Forstørrede porer og hudorme: Eksfoliering og peeling

12.07.17

produkter-mod-hudorme

Store porer og hudorme  i ansigtet er forskellige problemer, der plager mange. I denne guide kan du læse om, hvordan du løser problemet. Løsningen er nemlig den samme for de fleste, for årsagen til de store porer og hudorme hænger sammen.

Det handler nemlig om tilstoppede porer, hvor fedt fra huden og døde hudceller bliver fanget. Men ved at eksfoliere det skidt, der har samlet sig inde i dem, så kan du få dem til at se mindre ud.

De sorte hudorme opstår, når huden producerer for meget fedt, som samler sig med døde hudceller og sætter sig som små propper i porerne, hvor de oxiderer og bliver sorte.

Du kan ikke eksfoliere dem væk mekanisk med almindelig skrubbecreme, dertil sidder de for dybt. Der skal kemisk eksfoliering til.

1. Kemisk eksfoliering
Kemisk eksfoliering/kemisk peeling er i det hele taget at foretrække fremfor skrubbecreme, da den er mildere og giver bedre resultater. En lotion, creme eller toner med en mild kemisk peeling hver dag renser dine porer og stimulerer dannelsen af nye hudceller.

Der er flere typer af kemisk peeling af vælge imellem. De vigtigste er AHA og BHA. AHA kan være flere stoffer, for eksempel glycolsyre, lactic acid mm. Det er også det, du kender som frugtsyre. BHA findes der kun en af, nemlig salicylsyre.

Fælles for dem begge er at de eksfolierer huden, renser porerne og stimulerer dannelsen af nye hudceller. Det betyder, at porerne ser mindre ud, du mindsker hudorme og forebygger akne.

Salicylsyre er ofte det bedste valg, hvis du har problemer med hudorme og forstørrede porer, men alle typer syre vil hjælpe. I bunden af dette indlæg kan du finde links til, hvor du kan købe effektive produkter med salicylsyre.

2. Niacinamid
Niacinamid er B3 vitamin, og det har også en positiv effekt på hudens porer. Brugt på huden i højere koncentrationer får det simpelt fortalt hudens porer til at opføre sig mere normalt. Niacinamid har også mange andre fordele, som du kan læse om her.

Et ekstra produkt med en høj dosis niacinamid ovenpå din daglige peeling med salicylsyre kan gøre en reel forskel. Det ved Helenes næse alt om. Jeg har samlet links til gode produkter med niacinamid i bunden af dette indlæg, og du kan også finde dem her.

3. Fysisk peeling
Med fysisk peeling mener jeg alle former mekaniske måder at skrubbe huden på. Det vil sige gammeldags skrubbecreme, rensebørster, konjac-svampe og lignende. Ingen af disse kan i sig selv fjerne hudorme. Det er ikke muligt fysisk at skrubbe hudorme væk, men de kan være et udemærket supplement til de to ovennævnte midler. Læs mere om rensebørster i vores guide her.

4. Masker
Traditionelle masker har begrænset effekt på hudorme. Nogle af dem indeholder syre, men syre skal helst bruges flere gange dagligt og blive siddende på huden for at opnå effekt, og det gør man ikke med en maske. En muddermaske eller lignende, der opsuger overskydende fedt fra huden, kan dog være behjælpelig, men er ikke i sig selv nok til at fjerne hudorme.

Her kan du købe det (indeholder reklamelinks)
En mild daglig peeling med salicylsyre er absolut førstevalg til hudorme og forstørrede porer:

Produkter med niacinamid er efterhånden udbredt. Læs mere om dem i dette indlæg. Du kan overveje disse produkter:

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

OBS: Som I kan se på kommentarerne er dette oprindeligt et gammelt indlæg, som stadig er et af de mest læste overhovedet på bloggen. Jeg har derfor opdateret det, så det afspejler vores nyeste viden og de nyeste produkter.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
374 kommentarer
Mette

Hej 🙂
Håber I har tid til at svare på et næsten 3 år gammelt indlæg. Tusind tak for en rigtig god blog.
I og med jeg døjer med overstående problem, besluttede jeg at det må prøves.
I har anbefaldet denne: http://www.paulaschoice-eu.com/exfoliating-2-beta-hydroxy-acid-gel.html
Men da jeg klikkede ind, poppede denne op som “nyt” produkt i samme kategori. http://www.paulaschoice-eu.com/resist-daily-pore-refining-treatment-2-bha.html
Hvilken skal jeg vælge?
Rigtig god dag.

Katja Moikjær

Kære Mette
Mit bedste bud er at det ikke gør en pind forskel. Paula’s Choice har efterhånden rigtig mange forskellige variationer over temaet 2% BHA og der er ingen grund til at foretrække den ene fremfor den anden. De virker helt sikkert alle sammen.
Kh. Katja

Fie

Hej pudderdåser 🙂
Jeg har lige et spørgsmål.
ved i om jeg godt kan bruge 2% BHA og derefter bruge
KIMOVI creme/ gel med salt? f.eks
KIMOVI om morgen og 2% BHA om aften!
Hilsen
Fie

Katja Moikjær

Det tror jeg ikke er noget problem. Prøv det – og giv mig et referat :-*

Pernille

Hej pudderdåser,
Tak for en masse gode artikler med en kritisk og faglig vinkel 🙂 det er jo nødvendigt at passe på hvad man propper på sig selv når firmaerne ingen interesse har herfor…
Nåh men jeg har købt jeres T-zone peeling med BHA og synes jeg få flere bumser på hagen end jeg plejer (det er det eneste sted jeg får bumser som regel!). Det samme har jeg oplevet med andre produkter før, bl.a. Origins Out of Trouble Mask (http://www.origins.com/product/3857/10736/Out-of-Trouble-/index.tmpl)
Havde håbet på den modsatte effekt… Men det er jo nærmere som om de urenheder jeg har trækkes frem til overfladen i større grad end før! Jeg har brugt jeres produkter i nu ca 2 uger. What to do?
Mvh Pernille

Katja Moikjær

Hej Pernille
Hvor i ansigtet præcis sidder de urenheder?
Kh. Katja

Pernille

De sidder oftest på hagen og begge sider heraf 🙂

Katja Moikjær

Prøv at læse her – vil gerne være helt sikker på, det ikke er det? https://pudderdaaserne.dk/2013/03/27/bumser-pa-hagen-og-omkring-munden-perioral-dermatit/

Pernille

Ja har godt læst den artikel… Det ku også godt minde om det, bortset fra at der ved peroral dermatit ikke er pus i :-/ så jeg er desværre nok ude i noget acne-agtig problematik!

Jeanette

Hej dåser. Jeg har en fedtet t-zone/bumser ved hage og næse. Jeg læste jeres indlæg, og tænkte jeg ville give det et forsøg. Jeg købte ACO Spotless serien- rens, tonic, eksfolierende creme og dagcreme. Før dette har jeg ikke brugt produkter,(undtaget dagcreme) for at give min hud ro. I løbet af en måned er min blevet værre og værre. Jeg tænkte at huden bare skulle vænne sig til det, men gav altså op til sidst da det vikelig var blevet slemt og lignede en slem akne med store pusfyldte bumser, store buler/sorte porrer, sågar steder hvor flere porrer samlede under huden og blev til tre mm store betændte områder som forblev betændte i op til 7-8 dage. 🙁 🙁 Nå, besluttede mig for at stoppe behandlingen. Jeg har vasket med vand og brugt Læsø saltlage som rens, her en uge efter har jeg kun små sår og bittesmå bumser tilbage.
Hvad gik der galt? For megetet salicsyre? (Rens, tonic og den eksfolierende creme indeholdt salicsyre)
Jeg vil mægtig gerne af med bumser og den fedtede hud, hvad gør jeg?

Helene Randløv

Hej Jeanette
Det lykkedes meget dårligt at svare kort og præcist! Men et svar til dig har jeg skrevet her:
Anmeldelse: ACO Spotless
Jeg håber, du vil læse det og vende tilbage, hvis du har yderligere spørgsmål!
Kh.
Helene

Anne Mette

Hej, jeg har læst at det er en god ide at The Body Shop pore minimizer sammen med en frugtsyre peeling. Men har det nogen gavn at bruge begge dele?
Vh Anne Mette

Helene Randløv

Hej Anne Mette
Det vil jeg gerne fraråde! Der er meget alkohol i TBS Tea Tree Pore Minimizer, og det gavner i hvert fald ikke noget. Hvis det er store porer, du vil bekæmpe, er en salicylsyrepeeling mere effektiv. Husk at pore minimizer produkter generelt forskønner, men ikke behandler problemet.
Kh. Helene

Katrine

Hej Pudderdåserne 🙂
Jeg læste for en lille måneds tid siden dette oplæg og besluttede mig for at købe en BHA 2% syre fra paula’s choice. Jeg bruger den morgen og aften efter at have renset med Clinique ansigtsrens og tonic for uren hud. Dog synes jeg ikke rigtig at det hjælper på mine hudorme, bumser og fedtede hud, hvad kan dette skyldes?
Derudover har jeg tidligere været “god” til at pille i huden, hvilket hun har gjort det værre. Det har givet mig rimelig mange ar i ansigtet, som går virkelig lang tid om at gå væk, har i en ide til hvad jeg kan gøre?
Håber på jeres hjælp
Mvh.

Helene Randløv

Hej Katrine
Hvad er det helt præcis, du bruger fra Clinique?
Kh. Helene

Katrine

Hej Helene
Jeg bruger Clinique 3 step serie for olieret hud, med sæbe til olieret hud, clarifying lotion og gel
Kh. Katrine

Helene Randløv

Hej Katrine
Jeg vil foreslå dig at vælge et meget blidere renseprodukt og lægge de to andre produkter på hylden. Nu ved jeg ikke, hvilken af Paula’s BHA produkter du har valgt at bruge, men du vil med stor sandsynlighed ikke have brug for meget andet end det. Hvis huden er fedtet.
med hensyn til dine ar, vil BHA hjælpe en smule, men overvej om du kan undvære den på et tidspunkt og prøve AHA i stedet.
Kh. Helene

Katrine

Hej Helene
Mange tak for din hjælp, det vil jeg prøve! 🙂
Har du en ide til et blidere renseprodukt, der ville være god til olieret hud som min?

Helene Randløv

Hej Katrine
Der er mange gode… den mildeste fra Clinique eller Neutrals renseskum er begge gode eksempler 🙂
Kh. Helene

Katrine

Hej igen Helene
Jeg takker dig mange gange for din hjælp!
Du må have en super dag 🙂

Helene Randløv

Og i lige måde tak :-*

Signe

Hejsa,
Først tusind tak for en sindssygt brugbar side!
Det er jo en videnskab at sætte sig ind i og jeg har virkelig gjort mit forarbejde og læst en masse, da jeg har store problemer med sorte porer på næsen. Har prøvet ekstremt mange produkter og løsninger men intet hjælper!
I den sidste måned har jeg anvendt en mild sæbe (for at fjerne make up rester) derefter en konjac sponge (som er mild exfolierende), derefter Paulas Choice pore reducing toner og til sidst Paulas Choice BHA gel 2%. Jeg kan godt se resultater men jeg har STADIG sorte porer og de reduceres ikke.. Ved ikke om jeg forventer noget der ikke vil ske med produkter, men i så fald behøver jeg mon så en TCA-peeling, laser eller andet skrapt for at kommer porerne til livs? Det skal siges at jeg kører min hudrense-rutine morgen og aften.
Hvad er jeres erfaringer når produkterne på markedet ikke hjælper??

Katja Moikjær

Har du SLET ingen bedring oplevet efter den måned?

Signe

Jo har set rimelig stor forbedring. Men ikke så meget at jeg føler at jeg er kommet problemet helt til livs. Bruger dog stadig produkterne og er meget glad for dem.
Det skal dog også siges at det ikke kun er store porer der er problemet men også acne ar i form af misfarvede pletter i ansigtet.
Men har i nogen erfaringer med microdermabrasion og lignende?

Katja Moikjær

Fjernelse af ar er et temmelig kompliceret emne. Grunden til at vi ikke har skrevet om det er, at vi ikke har den hellige gral. Desværre.
Hvor gamle er dine ar?

Mie S

Jeg har hele mit teenage- og voksne liv døjet med akne, som jeg nu har fået under kontrol ved hjælp af Matas’ egne produkter, efter mange forsøg med dyre produkter som ikke hjalp mig.
Men her på det seneste er jeg begyndt at få enorme porer på min næse og øverst på kinderne, som jeg simpelthen ikke ved, hvad jeg skal gøre ved. Umiddelbart er der ikke sorte hudorme i mine porer, det har aldrig været et problem i det område, men de store porer kan ses meget tydeligt, og det gør mig utilpas for det skal dækkes med makeup.
Kan denne behandling hjælpe mig, og har i i så fald nogle gode råd/rutiner jeg kan bruge? 🙂

Katja Moikjær

Hej Mie
Ja, jeg mener helt bestemt, de råd jeg nævner her kan hjælpe dig også. Er der noget bestemt, du er i tvivl om?
Kh. Katja

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *