Mine pensler har deres eget liv…
Da jeg begyndte at lægge makeup, havde jeg et helt klart billede af, hvordan det endelige resultat skulle være… Efter sidste lørdag er der nemlig en sød læser, der spurgte til mere hverdagsmakeup, og selvom dagens look er ret meget hverdag for mig, så er jeg godt klar over, at det nok er langt fra de flestes opfattelse af hverdagsmakeup. Det startede også helt uskyldigt med en gråtonet mørk beige og så var der lige pludselig lilla på penslen… Og det endte med at være et ret mørkt smokey eye.
Hverdagsmakeuppen skal nok komme… men i dag var der åbenbart nogle lilla tanker, der skulle ud…
Bittersweet
Til looket har jeg brugt den nye og i mine øjne helt vildt anvendelige øjenskyggepalette fra GOSH Copenhagen. Oprindeligt ville jeg skeje ud på læber og kinder, det har nemlig irriteret mig, at jeg ikke har brugt den meget fine lilla Urban Decay Afterglow 8-Hour Powder Blush i farven Bittersweet, der matcher læbestiften (og glossen, som jeg før har brugt) af samme navn… for jeg kigger næsten på dem dagligt, fordi jeg er helt tosset med farven.
- Bryn: En tusch til brynene har jeg aldrig prøvet før, men det er lige hvad GOSH Copenhagen Long Lasting Brow Pen i farven 001 Dark Brown Faktisk har jeg lagt den væk mange gange, fordi jeg har taget fejl og tænkt, at det var en flydende eyeliner i brun, for det er det, den ligner. Farven er tilpas mørk og ikke rød, som jeg frygtede en lille smule.
- Øjne: Som primer brugte jeg NYX Cosmetics High Definition Eyeshadow Base, derefter lagde jeg først NYX Jumbo Eye Pencil 604 Milk i øjenkrogen, som jeg tonede helt ud, ovenpå lagde jeg den helt lyse orange nuance med masser af guld og pink perlemor Meteor (1) fra Sleek I Divine Eyeshadow palette i farven Supernova. Over globelinjen lagde jeg den mørke gråtonede beige nuance (4) fra GOSH Copenhagen 9 Shades Matt Shadow Collection i farven 004 To Be Cool In Copenhagen. Derefter markerede jeg vippekanten med Marc Jacobs Beauty Highliner Gel Crayon i farven Blacquer (Sephora), og tonede eyelineren ud med den mørkegrå nuance (5) fra samme palette. Den mørkegrå nuance tonede jeg ud med den rødtonede mørkelilla nuance med rødt, blåt og lilla perlemor Cosmos (2) fra Sleek I Divine Eyeshadow palette i farven Supernova.
Under øjet lagde jeg først NYX Jumbo Eye Pencil 604 Milk langs vippekanten, oven på den lagde jeg den lyslilla nuance med sølv perlemor Gamma Ray (3) fra Sleek I Divine Eyeshadow palette i farven Supernova og yderst i øjenkrogen lagde den sorte nuance fra GOSH Copenhagen 9 Shades Matt Shadow Collection i farven 004 To Be Cool In Copenhagen og tonede den op i globelinjen.
Langs øverste vippekant lagde jeg Makiash Perfection Liner i farven 1 Jet Black. - Vipper: I lang tid har jeg haft lyst til at prøve makeup fra The Organic Pharmacy, og nu har jeg fået fingrene i The Organic Pharmacy Organic Glam Mascara i farven Jet Black, som altid bliver rost til skyerne. Det er første gang jeg prøver den, og jeg er ret tilfreds med resultatet. Så jeg er sikker på, at vi godt kan blive gode venner.
- Hud: Med en tæt pensel lagde jeg Idun Minerals Norrsken Pure Mineral Illuminating Foundation fra næsen og tonede ud mod kinderne.
- Kinder: Øvest på kindbenene gav jeg den først gas med MAC Mineralize Skinfinish Lightscapade. Derefter lagde jeg Make Up For Ever Sculpting Kit Face Contour Kit Shade 2 (Sephora) under kindbenene og på kinderne lagde jeg Urban Decay Afterglow 8-Hour Powder Blush i farven Bittersweet (Magasin).
- Læber: På læberne er det Urban Decay Matte Lipstick i farven Bittersweet (Magasin), der så fint matcher blushen.
Min første blush fra MAC var en nuance af lilla, og jeg har været ret vild med lilla blushes lige siden. Urban Decay Afterglow 8-Hour Powder Blush i farven Bittersweet ser vild ud, men den er meget smuk, og den kan sagtens lægges helt diskret.
Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.
Kære Helene 🙂
Du er som altid så dygtig til at lave forskellige looks. Og jeg er ret glad for du har brugt en palette fra Gosh. Jeg har nemlig købt en rigtig flot palette – mest med lilla farver – fra Gosh, og den er SUPER smuk, men holder ikke fem minutter 🙁 hvordan får du dine farver til at holde mere end til du har lagt mascaraen på plads?
Knus Karin
PS – og jeg bruger primer! Den fra UD som hjælper alle men andre øjenskygger til at sidde solidt fast til de skal af igen 🙂
Hej Karin
Mange tak for ros :-*
Hvordan lægger du skyggerne på, kan det mon have noget med metoden at gøre? Jeg har aldrig problemer med holdbarheden på GOSHs øjenskygger, heller ikke selvom jeg bruger UDPP. Så jeg kan ikke genkende problemet. Når de andre øjenskygger holder, burde GOSH også gøre det… Fortæl noget mere :-*
Kh. Helene
Jeg venter til primeren fra Urban Decay er klar til brug, (alle farverne er fra min Gosh palette) og så plejer jeg at lægge en bundfarve over hele øjenlåget, dernæst en farve der blendes ud i globelinien, og den holder overhovedet ikke. Jeg har også prøvet med Gosh ved øjenvipperne, ligesom en eyeliner, og i de andre mærker jeg har (fx Lancome, Nars, Urban Decay og Dior) holder de til de blir renset af, men Gosh fordufter hurtigt.
Jeg har prøvet med den mørkeste i globelinien: hurtig væk, jeg har prøvet en af farverne med shimmer på den bevægelige del af øjenlåget: hurtig væk. Så jeg ved ikke hvad det er jeg gør forkert når jeg nu godt kan få det til at fungere i de andre mærker 🙂
God aften til dig 🙂
Knus
Hej Karin
Jeg tror ikke, du gør noget forkert, det undrer mig bare. Bruger du pensel eller applikator til øjenskyggerne?
Nu har jeg fundet paletten frem og vil prøve mig frem i løbet af de næste dage. Så kan jeg bedre tale med om de pågældende øjenskygger.
Kh. Helene
Altid pensel. Forskellige fra Sigma og Mac 🙂
Thumbs up :-* Jeg kigger på det!
Kh. Helene
Du er altid så sød :-*
Hvor er det fint – elsker den lilla blush!
Hej Julia
Mange tak :-*
Dét gør jeg også… Så megafin <3
Kh. Helene
Wow, det look klæder dig virkeligt godt!
Jeg har forelsket mig i blush’en “fetish” fra UD – mon ikke den kommer med mig hjem næste gang jeg er i magasin (når læbestifterne fra Gwens kollektion kommer) 🙂
Hej Heidi
Helt generelt er alle After Glow Blushes bare SÅ fine! Jeg er selv ret vild med Fetish, så den kan jeg varmt anbefale.
Kh. Helene
Suhuhuhuhuperflot – og om det er et hverdagslook eller ej er vist op til den enkelte:)
Hej Else
Mange tak! Ja, det med hverdag er jo et fortolkningsspørgsmål… og jeg lever efter at hver dag, er en fest! 😀
Kh. Helene