Hudorme – sådan fjerner og forebygger du dem

12.10.16
Produkter mod hudorme

Produkter mod hudorme

Hudorme er slet ikke så svære at slippe af med eller i hvert fald gøre en del mindre, når blot man har de rigtige redskaber og ved, hvad man skal gøre. I denne guide fortæller vi dig, hvad der virker, og hvad der ikke virker.

Hudorme opstår, når fedt fra hudens porer producerer for meget fedt, og det overskydende fedt blander sig med døde hudceller og andet skid i åbningen af poren. Når hudens eget fedt kommer i kontakt med luften på overfladen, bliver blandingen til en sort prop.

Det her virker IKKE på hudorme:

  1. Ansigtsvask – du kan vaske til du er en rosin med indtørret hud. Hudorme kan ikke vaskes af.
  2. Skrubbecremer – kan ikke trænge igennem proppen.
  3. Ansigtsmasker – kan opsuge overskydende fedt fra huden, hvilket er en hjælp, men løsner ikke hudorme.
  4. Basiron og andre antibakterielle midler mod bumser – de virker mod betændelsen i bumserne. Der er ingen betændelse eller bakterier til stede så længe en hudorm bare er en hudorm.
  5. Peel-off masker og strips. Føles tilfredsstillende et øjeblik, men problemet vender bare tilbage.

Det her virker til gengæld, hvis du har problemer med hudorme.

1. Kemisk eksfoliering med salicylsyre
For at få løsnet proppen op, skal der en mild kemisk eksfoliering til. Kemisk eksfoliering er produkter med en mild syre, der løsner de døde hudceller og fjerner proppen – blidt og effektivt. Der findes flere forskellige gode syrer, som vi har skrevet meget mere om blandt andet her, men salicylsyre er førstevalget til hudorme, da salicylsyre har en unik evne til at trænge gennem fedt og eksfoliere indeni hudens porer.

Jeg kender kun til to brugbare produkter med salicylsyre. Vores egen T-zone Peeling med 2% salicylsyre og Paula’s Choice BHA produkter.

Anden syre såsom LHA, AHA eller PHA virker også, så hvis du af den ene eller anden grund ikke vil bruge salicylsyre, så kan du også have gavn af nogle af de andre muligheder. Det vigtigste er, at der er tale om et velformuleret produkt med en optimal koncentration og PH-værdi, som SKAL BLIVE SIDDENDE PÅ HUDEN. For at en mild daglig syrepeeling skal fungere, skal den sidde på huden. I en ansigtsvask, som man vasker af huden igen, skyller man det jo af med det samme, før den kan nå at virke.

2. Blid mekanisk eksfoliering
Når jeg siger mekanisk eller fysisk eksfoliering mener jeg enhver form for eksfoliering, der virker ved at skrubbe døde hudceller væk. Det er ikke nok i sig selv til at fjerne hudorme, men kan være et godt supplement til en kemisk eksfoliering.

Skrubbecremer hører til i denne kategori, men de mere moderne muligheder er at foretrække. Det vigtigste er, at det er blidt ved huden. Mærk selv efter – vær opmærksom på om din hud reagerer negativt.

Gode muligheder er:

  • Elektriske rensebørster
  • Konjac-svampe
  • Tørbørster til ansigtet (Karmameju og Aveda)
  • Eller bare en blød vaskeklud

3. Niacinamid

Niacinamid er B3 vitamin, og det er en meget interessant ingrediens i hudpleje, der kan utroligt mange ting. Den kan blandt andet få hudens porer til at opfører sig ordentligt og få forstørrede porer til at skrumpe igen. Læs mere om niacinamid i dette indlæg her.

Der er en smule niacinamid i ovennævnte T-zone Peeling, men hvis du for alvor vil se, hvad niacinamid kan, så kan du prøve:

Pudderdåserne 10% Niacinamid

Paula’s Choice Resist 10% Niacinamide BoosterFind den her på hendes europæiske webshop.

Oil of Olay Total Effects serien, som man desværre ikke længere kan købe i Danmark, men Feelunique har den.

Pudderdåsernes Antiage Ansigtscreme med 1% niacinamid

Matas Special Ansigtsgelé – jeg kender ikke koncentrationen, men det er en budgetvenlig mulighed

Tag punkterne i rækkefølge – start med nummer 1
Jeg har skrevet de tre punkter i prioriteret rækkefølge. Start med nummer 1 – et syreprodukt. Hvis det virker men ikke helt nok, så tilføj et produkt fra nummer to. Og hvis du så lige vil have det sidste med, så prøv at se, hvad niacinamid kan gøre for din hud – det har også mange andre fordele.

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
44 kommentarer
Pernille

Hej Pudderdåser,
Det er godt nok en ældre artikkel jeg er faldet over, men håber alligevel at i vil svare på et spørgsmål 🙂
Er det korrekt forstået at hvis man ikke synes at T-zone peeling har nok effekt på hudorme, så kan man prøve med konjac svam EFTER at have påført syren? Hvor lang tid efter skulle dette så være og skal man så komme syre på igen efter? for i skirver jo også at syren helst ikke skal skylles væk, men det er næsten svært at undgå hvis man renser med børste eller konjac efter?!
Vh Pernille

Katja Moikjær

Nej! FØR syren. Konjacsvamp først og så syre bagefter! 🙂

Amalie

Hvis man ikke skal vaske sit ansigt om morgenen, hvad skal man så rense med? Eller skal man påføre sine produkter direkte på huden?

Helene Randløv

Hej Amalie
Hvis din hud ikke er meget fedtet, er det ikke altid nødvendigt at rense om morgenen. Personligt kan jeg ikke undvære en eller anden form for rens om morgenen, og derfor bruger jeg altid rensevand (Simple, Nivea eller vores egen).
Kh. Helene

Lise

Er der nogen, der vil skære ud i pap forhold til fjernelse af hudorme?😅
Skal T-zone sidde natten over og så renser man med børste eller lign. på næsen om morgenen? Eller hvordan og hvornår foregår det trin, hvor man skal “skrubbe” for at komme til bunds med de sorte (med tiden, naturligvis).

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *