end det gør at køre fra A til B. Derfor stod jeg ret tidligt op i dag. Påskefrokost med dejlige mennesker på StrandPavillonen i Hornbæk, er værd at rejse efter. Også selvom sporarbejdet på samtlige linjer forlænger turen yderligere… Det kan godt virke ret uoverskueligt at skrive indlæg efter en festlig frokost. Derfor planlagde jeg for en gangs skyld makeuppen og pakkede produkterne i går aftes. Det var mit forsøg på at forhindre mig selv i at droppe lørdagslooket til fordel for ro i hovedet.

Early Girl
Når nu det har været en tidlig morgen, giver det god mening at opkalde looket efter det… At det samtidig er navnet på den smukke lyse søgrønne eyeliner, er et tilfælde. Der var ikke noget fjernere end at kigge på navne i går aftes. Derfor var det lidt sjovt at opdage, hvad denne nuance hedder. De virkelig gode eyelinere fra Glossier Play skal endnu en gang have fine ord med på vejen. Det er nogle af de bedste eyelinere, jeg har prøvet. Blyanterne er bløde at tegne med og meget pigmenterede, hvilket er særlig vigtigt for oplevelsen. Samtidig med at de er nemme at tone ud, og farverne er virkelig flotte.

Tekst markeret med * indeholder reklamelinks

Produkter markeret med ¤ er modtaget som gratis anmeldereksemplar

Øjne: Som base tonede jeg først Nudestix Magnetic Luminous Eye Color* i farven Lilith ud på hele øjenlåget. Der går stort set ikke en dag, hvor Makeup Revolution Creative makeup Pigment Palette Vol. 1 er ubrugt. I inderste øjenkrog lagde jeg først den kølige lysebrune nuance med masser af perlemor Avant Garde (1). Derefter lagde jeg den støvede bordeaux nuance med masser af perlemor Perceptive (2) ind mod midten af øjenlåget. Den lilla nuance med transparent perlemor Formative (3) lagde jeg fra midten og ud mod yderste øjenkrog. Yderst i øjenkrogen lagde jeg den mørklilla nuance med lilla og pink perlemor Individual (4) op mod globelinjen.

Lørdagslook: Early Girl

Under øjet lagde jeg lidt Individual (4) i yderste øjenkrog. Derefter lagde jeg Glossier Play Color Slide Technogel Eye Pencil i farverne Adult Swim (5)¤, Hardcore Velvet (6)¤ og Early Girl (7)¤ ind mod inderste øjenkrog. Billederne er blevet taget her for ti minutter siden, så jeg synes faktisk makeuppen har holdt ret godt. Når man tænker på, at den blev lagt i bussen, jeg har siddet i solen og haft det varmt, mine øjne løb i vand fordi jeg havde glemt antihistamin.

Hud: Med NudeSTIX Nudies Tinted Blur Stick* dækkede jeg først rødme hist og pist. Derefter pudrede jeg med Hourglass Ambient Lighting Powder* i farven Dim Light.

Kinder: Med Sisley Phyto-Blush Twist¤ 05 Contour¤ markerede jeg hårgrænsen, kindbenene og læberne. Derefter duppede jeg Farsali Jelly Beam Illuminator Highlighter* i farven Glow Up på det øverste af kindbenene. Den fine MAC Mineralize Blush* i farven Sweet Enough markerer kindæblerne.

Vipper: Det er ikke overvældende volumen, mascaraen Physicians Formula Sexy Booster VaVaVoom Volume bidrager med. Når jeg alligevel kan lide den, er det fordi, den simpelthen er så hurtig at tage på. Den er også virkelig god som mascara nummer to på de dage, hvor andre mascaraer driller eller klatter.

Billedet af produkterne skal nok komme… indtil da kan du se de øjenskyggepaletten i det tidligere Lørdagslook: Dust off Your Creativity.

Bryn: Selvom jeg lige har fået farvet øjenbryn, skal brynene lige fremhæves med lidt farve. Med Gosh Brow Sculpting Fibre Gel får de både fylde og farve.

Læber: De virkelig skønne læbelakker fra Glossier Play er meget behagelige på læberne. De er lynhurtigt blevet en favorit. Selv den farve, som jeg slet ikke kunne forestille mig at bruge, er blevet flittigt brugt. Her er skulle det have været Glossier Play Vinylic Lip High Shine Lacquer i farven Pony¤. Det er en flot kølig brun nuance, som sært nok ikke bringer mig tilbage til halvfemserne…

Tager du nogensinde makeup på, når du er på farten? Hvilke produkter er gode til en lynhurtig men pæn og helst festlig makeup?

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *