Fredagsfavorit: Bomholt Intercoiffure

04.04.14
Pudderdåserne hos Bomholt Intercoiffure

Pudderdåserne hos Bomholt Intercoiffure

Som nogen af jer måske bemærkede i onsdags, var Katja og jeg til frisør. Vi blev nusset og pusset om, farvet, klippet, stylet og undervist i, hvordan vi selv kan få det bedste ud af vores nye frisurer. Line Bomholt og hendes dygtige team i salonen Bomholt Intercoiffure tog sig så godt af os, at de seks timer, vi var der føltes som et øjeblik.
Det er uendelig sjældent at finde en frisør, som faktisk gider lytte og afprøve ideer. Det er også første gang, jeg er blevet guidet gennem styling, sådan at jeg faktisk har en reel chance for at sætte mit hår selv. Faktisk har jeg slet ikke ord for, hvor taknemmelig jeg er ikke blot for min nye frisure, men især også for tips og tricks til brug der hjemme, indtil videre er stylingen i hvert fald gået efter planen.

Den bedste hårfarve
Det er langt fra første jeg bliver farvet med Inoa fra L’Oréal Professionnel, alligevel bliver jeg glædeligt overrasket hver eneste gang. Farverne er så flotte, og i modsætning til andre hårfarver er udvoksningen forholdsvis pæn og naturlig. Det har den i hvert fald været alle de andre gange, jeg har fået farvet håret med Inoa.
Samtidig er jeg med årene blevet rigtig sart overfor hårfarve, og Inoa reagerer jeg ikke på. Det er altså ret fantastisk at finde ud af, når man ellers har vinket farvel til hårfarve.

En modig mand
I løbet af dagen var der selvfølgelig andre kunder i salonen end Katja og jeg. Den ene af dem var en ung fyr, som skulle permanentes. Det var eleven Betina, som fortalte det, da det var hende, som skulle stå bag spolerne.
Vi talte lidt om, hvor atypisk det er med permanent, men hun fortalte mig også om inspirationen, og selvom vi fniste ved tanken og især synet af den smukke unge mand med en hanekam af spoler. Så var resultatet simpelthen så fint, vi kunne dog ikke helt blive enige om, om det var Dylan McKay eller Matthew McConaughey‎ han endte med at ligne… selvfølgelig i en mere personlig indpakning. Tommelen op til den virkelig rare, modige og lattermilde fyr.

Styling
Katja er meget bedre til at eksperimentere med stylingsprodukter, end jeg er, faktisk er det desværre meget sjældent, jeg får taget mig sammen til at bruge andet end varmebeskyttelse. Nu hvor L’Oréal Professionnel lige har lanceret Tecni.Art Wild Stylers (mere om dem en anden gang) og relanceret resten af Tecni.Art linjen, er der nok at gå i gang med, og når sandheden skal frem, er jeg bare en bangebuks på det punkt. Derfor er sådan en rådgivning, som Julie gav mig uvurderlig.
Vejledning i at style ens eget hår burde være et ”menupunkt” hos alle frisører. Det er i hvert fald første gang, jeg ikke har følt mig meget kejtet og motorisk udfordret i forhold til at jonglere med hårbørste og føntørrer samtidig eller dreje styleren den rigtige vej (væk fra ansigtet) i mine utallige forsøg på at producere nogle skønne krøller.

Salonen
Hvis du har haft uheldige oplevelser med hjemmefarvninger eller måske en anden frisør, så kan vi begge varmt anbefale de skønne damer hos Bomholt Intercoiffure. På sitet finder du info om teamet i salonen, åbningstider, onlinebooking og meget mere.
Hvis du vil købe stylingprodukter, shampoo eller anden pleje fra L’Oréal Professionnel, Shu Uemura eller Icon kan du besøge salonen i Grønnegade 26, 1. sal i København.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
10 kommentarer
Ann

Orv, Helene hvor det bare klæder dig med pandehår!! I er begge blevet rigtig fine. Det er nu ikke noget som en tur til frisøren, man skal ikke undervurdere deres evner og viden om hår

Helene Randløv

Hej Ann
Tak skal du have, jeg er også så glad for at have fået pande hår igen. Nej, jeg møder desværre bare sjældent frisører, som er glade for at bruge energi på at formidle den viden, men skønt er det.
Kh. Helene

Mette

Undskyld, men det er fandeme nogle elendige frisører, I har været hos, hvis I ikke har fået ordentlig vejledning i pleje og styling! Og endnu en gang bliver jeg bekræftet i, at min nuværende frisør (som IKKE er den, der nævnes i artiklen) virkelig tager sit arbejde seriøst.
En anden ting er, at denne artikel på mig virker lidt upassende ift det, I ellers skriver om. Jeres artikler er jo netop baseret på det, man selv roder med i hverdagen, og hvor man ofte får flere anbefalinger til fx kemisk peeling, antiage produkter osv.
Ingen tvivl om, at I har fået flot hår. Jeg synes bare ikke, at en artikel som denne passer ind i bloggens image/formål.

Helene Randløv

Hej Mette
Det er muligt, jeg har nu ellers været ganske godt tilfreds med alt det andet ved mine tidligere frisørbesøg.
Vi har skrevet om hår og frisører før, og selvom det måske nok er noget tid siden sidst, så er det et af emnerne i forhold til vores overordnede emne nemlig beauty. Så kan man jo heldigvis springe de indlæg over, som, man synes, ikke passer ind 🙂
Mvh. Helene

Memsen

Ja wauw hvor det pandehår klæder dig Helene! :-))

Helene Randløv

Mange tak Memsen <3
Kh. Helene

Lullumut

Hvor er I flotte! Helene, hvor er det bare godt med pandehår til dig 🙂

Betina

Helene du burde aldrig ikke have pandehår. Så pænt til dig! Og også den lette vej til noget mere frisureagtigt når man har halvlangt hår (og en høj pande – ja sådan en er jeg også udstyret med). 😉

Katja Moikjær

Enig – jeg har sgu aldrig set hende med pænere hår!

Annsofie

I ser pisse dejlige ud med jeres nye hår og det pandehår giver dig mere kant Helene! Så flot.
Og frisør tips er da ikke så underligt på en blog om skønhed! Så!

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *