Det var torsdag, jeg tøffede rundt i hullede bukser og den hyggelige bluse med pletten, der ikke kan gå af, og pludselig ringede telefonen. Der var noget at fejre, så jeg skulle nå et tog højst tyve minutter senere, det betød, at jeg havde præcis elleve minutter til at få styr på hår, tøj og makeup. Et blik i spejlet røbede at makeuppen fra det tidlige møde samme morgen, sagtens kunne opgraderes i en fart, så jeg tilføjede glittereyeliner og en lækker mørk men alligevel diskret læbestift, og så var jeg klar. Det var temmelig mørkt, men jeg forsøgte mig alligevel med nogle billeder… De er vanvittigt uskarpe, men alligevel bedre end ingenting.
Sandy Toes
Det er ikke første gang jeg taler om glittereyeliner, og det bliver helt sikkert heller ikke den sidste. Det er den optimale løsning, når du på få minutter skal gå fra dag til aften eller fra hverdag til fest. Derfor har jeg altid flere farver liggende, der kan pynte på et hvilket som helst look. Det er så let, og samtidig så opsigtsvækkende, at der næsten altid falder kommentarer om, hvor fint det er. Selv mænd kommenterer på det…
- Bryn: I efteråret lancerede Estée Lauder en schweizerkniv til øjenbrynene. Der er en blyant, der er skygge og så er der en børste til at forme øjnebrynene med. Brynene skulle holde sammen på det hele, så jeg markerede dem med den mørke Estée Lauder The Brow Multi-Tasker i farven Dark Brunette.
- Øjne: med en pensel lagde jeg Yves Rocher Fixing Eyelid Primer på hele øjenlåget. Derefter lagde jeg GOSH Copenhagen Forever Eye Shadow Matt Eye Shadow Stick i farven10 Twisted Brown hele vejen rundt i vippekanten og tonede ud. Fra Sephora Sunbleached Filter Palette (Sephora/Magasin) lagde jeg først den lyse matte beige nuance Secret Boudoir (1) på hele låget, derefter den helt sarte baby pink nuance med let perlemor Desert Rose (2) i inderste øjenkrog. På den midterste tredjedel af øjenlåget lagde jeg den lyse kobberrøde nuance med perlemor Sandy Toes (3) og ud mod yderste øjenkrog lagde jeg den grålilla nuance med perlemor Swell (4), for at markere globelinjen lagde jeg den matte kølige mørkebrune nuance #tbt (5) fra yderste øjenkrog og op i globelinjen. Langs øverste vippekant lagde jeg Urban Decay Heavy Metal Glitter Eyeliner i farven i den kølige gyldne nuance Midnight Cowboy (Magasin) og nederste vippekant blev tonet ud med den grålilla nuance med perlemor Swell (4).
- Hud: Som base for foundation lagde jeg No7 Brilliantly Bare Beauty Enhancer (som, jeg først er blevet opmærksom på, er udgået netop nu, jeg har linket til No7 Instant Illusions Airbrush Away Primer i stedet, for beskrivelsen er stort set den samme) i hele ansigtet. Derefter duppede jeg Too Faced Born This Way Absolute Perfection Foundation (Sephora/Magasin) på med en fugtet svamp. Derefter duppede jeg Smashbox Studio Skin 24 Hour Waterproof Concealer på rødme ved næsen. For at mattere T-zonen duppede jeg IsaDora Matt Fixing Powder i farven Transparent på med en svamp.
- Kinder: Som highlight øverst på kindbenene lagde jeg Smashbox Halo Highlighting Wand i farven Pink Champagne, og på kinderne lagde jeg den smukke Sandstone Scandinavia Blush i farven Sultry 296.
- Vipper: Den dag havde jeg testet ny mascara, så her er det et par ekstra lag af By Terry Mascara Terrybly Growth Booster Mascara (Sephora/Magasin), det er som regel lidt af et sats at lægge mere mascara ovenpå eksisterende makeup, men det gik fint. Det har drysset en smule, men det så jeg altså først på billedet.
- Læber: Nuancen minder temmelig meget om en favorit nemlig Melted Liquified Long Wear Lipstick i farven Melted Fig fra Too Faced, som jeg har brugt op. Så denne fine og lidt køligere nuance har været brugt flittigt. Først tegnede jeg læbekanten op med Obsessive Compulsive Cosmetics Cosmetic Colour Pencil i farven Lydia, derefter fyldte jeg ud med Obsessive Compulsive Cosmetics Lip Tar Liquid Lipstick i farven Lydia, (du kan også købe de to produkter i et sæt).
De tre filter paletter fra Sephora er så fine, jeg er faktisk helt vild med dem alle tre, selvom de nok indeholder en del farver, jeg sædvanligvis vælger fra. Da denne palette landede i foråret sidste år, troede jeg fejlagtigt, at man ikke kunne købe dem i Danmark. Glædestrålende endte jeg med at købe alle tre paletter med hjem, da jeg ved et tilfælde så dem i Sephora. Øjenskyggerne er en rigtig fin kvalitet, der både er pigmenterede og holdbare.
Generelt har jeg været virkelig glad for øjenskygger og paletter fra Sephoras eget mærke, og i paletterne finder du flere af de mest solgte nuancer fra det faste sortiment.
Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.
Søde, jeg er vild med læbestiften. På House of Stars website, står der at den en en mat ting. Men den ser ikke så mat ud på dig. Er det en af dem, der tørrer ind, så man kan se samtlige linjer i læberne og “cumbles” i løbet af dagen? Og så er jeg vild med din bluse 🙂 Så fin med svaner på :-*
Kæreste Stine
Jeg har desværre glemt læbestiften et hemmeligt sted… så jeg kan ikke liiiige svare dig. Jeg mindes ikke at den er tør og ubehagelig mat, men ligenu kan jeg simpelthen ikke huske det. Det er sjældent noget jeg tænker over, med mindre det altså er noget, der er decideret ubehageligt på læberne, og det er den ikke 😀
Blusen er fra ASOS (men den er udsolgt :-/)
Kh. Helene
hej pudderdåser
jeg er blevet glad for en amerikansk solcreme, som indeholder octixonate. jeg er lidt i tvivl, om jeg skal være ‘bange’ for denne ingrediens. Mange steder står der, den er kræftfremkaldende osv.
Ville I være bekymrede over at bruge den?
kh C
Nej. Der er tegn på hormonforstyrrende effekter af næsten alle de organiske solfiltre hvis dosis er tilstrækkelig høj – jeg synes ikke der er nogen grund til at foretrække den ene frem for den anden. derimod ville jeg være bekymret for om beskyttelsen var god nok, hvis det er eneste filter? https://pudderdaaserne.dk/2016/05/30/saadan-vaelger-du-den-bedste-solcreme/
Det er et pænt look – det giver ansigtet et blidt udtryk.
Jeg synes, at det er sværest at lægge den naturlige, bløde makeup. Jeg kommer til at overdrive lidt, fordi jeg ikke tror effekten kan ses.
Måske I kunne lave et indlæg med tips til dette?
Og gerne til kvinder med gråt hår. Det ville være skønt, Det er så svært at finde anbefalinger til sølvgrå kvinder. De få jeg kan finde, er alle lavet til meget ældre kvinder.
Hej Anette
Mange tak for det, jeg skal gøre mit yderste får at komme med gode råd… Det er en rigtig god idé! Hvilken farve øjne har du?
Hvis du ikke lidt tilbage er der nogle af billederne, hvor mit hår er mørkere gråt, men det kan godt være, at de er lidt for farverige eller vilde?
Kh. Helene