De søde PR damer, der lægge ører til alle vores spørgsmål, forbereder sig altid godt, og derfor kan de uden problemer svare på mit evige billespørgsmål… Under normale omstændigheder ville sådan en rød mascara nemlig ALDRIG få lov at nærme sig mine øjne, men den indeholder ikke det fine røde farvestof karmin fra cochenillelus, der både får mine øjne til at hæve op og blive HELT røde. Når nu den er uden, synes jeg, at den fortjener lidt omtale og ikke mindst, at jeg bruger den. Her valgte jeg at matche øjenvipperne med læberne, og ellers holde looket i rolige nuancer. Set i bakspejlet skulle jeg nok have valgt lidt koldere nuancer…
Smitten Halo
Der er faktisk temmelig mange nuancer, der kan udgøre et væsentligt problem, når makeuppen skal lægges, når nu man har sarte øjne. For det meste kan mine øjne godt håndtere farvestofferne, når bare jeg er mere forsigtig, OG jeg er meget opmærksom, især når makeuppen skal af igen.
- Bryn: Hvis du kigger efter et godt brynkit, der er til at betale, så skulle du tage at kigge på GOSH Copenhagen Brow Kit i farven 001, det er nogle gode farver og et solidt kit, der kan bruges til mange forskellige looks.
- Øjne: Egentlig var min oprindelige plan at markere konturerne yderligere, men så sneg Makiash Satin Cream Eyeshadow Longlasting i farven 1 Oister sig på som base… og så markerede jeg øverste vippekant med L’Oréal Paris Infaillable Stylo Eyeliner 24 hour Waterproof i farven 312 Flawless Grey og pludselig havde jeg fat i IsaDora Eye Color Wonder Bar i farven 01 Wonder Nudes. Hvor den helt lys beige nuance med transparent og rosa perlemor(1) fandt vej til inderste øjenkrog, den matte let gråbrune nuance(2) til globelinjen og den matte sorte nuance(3) næsten lagde sig selv fra yderste øjenkrog op i globelinjen. Derefter markerede jeg øverste vippekant med GOSH Copenhagen Giant Pro Liner i farven 001 Blacker Than Black.
- Vipper: Denne dag blev vipperne det farverige indslag med Yves Rocher Botanical Color Mascara i farven 04 Framboise Acidulée, der har en klar koralrød nuance.
- Hud: Under den lette L’Oréal Paris Nude Magique Eau De Teint Fresh Feel Foundation (som jeg desværre ikke fandt online) lagde jeg IsaDora Under Cover Face Primer (Magasin) for at kamouflere porerne på næsen.
- Kinder: Også kinderne var tænkt til en let konturering med den virkelig smukke helt gråbrune Rodial Instagram Compact Deluxe Contouring Powder i farven 03 Face Sculptor and Definer (Magasin), men så sneg Smashbox Halo Highlighting Wand i farven Pearl sig først op på kindbenene og Une Breezy Cheeks Blush i farven B04 på kindæblerne.
- Læber: Som en sjov detalje valgte jeg at matche vipperne med læbestiften og derfor valgte jeg Ciaté Liquid Velvet i farven Smitten til læberne.
Hvis du er på udkig efter en palette med gode brune nuancer til din hverdagsmakeup, så er IsaDora Eye Color Wonder Bar i farven 01 Wonder Nudes et rigtig godt valg. Det er en palette fyldt med gode og pigmenterede øjenskygger, der er lette at tone ud eller lægge helt intenst, hvis du mere er til det look.