Torsdags top ti: Til natten og bedre søvn

Torsdags top ti: Til natten og bedre søvn
24.08.23
Torsdags top ti: Til natten og bedre søvn

Der er ekstremt stor forskel på at sove og ikke at gøre det… Det handler ”Torsdags top ti: Til natten og bedre søvn” om. For første gang i årevis fortæller mit ur mig, at jeg sover godt. Min udfordring er, at jeg sover virkelig let, efter mit styrt forrige vinter blev det meget værre. Det er virkelig ikke sjovt at have ondt og vågne af smerter hist og pist. Det er lidt som den der smerte, der forplanter sig i kroppen, når man træder på en legoklods.
Der er tusindvis af råd til at få en bedre søvn, men her er nogle af de ting, der har hjulpet mig. Det giver sig selv, at hyggebelysning, selvforkælelse og skærmfri stunder inden sengetid har massiv effekt. Det behøver du med garanti overhovedet ikke min hjælp til at have dårlig samvittighed over… Det her er måske lidt mere håndgribeligt.

Til natten og bedre søvn

Måske er det sværere at sove på grund af nyt job eller skole, måske er det efterveer fra ferien. Uanset hvad grunden til søvnløsheden er, kan du her finde produkter, ting og sager, der måske kan hjælpe. Flere produkter herunder ligner måske heller ikke et typisk indlæg på Pudderdåserne. Et par af vores egne produkter er endda inviteret op til dans. Alt den ananas i egen juice er der naturligvis en årsag til. Det og meget mere kan du læse om i denne Torsdags top ti: Til natten og bedre søvn.

Tekst markeret med * indeholder reklamelinks

Produkter markeret med ¤ er modtaget som anmeldereksemplar

Tekst markeret med $ er reklame for eget produkt

1. New Nordic Melissa Dream*

Når man er vant til at sove elendigt, kan man nå til et punkt, hvor håbets farve er falmet til armygrøn. Sådan havde jeg det, da jeg skeptisk testede Melissa Dream i sin tid. Tænk, hvis jeg ikke havde givet det en chance! Når det virker, trods korslagte arme, himmelvendte øjne og en vis portion stædighed, må selv jeg overgive mig. Dette kosttilskud virker da sikkert ikke for alle, men hvis det virker, kan du altså være heldig, at virkningen indtræffer hurtigt. Slår det fejl, kan du nemt stryge det fra listen og prøve noget andet i stedet.

2. Mørklægningsgardin*

At noget så simpelt, som et gardin kan gøre så kæmpestor forskel på ens liv… Ja, for kvaliteten af søvnen påvirker jo alt. Selvfølgelig er det vigtigst, hvis du af en eller anden grund har brug for at sove om dagen. Det er bare ikke kun nattevagter, der kan have gavn af at begrænse mængden af naturligt lys i soveværelset. Har du børn eller er du selv påvirket af skift til sommertid, så kan et mørklægningsgardin være løsningen. Eller i hvert fald kan de være et ret stort skridt på vejen til væsentlig bedre søvn. Mørke betyder langt mere, end man lige tror.

3. Pudderdåserne Alt i en Renseolie*$

Er det vigtigt, at det er vores renseprodukt eller specifikt Alt i en Renseolie, du bruger? Nej, selvfølgelig er det ikke det. Når jeg har valgt den, er det fordi den, er meget anvendelig… Selvfølgelig kan du rense din makeup og dagen af med den. Massér den ind på tør hud, så den kan opløse din makeup, kom vand på fingrene og massér videre. Når du er tilfreds, tager du en let opvredet klud og vasker produktet og makeupresterne af. Når du har gjort det, kan du eventuelt massere ansigtet med den. Husk at huden skal være tør, så får du helt klart mest glæde af den.

4. Dyson luftrenser + luftfugter*

Jo, det er da rart med en kølig brise, på en varm sommernat. Det er dog langt fra den eneste grund til, at jeg ELSKER min Dyson luftrenser. Denne model er med luftfugter, og den skal afgjort på min ønskeseddel. Det kan ikke undgås, at luften bliver lidt tørrere af, at man har sådan en fætter kørende. Den ulempe tager jeg gerne med, når det kommer til alle de fordele, den beriger mit liv med. Den renser nemlig samtidig luften for blandt andet vira, støv og pollen. Det er virkelig uundværligt, når man er ramt af allergi og måske er ramt på åndedrættet. Da jeg nemt kan foresætte anprisningen af dette vidunder, vil jeg anbefale dig at læse mere i denne ældre ”Fredagsfavorit: Dyson Pure Cool Me”.

5. The Nap NapPillow

Det hele startede med en sponsoreret reklame med en kiropraktor, der sagde god for NapPillow. Det var LANGT fra den første reklame for den pågældende pude, jeg har set på Instagram… Faktisk kan jeg nok ikke sige mig fri for at tænke, at det var en fis i en hornlygte. Det er det ikke! Som sagt har jeg siden mit styrt sidste år, haft ondt i ryg, nakke og hofter. Om morgenen kunne jeg godt være så ramt, at jeg ikke kunne se på det ene øje. Én nat tog det… En eneste nat… så var den invaliderende smerte væk. Nu har jeg købt puder til hele familien, og jeg kan roligt sige, at jeg ikke er den eneste, der er begejstret.

6. doozie Luxury Sleep Mask

Nu skrev jeg godt nok ”noget så simpelt” under mørklægningsgardiner ovenfor… Er du ikke den praktiske gør-det-selv type, er opsætning af gardiner måske ikke så simpelt endda. I øvrigt er de heller ikke superpraktiske at have med, hvis du af og til overnatter andre steder. Uanset hvad skal doozie Luxury Sleep Mask have mine varmeste anbefalinger. For et par måneder siden anpriste jeg den i ”Månedens favoritter: Maj 2023”, jeg er stadig fan! Selv på de varmeste sommernætter har den været rar at have på. Det er sandsynligvis et kønt syn, når jeg har den på. Det tager jeg gerne med for søvnkvalitetens skyld!

7. The Body Shop Sleep*

Det er en sand vinder, ikke bare hjemme hos mig… The Body Shop vandt nemlig Danish Beauty Award 2023 for Årets Funktionelle Duft. The Body Shops wellness og SPA serier har i mange år været både effektive, skønne og velduftende. Alligevel er Sleep noget ganske særligt. Der er produkter til hele aftenritualet, så du både kan bade, smøre og spraye afslapning og ro ind i sindet. Er det for uoverskueligt med alle produkter, kan mindre sagtens gøre det. Stjernen er i mine øjne Bedtime Balm, der både fremmer et afslappet sind og bløde hænder og neglebånd. Det er da svært ikke at holde af… når man nu er en glemsom type som mig.

8. Bomuldshandsker*

Natten er oplagt til intens pleje af hænder og fødder. Ingen af delene hjælper dig til bedre søvn, men begge dele har stor effekt på hverdagen. I hvert fald en god eller bedre én af slagsen. Revner i huden kan, som næsten intet andet, minde dig om, at du lever… Dog ikke på den behagelige måde. Døjer du med revner, er der masser af råd, og ét af dem er bomuldshandsker. Ligesom smertefulde hælrevner kan behandles med Alt i en Fodcreme*$, så kan den ligeså fint bruges på hænderne. Handskerne sørger for, at cremen, uanset hvilken du vælger, ikke bliver tørret af i sengetøjet.

9. Save My Face Le Grand

Det er heller ikke første gang jeg nævner Save My Face puderne… De er SÅ gode, og de har endda reduceret min soverynke på kinden. Det er mange år siden, jeg blev opmærksom på den… og trods alle mulige behandlinger, var den tydelig. Efter min fyrreårs fødselsdag lagde jeg som aldrig før mærke til rynker, der ikke umiddelbart forsvandt igen om morgenen. Den, jeg kalder soverynken, var blevet ret meget mere tydelig, end jeg brød mig om, men hvad gør man? Efter rigtig mange år, er det lykkedes mig at lære at falde i søvn på siden i stedet for på maven. Save My Face redder virkelig mit ansigt, både i forhold til soverynken og sikkert flere andre.

10. Nick Littlehales Sov Rigtigt*

I min søgen efter god søvn stødte jeg på Sleep, som denne bog af Nick Litthales oprindeligt hedder. Den gør op forskellige myter om søvn… Blandt andet hvorfor otte timers søvn faktisk ikke er et ret godt mål at stræbe efter. Den bog var virkelig en øjenåbner på mange planer! Det var også en stor lettelse at kunne smide skylden og irritationen ved at have svært ved at sove. Med andre ord gav den bog mig en hel værktøjskasse, jeg kan gøre brug af, når søvnen er svær. Dele af den genlæser jeg med mellemrum, når jeg føler mig forkert, fordi jeg har så svært ved at sove.

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Dette påvirker dog ikke vores redaktionelle arbejde og holdninger, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
6 kommentarer
Kathrine W

Nick Littlehales bog var det, der hjalp mig til bedre søvn gennem gode vaner. I starten lavede jeg søvnplan for den kommende uge, så jeg var sikker på at få søvn nok. Nu har jeg det på rygraden og ved, hvordan jeg skal tilrettelægge mine aftenmåltider efter mine sovetidspunkter. Og så er de skærmfri timer før søvnen en god undskyldning for mig til at få læst bøger.

Helene Randløv

Hej Kathrine
Det er så oplysende en bog, og en kæmpe aha-oplevelse i hvert fald for mig. Den bliver også altid anbefalet, når folk taler om søvn (og senge)!

Kh. Helene

N

Gode tips, og kun skønt med andre kategorier også. Jeg er simpelthen så nysgerrig på den der nap-pude, hvorfor er den så særlig, hvad er det den kan og bruger du den under dine ‘save my face’-pude eller hvordan?

Helene Randløv

Hej N
I det sidste halvandet år, har jeg grundet et fald haft ondt i nakken og derfor sover jeg helt ekstremt dårligt. The Nap puden støtter min nakke som ingen anden pude, jeg har prøvet. Den ligger under den lille af Save my Face-puderne. Allerede efter første nat med min nye pude, var min søvnkvalitet væsentligt forbedret.
Kh. Helene

Maria

Jeg er nysgerrig efter om det bare er et spørgsmål om ar undgå “morgenrynker” som forsvinder efter et stykke tid eller om de der soverynker udvikler sig over tid til blivende rynker. Spurgt på en anden måde: forebygger SMFP blivende rynker på den lange bane, eller er den “blot” en hjælp til at undgå folder som forsvinder efter nogle minutter/timer?

Helene Randløv

Hej Maria
Hvis belastningen på huden bliver fjernet, og soverynkerne slet ikke opstår, så holder de i hvert fald de blivende rynker for døren.

Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *