En kommentar om cyclopentasiloxane og hormonforstyrrende effekter

27.01.16

TÆNK har i deres app udnævnt Pudderdåsernes T-zone Peeling, AHA Serum, Alt i En Creme og Antiage Ansigtscreme til at indeholde mistænkt hormonforstyrrende stoffer og mistænkt miljøbelastende stoffer.

Begge kritikpunkter omhandler den samme ingrediens: Cyclopentasiloxane.

Cyclopentasiloxane er en silikone, som primært bruges til at give produktet dens konsistens. Vi har tidligere skrevet om cyclopentasiloxane og TÆNKs holdning til stoffet her. Vi har skrevet om silikone generelt her.

Baggrunden for at TÆNK dømmer cyclopentasiloxane til at være mistænkt hormonforstyrrende er nogle dyreforsøg og The European Commisions’ Scientific Committee’s opinion om stoffet udgivet i marts 2015. Her konkluderer SCCS, at Cyclopentasiloxane er sikkert at bruge undtagen i produkter med en meget høj koncentration, og hvor produktet inhaleres (bodylotion og hårspray med aerosol).

(Myndigheder, forskere og for den sags skyld også TÆNK må gerne bruge dyreforsøg, når de skal vurdere en mistanke om et stof er for eksempel hormonforstyrrende eller farligt på anden vis. Vi som producent må naturligvis IKKE bruge dyreforsøg.)

Forsøgene som ligger til grund for SCCS’ rapport har fundet en mulig hormonforstyrrende effekt ved oral eksponering af koncentrationer på 92%.

Ingen af vores produkter er på aerosol form (trykflaske) og kan ikke inhaleres. Det siger sig selv at de ikke skal indtages gennem munden. Alle fire produkter kan anvendes på kroppen, men koncentrationen af cyclopentasiloxane ligger i vores produkter på:

AHA-serum: 10%
Alt-i-en creme: 2,6%
Anti-age Ansigtscreme: 1,7%
T-zone Peeling: 1,7%

I rapporten skriver SCCS, at den mistænkelige effekt ikke er afklaret, og det er ikke afklaret, om dette overhovedet er relevant for mennesker. SCCS kan naturligvis ikke afvise at det måtte forholde sig sådan, men der er indtil videre ikke tilstrækkelig videnskabeligt bevis herfor.

SCCS rapport siger desuden om de forholdsvis begrænsede resultater, som der er opnået, at disse kan være et resultat af grænsetilfælde. Et grænsetilfælde, da forsøgsdyrene (rotter) ved testene er blevet udsat for en ekstrem høj eksponering ved inhalation og altså IKKE ved absorption på huden. Eksponeringen ved inhallation er sket i henholdsvis 6 timer om dagen 5 dage om ugen i 90 dage og 6 timer om dagen 5 dage om ugen i 14 måneder.

Det er vores opfattelse, at en så høj menneskelig eksponering for cyclopentasiloxane er urealistisk for personer, som dagligt bruger et eller flere kosmetikprodukter indeholdende cyclopentasiloxane, og at Tænk derfor, da de ikke forholder sig til hverken mængder eller typen af slutprodukter, forsøger at skabe et problem som på nuværende tidspunkt ikke findes.

Vi bruger en koncentration af cyclopentasiloxane, som EU’s eksperter har dømt sikker.

Læs mere om Brancheforeningens holdning til Kemiluppen her.

I forhold til de miljøskadelige effekter er konklusionen usikker. Den mest grundige undersøgelse, jeg kan finde, er britisk, og konklusionen er, at vi mangler viden.

Paula Begouns information om cyclopentasiloxane og silikone

Læs vores tidligere indlæg om TÆNK’s test af deo med blandt andet cyclopentasiloxane her.

 

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
25 kommentarer
Olivia

Hvor mange procent cyclopentasiloxane er der i jeres Niacinamid 10%?
Mvh

Iben

Det er måske ikke skadeligt for brugeren fysisk, selv med cocktail effekteni baghovedet, men husk at du vasker det ud i afløbet og i sidste ende ud i naturen. Mvh Iben. Link fra Tænk:
https://kemi.taenk.dk/gode-raad/miljoe-taenk-over-siloxaner-i-dine-plejeprodukter

Nicoline

Derfor er vil du jo stadig blive udsat for cocktail effekten når der er lidt i alle produkter som man brug som tænk også skriver, og når man går på deres app står der også mistænkt for reproduktionsskadene stoffer.. og der står jeg af det lyder alligevel lidt sindssygt, så selvom T-Pelingen virke fint nok, så må jeg på jagt efter noget andet

Emma

Hvad er jeres kommentar til at stoffet også er miljøskadeligt? Det bliver jo ikke nedbrudt i naturen og silikone trænger jo ikke ind i huden, men vaskes af…

Katja Moikjær

Hej Emma. Prøv at se det nederste link. I øvrigt – gælder det alle ingredienser, at de i sidste ende vaskes af. Det er ikke unikt for silikone.

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *