Den bedste: Gosh BB Cream

25.09.12
Gosh BB Cream

Gosh BB Cream

Hele hypen om BB Creams som noget, der skal gå i stedet for hudpleje, går helt henover hovedet på mig. Foundation skal for mig virke som makeup – evt. med solfaktor. Foundation og solfaktor fylder også så meget i et produkt, at der alligevel ikke er nok plads til gode ingredienser. Jeg kommer aldrig til at nøjes med en farvet dagcreme om morgenen alligevel, så den mikroskopiske mængde antioxidanter eller anti-age ingredienser, de kan få plads i deres BB Creams er vand set i forhold til den serum eller creme, jeg alligevel har smurt på min hud forinden. Derfor bliver den bedste BB Cream for mig den med den bedste performance.

Og der vinder Gosh. Fordi den er en virkelig god, meget let og naturlig foundation med bredspektret solfaktor med UVA beskyttelse (en sjældenhed!), fin og naturlig dækkeevne, holder godt i forhold til alle andre lignende produkter, jeg har prøvet, og så vinder den yderligere rigtig mange point på udvalget af farver.

Fra sandfarvet til kaffefarvet
De fem farver – fra 1 Sand til 5 Espresso dækker meget bredt. Den lyseste er rigeligt lys til selv mig, lige nu er jeg en 2’er, og Espresso siger næsten sig selv. TAK for at der endelig er noget til kvinder med mørk hud også i lille Danmark. Ikke bare dækker de fem farver bredt, de er også alle sammen fine og neutrale nuancer uden antydning af pink, orange eller andet, som vi ikke vil have.

Holdbarheden overraskede mig. Den holder bedre på mig, end de andre vestlige BB Creams, jeg har prøvet. Jeg synes, den gav en meget fin hud. Den dækker mere end Olay Total Effects og holder bedre – der er mere makeup i denne og mindre hudpleje, som der jo så til gengæld er rigtig meget af i Olay.

Og den rigtig gode nyhed: Der er ingen parfume i!

Her kan du købe den
Du kan købe Gosh i bla. Matas, og Gosh BB Cream koster 120 kroner. Du kan købe den online på Matas’ webshop her.

Har du prøvet den?

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
69 kommentarer
britt

Jeg er så glad for min BB-cream! Jeg kan godt nøjes med den til hverdag bare, og så en lille smule foundasion under øjnene bare. Når jeg skal i byen bruger jeg dog foundasion ovenpå. Jeg synes, at det fungerer godt, og jeg føler bare, at huden bliver meget glattere og finere af den. Måske er det bare indbildning :)!
Ha’ en god aften 🙂

Pudderdåse Katja

Nej, den ser da klart pænere ud med den behandling. Hvilken bruger du?

Ninna

Ja. Jeg nappede den i Matas i går, da den stod til en intro-pris på 100 kr. Og jeg er – som dig – også meget imponeret. Min hud fremstår fin og ensartet.

Pudderdåse Katja

Fedt ninna 🙂

Lika

Findes der nuancer der matcher hvis man er en NC (i mac) – altså har en gullig hudtone?

Pudderdåse Katja

Jeg er NC20 (NC15 om vinteren) og den passer mig meget fint.

Lika

Helt perfekt, tak 🙂

Iben J. S.

Den købte jeg for en uges tid siden, netop fordi der ingen parfume er i og opfyldte mine andre ønsker og krav som en bb cream skulle indeholde. Den er virkelig god. Jeg har sart hud og prøvede dengang en tester fra garnier som havde en intens paefume duft og min hud var ikke så vild den, men denne her gosh bb creme er helt fantastisk.

Pudderdåse Katja

Dejligt at høre 🙂

Anne Lotte

Tror måske nok lige jeg LØBER ned i Matas i morgen og køber den der!
TAK pudderdåser fordi I på bedste saglige maner, kan vejlede os gennem makeup junglen…

Pudderdåse Katja

Det er os, der takker for at I læser med 🙂

Kirsten

Jeg er fristet, især pga. det du skriver om, at der ikke er mærkelige nuancer af pink og gul og så det med at den er parfumefri. Jeg må i matas i morgen!

Stine

Orv, det lyder godt. Jeg har aldrig fået “lært” at gå med foundation, men jeg bliver nødt til at øve mig, nu hvor min rosacea ofte blusser op. Måske denne BB-cream er et oplagt sted at starte. Er der parabener i?

Pudderdåse Katja

BB Cream er et meget oplagt sted at starte fordi det er en meget let og “usynlig” foundation. Derfor er den også nem at lægge. Med fingrene går fint. Jeg kan faktisk ikke huske, om der er parabener i, og jeg gider ikke rejse mig lige nu 😛 Også fordi det er en principsag for mig, jeg mener parabenerne er de bedste konserveringsmidler vi har: https://pudderdaaserne.dk/2011/03/26/parabener-kan-give-massehysteri/
(Men jeg mener bestemt at Gosh ikke bruger parabener – de er helt enige med mig ved jeg i at parabener er det bedste valg, ligesom alle andre som fx. Matas også mener, men man kan pt. ikke sælge noget til danske forbrugere med parabener i)
PS. Undskyld – du ramte en kæphest 😉

Stine

Tak for svar! 🙂 Jeg ved godt, at Pudderdåserne ser anderledes på parabener, end jeg gør. Jeg er også mest hys med butyl- og propylparaben og deres iso-former, men jeg var i sin tid en af de første til at hidse mig op over parabenerne, så nu kan jeg lige så godt fortsætte. 😉 Det er heldigvis blevet nemmere og nemmere at finde produkter uden parabener. Jeg mener faktisk, at Gosh er flink til at undlade at bruge parabenerne, så jeg må i Matas og se efter.

Pudderdåse Katja

Man skal ikke ændre på gode gamle vaner :-p
Nu har jeg den i hånden her, og der er ingen parabener i.
PS. Butyl og Propyl er også frikendt af EU nu og har fået grønt lys. Nu mangler kun iso-forbindelserne

Kirsten

Jeg har også rosacea og har den på for første gang i dag. Indtil videre virker det som om den går fint i spænd med rosacea 🙂

Pudderdåse Katja

Det er godt at høre – det tyder på at den er mild 🙂

Nina DJ

Er næsten lige begyndt at bruge Garniers BB og er super tilfreds med den. Men nu skal jeg da liiige prøve Gosh’s udgave næste gang, jeg er i Matas. Tak for tippet 🙂

Pudderdåse Katja

Velbekomme 🙂 For mig er den langt bedre end Garnier. Jeg er ikke fan af Garniers.

Sarah

Jeg har selv Skin79’s BB cream, som jeg ved også har været nævnt her på bloggen. Jeg har fuldstændig udskiftet foundation med netop den BB cream, men da jeg skal bestille den på eBay hver gang kunne det være godt med et alternativ til de tider hvor man mangler.
Hvordan vil du sammenligne GOSH’s med Skin79’s?

Camilla

Jeg kan rigtig godt lide at BB creams er blevet så populære, da de er perfekte til mig der kun vil have en minimal dækning! 🙂
Hvordan er denne fra Gosh i forhold til fedtet hud? Jeg prøvede nemlig den originale fra Garnier, og den var alt for fedtet til min hud!
..og har I testet den der Nude Magic én fra Loreal? Den har jeg nemlig kigget lidt på 😉

Pudderdåse Helene

Hej Camilla
Ja, det har jeg, og jeg ELSKER den! Den har en MEGET sær konsistens, men er fin og meget naturlig <3. Jeg har brugt den til de sidste par lørdagslook, jeg har lavet.
Kh. Helene

Camilla

Åh, det havde jeg slet ikke set, men den ser rigtig fin ud! Hvilken én tror du/I vil være bedst til en lidt fedtet hud – den fra Loreal eller Gosh? 🙂

Pudderdåse Helene

Det kan jeg svare på efter weekenden, så har jeg også testet Gosh 🙂
Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *