Det var Urban Decay Born To Run, der fik flest stemmer, da jeg spurgte, hvilke paletter der skal i brug her i mine lørdagslooks. Den lå allerede i min makeuptaske, for jeg er vældig glad for mange af farverne. Desværre er der mange, der er lidt udfordrede, når det kommer til den type paletter. Det er altså ikke bare Katja, der er helt lost, når det kommer til paletter. Faktisk får jeg ofte spørgsmål om netop det med at kombinere farver. Det er jo nemt nok for mig at sige, at det er lige til, når jeg ikke har svært ved det… men det er det tydeligvis ikke for alle. Derfor er jeg i gang med et indlæg, der netop handler om det med at kombinere farverne i diverse paletter.
Breakaway from this Hell Ride
Hele dette år har været lidt sært på YouTube… Måske har det altid været sådan, eller også lader flere youtubere end sædvanligt sig bare inspirere af hinanden? Der er bestemt ikke noget galt med at hente inspiration fra andre! De fleste af de dygtige YouTube’ere, jeg ser på, lægger nærmest identiske looks, uanset hvilken palette de tager udgangspunkt i. Det er en tendens, der virkelig undrer mig, men måske er det i virkeligheden et symptom på den samme udfordring? Det bliver ikke sidste look med denne palette på bloggen. Derfor valgte jeg farverne stik modsat mine egne præferencer. Sådan endte jeg med et pink, orange og lilla look. Der til forveksling ligner det, alle de andre har lagt…
I tekst markeret med * indgår reklamelinks. Nogle af produkterne er sendt som gratis anmeldereksemplarer, mens andre er købt af Pudderdåserne.dk eller mig selv.
Bryn: For en let markering og fiksering af meget viltre hår brugte jeg Wunder2 Wunderbrow Dual Precision Brow Liner* i farven Brunette.
Øjne: Som base lagde jeg Wunder2 Prime & Behold Professional Primer for Color Cosmetics* på hele øjenlåget. Øverste vippekant markerede jeg med Urban Decay 24/7 Glide-OnEye Pencil i farven Perversion.
Samtlige øjenskygger jeg brugte til looket er fra Urban Decay Born To Run Palette. Den semimatte beige nuance Weekender (1) lagde jeg på hele øjenlåget. Den lyse beige nuance Breakaway (2) med lyserødt, hvidt og guld perlemor lagde jeg i inderste øjenkrog. Derefter lagde jeg den matte gyldne cognac nuance Riff (3) over globelinjen for at lette tyngden af øjenlåget lidt. I selve globelinjen lagde jeg tre matte nuancer fra inderste til yderste øjenkrog. Yderst er det den varme chokoladebrune nuance Punk (4), derefter den dybe støvede pink nuance Hell Ride (5) og ind mod øjenkrogen er det den klare mørke orange nuance Baja (6).
På den bevægelige del af øjenlåget lagde jeg fem smukke glitrende skygger. Inderst mod øjenkrogen den helt lyse fersken nuance Blaze (7) med fersken og pink perlemor. På den midterste del (cirka trefemtedele) af øjenlåget lagde øjenskyggerne fra øjenkrogen og ud. Først den dybe rustrøde nuance Blaze (8) med orange og rustrødt perlemor, den dybe pink nuance Wildheart (9) med blåt, lilla og pink perlemor og den mørke blålilla nuance Guilt Trip (10) med marineblåt og lilla perlemor. Helt yderst mod øjenkrogen lagde jeg Jet (11) en sort nuance med transparent perlemor. Langs vippekanten lagde jeg LASplash Cosmetics Diamond Eyeliner i farven Tiara. Det er en glitterliner helt efter mit hoved <3
Under øjet lagde jeg Urban Decay 24/7 Glide-OnEye Pencil i farven Double Life. Den brugte jeg for at fremhæve det gyldne i den grålilla nuance Drift (12) med transparent og bronze perlemor.
Hud: Inden øjenmakeuppen lysnede jeg inderste øjenkrog med The Makeup Library Eye Serum Concealer Eye Am Perfect. Derefter dækkede jeg lidt rødme med NudeStix Nudies Tinted Blur Stick*, den udjævnede jeg med Vita Liberata Beauty Blur*. For at mattere huden let lagde jeg The Makeup Library Mineral Powder Pixel Perfect.
Kinder: Først varmede jeg ansigtet lidt med Becca Sunlit Bronzer* i farven Bali Sands i hårgrænsen, over øjenbrynene og på hagen. Derefter duppede jeg The Makeup Library Cream Blush Strike-a-Posy i farven Bronzed Beach på kindæblet op mod tindingen. Meget varsomt lagde jeg Fenty Beauty Killawatt Foil Freestyle Highlighter Duo* i farven Sand Castle på kindbenene og amorbuen.
Vipper: Når man helt barnligt glæder sig til at prøve noget, så er det bare med at komme i gang. L’Oréal Unlimited Mascara* er anderledes på så mange måder, at jeg endnu ikke har dannet mig et indtryk af den. Men sjov ser den ud…
Læber: Som jeg nævnte sidste lørdag, er jeg blevet overraskende glad for at bruge lipgloss. De smukke Becca Liquid Crystal Glow Gloss* er ingen undtagelse, her er det farven Opal.
Er der en eller flere paletter, du drømmer om at få brugt lidt mere?
Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.
Hvor er du bare smuk🤩
Taaaaak <3 <3 <3
WAUW! Så flot! Og er mega inspireret til at gå i gang med farver igen. Brun med brun har der været en del af de sidste måneder… 😉 :-*
Hvor er du bare sød Stine <3
Tusind tak!
Kh. Helene
Måske har I allerede lavet et indlæg, men hvilke youtubere kan I anbefale at følge?
Jeg ser altid de samme og mangler ny inspiration! 😊
Kære Marie
Det er et indlæg, jeg har overvejet virkelig mange gange. Sagen er den, at de dygtige makeupartister ofte er både skabede og ret træls at se på i en hel video ad gangen. Der er heller ikke ret mange jeg virkelig stoler på, når det kommer til anmeldelser. Derfor er indlægget altid blevet ved tanken.
Kh. Helene
Pæææænt – og godt match med løvtæppet i baggrunden! Jeg bliver glad når jeg ser dine farvestrålende looks:)
Taaaak Else! Ja, det er så fint lige nu <3
Kære Helene
Jeg har spurgt dig til dine briller på Instagram, men du har desværre ikke svaret mig. Jeg prøver derfor her. Jeg kan rigtig godt lide dine briller, kan godt se mærket, men ikke finde netop disse briller. Vil du fortælle mig navnet? Kh Inge
Kære Inge
Det har jeg simpelthen ikke set, det beklager jeg!
Det er modellen Mette fra Mykita, MANGE af mine briller er født som solbriller… og omvendt. Hvis du bor i København, skal du besøge Mykita i Grønnegade 43. Ikke nok med at de er søde, der er så mange fantastiske stel <3 <3 <3 jeg er vild med det mærke.
Kh. Helene