Hvis ikke jeg var glad for Urban Decay Electric Pressed Pigment Palette i forvejen, så er jeg sandelig blevet det, efter jeg fik at vide, at den udgår… Det er jeg trist over, men på den anden side har jeg stor tillid til, at der kommer en anden helt vildt fantastisk og farverig palette fra Urban Decay. Moondust Paletten er lanceret, men den erstatter ikke Urban Decay Electric Pressed Pigment Palette for mig i hvert fald… Med dette look forsøger jeg på en gang at hylde og sige pænt farvel til den smukke palette.
Electric Goodbye
Tippet med at bruge hvidt under de klare eller lyse farver bruger jeg flittigt, og jeg bliver altid vildt irriteret på mig selv, når jeg glemmer det. Det gjorde jeg heldigvis ikke denne gang, og derfor får jeg også det fulde udbytte af den klare limegrønne nuance Trash. Da farverne på øjnene er så kraftige, valgte jeg at nogle lette lyse farver til både kinder og læber…
- Bryn: Den lidt sjove applikator i L’Oréal Paris Brow Artist Sculpt i farven Cool Brunette skal man bestemt vænne sig til, men når man har det, er det et rigtig fint produkt, der på et øjeblik giver farve og definition til brynene.
- Øjne: Som base lagde jeg Elizabeth Arden Advanced Eye-Fix Primer på hele øjenlåget. Derefter konturerede jeg øjet let med øjenskygger fra Clarins Eye Quartet Mineral Palette Long-Lasting i farven 13 Skin Tones (svarer til Clarins 4-Colour Eyeshadow Palette i farven 03 Brown), den lyse gråtonede beige nuance med hvidt perlemor (1) lagde jeg i hele globelinjen og derefter lagde jeg den gyldne lysebrune nuance med guld og transparent perlemor (2) fra yderste øjenkrog op i globelinjen. Den øverste vippekant markerede jeg med GOSH Copenhagen The Ultimate Eyeliner i farven 07 Carbon Black under vipperne.
Fra Urban Decay Electric Pressed Pigment Palette (Magasin) lagde jeg først Fringe en dyb turkisgrøn med blat, grønt og guld perlemor (3) fra både inderste og yderste øjenkrog op i globelinjen. Ind mod midten af øjenlåget lagde jeg Freak, der er en klar lysegrøn nuance med guld og en anelse pink perlemor (4). På midten af øjenlåget lagde jeg NYX Jumbo Eye Pencil i farven 604 Milk, som jeg tonede let ud mod Freak, derefter duppede jeg Trash, der er en klar limegrøn nuance med guld, lyserødt og limegrønt perlemor (5) på med en let fugtet pensel. Under øjet lagde jeg Revolt, der er en metallisk sølv nuance med sølv perlemor (6) langs vippekanten. - Vipper: For ekstra meget volumen og længde lagde jeg Smashbox X-Rated Mascara både på de øverste og nederste vipper.
- Hud: Ønsker du en foundation med concealeragtig dækkeevne, der samtidig ligger smukt på huden? Så skal du prøve GOSH Copenhagen Foundation Plus+ Cover + Conceal. Det er længe siden, jeg har prøvet så dækkende en foundation, der samtidig ligger pænt og ser naturlig ud.
- Kinder: De flydende bronzere er kommet for at blive, Benefit Dew The Hoola Soft-Matte Liquid Bronzer For Face(Sephora) er jeg vild med, fordi der ikke er skyggen af glitter i, det bliver nemlig meget hurtigt alt for meget. Jeg lægger den på med en pensel, de steder hvor jeg plejer at lægge bronzer altså i hårgrænsen, over øjenbrynene, på kindbenene og lidt på hagen. Derefter lagde jeg Marc Jacobs Glow Stick Glistening Illuminator i farven 700 Spotlight(Sephora) øverst på kindbenene og på kinderne blandede jeg & Other Stories Blusher i farverne Satin Magenta og Organza Coral.
- Læber: Et helt perfekt match til kombinationen af de to blushes fandt jeg i Tom Ford Beauty Lip Colour Matte i farven 01 First Time(Magasin), som jeg valgte at lægge på med en pensel.
Hvis du er ude efter budgetvenlig makeup, så skal du tjekke & Other Stories eget mærke ud, alle de produkter, jeg har prøvet der fra, har været rigtig god kvalitet. Særligt deres blushes har jeg nævnt nogle gange, de er intet mindre end fantastiske!
Havfrue-øjne\o/ Og fikst med sølvfarven under øjnene!