Pudderdåsernes store guide til A-vitamin

18.10.17
Retinol

Retinol

A-vitamin hedder også retinol og er vel nok den mest testede og af hudlæger elskede hudplejeingrediens.

Nye teknologiske muligheder for at skabe mildere, men stadig effektive hudplejeprodukter med A-vitamin har givet det gamle vitamin en velfortjent renæssance.

Men det er svært at finde rundt i, for skal man lige vælge retinol, retinaldehyd, retinyl acetate, retinyl palmitate eller retinyl retinoate? Og hvor mange % skal der være i, og hvad med bivirkninger?

Der er intet i verden, vi hellere ville end at opstille en rangordnet liste over, hvilke typer a-vitamin der er bedst, og hvilke koncentrationer de skal bruges i for at virke bedst. Problemet er, at det ikke er helt så lige til uden at tage en række forbehold først.

Ikke kun et spørgsmål om a-vitaminet
Retinol, retinyl acetate, retinyl palmitate og retinaldehyd er alle velkendte former for A-vitamin, som mange forskellige forskere har undersøgt. Retinyl retinoate er en nyere opfindelse, som vi kun har forsking fra den samme gruppe asiatiske forskere. Studier der direkte sammenligner retinaldehyd, retinyl acetate, retinyl palmitate og retinyl retinoate er meget højt på ønskesedlen her!

Udover hvilken form for A-vitamin, man vælger at bruge i sit produkt, så kan man vælge forskellige former leveringssystemer og kombinationer til, som dygtige kemikere kan bruge til at forbedre optagelsen af A-vitamin og mindske risikoen for bivirkninger. Dette gør det også endnu sværere at sammenligne, så vi tager et meget stort forbehold for hitlisten over A-vitamin på dette punkt her.

Akne, rynker, hyperpigmentering
A-vitamin er effektivt mod en lang række af hudproblemer. Hos lægen kan du få A-vitaminsyre på recept, men et velformuleret A-vitamin produkt fra kosmetikkens verden er ikke nødvendigvis et dårligere valg.

A-vitamin har et årelangt cv, hvor det har fjernet rynker, akne, hyperpigmentering og endda mindsket størrelsen på hudens porer. Der er så mange studier af emnet, at jeg ikke engang vil begynde at hive enkelte frem her. Det er i dag hudlægernes standardingrediens nummer 1.

Bivirkninger
Irritation og rødme er en risiko ved brug af produkter med A-vitamin i. Det er ikke nødvendigvis produkter for alle, og ligesom når du bruger syre er brug af solcreme vigtigt. Start langsomt og forsigtigt ud, hvis du prøver A-vitamin for første gang. For at illustrere hvor forskelligt man kan reagere på A-vitamin, så har min egen hud endnu ikke reageret irriteret på A-vitamin. Helenes hud tåler derimod stort set ingen A-vitamin overhovedet.

A-vitamin er til aftenbrug
Cremer med A-vitamin bør bruges om aftenen inden sengetid. A-vitamin bliver nedbrudt ved kontakt med solen. Nogle mener også, at A-vitamin kan være decideret fototoksisk på huden. Andre mener det modsatte. Under alle omstændigheder skal du kun bruge din A-vitamin creme en gang i døgnet, så det kan lige så godt være om aftenen.

Brug den gerne sammen med syrepeeling. A-vitamin er ikke en peeling, så du kan godt kombinere med et AHA et BHA produkt, men start forsigtigt op. Bivirkninger og irritation ved A-vitamin er hyppige.

Det er også vigtigt at bruge A-vitamin meget længe, før du vurderer effekten. Gerne 3 måneder før du kan vurdere den fulde effekt.

A-vitamin hitlisten
Her er en liste over typer af A-vitamin i hudpleje, rangeret efter hvor stor effekt de har på huden.  Vi starter nedefra og op. De første er de svageste. Jo længere nede af listen, jo mere effekt og jo flere bivirkninger. (Primær kilde)

Retinyl palmitate og retinyl acetate regnes blandt de svageste A-vitaminer i hudpleje. De skal først omdannes til retinol og så derefter til A-vitaminsyre, hvilket gør det til en længere proces. De har effekt, men der skal større mængder til. Der er flere studier af retinyl palmitate og retinyl acetate, hvor deres effekt boostes med et hjælpestof af en slags og kombineret med den rette følgesvend eller i store koncentrationer kan disse svagere a-vitaminer virke på rynker og uv-skader.

  • Beauté Pacifique Super 3 Booster indeholder retinyl palmitate og retinal acetate
  • Environ indeholder retinyl palmitate

Retinol er en forgænger til både lægens A-vitaminsyre og den mere effektive retinaldehyd. Retinol har dokumenteret effekt især på rynker. I huden omdannes retinolen til A-vitaminsyre og retinaldehyd, men har færre bivirkninger.

  • Paula’s Choice CLINICAL 1% Retinol Treatment
  • The Ordinary bruger retinol i nogle af deres omformulerede retinol-produkter.
  • Excuviance Super Retinol concentrate
  • Restylane Night Serum

Retinaldehyd er i studier mere effektivt end retinol og har vist en effekt på akne. Har du uren hud, så er det ifølge videnskaben denne A-vitamin du skal vælge, og i den videnskabelige litteratur er den også en favorit til rynker, der giver den største effekt med få bivirkninger. Man kan undre sig over, at ikke flere bruger den?

  • Avène bruger retinaldehyd i mange af deres produkter. For eksempel den nye Ystheal intense (0,1%) og Avène Physiolift Precision Filler (0,3%)

Boblere:

Retinyl retinoate er en helt ny form for retinol, der er blevet studeret af en enkelt gruppe koreanske forskere. De mener, det er den bedste af dem alle, men når vi ikke har andre studier at sammenligne med, så er det meget svært at sige noget om.

Hydroxipinacolone retinoate er et andet blad i den urskov af nye former for retinol, der er skudt op. To italienske studier beskæftiger sig med den som tilbehør til aknebehandling, men de er ikke særlig konkrete.

  • Verso bruger retinyl retinoate.
  • The Ordinary har netop reformuleret deres retinol-produkter, og den gode gamle er udgået. I de nye kan du finde hhv hydroxipinacolone retinoate og retinol.

Her kan du købe det (reklamelinks)
Avène købes på apoteket eller online hos Escentual og Apo-rot.

Beaute Pacifique super3booster kan du købe i blandt andet Matas.

Excuviance, Restylane og Environ forhandles på klinikker.

Paula’s Choice CLINICAL 1% Retinol Treatment finder du på Paulas egen europæiske webshop. Læs hele anmeldelsen her.

The Ordinarys nye retinolprodukter finder du på The Ordinarys egen webshop.

Verso finder du i Magasin eller online på Boozt. Lookfantastic.dk har også et mindre udvalg.

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
108 kommentarer
Line

Hvilket produkt fra The Ordinary anbefaler I? Der står 7 produkter når jeg trykker på ‘Retinoids’. Jeg bruger i forvejen jeres T-zone, men døjer desværre stadig med urenheder nu og da.

Maria L

Åh, tak Gud for jer. Skønhedsprodukter er virkelig en jungle, og bedst som jeg troede jeg havde styr på noget, så kommer I med endnu en nuance 🙂

Naf

Jeg har prøvet Avenes nye produkt, men måtte stoppe efter nogle dage. Min hud blev piv-tør og begyndte nærmest at drysse – det var ikke et kønt syn. Jeg har tendens til tør hud, men synes ellers ikke min hud er særlig sensitiv…

Maria

Hvorfor har i ikke et produkt med A-vitamin?

Helene Randløv

Hej Maria
Fordi det kræver nogle tilladelser, vi ikke har på nuværende tidspunkt.
KH. Helene

Maria

Det var ærgerligt. Det håber jeg i får en dag jeg elsker jeres produkter specielt T-zone peeling.

Helene Randløv

Hej Maria
Det må tiden vise 😉
Kh. Helene

Benedicte

Hvad vil i andbefale at bruge under A-vitamin fra The Ordinary Retinoid 5% in Squalane hvis man har meget tør hud efter acnebehandling ? – Kan man f.eks. bruge The Ordinary Hyaluronic Acid 2% + B5 eller bliver det for voldsomt ?

Helene Randløv

Hej Benedicte
Hvordan mener du for voldsomt? umiddelbart tænker jeg, at det giver god mening at kombinere de to.
Kh. Helene

Benedicte

Jeg tænkte at med A-vitamin 5% skulle man passe lidt på hvad man kombinerede det med. Men det lyder jo godt. Tak for hjælpen.

Cecilie

Hej. Jeg har fået A-vitamin behandling fra huslægen i pille form for ca. 1 år siden med rigtig gode resultater. Nu er aknen dog begyndt at komme så småt igen, og jeg overvejer at begynde at bruge en af disse produkter. Jeg har kigget nærmere på følgende: The Ordinary Retinol 1% in Squalane. Vil I mene dette er den rigtige for mig? Skal man desuden bruge anden form for natcreme ovenpå efter? Jeg overvejer desuden at bruge AHA eller BHA creme sammen med A-vitamin cremen. På forhånd mange tak.

Katja Moikjær

Kære Cecilie. Beklager det langsomme svar. Jeg synes det er et rigtig godt bud. Brug en BHA sammen med – det er det bedste valg til uren hud. Kh. Katja

Astrid

Kære Pudderdåser, tak for grundig gennemgang af a-vitamin! Kender I mon noget til Indeed Labs ‘Retinol Reface’? I så fald, hvad synes I om produktet/hvad er jeres vurdering ud fra ingredienslisten? Hvor på hitlisten ligger den mon? Jeg bruger pt Environs produkter og er på trin 2, men som I selv skriver i svaret til Louises kommentar, så er det en dyr fremgangsmåde, så jeg overvejer at skifte til et billigere produkt med større effekt for pengene. På forhånd tak for svar. VH Astrid

Katja Moikjær

Hej Astrid. Jeg kender den ikke, men den ser spændende ud. Meget endda. Den indeholder flere typer, der ser mere effektive ud: både retinol og hydroxypinacolone Retinoate. Kh. Katja

Astrid

Hej Katja, mange tak for hurtigt svar. Jeg har lige et ekstra spørgsmål vedr. A-vitamin og fregner – vil brugen af A-vitamin påvirke fregner? Det kan jo bruges mod hyperpigmentering, så har det samme effekt på fregner? Jeg vil være ked af at “miste” mine fregner, men jeg har samtidig en masse aknear på mine kinder, som jeg gerne vil se om jeg kan minimere. På forhånd tak for svar. VH Astrid

Sara

Kan i anbefale en creme serum eller lign med stærk a vitamin der kan fås på dansk web shop, eller i matas?
Mod entire/akne. Overvejede beaute patefique, men kan se den er blandt de svageste, hvor jeg fortrækker en stærkere en. Kh Sara

Helene Randløv

Kære Sara
Som jeg også skrev til dig på facebook, må det være op til dig at vælge en af ovenstående sera/cremer. En hurtig søgning beviste, at du kan finde alle omtalte produkter enten online eller i fysiske butikker her i DK 🙂
Som nævnt er jeg selv vild med Pestle & Mortars Superstar <3
Kh. Helene

Anne Mette

Kære søde og grundige pudderdåser.
Tusind tak for evig inspiration og ærlig kritik og analyse af alle de produkter, som vi andre mister overblikket over.
Jeg har et spørgsmål i forbindelse med AHA, serum.
Min hud er en besværlig størrelse og minder meget om Nannas længere oppe i tråden. Meget sensitiv, fedter let til, mange ar efter akne og stadig tendens til uren hud. Og nå ja, ikke ret meget glød tilbage. Jeg er 37 år.
Jeg elsker Avené, som har gjort underværker for min hud, og jeg skal snarest købe den nye Ystheal-creme. Jeg vil dog gerne føje en serum til min rutine og lurer på den fra Beauté Pacifique, som alle taber kæben over. Men, men, men… så vidt jeg kan se, består den primært af olie, og det kan min hud slet ikke tåle. Så stopper den til. Kan det virkelig passe, at den er god til uren hud? Kh Anne Mette

Katja Moikjær

Hvilken serum tænker du helt præcis på fra BP?

Frederikke

Hej med jer.
Jeg er nok lidt sent på den, da dette er et gammelt indlæg, men jeg prøver alligevel.
Har I nogen erfaringer med den franske apoteker udgave af A-vitamin pomade – A313?
Kh.

Helene Randløv

Den er vild, brug den med måde!

Louise

Prøver også lige mit held, selv om jeg er sent på den her: Kan du uddybe ‘den er vild!’?
Har selv lige købt A313’eren, men er i tvivl om, hvordan jeg skal bruge den? Er primært for at bekæmpe nogle af de begyndende fine linjer ved øjnene.
KH

Helene Randløv

Hej Louise
Det betyder, at der er stor risiko for bivirkninger. Det er en høj koncentration, og der er virkelig mange, der reagerer dårligt på den. Personligt ville jeg holde den langt væk fra øjnene.
Kh. Helene

Louise

Tusind tak for svar. Ok, jeg går varsomt frem så – tænker én gang ugentligt om aftenen og ikke rær på øjnene. Tak igen.
Kh

Cat

Den er 0,2% og faktisk ikke vild. Hvis man aldrig har brugt A.vit i nogen form skal man teste først, og så skal man altså følge de anvisninger der er givet ved brug af A313. En ært størrelse mængde promenade til hele ansigtet. Ansigtet skal være tørt, som i helt tørt, inden A313 påføres. Det anbefales også ikke at bruge AHA eller andre syre i samme rutine (det kan man jo forsøge sig med alligevel) ikke at komme for tæt på mundviger eller øjenomgivelser, den vil alligevel “krybe den vej” så bedst med afstand. Det anbefales også at begynde med få gange om ugen fx 2 gange, hvis ingen irritation forekommer kan det bruges oftere, ja som man har lyst.
Promenaden er som en let vaseline og trænger ikke ind de første 4-5 timer. Hvis det begynder at svie har huden ikke været tør eller der er brugt for stor mængde. Promenaden kan også “tyndes op” med fugtigheds creme. Jeg er årelang bruger af forskellige styrker A-vit forskellige slags A-vit og denne her give mig ingen peeling, svien, rødmen, ja ingen ubehag, Bruger den hver 2. aften ellers fik jeg jo aldrig brugt alle de TO/The Ordinary produkter som min hud også har gavn af.
Plus jeg bruger den også på håndryggen hver aften. Om dagen TO olie med retinol og TO HA håndcreme.

Helene Randløv

Tak for dine tip til brugen af A313.
Med hensyn til indholdet er det ikke korrekt, at den ikke er vild. Brugen af 0.2 prodcent ren retinol er forbundet med bivirkninger, næsten uanset om huden er vant til det eller ej.
Salven/pomaden skal derfor bruges med største forsigtighed.
Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *