Alle mærker har gode og dårlige produkter

14.10.12

Dette er i brug på mine egne badeværelseshylder lige nu

“Hvad er jeres yndlingsmærke?” er nok et af de spørgsmål, vi oftest bliver stillet. Og det er umuligt at svare på. For selvom vi nok kan nævne, hvilket der ligger vores hjerte nærmest, så er det langt fra det samme, som at vores skab er fyldt med den serie alene. Tværtimod. Jeg tror både Helene og jeg er nogle af de mest alsidige overhovedet, når det kommer til at vælge produkter.

Ja, vi elsker MAC dybt. Men de plejer seriøst at lave nogle crappy neglelak og mascara, og jeg kan godt nævne en håndfuld produkter derfra, jeg har et nærmest hadsk forhold til (Satin Taupe!!!).

Du har nok hørt mig tale meget grimt om Dr. Hauschkas hudpleje, men der forhindrer dem ikke i at lave nogle virkelig pæne læbestifter.

Nej, jeg kan virkelig ikke lide Cliniques 3-trin system, som jeg synes er noget, fanden har skabt. Men de har dælme mange andre helt fantastiske produkter.

Er elf godt? De har vel et par 100 produkter, hvor skal jeg starte? Der er både virkelig gode, virkelig dårlige og lige midt i mellem produkter.

Miks og match er godt
Er det her det mest ubrugelige indlæg i Pudderdåsernes historie? Måske – men min pointe er to ting:

1. Køb ikke en hel serie fra den samme producent. Den eneste grund skal være, at det ser pænt ud på hylden. Der er absolut ingen anden grund, og du går glip af rigtig mange gode oplevelser.

2. Afskriv ikke et helt mærke på grund af en enkelt dårlig oplevelse.

Og så vil jeg spørge: Er der nogle mærker, I har et had/kærlighedsforhold til?

For mig er det helt sikkert Clinique. Det er enten et hit eller miss for mig, når de laver noget. Enten knuselsker jeg det eller også er det helt i skoven. Hvilket jeg egentlig ret godt kan lide ved et mærke. Det bliver aldrig kedeligt i hvert fald.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
39 kommentarer
Baysen

Jeg er helt sikkert med på Clinique! Alle deres rense-/plejesystemer er simpelthen dårlige. Men til gengæld har de nogle gode ansigtscremer. Men umiddelbart har jeg egentlig et ret afslappet forhold til de fleste mærker. Hvis jeg falder over et dårligt produkter, er der en ret god chance for, at jeg ikke køber noget derfra igen. Mens jeg gladeligt køber produkter fra mærker, som jeg har haft en god oplevelse med.

Pudderdåse Katja

Det er sjovt med Clinique… Sådan har jeg det virkelig også 🙂

Maria Dybdahl

Jeg vælger altid guldkorn ud fra de forskellige mærker, jeg har sjældent flere ting fra samme mærker i min hudplejerutine.
Det du skriver om, at du hader Cliniques 3-trins system har jeg aldrig forstået, da du jo selv bruger/eller har brugt to af produkterne fra deres 3-trin system, nemlig extra mild soap og mild clarifying lotion. Det er bare dit 3-trin system (ja det bliver jo så dit 2-trin system, når du ikke bruger den uduelige gule creme).
Når det er sagt, så fostår jeg aldrig de mennesker der tror på, at man er “nødt” til at have produkter fra samme mærke og man ikke skal blande. Det synes jeg personligt er en skrøne.
Tak for en god blog!!

Pudderdåse Katja

Tak Maria 🙂
Ja, jeg bruger selv ofte Cliniques ekstra mild claryfying og den milde ansigtsrens. De er gode. Men samtlige andre produkter i det 3-trins program skulle sendes hen hvor peberet gror!

Lonnie Pedersen

Gud hvor sjovt, Satin Taupe var min første øjenskygge fra MAC, og jeg eeeeelsker den. Men sårn er mennesker jo så forskellige. 🙂 Men derfor er jeg da stadig jævnt nysgerrig efter at vide, hvorfor du bare overhovedet ikk kan med den? 😀
Synes absolut ikke dette indlæg er pointless. Det er jeres indlæg nu aldrig. 🙂 Men især som yngre *skulle* mine produkter bare være fra samme serie. Og er vist ikke helt sluppet af med den overbevisning ift. shampoo + balsam.
Tror ikke på stående fod der er nogen mærker, jeg har et had/kærlighedsforhold til… Til gengæld har jeg det med at forelske mig i ting, jeg så åbenbart er den eneste, der kan li’, og som så er udgået når jeg skal købe en ny omgang. Hvilket fakkertalt er jævnt irriterende.

Pudderdåse Katja

Hver gang jeg har Satin Taupe på, så ligner jeg en, der har fået en på øjet. Seriøst… Der er ikke noget galt med hverken konsistens eller kvalitet, men den farve, får mig bare til at ligne en, der enten har fået tæsk eller har en seriøst dårlig dag.

Lonnie

Haha, ja okay, så er det vist meget forståeligt, at dig og Satin Taupe don’t get along.

Pudderdåse Katja

Noooo. Jeg har nærmest fået forbud fra Helene om at vise mig med den på.

Karin V. Sørensen

Hej 🙂
Min yndlings hudplejeserie har nu i nogle år været Beauté Pacifique. Og før jeg ved et tilfælde prøvede den har jeg været omkring mange, også de vildt uforskammede dyre 😀
Jeg elsker de fleste ting fra BP, på nær deres øjenmakeup fjerner, den er grusom mod mine øjne, men resten er jeg bare så glad for, og ligegyldigt hvilke andre produkter jeg prøver – har lige været igennem ansigtsolien fra Rudolph Care – længes min hud efter BP, og falder til ro når jeg bruger den igen. Foruden at den heler alle nuværende og begyndende bumser op. Og giver en skøn glød 😀

Pudderdåse Katja

Ja, jeg må med skam sige, at vi stadig ikke har fået prøvet BP. Jeg ved godt – vi skal nok få det gjort.

Berit C.

Jeg har faktisk også et afslappet forhold til mærker. Virker et produkt, så er jeg ligeglad med hvilket mærke det er. Men har alligevel et favoritmærke, som jeg af en eller anden grund altid vender tilbage til og det er for mig Max Factor. Jeg bruger deres mascaraer, 2 af dem er i brug lige for tiden, og så bruger jeg deres Foundation. Jeg har et kærlig/had-forhold til Nivea. Der er nogle ting jeg faktisk godt kan li, men så er der cremer jeg absolut ikke kan fordrage. Brugte faktisk deres pudder, men nu har de taget make-up-linjen af markedet…

Pudderdåse Katja

Ja det er rigtigt, de havde en makeupserie i Danmark på et tidspunkt. Gad vide, hvad der blev af den…

Honi

Clinique har jeg serioest bare et had-forhold til, jeg har ikke fundet NOGET som virker godt. Tror nok at jeg skal teste nogen af deres Chubby Sticks, har hoert at de er gode. Et andet maerke jeg har et hate/love forhold til er Maybelline, de laver sådan nogen flotte cremeoejenskygger, og har nogen virkeligt gode produkter og så har de bare nogen frygeligt dårlige nogen som bare slet ikke virker for mig.

Pudderdåse Katja

Ååååh jeg elsker Chubby Sticks. De er fantastiske.

Bodil

Dejligt at erfare at jeg ikke er den eneste der blander lystigt alt efter hvad min hud har brug for og hvad der virker/ holder. Mine hylder ser nogenlunde lige så brogede ud som på billedet. En del af veninderne kører stadig efter princippet med hele serier og det hjælper desværre ikke mine argumenter, at min hud ind imellem reagerer på noget nyt – også efter jeg har haft en tester i brug. Selv hoppede jeg fra troen på hele serier for langt tid siden, det var sjovt nok også Clinique og Dr. Hauska (endda før man kunne få den her i DK),der gjorde udslaget. Men men som I skriver, så har begge mærker gode enkelte produkter. Jeg har mest Clinique – deres solcreme til ansigtet er genial, serum er også god og deres flydende rens til sensibel hud bruger jeg også i perioder. Dr. Hauska har som sagt OK læbestifter – det eneste mærke jeg nogensinde, når at bruge læbestifterne i bund hos.
Er begyndt på konsekvent at lede efter billigere alternativer til noget af det dyre – der er nærmest gået sport i det og så er det jo dejligt at Pudderdaaserne er der til at teste meget mere end jeg nogensinde kan nå! Jeg går ud fra at I tester mere end hvad der popper op på bloggen – og at det I ikke omtaler er det som bare ikke dur, men har får jeg dog tit en gevaldig overraskelse – godt gået.

Pudderdåse Katja

Tak Bodil 🙂 Og ja – du kan tro vi prøver meget meget mere end det, der når på bloggen. For slet ikke at tale om de produkter, vi aldrig får prøvet… Ak… Hvis bare der var 25 timer i døgnet.
Vi skriver nu også tit om det, der bare ikke virker. Fordi det også er vigtigt at fortælle 🙂

Pudderdåse Helene

Hej Bodil
Det vi ikke har skrevet om, er oftest de produkter, som står i den kilometer lange kø af to-do anmeldelser. Derfor må du aldrig gå ud fra at vi hader et produkt, bare fordi vi ikke har skrevet om det!
For eksempel har jeg endnu ikke nået anmeldelsen af Matas Natur og jeg er VILD med de produkter <3
Kh. Helene

Lise Emilia

Mit er virkelig også blandet. Det jeg dog har mest af er plaisir, det fungere bare til min hud. Men ellers er det lidt hist og her, hvad jeg har fundet ud af fungere hos mig. 🙂

Pudderdåse Katja

Jeg tror ikke, jeg har prøvet Plaisir siden starten af 90’erne. Måske det snart er tid igen?

Simone

Hej Pudderdåserne 🙂
Jeg ville høre om det er sundt for huden hvis man renser den med noget citronsaft en gang om ugen? har den overhovedet godt af det?
Mvh. Simone

Pudderdåse Helene

Hej Simone
NEJ! Det er ikke godt for huden. Det er ekstremt irriterende, og huden kan alt efter, hvor sart den er, reagere med rødme, udslæt og irritation.
Kh. Helene

Ditte

Hej pudderdåse Katja, hvor har du mon købt de der flotte badeværelses-beauty-hylder? Det er lige sådan nogle, jeg leder efter 🙂

Pudderdåse Katja

Kære Ditte
De er såmænd fotohylder fra IKEA 🙂 Prøv at se her
https://pudderdaaserne.dk/2012/07/15/ikea-billedhylder-pa-badevaerelset/

Ditte

Smart! Og tak

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *