Pudderdåserne A-Serum

14.09.18

Efter tre års research og arbejde fra både os og de dygtige folk, der hjælper os, er vi nu klar med et produkt, der har stået øverst på vores ønskeseddel meget længe: A-Serum.

A-Serum indeholder A-vitamin. A-vitamin, der er rynkernes fjende nummer 1. Har du rynket, solskadet og ældet hud, så er det her til dig.

Høj effekt – uden bivirkningerne
Men A-Serum ligner ikke nogen form for A-vitamin, som du har prøvet før. Vi har brugt en helt ny form for A-vitamin, der betyder, at vi kan få høj effekt i høj dosis uden de sædvanlige bivirkninger, der kommer af at bruge A-vitamin på huden.

Denne nye type A-vitamin giver samme effekt som retinol, men uden de bivirkninger, der er forbundet med retinol. Retinol giver flotte resultater, men også rødme, irritation mm.

Derfor bruger de fleste hudplejeprodukter i dag enten meget små mængder retinol eller en helt anden type A-vitamin, nemlig retinyl palmitat, der er meget mildere, men også mindre effektiv. (Læs mere om retinyl palmitat vs. retinol her)

Vi har valgt en helt ny type A-vitamin, der hedder Granactive Retinoid. Studier fra opfinderen og producenten viser en dramatisk reduktion af rynker efter bare 14 dages brug, men uden de bivirkninger, som for eksempel retinol har.

Helene har været vores bedste testperson. Hendes sarte hud har aldrig kunnet tåle nogen som helst form for A-vitamin – før nu. Hun kan godt tåle A-Serum og den særlige form for A-vitamin, som vi bruger.

Vores A-Serum er et meget let serum. Vi har kombineret granactive retinoid med et andet godt aktiv, der binder fugt i huden.

Hvem skal bruge A-Serum?
A-Serum er til rynker. A-vitamin er det bedste rynkemiddel, vi har. Men A-vitamin er (ligesom alle de andre super-ingredienser) også effektivt til en lang række andre ting. Granactive retinoid er også dokumenteret effektivt til pigmentpletter.

Sådan bruger du A-Serum
Start altid med A-Serum 2% med mindre du allerede bruger A-vitamin i højere doser. Når du har brugt din første flaske A-Serum 2% kan du skifte til A-Serum 5% – hvis du vil. A-Serum 2% er rigeligt effektiv til de fleste.

Brug A-Serum en gang om dagen – hver aften. Husk altid at beskytte dig mod solen om dagen, når du har brugt A-Serum om aftenen.

Brug meget gerne A-Serum ovenpå enten T-Zone Peeling eller AHA Serum.

Du kan sagtens bruge A-Serum sammen med produkter med niacinamid, peptider, C-vitamin eller hvad du ellers gerne vil bruge. Men lad være med at bruge andre produkter med A-vitamin, når du bruger A-Serum.

Hvorfor er A-Serum gul?
Den intense gule farve kommer fra den type A-vitamin, vi bruger. Derfor er A-Serum 5% også mere gul end A-Serum 2%. Vi har selvfølgelig ikke brugt farvestoffer.

Hvorfor dufter A-Serum lidt af gulerod?
Den specielle duft kommer også fra vores særlige type A-vitamin. Det er ikke en duft, vi har tilsæt særskilt.

Må jeg bruge A-Serum 2 gange dagligt?
Der er meget debat om, hvorvidt A-vitamin i højere doser bør bruges om dagen, og videnskaben er ikke færdig med at diskutere. Vi siger, at du skal bruge det om aftenen – og huske solcreme dagen efter.

Hvad er forskellen på jeres A-Serum og….?
Forskellen er den form for A-vitamin, vi bruger, som gør det muligt at opnå en høj effekt med færrest mulige bivirkning. Læs mere om de andre former for A-vitamin her.

Pris og forhandler
Vejledende udsalgspris er 199,95 kroner for A-Serum 2%, og 349,95 kroner for A-Serum 5%.

Du kan købe alle vores produkter på Dåseshoppen.dk, i MatasMagasin og SallingSe alle vores forhandlere her.

Se ingredienslister og forklaringer på alle ingredienser her.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
323 kommentarer
Christina

Må jeg bruge serummet selvom jeg er gravid? Der er noget med a-vitamin og graviditet, men jeg ved ikke om det gælder cremee

Katja Moikjær

Ja, det må du gerne

Michelle

Jeg ville blot høre, om brugen af serum 2% og 5% gør, at jeg slet ikke må slikke sol? (Selvfølgelig gør jeg brug af solcreme)

Helene Randløv

Hvis du bruger tilstrækkelig SPF hver dag, er der ingen problemer.

M

Hej! Hvor ser det spændende ud :-). Bliver det optaget i kroppen så det f.eks. kan påvirke leveren pga. ophobning?

Helene Randløv

Hej M
Nej, indholdet i produktet er simpelthen alt for lille til at det er sandsynligt.
Kh. Helene

Anne

Jeg gav min 58-årige mor A-seum 2% i julegave, men hun siger at hun får rigtig tør hud af den – hvad tænker I om det? Jeg ville så gerne have at hun var lige så begejstret for jeres produkter som jeg er 🙂

Helene Randløv

Hej Anne
Hvad bruger hun af creme sammen med? Hun behøver med stor sandsynlighed en god portion fugt i forvejen.
Kh. Helene

Marie Hjaltason

Jeg har fået afvide i matas idag at jeg ikke må bruge A-serum oven på AHA serum, pga. syren i AHA-SERUM. Er det korrekt?
Jeg havde tænkt at bruge:
Aften: Makeup fjerner – AHA serum – A-serum
Morgen: Alt i en creme – alt i en beskyttelse
Dur det?

Katja Moikjær

Kære Marie
Det er ikke korrekt. Du må meget gerne bruge A-Serum ovenpå AHA. Din kombi dur meget fint

Anette

Jeg elsker jeres produkter. Min eneste anke er at alle dåserne er ens – hvilket har givet nogle forvekslinger, når jeg ikke har fået brillerne på.
En lille farvestribe kunne udvirke mirakler 🙂
Mvh Anette

Katja Moikjær

Kære Anette
Jeg kender udemærket problemet selv! Vi overvejer

Helle

Hej Pudderdåserne 🙂 Jeg er blevet meget glad for jeres A-serum 5%, og udvider nu sortimentet med AHA-serum. Anbefaler I, at man slutter af med ansigtscreme? Eller kan AHA + A-serum stå alene? Tak for skønne produkter og ditto website 😀

Katja Moikjær

Kære Helle. Med mindre du har meget fedtet hud, så er det en god ide at slutte af med creme. Men prøv dig frem. Kh. Katja

Heidi

I har skrevet så fint om alle jeres produkter, men har nu genlæst flere af beskrivelserne flere gange. Jeg kan ikke helt finde ud af den bedste kombination. Jeg har tendens til urenheder (altså hudorme) i hele t-zonen og har tænkt mig at bruge noget imod rynker (jeg er sidst i 30’erne😊). Desuden har min hud tendens til at blive tør. Tænkte på t-zone peeling og anti-age ansigtscreme. Men hvad med niacinamid 10 % og a-serum? Ah håber I ser min kommentar.

Katja Moikjær

Kære Heidi
T-Zone Peeling + Antiage er førstevalg.
Jeg synes du skal starte med det. Når du har brugt det i to måneder, så kan vi se på, om der stadig mangler noget. er det ok?

Claudia

Hej Pudderdåser,
Hvor er jeg bare lykkelig for at have fundet jeres blog og jeres produkter.
Jeg bruger nu jeres AHA serum efterfulgt af Nacinamid og en 10 % BP.
Efter dem overvejer nu, om jeg bør tilføje A serum eller Anti Age cremen. Jeg er 35 år gammel og har en del små pigmentpletter i ansigtet som er en slags mørke ar efter bumser, men ikke så mange rynker endnu, andet end de små linjer om øjnene. Vil I anbefale A serum eller anti age?

Katja Moikjær

Kære Claudia
Hvad er 10% BP? Benzoylperoxid?
A-serum giver klart mest effekt. Du kan sagtens bruge dem sammen.

Nakita

Hejsa
Jeg bruger en natcreme fra Beauty Pacifique som hedder Super 3 booster.. der er også A-vitamin i..
Må den bruges sammen med A-Serum?
Hvis nej, ved I om den er “god nok” at fortsætte med eller om jeres serum vil gavne mig mere?

Helene Randløv

Hej Nakita
De to produkter er meget forskellige, jeg vil ikke umiddelbart anbefale, at du kombinerer dem. Min hud ville i hvert fald blive gal… Vores A-Serum indeholder Granactive Retinoid/Hydroxypinacolone Retinoate, læs mere her: https://pudderdaaserne.dk/2017/10/18/pudderdaasernes-store-guide-til-vitamin/
Kh. Helene

Nakita

Tusind tak for svar!
Hvis jeg skulle bruge jeres A-serum i stedet, hvilken natcreme ville du så anbefale bagefter i stedet for Super 3 booster?
Har meget tør og sart hud, som også er meget fedtet i T-zonen. Har desuden tit uren hud, med tydelige porer. Jeg er 32 år hvis det har nogen betydning.
På forhånd tak<3

Helene Randløv

Hej Nakita
Hmm… lige i øjeblikket er jeg selv vanvittigt glad for kombinationen af Pestle & Mortar Pure Hyaluronic Serum og Clinique DDML+ iD (den grønne). De skal bruges henholdsvis før og efter A-Serum 2% (som du skal starte med). Hvordan renser du huden? Husker du SPF i dagtimerne?
Kh. Helene

Nakita

Tak for input🙏🏼
Jeg renser mit ansigt i beaute pacifique renseskum eller ivy aia renseskum..
Bruger ikke SPF da jeg ikke har ku finde en der ikke fedter for meget.
Hvis du har et godt tip til solcreme, så sig endeligt til 👌🏼

Helene Randløv

Hej Nakita
Sørg for at rense mildt! Se eventuelt dette indlæg Test og guide: Milde ansigtsvask, renseskum og ansigtsrens uden parfume. Har du prøvet Alt i en Beskyttelse SPF 40? Den er i hvert fald et bud, den er knastør, fordi vi har brugt mineralske filtre.
Kh. Helene

Nakita

Så er der købt mild renseskum, a-serum, niacinamid og alt i en beskyttelse.
TAK for svar ❤️ Glæder mig til at komme i gang..

Helene Randløv

Yay!!! Held og lykke! Start stille og roligt med en ad gangen. først Niacinamid 10%og derefter A-Serum 2%

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *