Torsdags top ti: Mors dag 2024

Torsdags top ti: Mors dag 2024
18.04.24
Torsdags top ti: Mors dag 2024

Gaveideer er ikke en mangelvare på bloggen, alligevel er der flere i denne Torsdags top ti: Mors dag 2024. Der er efterhånden mange indlæg i denne kategori. Det skyldes naturligvis, at jeg synes, at det er drønhyggeligt. I mine øjne gælder det bare om at finde en anledning til at give andre mennesker gaver… Sådan én er mors dag jo, så her må du trækkes med endnu et indlæg om gaver.
Sidste år var der flere forslag til helt gratis gaver, men de kræver naturligvis en anden valuta… nemlig tid. I år finder du flest budgetvenlige bud, mens der nok var flere i den dyrere ende sidste år. Der er gaver til forskellige typer. Langt de fleste kan nok genkende en flig af sig selv i flere af dem… Så er det bare op til dig at genkende de forskellige typer, du gerne vil glæde med en gave.

Mors dag 2024

Det var en ren tilfældighed, at jeg kom i tanke om, at det snart er mors dag. Det startede med en dame med grågrønt hår på Kultorvet… På grund af hende tænkte jeg på lilla hårpleje til min mor. Sådan kom tankerne på sporet, og vupti begyndte ideerne at lande. Det er jo ikke lige op over, men hvis du for eksempel selv skal være kreativ, så er det snart.
Det er jo forskelligt, hvilke sider vi viser af os selv. Afhængigt af relationen du har til den, du vil give en gave, bør der være idéer at gå videre med. Ellers er der, som nævnt masser af andre indlæg, du kan hente inspiration fra. Uanset hvilken mor gaverne er til, skal ideerne sandsynligvis justeres lidt. Det personlige præg på en gave er i hvert fald noget jeg selv værdsætter.

Tekst markeret med * indeholder reklamelinks

Produkter markeret med ¤ er modtaget som anmeldereksemplar

1. Antonio Axu Silver Shampoo* og Conditioner*

Uanset om det grå hår er købt eller naturligt, er det flottest, når det ikke er gyldent. Det var faktisk ene og alene det gyldne, der fik mig til at droppe drømmen om gråt hår. Især når farven er købt, kan det se rigtig ærgerligt ud, og det er ærligt talt et mareridt at vedligeholde. Faktisk var det en dame, jeg så i går, der mindede mig om at skrive noget om netop dette. Måske var det et helt bevidst valg at have grågrønt hår, men det tvivler jeg på. Det kan man undgå med de rigtige plejeprodukter til håret.

2. Kyst Care Multibar¤

Det er ikke ret længe siden, jeg stiftede bekendtskab med Kyst Care. Alligevel har produkterne fuldstændig vundet mit hjerte. Der går ikke en dag, uden jeg har fat i Gua Sha Bar, der har skiftet navn til Multibar. Det er en fast creme- eller oliebar, der kan bruges til lidt af hvert, hvorfor det nye navn passer perfekt. Der er flere indlæg på bloggen om den allerede, så hvis du vil læse mere, er der rig mulighed for det. Min store kærlighed til den skyldes, at den er så praktisk. Den kan ikke gå i stykker, løbe ud i tasken og så er den let at smøre ud. Udover det er det en uovertruffen rejseven.

3. Sara Alfort Damer Der Var For Meget* og Damer Der Fik Nok*

Bøger er en af de ting min egen mor ofte får som gave ved diverse lejligheder. Det er oftest nogle jeg selv har læst, jeg køber. Sara Alforts bøger om seje kvinder, har jeg endnu ikke læst selv, men det er afgjort hensigten. Det er nok en udfordring de fleste læseheste kender, der er SÅ MANGE bøger og ikke ret meget tid. Uanset hvad er de i hvert fald en oplagt gaveidé. Der er blevet udgivet endnu en bog om inspirerende kvinder, der valgte at gøre noget andet, end man plejede. At kalde to bøger en serie er nok lidt overdrevet, men i hvert fald håber jeg, at det ender sådan.

4. Depend Gel iQ Start Kit og Gel iQ Polish i farven Less But Better

Hver eneste gang jeg har fat i mit kit fra Depend, bliver jeg en lille smule lykkelig. Udover at være vanvittigt nemt at få til at ligge pænt på neglene, holder det ekstremt længe. Det er svært at ønske sig mere. Der er masser af pæne farver i det faste sortiment, og så kommer der nye kollektioner hver sæson. Det er også ganske effektivt, hvis neglene bare mangler lidt forstærkning. Det er nemlig muligt at lægge helt almindelig neglelak ovenpå. Så kan man også nemt få det til at holde endnu længere.

5. Aveeno Daily Moisturising Creamy Oil

Jojo… jeg elsker stadig den anden olie fra Aveeno… Denne her har en anden duft, en anden konsistens og en anden effekt. Aveeno udmærker sig jo især ved at pleje og forebygge tør hud. Personligt holder jeg virkelig ikke ret meget af at få creme på. Derfor gør det en stor forskel for mig, hvilken konsistens et produkt har, og hvordan det føles på huden. Da dufte holder bedre på velfugtet hud, er jeg blevet langt bedre til at bruge creme i de senere år. Det vigtigste er dog, at huden har det godt… Da man bliver tørrere med alderen, bør indsmøring af kroppen være en prioritering.

6. Cana Care Heat

Udover at man selvfølgelig skal være lidt varsom med placeringen eller påføringen af dette produkt, er det et mirakel. Det er simpelthen min trætte og sure nakkes redning de dage, jeg ikke har kunnet slappe af. Desværre må jeg nok selv tage ansvar for at få smurt lidt i ansigtet eller kløet mig i øjet. Min roll-on står på bordet, så jeg husker at bruge den. Det er derfor, der sker uheld… Heldigvis lærer man det virkelig hurtigt, også selvom man er lige så distræt som mig. Det er som sagt ved spændinger i nakken, den oftest er i brug her hos mig. Den kan dog også klare en lænd, der værker, trætte ømme fødder eller overtrænede lægmuskler.

7. Creativ Company Kreativt Kit Crepepapir*

Det er ikke spor svært, men det kræver selvfølgelig lidt øvelse at kreere sin egen buket af crepepapir. Kittet her har jeg selv haft fingrene i, og resultatet står hjemme hos min veninde. Det gav en ny forståelse for, hvorfor sådan nogle buketter af crepepapir er så dyre… Det er en meget tidskrævende beskæftigelse, eller i hvert fald mere tidskrævende, end jeg havde forudset. Hvis modtageren holder af den slags projekter, er det en afslappende og hyggelig hobby. Hvis det mere er klimavenligheden i buketten, modtageren sætter pris på, skal man hellere producere den selv… I så fald er det nok mere en gaveidé til næste år.

8. Avène Ultra Fluid SPF 50

Hvis din mor ikke i forvejen passer på sin hud i solen, så er det på tide, at hun kommer i gang. Det skal hun selvfølgelig, fordi det er det eneste rigtige at gøre!!! Udover det er manglende SPF simpelthen spild af penge. Hvordan giver det mening, spørger du måske, produkter med SPF er oftest ret dyre. De er slet ikke lige så dyre, som den aldeles overflødige hudpleje, man bruger for at rette op på solskaderne.
Der er efterhånden så mange gode SPF på markedet, og man skal selvfølgelig vælge den, der matcher præferencerne bedst. Avène Ultra Fluid fås både med og uden farve, den er let at fordele og rar på huden.

9. Jovoy Discovery Set

Går din mor op i at dufte anderledes end gennemsnittet, så er et discovery set det rigtige valg. Det kræver selvfølgelig, at hun hygger sig med at gå på opdagelse i et duftende univers. Jovoy er en fantastisk duftdestination, hvor du kan finde alle mulige dufte. Det er afgjort en butik, der er et besøg værd, hvis du besøger et af landene, hvor butikkerne ligger. Jovoy har også sit eget mærke, og der er virkelig mange skønne dufte. Dem kan du finde i Crime Passionnel, der er det bedste parfumeri i Danmark! Der kan du selvfølgelig også kuratere dit eget discovery set til hende.

10. UNIQLO Wide Brim Hat

Det er sådan set ikke kun vandet, der søger for at det grå hår bliver gyldent… Solen er en ligeså stor synder i den forbindelse. I øvrigt er det ikke sjældent, at håret bliver tyndere med alderen, hvorfor solskoldninger i hovedbunden er en risiko. Hvis man samtidig gerne vil beskytte huden mod solen, er en solhat et must! Det er, derfor den, jeg har valgt her, har en bred skygge.
Det er i øvrigt ikke kun det grå hår, der bliver gyldent eller rettere sagt skadet af solen. De naturlige lyse striber er måske rigtig fine, men det resulterer også i et unødvendigt slid på håret.

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Dette påvirker dog ikke vores redaktionelle arbejde og holdninger, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *