Lørdagslook: The Celestial Soul

13.10.18
Lørdagslook: The Celestial Soul

Lørdagslook: The Celestial Soul

Den fine Norvina Palette er intet mindre end øjenskyggeversionen af Norvina. Hvis du nogensinde kigger på makeup på instagram, ved du, hvem hun er. Sådan en lancering gør mig simpelthen så glad, valget af øjenskygger i paletten er så personligt og ægte. Det synes jeg er verdensklasse! Kvaliteten er virkelig god, især de smukke pigmenter med masser af glimmer. Selvom jeg bruger en pensel, drysser de ikke, og det er en sjældenhed. Du kan læse mere om paletten og farverne i min anmeldelse fra i går, hvor den var fredagsfavorit.

The Celestial Soul
Ikke siden mine teenageår har jeg haft så stor trang til at gå med lyserøde øjenskygger. Øjenskyggerne Wild Child og Love er godt nok en helt anden nuance, men de virker som en magnet på min pensel. En anden farve, der bliver ved med at fange mit blik er Eccentric, der er mørk sennepsgul. Og det var den og selvfølgelig de to lilla nuancer, jeg endte med at gå ombord i.

I tekst markeret med * indgår reklamelinks. Nogle af produkterne er sendt som gratis anmeldereksemplarer.

Bryn: Det er Glossier. Boy Brow i farven Brown/Brun jeg brugte på brynene. Lyset falder lidt sært,


Lørdagslook: The Celestial Soul

Øjne: Som primer brugte jeg Urban Decay Eyeshadow Primer Potion i farven Minor Sin. Derefter markerede jeg øverste vippekant med Urban Decay 24/7 Glide-On Eye Pencil i farven Black Market. Derefter lagde jeg den gultonede brune nuance Intense (1) i globelinjen fra Anastasia Beverly Hills Norvina Palette*. For yderligere definition lagde jeg den kølige mørkebrune nuance Volatile (2). På det yderste af låget op i globelinjen lagde jeg den mørke sennepsgule nuance Eccentric (3). I inderste øjenkrog og op i globelinjen lagde jeg den blåtonede lavendel nuance Soul (4). Ved tårekanalen og op lagde jeg den helt lyse beige nuance Base (5) oven på Soul (4).

På hele den bevægelige del af øjenlåget lagde jeg den blåtonede lilla nuance Celestial (8), og ud mod yderste øjenkrog lagde jeg den mørke blomme nuance Drama (9). Under øjet fra inderste øjenkrog til yderste øjenkrog lagde jeg Dreamer (6), den gultonede lyserøde nuance Wild Child (7) og Celestial (8).

Lørdagslook: The Celestial Soul

Hud: Inden jeg lagde øjenskygge lagde jeg lidt concealer i inderste øjenkrog. Efter øjenmakeuppen dækkede jeg lidt rødme til begge dele brugte jeg GOSH Concealer High Coverage*. Derefter brugte jeg en pensel til at fordele Erborian CC Red Correct Automatic Perfector Soothing Effect Even Complexion*. Det er et fantastisk produkt, hvis du døjer med lidt rødme.
For at sætte makeuppen brugte jeg den lyse pudder fra Becca Be a Light Palette*.

Kinder: En smule bronzer fra Becca Be a Light Palette* i panden og den fine blush fra paletten på kinderne.

Vipper: Siden lanceringen har GOSH Rebel Eyes Lengthening Mascara* siddet på mine vipper. De fleste dage er det virkelig godt, andre dage er det en katastrofe. Derfor er jeg blevet ved med at bruge den, så jeg kan finde grunden… Desværre er det endnu ikke lykkedes.

Læber: Den har ligget fast i min taske, siden jeg fik den. Og det er den jeg vælger, så snart læberne er lidt tørre. GOSH LUMI Lips Lip Gloss* i farven 001 BFF er helt enkelt fantatisk.
De seneste måneder er jeg blevet meget glad for lipgloss. Det, troede jeg ikke, ville ske… faktisk har jeg haft det usandsynlig stramt med lipgloss siden halvfemserne. Det er næsten tarveligt at sammenligne lipgloss fra halvfemserne med de lipglosses, der er lanceret det seneste år. For det er selvfølgelig noget helt andet.

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *