Pudderdåsernes Niacinamid 10%

15.12.17
Pudderdåserne 10% Niacinamid

Pudderdåserne 10% Niacinamid

I Niacinamid 10% finder du to særdeles potente ingredienser, der har god effekt på mange forskellige problemområder:

  • Niacinamid (B3-vitamin): Vi har tidligere kaldt niacinamid for ‘ingrediensen der virker mod alt‘. Med en høj andel af niacinamid, får du et effektivt middel mod blandt andet forstørrede porer, mærker efter bumser, hudorme og pigmentpletter. Samtidig giver niacinamid generelt en finere hud med glød.
  • Miniporyl: Miniporyl er et helt nyt ekstrakt af rødkløver, som ikke er ret kendt, men som har vist nogle imponerende resultater i vores leverandørs forsøg. Miniporyl kan reducere mængden af overskydende talg i hudoverfladen, mindske udseendet af forstørrede porer og reducere antallet og størrelsen af iøjnefaldende porer.

Niacinamid 10% er en let serum til alle hudtyper. Vi har ikke brugt udtørrende ingredienser, tværtimod er vores Niacinamid 10% lige så god til tør som til fedtet hud. 

Hvem er Niacinamid 10% til?
Alle. Når vi kalder Niacinamid for “ingrediensen der virker mod alt”, så mener vi det. Videnskaben har studeret effekten af niacinamid på alt lige fra ar til bumser.

Sådan bruger du Niacinamid 10%
Brug Niacinamid 10% 1-2 gange om dagen og se effekt efter cirka 2-4 uger. Brug gerne Niacinamid 10% oven på Pudderdåsernes AHA SERUM eller T-ZONE PEELING. Brug anden creme eller serum ovenpå efter ønske og behov.

Her kan du købe det
Pudderdåsernes Niacinamid 10% koster 199,95 kroner for 50 ml.

Du kan købe alle vores produkter på Dåseshoppen.dk, i Matas Magasin og Salling. Se alle vores forhandlere her.

Se ingredienslister og forklaringer på alle ingredienser her.

PS. Og må vi så have lov at slutte af med vores personlige erfaringer her, for vi har begge to haft en særlig gavn af netop dette serum. Helenes næse med de store porer er blevet synligt pænere. Katjas hyperpigmentering i læbekanten og tindingen, der skyldes en kombination af hormoner og medicin, og som kommer frem hver gang hun glemmer solcreme, er også blevet synligt mindsket.

 

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
261 kommentarer
Patricia

Tillykke! Sikkert endnu et produkt jeg bliver latterligt glad for, og senere får min mor, veninde, kæreste, kat, hund og pindsvin til at bruge. Glæder mig <33

Helene Randløv

Tak Patricia <3

Sidsel

Jaaaa! Hvor fedt – den skal jeg da give mig selv i julegave (det er jo for sent at få den med på ønskelisten). Den lyder genial! Tillykke 🙂

Helene Randløv

Tak Sidsel :-*

Astrid

Tillykke med jeres nye produkt! Jeg modtog det med posten i går (ja, jeg er stor fan er jeres produkter) og blev (glædeligt) overrasket over konsistensen – den er tyndere/mere flydende end jeg havde troet (jeg tænkte nok bare den ville have samme konsistens som jeres T-zone peeling). Jeg har lige et par spørgsmål (jeg beklager hvis de allerede er blevet stillet/besvaret i kommentarerne, men der er så mange kommentarer at jeg ikke har fået læst dem alle igennem): 1) Hvis jeg bruger den sammen med et A-vitamin produkt, er det så A-vitamin først eller bagefter? 2) Rækkefølgen af produkter bliver tit foreslået at være efter konsistens, altså det tyndeste/mest flydende produkt først og så ellers efterfulgt af tykkere produkter; jeres Niacinimid 10% er tyndere end eks. T-zone peeling, men I skriver alligevel at Niacinimid skal bruges efter T-zone peeling – er det fordi syreprodukter er bedst at bruge først, uanset konsistens? 3) Og nu jeg er ved konsistensen, hvilken rækkefølge vil I foreslå når man bruger et flydende fugtserum – fugt eller niacinimid først? Og modsat, hvis man bruger en fugtgivende gel, eksempelvis Cliniques Moisture Surge Concentrate (deres “nye” tilføjelse til serien) der jo er tykkere end jeres Niacinimid 10%? Undskyld de mange spørgsmål og på forhånd tak for svar 🙂

Helene Randløv

Hej Astrid
Syreprodukter er ikke bare bedst nederst, de bliver simpelthen uvirksomme, hvis du bruger dem oven på noget andet. Så lige med syre, er det alfa omega, at det kommer på ren hud. Ellers vil jeg sige, at du skal gøre, som du har lyst, og som føles rart.
Måske kan du finde lidt inspiration her: Rækkefølge og miks af produkter
Kh. Helene

Astrid

Hej Helene, mange tak for svar. Lige et opfølgningsspørgsmål: er det er korrekt/normalt, at det svier, hvis man bruger produktet på åbne rifter/sår på huden?

Helene Randløv

Hej Astrid
Hvis det er syre du taler om, så er det helt normalt. Det skyldes at pH-værdien er lav. Er det Niacinamid, vi taler om, så kan jeg ikke umiddelbart genkende svie, men jeg har vist heller ikke haft sår eller rifter.
Kh. Helene

Christina-Mia

Jeg har også lige modtaget min serum. Jeg er allerede fan! Er det for meget eller for lidt med 2 pump? Bruger den ogdå på halsen. Skal jeg måske bruge mere?

Helene Randløv

Hej Christina-Mia
Hvis du føler, at det er nok, så er det helt sikkert nok, jeg tror, jeg bruger samme mængde… Måske tre, hvis min finger er lidt ivrig.
Kh. Helene

Salli Marianna Villefrance

Jeg glææææder mig til at prøve den! Jeg ønsker mig i øvrigt en form for olierens fra jer. Om det skal være en cleansing balm, en flydende version eller noget tredje må I helt selv bestemme. Bare den er effektiv til at smelte makeup af og ikke udtørrer den stakkels hud. Sååå sæt i gang, de damer! 😉 Og rigtig god jul 🙂 <3

Helene Randløv

Sådan en ønsker vi os også 😛
Jeg har lige sendt dig en besked… mon du har set den?
Kh. Helene

Amis

Tillykke! Bare ærgerligt produktet er fyldt med silikoner.. Øv.

Helene Randløv

Hej Amis
Det gør unægteligt noget godt for smørbarheden 🙂
Kh. Helene

Frederikke

Hej,
Nu døjer jeg med dehydreret hud, så min hud mister vand hurtigt og ser meget syg og kedelig ud. Har endda fine linjer i min pande (er kun 20). Vil ikke proppe min hud med hårde kemikalier osv. Hvordan er jeres mod sensitiv hud?

Helene Randløv

Hej Frederikke
Niacinamid 10% er ikke det rigtige valg til meget tør hud, med mindre du kombinerer med noget andet. Det kunne for eksempel være vores olie. Jeg har selv både tør og meget sensitiv hud, og vores Niacinamid 10% reagerer min hud ikke på, det har den derimod gjort mod andre.
Du må specificere, hvad du mener med “hårde kemikalier”?
Kh. Helene

Birte Nørgaard-andersen

Hvad er forskellen til Paulas Choice 1%?

Helene Randløv

Hej Birte
Der er ret stor forskel (jeg går ud fra, at du taler om RESIST 10% Niacinamide Booster?), er der noget specielt du tænker på? Formuleringen er helt anderledes, du kan se ingredienserne nederst i indlægget. Vi har som du kan se ovenfor tilsat miniporyl.
Kh. Helene

Birte

Der forsvandt åbenbart noget fra min kommentar 🙂 Jeg mener Paula’s Choice 1% retinol, og vil det være godt at kombinere produkterne?

Helene Randløv

Hej Birte
Du kan fint kombinere de to 🙂 Forskellen er jo at Retinol er vitamin A og Niacinamid er vitamin B, prøv at læse på bloggen om begge ingredienser :-*
Kh. Helene

Sisse

Jeg har generelt store porer i ansigtet, men især de store røde porer på mine kinder er jeg virkeligt træt af 🙁 Har prøvet alverdens ting. Rensen fra Danish Skincare har givet min hud en jævn, glat overflade som jeg ikke har haft i årevis. Den får bare ikke helt fat i de røde banditter! Vil den her (eller et af jeres andre produkter) kunne hjælpe mig yderligere på vej?

Helene Randløv

Hej Sisse
Hvad hedder det produkt, du har brugt fra Danish Skincare? Desværre er jeg ikke helt sikker på, at jeg forstår… hvorfor er dine porer røde, er du sikker på, at det ikke er karsprængninger?
Kh. Helene

Sisse

https://www.danishskincare.dk/produkter/perfect-skin-power-treat/
Den her 🙂
Karsprængninger er det ikke. Det ligner sorte porer, bare at de så er røde! Engang imellem kan der komme en smule betændelse i, ligesom en hudorm/bums..

Helene Randløv

Hej Sisse
Det er en eksfoliering, så det giver rigtig god mening at bruge den i kombination med Niacinamid 10 %
Hvis din hud er til den tørre side, vil jeg anbefale dig at bruge noget creme eller olie ovenpå (for eksempel Alt i en Creme/Ansigtsolie). Niacinamid kan godt gøre en forskel for rødmen, så jeg synes, det er forsøget værd.
Kh. Helene

Kirsti

Jeg synes det lyder interessant , jeg har gennem de sidste. 4- 5 år prøvet forskellige produkter mod pigmentplettet – og de koster – men der er ingen af dem slm har været effektive. Nu vil jeg give pudderfåserne en chance. Og prisen er yderst rimelig
Jeg havde ellers lovet mig selv , ikke at lade mig lokke..
Kirsti

Helene Randløv

Hej Kirsti
Hvis jeg må være så fræk, så vil jeg tillade mig at anbefale dig vores ansigtsolie også, de er et stærkt makkerpar.
Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *