Hår

Hårplejeprodukter er overraskende ens, når man begynder at undersøge, hvad de reelt indeholder. Der er meget få måder at lave shampoo og balsam på. Shampoo findes med forskellige typer vaskeaktive stoffer, sodium laureth sulfat er den mest almindelige, men nyere og mildere metoder er begyndt at blive udbredt. Balsam og hårkur laves på samme måde - den ene er blot lidt tykkere end den anden.  Indholdet i stylingprodukter er mere forskelligt, og her er der for alvor stor forskel på produkterne. Alt det og meget mere kan du læse mere om i vores anmeldelser.

27.01.14
Wella hårolier

Wella SP Luxeoil og Oil Reflections – hårolier næsten uden olie

Når man ser nærmere på, hvad "hårolier" egentlig indeholder, så er det lidt samme følelse, som at kigge efter rejer i rejeosten. De indeholder som regel mest silikone tilsat lidt parfume og en anelse reel olie. Wella Professionels nyeste hårolier er et af de værste eksempler, jeg længe har set på dette. Se her på ingredienslisten. De to første er silikoner. Dernæst kommer alkohol, så parfumestofferne...